Prædikerens bog 1 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Ord af Prædikeren, Davids søn, konge i Jerusalem. | 1 Ord af Prædikeren, Davids søn, konge i Jerusalem. | 1 The words of the Preacher, the son of David, king in Jerusalem. |
| 2 Endeløs tomhed, sagde Prædikeren, endeløs tomhed, alt er tomhed. | 2 Endeløs tomhed, sagde Prædikeren, endeløs tomhed, alt er tomhed! | 2 Vanity of vanities, saith the Preacher, vanity of vanities; all is vanity. |
| 3 Hvad udbytte har et menneske af alt, hvad det slider med under solen? | 3 Hvad vinding har mennesket af al den flid, han gør sig under solen? | 3 What profit hath a man of all his labour which he taketh under the sun? |
| 4 Slægter går, slægter kommer, og jorden er bestandig den samme. | 4 Slægt går, og slægt kommer, men jorden står til evig tid. | 4 One generation passeth away, and another generation cometh: but the earth abideth for ever. |
| 5 Solen står op, og solen går ned, den skynder sig hjem, og dér star den op. | 5 Sol står op, og sol går ned og haster igen til sin opgangs sted. | 5 The sun also ariseth, and the sun goeth down, and hasteth to his place where he arose. |
| 6 Vinden blæser mod syd, den drejer og går mod nord, den drejer og drejer, og vinden bliver ved at dreje. | 6 Vinden går mod syd og drejer mod nord, den drejer atter og atter og vender tilbage til samme kredsløb. | 6 The wind goeth toward the south, and turneth about unto the north; it whirleth about continually, and the wind returneth again according to his circuits. |
| 7 Alle bække løber ud i havet, og havet bliver ikke fuldt; dér, hvor bækkene løber ud, bliver de ved at løbe ud. | 7 Alle bække løber i havet, men havet bliver ikke fuldt; det sted, til hvilket bækkene løber, did bliver de ved at løbe. | 7 All the rivers run into the sea; yet the sea is not full; unto the place from whence the rivers come, thither they return again. |
| 8 Alt, hvad der bliver sagt, udmatter, ingen bliver færdig med at tale, øjet mættes ikke af at se, øret fyldes ikke af at høre. | 8 Alting slider sig træt; mand hører ikke op med at tale, øjet bliver ikke mæt af at se, øret ej fuldt af at høre. | 8 All things are full of labour; man cannot utter it: the eye is not satisfied with seeing, nor the ear filled with hearing. |
| 9 Det, der var, er det samme som det, der kommer, det, der skete, er det samme som det, der vil ske; der er intet nyt under solen. | 9 Det, der kommer, er det, der var, det, der sker, er det, der skete; der er slet intet nyt under solen. | 9 The thing that hath been, it is that which shall be; and that which is done is that which shall be done: and there is no new thing under the sun. |
| 10 Hvis nogen siger: »Se, her er noget nyt!« så har det, vi har for øje, allerede været for længst. | 10 Kommer der noget, om hvilket man siger: »se, her er da noget nyt!« Det har dog for længst været til i tiderne forud for os | 10 Is there any thing whereof it may be said, See, this is new? it hath been already of old time, which was before us. |
| 11 De tidligere ting huskes ikke, og de fremtidige, som vil ske, bliver heller ikke husket af dem, som følger efter. | 11 ej mindes de svundne slægter, og de ny, som kommer engang, skal ej heller mindes af dem, som kommer senere hen. | 11 There is no remembrance of former things; neither shall there be any remembrance of things that are to come with those that shall come after. |
| 12 Jeg, Prædikeren, var konge i Jerusalem over Israel, | 12 Jeg, Prædikeren, var konge over Israel i Jerusalem. | 12 I the Preacher was king over Israel in Jerusalem. |
| 13 og jeg havde til hensigt med visdom at undersøge og udforske alt det, der sker under himlen. Men det er en ulykkelig plage, Gud har givet menneskene at plage sig med! | 13 Jeg vendte min hu til at ransage og med visdom udgranske alt, hvad der sker under himmelen; det er et ondt slid, som Gud har givet menneskens børn at slide med. | 13 And I gave my heart to seek and search out by wisdom concerning all things that are done under heaven: this sore travail hath God given to the sons of man to be exercised therewith. |
| 14 Jeg så, at alle de ting, der sker under solen, er tomhed og jagen efter vind. | 14 Jeg så alt, hvad der sker under solen, og se, det er alt sammen tomhed og jag efter vind. | 14 I have seen all the works that are done under the sun; and, behold, all is vanity and vexation of spirit. |
| 15 Det krumme kan ikke gøres lige, det, der mangler, kan ikke tælles med. | 15 Kroget kan ej blive lige, og halvt kan ej blive helt. | 15 That which is crooked cannot be made straight: and that which is wanting cannot be numbered. |
| 16 Jeg sagde ved mig selv: Jeg er nået højere og længere i visdom end nogen af dem, der regerede over Jerusalem før mig, og jeg har opnået stor visdom og kundskab. | 16 Jeg tænkte ved mig selv: »se, jeg har vundet større og rigere visdom end alle de, der før mig var over Jerusalem, og mit hjerte har skuet visdom og kundskab i fylde.« | 16 I communed with mine own heart, saying, Lo, I am come to great estate, and have gotten more wisdom than all they that have been before me in Jerusalem: yea, my heart had great experience of wisdom and knowledge. |
| 17 Jeg havde til hensigt at forstå visdom og kundskab, dumhed og dårskab. Jeg matte erkende, at også det var jagen efter vind, | 17 jeg vendte min hu til at fatte, hvad der er visdom og kundskab, og hvad der er dårskab og tåbelighed; jeg skønnede, at også det er jag efter vind. | 17 And I gave my heart to know wisdom, and to know madness and folly: I perceived that this also is vexation of spirit. |
| 18 for jo større visdom, des større kval, den, der øger sin kundskab, øger sin smerte. | 18 Thi megen visdom megen græmmelse, øget kundskab øget smerte. | 18 For in much wisdom is much grief: and he that increaseth knowledge increaseth sorrow. |