Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Prædikerens bog 12

1992

1931

King James Version

1 Husk på din skaber i ungdommens dage, før de onde dage kommer, og de år oprinder, om hvilke du siger: »Dem kan jeg ikke lide!« 1 Tænk på ding skaber i ungdommens dage, førend de onde dage kommer og årene nærmer sig, om hvilke du vil sige: »i dem har jeg ikke behag!« 1 Remember now thy Creator in the days of thy youth, while the evil days come not, nor the years draw nigh, when thou shalt say, I have no pleasure in them;
2 før solen, lyset, månen og stjernerne formørkes, og skyerne kommer igen efter regnen. 2 Før sol og lys og måne og stjerner hylles i mørke og der atter kommer skyer efter regn, 2 While the sun, or the light, or the moon, or the stars, be not darkened, nor the clouds return after the rain:
3 Den dag, da husets vogtere ryster, da de stærke mænd bliver krumbøjede, da kvinderne ved kværnen må standse, fordi de er for få , da det mørkner for dem, der kigger ud ad vinduerne, 3 tiden, da husets vogtere bæver, de stærke mænd bliver krumme, da møllepigerne svigter, fordi de er få, og de bliver mørke, som kigger ved gluggerne, 3 In the day when the keepers of the house shall tremble, and the strong men shall bow themselves, and the grinders cease because they are few, and those that look out of the windows be darkened,
4 da dørene til gaden lukkes, lyden fra kværnen dør hen, og man vågner, når fuglene kvidrer, alle sangens døtre bliver stille; 4 da begge gadedørene lukkes, mens møllen går med dæmpet lyd, da man står op ved spurvenes kvidder og alle sangens døtre hvisker, 4 And the doors shall be shut in the streets, when the sound of the grinding is low, and he shall rise up at the voice of the bird, and all the daughters of music shall be brought low;
5 man ængstes for bakkerne og for farerne på vejen; da mandeltræet blomstrer, græshoppen slæber sig af sted, og kapersfrugten brister, da mennesket går til sin evige bolig, og sørgetoget går gennem gaderne; 5 da man også ængstes for bakker, og rædsler lurer på vejen, da mandeltræet blomstrer; græshoppen slappes og kapersbærret svigter, nu mennesket går til sin evige bolig og sørgetoget går gennem gaden, 5 Also when they shall be afraid of that which is high, and fears shall be in the way, and the almond tree shall flourish, and the grasshopper shall be a burden, and desire shall fail: because man goeth to his long home, and the mourners go about the streets:
6 før sølvsnoren brister og guldskålen revner, før krukken knuses ved kilden før krukken knuses ved kilden og hjulet bryder sammen og falder i brønden, før støvet vender tilbage til jorden, hvor det var, og livsånden vender tilbage til Gud, som gav den. 6 førend sølvsnoren brister og guldskålen brydes itu, før krukken slås i stykker ved kilden og det søndrede hjul falder ned i brønden 6 Or ever the silver cord be loosed, or the golden bowl be broken, or the pitcher be broken at the fountain, or the wheel broken at the cistern.
7 og støvet vender tilbage til jorden som før og ånden til Gud, som gav den. 7 Then shall the dust return to the earth as it was: and the spirit shall return unto God who gave it.
8 Endeløs tomhed, sagde Prædikeren, alt er tomhed! 8 Endeløs tomhed, sagde Prædikeren, alt er tomhed.8 Vanity of vanities, saith the preacher; all is vanity.
9 Ud over det var Prædikeren vís, altid lærte han folket kundskab. Han overvejede og forskede, han dannede mange ordsprog. 9 Endnu skal siges, at Prædikeren var viis; han gav også folket kundskab; han granskede og ransagede og formede mange ordsprog. 9 And moreover, because the preacher was wise, he still taught the people knowledge; yea, he gave good heed, and sought out, and set in order many proverbs.
10 Prædikeren stræbte efter at finde rammende ord og redeligt at skrive sande ord. 10 Prædikeren søgte at finde fyndord og optegnede sanddru lære, sandhedsord. 10 The preacher sought to find out acceptable words: and that which was written was upright, even words of truth.
11 De vises ord er som pigge, og som søm er de sat i tætte rækker, de er formet af én hyrde. 11 Som pigkæppe er de vises ord, som inddrevne søm, der sidder tæt; de er givet af en og samme hyrde. 11 The words of the wise are as goads, and as nails fastened by the masters of assemblies, which are given from one shepherd.
12 Men ud over det: Min søn, lad dig advare! Der er ingen ende på de mange bøger, der skrives, og den megen læsning bliver man træt af. 12 Endnu skal siges: Min søn, var dig! Der er ingen ende på, som der skrives bøger, og megen gransken trætter legemet. 12 And further, by these, my son, be admonished: of making many books there is no end; and much study is a weariness of the flesh.
13 Når du har hørt det hele, skal du drage den slutning: Frygt Gud, og hold hans bud, det skal alle mennesker! 13 Enden på sagen, når alt er hørt, er: Frygt Gud og hold hans bud! Thi det bør hvert menneske gøre. 13 Let us hear the conclusion of the whole matter: Fear God, and keep his commandments: for this is the whole duty of man.
14 For Gud kræver dig til regnskab for enhver handling, alt det skjulte, godt eller ondt. 14 Thi hver en gerning bringer Gud for retten, når han dømmer alt, hvad der er skjult, være sig godt eller ondt.14 For God shall bring every work into judgment, with every secret thing, whether it be good, or whether it be evil.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel