Prædikerens bog 2 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Jeg tænkte: Lad mig prøve at nyde glæden og lykken! Men også det var tomhed! | 1 Jeg sagde ved mig selv: »Vel, jeg vil prøve med glæde; så nyd da det gode!« men se, også det var tomhed. | 1 I said in mine heart, Go to now, I will prove thee with mirth, therefore enjoy pleasure: and, behold, this also is vanity. |
| 2 Om lystigheden måtte Jeg sige: »Den er tåbelig!« og om glæden: »Hvad fører den til?« | 2 Om latteren sagde jeg: »Dårskab!« og om glæden: »Hvad gavner den?« | 2 I said of laughter, It is mad: and of mirth, What doeth it? |
| 3 Jeg traf den beslutning at styrke mig med vin ? dog sådan at min forstand styrede mig med visdom ? og at slå mig på dårskab for at se, om dette er den lykke, som menneskene kan opnå under himlen i deres korte liv. | 3 jeg kom på den tanke at kvæge mit legeme med vin, medens mit hjerte dog rådede med visdom, og at slå mig på dårskab, indtil jeg så, hvad det båder menneskens børn at gøre under himmelen, det dagetal de lever. | 3 I sought in mine heart to give myself unto wine, yet acquainting mine heart with wisdom; and to lay hold on folly, till I might see what was that good for the sons of men, which they should do under the heaven all the days of their life. |
| 4 Jeg satte store ting i gang: Jeg byggede mig huse og plantede vingårde; | 4 Jeg fuldbyrdede store værker, byggede mig huse, plantede mig vingårde, | 4 I made me great works; I builded me houses; I planted me vineyards: |
| 5 jeg anlagde haver og parker og plantede alle slags frugttræer i dem; | 5 anlagde mig haver og lunde og plantede alle hånde frugttræer deri, | 5 I made me gardens and orchards, and I planted trees in them of all kind of fruits: |
| 6 jeg anlagde damme til at vande den spirende skov. | 6 anlagde mig damme til at vande en skov i opvækst; | 6 I made me pools of water, to water therewith the wood that bringeth forth trees: |
| 7 Jeg købte trælle og trælkvinder, og jeg fik hustrælle; jeg fik også mange køer og får, flere end nogen, der havde været før mig i Jerusalem. | 7 jeg købte trælle og trælkvinder, og jeg havde hjemmefødte trælle; også kvæg, hornkvæg og småkvæg, havde jeg i større måder end nogen af dem, der før mig havde været i Jerusalem; | 7 I got me servants and maidens, and had servants born in my house; also I had great possessions of great and small cattle above all that were in Jerusalem before me: |
| 8 Jeg samlede også sølv og guld, kongers og landes rigdomme; jeg anskaffede mig sangere og sangerinder og mænds vellyst, kvinder i mængde. | 8 jeg samlede mig også sølv og guld, skatte fra konger og lande; jeg tog mig sangere og sangerinder og menneskens børns lyst: Hustru og hustruer. | 8 I gathered me also silver and gold, and the peculiar treasure of kings and of the provinces: I gat me men singers and women singers, and the delights of the sons of men, as musical instruments, and that of all sorts. |
| 9 Jeg blev mægtig og nåede længere end nogen, der havde været før mig i Jerusalem, og min visdom havde jeg i behold! | 9 Og jeg blev stor, større end nogen af dem, der før mig havde været i Jerusalem; desuden blev min visdom hos mig. | 9 So I was great, and increased more than all that were before me in Jerusalem: also my wisdom remained with me. |
| 10 Jeg sagde ikke nej til noget af det, mine øjne begærede; jeg nægtede ikke mit hjerte nogen glæde. Nej, mit hjerte havde glæde af alt mit slid, og det var lønnen for alt mit slid. | 10 Intet, som mine øjne attråede, unddrog jeg dem; jeg nægtede ikke mit hjerte nogen glæde thi mit hjerte havde glæde af al min flid, og deri lå lønnen for al min flid. | 10 And whatsoever mine eyes desired I kept not from them, I withheld not my heart from any joy; for my heart rejoiced in all my labour: and this was my portion of all my labour. |
| 11 Men da jeg så tilbage på alt det, mine hænder havde udført, og på det slid, jeg havde haft med at udføre det, da var det alt sammen tomhed og jagen efter vind, og der var ikke noget udbytte af det under solen. | 11 Men da jeg overskuede alt, hvad mine hænder havde virket, og den flid, det havde kostet mig, se, da var det alt sammen tomhed og jag efter vind, og der er ingen vinding under solen. | 11 Then I looked on all the works that my hands had wrought, and on the labour that I had laboured to do: and, behold, all was vanity and vexation of spirit, and there was no profit under the sun. |
| 12 Så vendte jeg blikket mod visdom og mod dumhed og dårskab. ? Hvad kan det menneske gøre, som følger efter kongen? Det samme, som man allerede har gjort. ? | 12 Thi hvad gør det menneske, som kommer efter kongen? Det samme, som tilforn er gjort? jeg gav mig da til at sammenligne visdom med dårskab og tåbelighed. | 12 And I turned myself to behold wisdom, and madness, and folly: for what can the man do that cometh after the king? even that which hath been already done. |
| 13 Jeg så, at visdommen har et fortrin frem for dårskaben, ligesom lyset har et fortrin frem for mørket: | 13 Jeg så, at visdom har samme fortrin for tåbelighed som lys for mørke: | 13 Then I saw that wisdom excelleth folly, as far as light excelleth darkness. |
| 14 Den vise har øjne i hovedet, tåben vandrer i mørket. Men jeg måtte også erkende, at én og samme skæbne rammer dem begge. | 14 Den vise har øjne i hovedet, men tåben vandrer i mørke. Men jeg skønnede også, at en og samme skæbne rammer begge. | 14 The wise man's eyes are in his head; but the fool walketh in darkness: and I myself perceived also that one event happeneth to them all. |
| 15 Da tænkte jeg: Når tåbens skæbne også rammer mig, til hvad nytte er jeg da så overvældende vís? Jeg tænkte, at også det er tomhed. | 15 Da sagde jeg ved mig selv: »Tåbens skæbne rammer også mig; hvad har jeg da for, at jeg er blevet overvættes viis?« og jeg sagde ved mig selv, at også det er tomhed; | 15 Then said I in my heart, As it happeneth to the fool, so it happeneth even to me; and why was I then more wise? Then I said in my heart, that this also is vanity. |
| 16 Man husker hverken den vise eller tåben, for inden længe vil alt være glemt. Ak, både den vise og tåben må dø! | 16 thi den vises minde er lige sålidt evigt som tåbens, fordi nu engang alt glemmes i kommende dage; ak! den vise må dø så godt som tåben. | 16 For there is no remembrance of the wise more than of the fool for ever; seeing that which now is in the days to come shall all be forgotten. And how dieth the wise man? as the fool. |
| 17 Så kom jeg til at hade livet; for mig var det, der sker under solen, ulykkeligt. Alt er jo tomhed og jagen efter vind! | 17 Da blev jeg led ved livet, thi ilde tyktes mig det, som sker under solen; thi det er alt sammen tomhed og jag efter vind. | 17 Therefore I hated life; because the work that is wrought under the sun is grievous unto me: for all is vanity and vexation of spirit. |
| 18 Jeg kom til at hade alt det, jeg har slidt med under solen, fordi jeg skal efterladedet til det menneske, som kommer efter mig; | 18 Og jeg blev led ved al den flid, jeg, har gjort mig under solen, fordi jeg må efterlade mit værk til den, som kommer efter mig. | 18 Yea, I hated all my labour which I had taken under the sun: because I should leave it unto the man that shall be after me. |
| 19 måske er det en vís, måske en dåre. Og han skal. herske over alt det, jeg med visdom har slidt med under solen! Også det er tomhed! | 19 Hvo ved, om det bliver en vismand eller en tåbe? og dog skal han råde over alt, hvad jeg med flid og visdom vandt under solen. Også det er tomhed. | 19 And who knoweth whether he shall be a wise man or a fool? yet shall he have rule over all my labour wherein I have laboured, and wherein I have showed myself wise under the sun. This is also vanity. |
| 20 Det bragte mig til at fortvivle over alt det, jeg har slidt med under solen. | 20 Og jeg var ved at fortvivle over al den flid, jeg har gjort mig under solen; | 20 Therefore I went about to cause my heart to despair of all the labour which I took under the sun. |
| 21 For et menneske kan have slidt med visdom og kundskab og dygtighed, men må give det hele i arv til et menneske, som ikke har slidt med det. Også det er tomhed og et stort onde! | 21 thi der har et menneske gjort sig. Flid med visdom, kundskab og dygtighed, og så må han overlade sit eje til et menneske, som ikke har lagt flid derpå. Også det er tomhed og et stort onde. | 21 For there is a man whose labour is in wisdom, and in knowledge, and in equity; yet to a man that hath not laboured therein shall he leave it for his portion. This also is vanity and a great evil. |
| 22 Hvad har et menneske ud af det, han med flid har slidt med under solen? | 22 Thi hvad får et menneske for al sin flid og sit hjertes higen, som han gør sig flid med under solen? | 22 For what hath man of all his labour, and of the vexation of his heart, wherein he hath laboured under the sun? |
| 23 Alle hans dage har været smerte og kvalfuld plage; end ikke om natten fandt hans hjerte ro. Også det er tomhed! | 23 Alle hans dage er jo lidelse, og hans slid er græmmelse; end ikke om natten finder hans hjerte hvile. Også det er tomhed. | 23 For all his days are sorrows, and his travail grief; yea, his heart taketh not rest in the night. This is also vanity. |
| 24 Intet er bedre for mennesket end at spise og drikke og nyde frugten af sit slid. Men jeg så også, at det kommer fra Gud; | 24 Intet er bedre for et menneske end at spise og drikke og give sin sjæl gode dage ved sin flid. Og det skønnede jeg, at også det kommer fra Guds hånd. | 24 There is nothing better for a man, than that he should eat and drink, and that he should make his soul enjoy good in his labour. This also I saw, that it was from the hand of God. |
| 25 hvem kan spise, og hvem kan nyde livet, uden han giver lov? | 25 Thi hvo kan spise eller drikke uden hans vilje? | 25 For who can eat, or who else can hasten hereunto, more than I? |
| 26 Det menneske, han finder godt, giver han visdom og kundskab og glæde; men synderen giver han den plage at samle og hobe op for så at skulle give det til en, som Gud finder god. Også det er tomhed og jagen efter vind! | 26 thi det menneske, som er godt i hans øjne, giver han visdom, kundskab og glæde; men den, som synder, giver han slid med at samle og ophobe for så at give det til en, som er god i Guds øjne. Også det er tomhed og jag efter vind. | 26 For God giveth to a man that is good in his sight wisdom, and knowledge, and joy: but to the sinner he giveth travail, to gather and to heap up, that he may give to him that is good before God. This also is vanity and vexation of spirit. |