Prædikerens bog 5 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Lad ikke din mund løbe og dit hjerte forhaste sig med at fremføre dine ord for Gud, for Gud er i himlen, og du er på jorden! Derfor skal dine ord være få, | 1 Lad ikke din mund løbe eller dit hjerte haste med at udtale et ord for Guds åsyn; thi Gud er i himmelen og du på jorden, derfor skal dine ord være få. | 1 Be not rash with thy mouth, and let not thine heart be hasty to utter any thing before God: for God is in heaven, and thou upon earth: therefore let thy words be few. |
| 2 for drømmen kommer med stor plage, tåbens røst med mange ord. | 2 Thi meget slid giver drømme, og mange ord giver dåretale. | 2 For a dream cometh through the multitude of business; and a fool's voice is known by multitude of words. |
| 3 Når du aflægger et løfte til Gud, må du ikke tøve med at indfri det, for han bryder sig ikke om tåber! Indfri dit løfte! | 3 Når du giver Gud et løfte, så tøv ikke med at holde det! Thi der er ingen glæde ved dårer. Hvad du lover, skal du holde. | 3 When thou vowest a vow unto God, defer not to pay it; for he hath no pleasure in fools: pay that which thou hast vowed. |
| 4 Det er bedre, at du ikke aflægger løfte, end at du gør det og ikke indfrier det. | 4 Det er bedre, at du ikke lover, end at du lover uden at holde. | 4 Better is it that thou shouldest not vow, than that thou shouldest vow and not pay. |
| 5 Lad ikke din mund bringe skyld over dig, så du siger til sendebudet, at det var uforsætligt. Hvorfor skal Gud blive vred over det, du siger, og ødelægge dine hænders værk? | 5 Lad ikke din mund bringe skyld over dit legeme og sig ikke til Guds sendebud, at det var af vanvare! Hvorfor skal Gud vredes over din tale og nedbryde dine hænders værk? | 5 Suffer not thy mouth to cause thy flesh to sin; neither say thou before the angel, that it was an error: wherefore should God be angry at thy voice, and destroy the work of thine hands? |
| 6 Drømme i mængde er tomhed, det gælder også ord i mængde. Nej, frygt Gud! | 6 Thi af mange drømme og ord kommer mange skuffelser; nej, frygt Gud! | 6 For in the multitude of dreams and many words there are also divers vanities: but fear thou God. |
| 7 Når du ser undertrykkelse af fattige og brud på ret og retfærdighed i landet, skal du ikke undre dig over, at det sker, for på den mægtige vogter en mægtigere, og endnu mægtigere står over dem. | 7 Når du ser den fattige undertrykt og lov og ret krænket på din egn, så undre dig ikke over den ting; thi på den høje vogter en højere, og andre endnu højere vogter på dem begge. | 7 If thou seest the oppression of the poor, and violent perverting of judgment and justice in a province, marvel not at the matter: for he that is higher than the highest regardeth; and there be higher than they. |
| 8 Trods alt er det en fordel for et land, at det har en konge, så jorden bliver dyrket. | 8 Dog, en fordel for et land er det i alt fald, at der er en konge over dyrket jord. | 8 Moreover the profit of the earth is for all: the king himself is served by the field. |
| 9 Den, der elsker penge, bliver ikke mæt af penge, den, der elsker rigdom, får intet udbytte af den. Også det er tomhed! | 9 Den, der elsker sølv, mættes aldrig af sølv, og den, der elsker rigdom, mættes aldrig af vinding. Også det er tomhed. | 9 He that loveth silver shall not be satisfied with silver; nor he that loveth abundance with increase: this is also vanity. |
| 10 Jo større velstand, des flere til at æde den; hvad har den velstående ud af det, ud over glæden ved synet? | 10 Jo mere gods, des flere til at fortære det, og hvad gavn har ejeren da deraf, ud over at hans øjne ser det? | 10 When goods increase, they are increased that eat them: and what good is there to the owners thereof, saving the beholding of them with their eyes? |
| 11 Arbejderen sover sødt, hvad enten han far lidt eller meget at spise, men den riges overflod giver ham ikke ro til at sove. | 11 Sød er arbejderens søvn, hvad enten han har lidt eller meget at spise; men den riges overflod giver ikke ham lov til at sove. | 11 The sleep of a labouring man is sweet, whether he eat little or much: but the abundance of the rich will not suffer him to sleep. |
| 12 Der er et slemt onde, jeg har set under solen: opsparet rigdom, der bliver til ulykke for den rige. | 12 Der er et slemt onde, som jeg så under solen: Rigdom gemt hen af sin ejermand til hans ulykke; | 12 There is a sore evil which I have seen under the sun, namely, riches kept for the owners thereof to their hurt. |
| 13 Denne rigdom kan gå tabt ved et uheld, og får han en søn, bliver der ikke noget til ham. | 13 går rigdommen tabt ved et uheld, og han har avlet en søn, så bliver der intet til ham. | 13 But those riches perish by evil travail: and he begetteth a son, and there is nothing in his hand. |
| 14 Nøgen kom han ud af moders liv, nøgen går han bort, som han kom, og han får intet ud af sit slid, som han kan tage med sig. | 14 Som han udgik af sin moders liv, skal han atter gå bort, lige så nøgen som han kom, og ved sin flid vinder han intet, han kan tage med sig. | 14 As he came forth of his mother's womb, naked shall he return to go as he came, and shall take nothing of his labour, which he may carry away in his hand. |
| 15 Ja, dette er et slemt onde; ganske som han kom, går han bort. Hvad udbytte har han af at slide for vinden? | 15 Også det er et slemt onde: Ganske som han kom, går han bort, og hvad vinding har han så af, at han gør sig flid hen i vejret? | 15 And this also is a sore evil, that in all points as he came, so shall he go: and what profit hath he that hath laboured for the wind? |
| 16 Han æder alle sine dage op i mørke og stor kval, i lidelse og ærgrelser. | 16 Og dertil kommer et helt liv i mørke, sorg og stor kvide, sygdom og kummer. | 16 All his days also he eateth in darkness, and he hath much sorrow and wrath with his sickness. |
| 17 Det er, hvad jeg har set: Det er godt og rigtigt at spise og drikke og nyde frugten af alt det, et menneske slider med under solen i det korte liv, Gud har givet ham; det er hans løn. | 17 Se, hvad der efter mit skøn er godt og smukt, det er at spise og drikke og nyde det gode under al den flid, man gør sig under solen, alle de levedage Gud giver en; thi det er den del, man har; | 17 Behold that which I have seen: it is good and comely for one to eat and to drink, and to enjoy the good of all his labour that he taketh under the sun all the days of his life, which God giveth him: for it is his portion. |
| 18 At Gud giver menneskene rigdom og formue og giver dem mulighed for at nyde den og få deres løn og glæde sig i deres slid, det er en gave fra Gud. | 18 og hver gang Gud giver et menneske rigdom og gods og sætter ham i stand til at nyde det, og tage sin del og glæde sig under sin flid, da er det en Guds gave; | 18 Every man also to whom God hath given riches and wealth, and hath given him power to eat thereof, and to take his portion, and to rejoice in his labour; this is the gift of God. |
| 19 De skal ikke altid tænke på deres levedage, for Gud giver dem glæde i hjertet. | 19 thi da tænker han ikke stort på sine levedage, idet Gud lader ham være optaget af sit hjertes glæde. | 19 For he shall not much remember the days of his life; because God answereth him in the joy of his heart. |