Prædikerens bog 9 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 da indså jeg om alt det, Gud gør, at mennesket ikke kan finde ud af det, der sker under solen. Hvor meget mennesket end slider og søger, finder det ikke ud af det. Og selv om den vise siger, at han forstår det, kan han ikke finde ud af det. | 1 Ja, alt dette lagde jeg mig på sinde, og mit hjerte indså det alt sammen: at de retfærdige og de vise og deres gerninger er i Guds hånd. Hverken om kærlighed eller had kan menneskene vide noget; alt, hvad der er dem for øje, er tomhed. | 1 For all this I considered in my heart even to declare all this, that the righteous, and the wise, and their works, are in the hand of God: no man knoweth either love or hatred by all that is before them. |
| 2 Alt dette lagde jeg mig på sinde efter at have gransket det hele: At de retfærdige og de vise og deres gerninger er i Guds hånd. Hverken om kærlighed eller had ved mennesket noget; alt er bestemt for dem. | 2 Thi alle får en og samme skæbne, retfærdig og gudløs, god og ond, ren og uren, den, som ofrer, og den, som ikke ofrer; det går den gode som synderen, den sværgende som den, der skyr at sværge. | 2 All things come alike to all: there is one event to the righteous, and to the wicked; to the good and to the clean, and to the unclean; to him that sacrificeth, and to him that sacrificeth not: as is the good, so is the sinner; and he that sweareth, as he that feareth an oath. |
| 3 Alle får én og samme skæbne, den retfærdige og den uretfærdige, den rene og den urene, den, der ofrer, og den, der ikke ofrer. Det går den gode som synderen, den, der sværger, som den, der frygter for at sværge. | 3 Det er det, der er fejlen ved alt, hvad der sker under solen, at alle får en og samme skæbne; derfor er også menneskebørnenes hjerte fuldt af ondt, og der er dårskab i deres hjerte livet igennem, og tilsidst må de ned til de døde. | 3 This is an evil among all things that are done under the sun, that there is one event unto all: yea, also the heart of the sons of men is full of evil, and madness is in their heart while they live, and after that they go to the dead. |
| 4 Det er ulykken ved alt det, der sker under solen, at alle får én og samme skæbne. Menneskenes hjerte er også fuldt af ondskab, og der er dumhed i deres hjerte, så længe de lever; derefter går de til de døde. | 4 Kun for den, der hører til de levendes flok, er der håb; thi levende hund er bedre faren end død løve. | 4 For to him that is joined to all the living there is hope: for a living dog is better than a dead lion. |
| 5 Den, som hører til blandt de levende, har noget at sætte sin lid til, for hellere levende hund end død løve. | 5 Thi de levende ved dog, at de skal dø, men de døde ved ingenting, og løn har de ikke mere i vente; thi mindet om dem slettes ud. | 5 For the living know that they shall die: but the dead know not any thing, neither have they any more a reward; for the memory of them is forgotten. |
| 6 For de levende ved, at de skal dø, men de døde ved ingenting! De har ingen løn, for deres navn er gået i glemme. | 6 Både deres kærlighed og deres had og deres misundelse er forlængst borte, og de får ingen sinde mere lod og del i noget af det, som sker under solen. | 6 Also their love, and their hatred, and their envy, is now perished; neither have they any more a portion for ever in any thing that is done under the sun. |
| 7 Både deres kærlighed, deres had og deres misundelse er allerede gået til grunde; de får i al fremtid ikke del i noget af det, der sker under solen. | 7 Så spis da dit brød med glæde, drik vel til mode din vin; thi din id har Gud for længst kendt god. | 7 Go thy way, eat thy bread with joy, and drink thy wine with a merry heart; for God now accepteth thy works. |
| 8 Så spis da dit brød med glæde, og drik din vin af et glad hjerte, for Gud har allerede sagt god for, hvad du gør. | 8 Dine klæder være altid hvide, lad olie ikke savnes på dit hoved! | 8 Let thy garments be always white; and let thy head lack no ointment. |
| 9 Dine klæder skal altid være hvide, dit hoved skal ikke mangle olie. | 9 Nyd livet med den kvinde, du elsker, alle dine tomme levedage, som gives dig under solen; thi det er din lod og del af livet og af den flid, du gør dig under solen. | 9 Live joyfully with the wife whom thou lovest all the days of the life of thy vanity, which he hath given thee under the sun, all the days of thy vanity: for that is thy portion in this life, and in thy labour which thou takest under the sun. |
| 10 Nyd livet med den kvinde, du elsker, i det tomme liv, Gud har givet dig under solen, for det er din løn i livet og i det, du slider med under solen. | 10 Gør efter evne alt, hvad din hånd finder styrke til; thi der er hverken virke eller tanke eller kundskab eller visdom i dødsriget, hvor du stævner hen. | 10 Whatsoever thy hand findeth to do, do it with thy might; for there is no work, nor device, nor knowledge, nor wisdom, in the grave, whither thou goest. |
| 11 Alt, hvad din hånd finder på at gøre, skal du gøre af al din magt, for i dødsriget, hvor du går hen, er der ingen handling eller sammenhæng, ingen kundskab eller visdom. | 11 Og atter så jeg under solen, at hurtigløberen ikke er herre over løbet eller heltene over kampen, ej heller de vise over brødet, ej heller de kløgtige over rigdom, ej heller de kloge over yndest, men alle er de bundet af tid og tilfælde. | 11 I returned, and saw under the sun, that the race is not to the swift, nor the battle to the strong, neither yet bread to the wise, nor yet riches to men of understanding, nor yet favour to men of skill; but time and chance happeneth to them all. |
| 12 Dernæst så jeg under solen, at løbet afhænger ikke af de hurtige, krigen ikke af de tapre, føde ikke af de vise, rigdom ikke af de forstandige, yndest ikke af de kyndige, for skæbnens tid rammer dem alle, | 12 Thi et menneske kender lige så lidt sin tid som fisk, der fanges i det slemme garn, eller fugle, der hildes i snaren; ligesom disse fanges menneskens børn i ulykkens stund, når den brat falder over dem. | 12 For man also knoweth not his time: as the fishes that are taken in an evil net, and as the birds that are caught in the snare; so are the sons of men snared in an evil time, when it falleth suddenly upon them. |
| 13 og mennesket kender ikke sin tid. Som fiskene fanges i det onde garn, og som fuglene fanges i fælden, sådan indfanges menneskene af den onde tid, når den pludselig falder over dem. | 13 Også dette tilfælde af visdom så jeg under solen, og det gjorde dybt indtryk på mig: | 13 This wisdom have I seen also under the sun, and it seemed great unto me: |
| 14 Også dette har jeg set som visdom under solen, og det overvældede mig: | 14 Der var en lille by med få indbyggere, og mod den kom en stor konge; han omringede den og byggede høje volde imod den; | 14 There was a little city, and few men within it; and there came a great king against it, and besieged it, and built great bulwarks against it: |
| 15 Der var en lille by med få mænd; en stor konge kom imod den, omringede den og byggede store belejringsværker omkring den. | 15 men der fandtes i byen en fattig mand, som var viis, og han frelste den ved sin visdom. Men ingen mindedes den fattige mand. | 15 Now there was found in it a poor wise man, and he by his wisdom delivered the city; yet no man remembered that same poor man. |
| 16 I byen fandtes en fattig vismand, som kunne have reddet byen med sin visdom, men ingen huskede på denne fattige mand. | 16 Da sagde jeg: »Visdom er bedre end styrke, men den fattiges visdom agtes ringe, og hans ord høres ikke.« | 16 Then said I, Wisdom is better than strength: nevertheless the poor man's wisdom is despised, and his words are not heard. |
| 17 Da sagde jeg: Hellere visdom end styrke, men fattiges visdom ringeagtes, ingen hører deres ord. | 17 Vismænds ord, der høres i ro, er bedre end en herskers råb iblandt dårer. | 17 The words of wise men are heard in quiet more than the cry of him that ruleth among fools. |
| 18 Hellere vismænds tale, der høres i ro, end råb fra en hersker blandt tåber. | 18 Visdom er bedre end våben, men en eneste synder kan ødelægge meget godt. | 18 Wisdom is better than weapons of war: but one sinner destroyeth much good. |