Romerbrevet 11 |
1992 | 1948 | King James Version |
| 1 Jeg spørger nu: Har Gud da forkastet sit folk? Aldeles ikke? Jeg er jo selv israelit, af Abrahams slægt, af Benjamins stamme. | 1 Jeg spørger nu: Har Gud da forskudt sit folk? Nej, langtfra! også jeg er jo israelit, af Abrahams slægt, af Benjamins stamme. | 1 I say then, Hath God cast away his people? God forbid. For I also am an Israelite, of the seed of Abraham, of the tribe of Benjamin. |
| 2 Gud har ikke forkastet sit folk, som han først har vedkendt sig,. I ved jo, hvad Skriften siger i stykket om Elias, hvordan han træder frem for Gud og anklager Israel: | 2 Gud har ikke forskudt sit folk, som han forud kendte. Eller ved I ikke, hvad skriften siger i fortællingen om Elias? hvorledes han anklager Israel for Gud: | 2 God hath not cast away his people which he foreknew. Wot ye not what the scripture saith of Elias? how he maketh intercession to God against Israel, saying, |
| 3 »Herre, dine profeter har de dræbt; og dine altre har de revet ned; jeg er den eneste, der er tilbage, og mig stræber de efter livet.« | 3 »Herre! dine profeter har de ihjelslået, dine altre har de nedbrudt, jeg alene er tilbage, og nu står de mig efter livet.« | 3 Lord, they have killed thy prophets, and digged down thine altars; and I am left alone, and they seek my life. |
| 4 Men hvordan lyder guddomssvaret til ham? »Jeg har stadig syv tusind mænd tilbage, der ikke har bøjet knæ for Ba'al.« | 4 Men hvordan lyder det guddommelige svar til ham? »Jeg har ladet syv tusinde mænd blive tilbage, som er mine, og som ikke har bøjet knæ for Ba'al.« | 4 But what saith the answer of God unto him? I have reserved to myself seven thousand men, who have not bowed the knee to the image of Baal. |
| 5 Sådan er der også i vor tid blevet en rest tilbage, som er udvalgt af nåde. | 5 Således er der da også i den nuværende tid blevet en rest tilbage i kraft af en nådes-udvælgelse. | 5 Even so then at this present time also there is a remnant according to the election of grace. |
| 6 Og er det ved nåde, er det ikke længere af gerninger; ellers ville nåden jo ikke længere være nåde. | 6 Men er det af nåde, så er det altså ikke mere af gerninger, ellers bliver nåden jo ikke mere nåde. | 6 And if by grace, then is it no more of works: otherwise grace is no more grace. But if it be of works, then is it no more grace: otherwise work is no more work. |
| 7 Hvad kan vi da slutte heraf? At det, som Israel stræber efter, har det ikke opnået, men de udvalgte har opnået det. De andre blev forhærdet | 7 Hvorledes forholder det sig da? Det, Israel søger, har det ikke opnået, men de udvalgte har opnået det; de øvrige derimod blev forhærdede, | 7 What then? Israel hath not obtained that which he seeketh for; but the election hath obtained it, and the rest were blinded |
| 8 ? som der står skrevet: »Gud har givet dem en søvnens ånd, øjne, som ikke ser, og ører, som ikke hører, indtil den dag i dag.« | 8 som der står skrevet: »Gud har givet dem en sløvhedens ånd, øjne, de ikke kan se med, øren, de ikke kan høre med, indtil den dag i dag.« | 8 (According as it is written, God hath given them the spirit of slumber, eyes that they should not see, and ears that they should not hear;) unto this day. |
| 9 Og David siger: Lad deres bord blive en fælde og en snare, så de snubler og må undgælde. | 9 Og David siger: »Lad deres bord blive til snare og til fælde og til anstød og til gengældelse for dem; | 9 And David saith, Let their table be made a snare, and a trap, and a stumblingblock, and a recompense unto them: |
| 10 Lad det blive sort for deres øjne, så de ikke kan se, lad altid deres ryg være bøjet. | 10 lad deres øjne blive formørkede, så de ikke kan se, og bøj altid deres ryg!« | 10 Let their eyes be darkened that they may not see, and bow down their back alway. |
| 11 Jeg spørger nu: Snublede de, for at de skulle falde? Aldeles ikke! Men ved deres fald kom frelsen til hedningerne for at ægge dem til misundelse. | 11 Jeg spørger nu: Det var dog vel ikke, for at de skulle falde, at de snublede? Nej, langtfra! men ved deres fald er frelsen kommet til hedningerne, for at de selv derved kunne ægges til skinsyge. | 11 I say then, Have they stumbled that they should fall? God forbid: but rather through their fall salvation is come unto the Gentiles, for to provoke them to jealousy. |
| 12 Og betød deres fald rigdom for verden og deres nederlag rigdom for hedningerne, hvor meget mere vil det så ikke betyde, når de kommer fuldtalligt ind. | 12 Men hvis deres fald betød rigdom for verden, og det, at de ikke kom med, betød rigdom for hedningerne, hvor meget mere vil det da ikke betyde, når de kommer fuldtalligt med! | 12 Now if the fall of them be the riches of the world, and the diminishing of them the riches of the Gentiles; how much more their fulness? |
| 13 Men til jer hedninger vil jeg sige: Jeg sætter netop min tjeneste som hedningeapostel højt, | 13 Og til jer, I hedninger, siger jeg: For så vidt jeg nu er hedningeapostel, ærer jeg min tjeneste, | 13 For I speak to you Gentiles, inasmuch as I am the apostle of the Gentiles, I magnify mine office: |
| 14 om jeg dog kunne ægge mine landsmænd til misundelse og frelse nogle af dem. | 14 om jeg dog kunne ægge dem, der er mit kød og blod, til skinsyge og frelse nogle af dem. | 14 If by any means I may provoke to emulation them which are my flesh, and might save some of them. |
| 15 For har det s ført til forligelse for verden, at de blev forkastet, kan det så være andet end liv af døde, at de bliver modtaget? | 15 Thi hvis deres forkastelse har bragt verden forligelse, hvad vil så deres antagelse bringe andet end liv afdøde? | 15 For if the casting away of them be the reconciling of the world, what shall the receiving of them be, but life from the dead? |
| 16 Er førstegrøden hellig, er dejen det også. Er roden hellig, er grenene det også. | 16 Er førstegrøden hellig, så er hele dejen det også; og er roden hellig, så er grenene det også. | 16 For if the firstfruit be holy, the lump is also holy: and if the root be holy, so are the branches. |
| 17 Men når nogle af grenene blev brækket af, og du, som er en gren af et vildt oliventræ, er blevet podet ind blandt grenene og også får af saften fra det ægte træs rod, | 17 Men om nu nogle af grenene blev brudt af, og du, som hører til et vildt oliventræ, blev indpodet iblandt dem og sammen med dem fik del i oliventræets rod med dens fede saft, så skal du ikke derfor være hovmodig over for grenene; | 17 And if some of the branches be broken off, and thou, being a wild olive tree, wert grafted in among them, and with them partakest of the root and fatness of the olive tree; |
| 18 så skal du ikke hovere over de andre grene; og hvis du gør det, så husk på, at det ikke er dig, der bærer roden, men roden, der bærer dig. | 18 men hvis du er hovmodig, så husk på, at det ikke er dig, der bærer roden, men roden, der bærer dig. | 18 Boast not against the branches. But if thou boast, thou bearest not the root, but the root thee. |
| 19 Du vil måske sige: Der blev brækket grene af, for at jeg kunne blive podet ind. | 19 Nu vil du vel sige: »Der blev brudt grene af, for at jeg kunne blive indpodet.« | 19 Thou wilt say then, The branches were broken off, that I might be grafted in. |
| 20 Javel, de blev brækket af på grund af vantro, men det skyldes troen, at du fik din plads. Vær ikke overmodig, men frygt! F | 20 Vel, de blev brudt af på grund af deres vantro, og du har din plads på grund af din tro; vær ikke overmodig, men frygt! | 20 Well; because of unbelief they were broken off, and thou standest by faith. Be not highminded, but fear: |
| 21 or når Gud ikke skånede de naturlige grene, vil han heller ikke skåne dig. | 21 Thi når Gud ikke har skånet de naturlige grene, så vil han heller ikke skåne dig. | 21 For if God spared not the natural branches, take heed lest he also spare not thee. |
| 22 Dér ser du Guds godhed og strenghed: hans strenghed imod dem, der faldt, hans godhed imod dig, hvis du bliver ved hans godhed; ellers bliver du også hugget af. | 22 Så se da Guds godhed og strenghed: hans strenghed mod dem, der faldt, hans godhed mod dig, hvis du bliver i hans godhed; ellers bliver du også hugget af. | 22 Behold therefore the goodness and severity of God: on them which fell, severity; but toward thee, goodness, if thou continue in his goodness: otherwise thou also shalt be cut off. |
| 23 Men også de andre vil blive podet ind, hvis de ikke bliver ved i deres vantro. For Gud har magt til at pode dem ind igen. | 23 Men også de andre skal blive indpodet, hvis de ikke bliver i deres vantro; Gud har jo magt til at indpode dem igen. | 23 And they also, if they abide not still in unbelief, shall be grafted in: for God is able to graft them in again. |
| 24 For når du blev hugget af fra et vildt oliventræ, som du af naturen hørte til, og mod naturens orden blev podet ind på et ædelt oliventræ, hvor meget snarere vil så ikke de ægte grene blive podet ind på deres eget træ. | 24 Thi når du blev hugget af det vilde oliventræ, som du af naturen hører til, og imod naturens orden blev indpodet i et ædelt oliventræ, hvor meget snarere skal da ikke de andre indpodes i deres eget oliventræ, som de af naturen hører til. | 24 For if thou wert cut out of the olive tree which is wild by nature, and wert grafted contrary to nature into a good olive tree: how much more shall these, which be the natural branches, be grafted into their own olive tree? |
| 25 Brødre, for at I ikke skal stole på jeres egen klogskab, vil jeg have, at I skal kende denne hemmelighed: Der hviler forhærdelse over en del af Israel, indtil hedningerne fuldtalligt kommer ind; | 25 Jeg vil nemlig ikke, at I skal være uvidende om denne hemmelighed, brødre! (for at I ikke skal være kloge i egne tanker): at der er kommet forhærdelse over en del af Israel, indtil hedningerne fuldtalligt er gået ind; | 25 For I would not, brethren, that ye should be ignorant of this mystery, lest ye should be wise in your own conceits; that blindness in part is happened to Israel, until the fulness of the Gentiles be come in. |
| 26 så skal hele Israel frelses - som der står skrevet: Befrieren skal komme fra Zion, han fjerner ugudelighed fra Jakob. | 26 og så skal hele Israel frelses, som der står skrevet: »Befrieren skal komme fra Zion, han skal fjerne ugudeligheder fra Jakob, | 26 And so all Israel shall be saved: as it is written, There shall come out of Sion the Deliverer, and shall turn away ungodliness from Jacob: |
| 27 Dette er min pagt med dem når jeg tager deres synder bort. | 27 og når jeg borttager deres synder, da er dette min pagt med dem. | 27 For this is my covenant unto them, when I shall take away their sins. |
| 28 I forhold til evangeliet er de fjender, og det er de for jeres skyld; men i forhold til udvælgelsen er de elskede, og det er de for fædrenes skyld. | 28 Ses der hen til evangeliet, er de fjender for jeres skyld, men ses der hen til udvælgelsen, er de elskede for fædrenes skyld; | 28 As concerning the gospel, they are enemies for your sakes: but as touching the election, they are beloved for the fathers' sakes. |
| 29 For sine nådegaver og sit kald fortryder Gud ikke. | 29 thi sine nådegaver og sit kald fortryder Gud ikke. | 29 For the gifts and calling of God are without repentance. |
| 30 For ligesom I engang var ulydige mod so Gud, men nu har fundet barmhjertighed som følge af deres ulydighed, | 30 Thi ligesom I forhen var ulydige mod Gud, men nu har fået barmhjertighed som følge af disses ulydighed, | 30 For as ye in times past have not believed God, yet have now obtained mercy through their unbelief: |
| 31 sådan er de nu også blevet ulydige som følge af den barmhjertighed, som er vist jer, for at også de kan finde barmhjertighed. | 31 således er også disse nu blevet ulydige, for at også de må få barmhjertighed som følge af den barmhjertighed, der er blevet jer til del. | 31 Even so have these also now not believed, that through your mercy they also may obtain mercy. |
| 32 For Gud har indesluttet alle i ulydighed for at vise alle barmhjertighed. | 32 Thi Gud har indesluttet alle under ulydighed, for at han kunne forbarme sig over alle. | 32 For God hath concluded them all in unbelief, that he might have mercy upon all. |
| 33 O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige er hans domme, og hvor usporlige hans veje! | 33 »O, dyb af rigdom og visdom og indsigt hos Gud! hvor uransagelige er ikke hans domme, og hvor usporlige hans veje«! | 33 O the depth of the riches both of the wisdom and knowledge of God! how unsearchable are his judgments, and his ways past finding out! |
| 34 For hvem kender Herrens tanker, eller hvem kan være hans rådgiver? | 34 »Thi hvem kender Herrens tanker, eller hvem blev hans rådgiver? | 34 For who hath known the mind of the Lord? or who hath been his counsellor? |
| 35 Hvem har givet ham noget først, så han må gøre gengæld? | 35 eller hvem gav ham noget først, så der skulle gives ham gengæld derfor?« | 35 Or who hath first given to him, and it shall be recompensed unto him again? |
| 36 Thi fra ham og ved ham og til ham er alle ting. Ham være ære til evig tid! Amen. | 36 Thi af ham og ved ham og til ham er alt; ham tilhører æren i evighed! Amen. | 36 For of him, and through him, and to him, are all things: to whom be glory for ever. Amen. |