Romerbrevet 4 |
1992 | 1948 | King James Version |
| 1 Hvad skal vi da sige om Abraham, vort folks stamfader? Hvad opnåede han? | 1 Hvad skal vi da sige, at Abraham, vor kødelige stamfader, har opnået? | 1 What shall we say then that Abraham our father, as pertaining to the flesh, hath found? |
| 2 Hvis det var af gerninger, Abraham blev gjort retfærdig, har han noget at være stolt af; dog ikke over for Gud. | 2 Hvis Abraham blev retfærdiggjort af gerninger, har han jo noget at rose sig af; dog ikke over for Gud. | 2 For if Abraham were justified by works, he hath whereof to glory; but not before God. |
| 3 For hvad siger Skriften? »Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed.« | 3 Hvad siger nemlig skriften? »Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed.« | 3 For what saith the scripture? Abraham believed God, and it was counted unto him for righteousness. |
| 4 Den, der arbejder, får ikke løn som en nådesbevisning, men efter fortjeneste. | 4 Men den, som har gerninger at opvise, ham tilregnes lønnen ikke af nåde, men efter fortjeneste; | 4 Now to him that worketh is the reward not reckoned of grace, but of debt. |
| 5 Den derimod, der ikke arbejder, men tror på ham, som gør den ugudelige retfærdig, ham regnes hans tro til retfærdighed. | 5 anderledes med den, som ikke har gerninger at opvise, men tror på Han, som retfærdiggør den ugudelige: han regnes hans tro til retfærdighed. | 5 But to him that worketh not, but believeth on him that justifieth the ungodly, his faith is counted for righteousness. |
| 6 Sådan priser David også det menneske saligt, som Gud tilregner retfærdighed uden gerninger: | 6 Således priser også David det menneske saligt, som Gud tilregner retfærdighed uden gerninger: | 6 Even as David also describeth the blessedness of the man, unto whom God imputeth righteousness without works, |
| 7 Lykkelige de, hvis overtrædelser er tilgivet, og hvis synder er blevet skjult; | 7 »Salige de, hvis overtrædelser er forladt, og hvis synder er skjult; | 7 Saying, Blessed are they whose iniquities are forgiven, and whose sins are covered. |
| 8 lykkeligt det menneske, som Herren ikke tilregner synd. | 8 salig den mand, som Herren ikke tilregner synd!« | 8 Blessed is the man to whom the Lord will not impute sin. |
| 9 Gælder denne saligprisning nu kun de omskårne eller også de uomskårne? Vi siger jo: »Troen blev regnet Abraham til retfærdighed.« | 9 Gælder nu denne saligprisning de omskårne alene eller tillige de uomskårne? vi siger jo: »Troen blev regnet Abraham til retfærdighed.« | 9 Cometh this blessedness then upon the circumcision only, or upon the uncircumcision also? for we say that faith was reckoned to Abraham for righteousness. |
| 10 Hvordan blev den tilregnet ham? Efter at han var blevet omskåret, eller mens han endnu var uomskåret? Ikke som omskåret, men som uomskåret! | 10 Hvorledes blev den ham da tilregnet? efter at han var blevet omskåret, eller medens han endnu var uomskåren? Ikke efter at han var blevet omskåret, men medens han endnu var uomskåren. | 10 How was it then reckoned? when he was in circumcision, or in uncircumcision? Not in circumcision, but in uncircumcision. |
| 11 Omskærelsen fik han som et tegn og som et segl på den retfærdighed ved tro, som han havde, inden han blev omskåret, for at han skulle være fader til alle de uomskårne, som tror, for at retfærdigheden også skal tilregnes dem; | 11 Og omskærelsens tegn fik han som et segl på den retfærdighed af tro, han havde som uomskåren; og således skulle han blive fader til alle uomskårne, som tror, så at retfærdighed kunne blive dem tilregnet, | 11 And he received the sign of circumcision, a seal of the righteousness of the faith which he had yet being uncircumcised: that he might be the father of all them that believe, though they be not circumcised; that righteousness might be imputed unto them also: |
| 12 men han blev også fader til de omskårne, når de ikke kun har omskærelsen, men også går i sporene af den tro, som vor fader Abraham havde, før han blev omskåret. | 12 og tillige fader til omskårne, til dem, der ikke alene er omskårne, men også vandrer i sporene af den tro, vor fader Abraham havde som uomskåren. | 12 And the father of circumcision to them who are not of the circumcision only, but who also walk in the steps of that faith of our father Abraham, which he had being yet uncircumcised. |
| 13 For det var ikke ved loven, at Abraham eller hans efterkommere fik løftet om at skulle arve verden, men ved retfærdighed af tro. | 13 Thi det var ikke ved loven, at Abraham eller hans slægt fik den forjættelse, at han skulle arve verden, men ved trosretfærdighed. | 13 For the promise, that he should be the heir of the world, was not to Abraham, or to his seed, through the law, but through the righteousness of faith. |
| 14 Hvis det er dem, som har loven, der er arvinger, er tros en gjort til intet og løftet sat ud af kraft; | 14 Thi hvis de, der bygger på loven, er arvinger, så er troen uden betydning og forjættelsen sat ud af kraft. | 14 For if they which are of the law be heirs, faith is made void, and the promise made of none effect: |
| 15 for loven fremkalder vrede, men hvor der ingen lov er, er der heller ingen overtrædelse. | 15 Thi loven fremkalder Guds vrede; men hvor der ingen lov er, er der heller ingen overtrædelse. | 15 Because the law worketh wrath: for where no law is, there is no transgression. |
| 16 Derfor var det af tro, for at det kunne være af nåde, så at løftet kunne stå fast for alle hans efterkommere, ikke kun dem, som har loven, men også dem, som har Abrahams tro. Han er fader til os alle, | 16 Derfor skete det ved tro, for at det kunne være af nåde, så at forjættelsen kunne stå fast for hele slægten, ikke alene for den, der er af loven, men også for den, der er af Abrahams tro. Han er jo fader til os alle | 16 Therefore it is of faith, that it might be by grace; to the end the promise might be sure to all the seed; not to that only which is of the law, but to that also which is of the faith of Abraham; who is the father of us all, |
| 17 sådan som der står skrevet: »Jeg gør dig til fader til mange folkeslag,« fader over for Gud, som han troede på, Gud, som gør de døde levende og kalder på det, der ikke er til, så det bliver til. | 17 (som der står skrevet: »Jeg har sat dig til mange folkeslags fader«) over for Gud, som han troede på, Gud, som gør de døde levende og nævner det, der ikke er, som om det var. | 17 (As it is written, I have made thee a father of many nations,) before him whom he believed, even God, who quickeneth the dead, and calleth those things which be not as though they were. |
| 18 Med håb imod håb troede han, at han skulle blive fader til en mængde folkeslag, som det var sagt ham: »Så mange skal dine efterkommere blive.« | 18 Og han troede mod håb med håb, så han blev fader til mange folkeslag, som det var sagt: »Således skal dit afkom være.« | 18 Who against hope believed in hope, that he might become the father of many nations, according to that which was spoken, So shall thy seed be. |
| 19 Og uden at blive svag i troen så han, at hans krop allerede var uden livskraft - han var næsten hundrede år gammel - og at Saras moderliv var dødt; | 19 Og uden at svækkes i troen kunne han se på, at hans eget legeme allerede var udlevet (han var nær ved hundrede år), og at Saras moderliv var udlevet; | 19 And being not weak in faith, he considered not his own body now dead, when he was about an hundred years old, neither yet the deadness of Sarah's womb: |
| 20 og han tvivlede ikke i vantro på Guds løfte, han blev tværtimod styrket i troen og gav Gud æren | 20 på Guds forjættelse tvivlede han ikke i vantro, men han blev styrket i troen og gav Gud æren, | 20 He staggered not at the promise of God through unbelief; but was strong in faith, giving glory to God; |
| 21 og var fuldt overbevist om, at det, som Gud har lovet, har han også magt til at gøre. | 21 fuldt forvisset om, at det, Gud har forjættet, har han også magt til at gøre. | 21 And being fully persuaded that, what he had promised, he was able also to perform. |
| 22 Og derfor blev det regnet ham til retfærdighed. | 22 Derfor blev det også regnet ham til retfærdighed. | 22 And therefore it was imputed to him for righteousness. |
| 23 Men ikke for hans skyld alene står der skrevet, at det blev tilregnet ham; | 23 Men ikke for hans skyld alene står der skrevet, at det blev ham tilregnet, | 23 Now it was not written for his sake alone, that it was imputed to him; |
| 24 det gælder også os, som det skal tilregnes, os, som tror på Gud, der oprejste Jesus, vor Herre, fra de døde, | 24 men også for vor skyld, hvem det skal tilregnes, os, som tror på ham, som opvakte Jesus fra de døde, vor Herre, | 24 But for us also, to whom it shall be imputed, if we believe on him that raised up Jesus our Lord from the dead; |
| 25 ham, som blev givet hen for vore overtrædelser og blev oprejst til retfærdighed for os. | 25 der blev givet hen for vore overtrædelsers skyld og opvakt for vor retfærdiggørelses skyld. | 25 Who was delivered for our offences, and was raised again for our justification. |