Romerbrevet 8 |
1992 | 1948 | King James Version |
| 1 Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. | 1 Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. | 1 There is therefore now no condemnation to them which are in Christ Jesus, who walk not after the flesh, but after the Spirit. |
| 2 For livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov. | 2 Thi livets Ånds lov har i Kristus Jesus gjort dig fri fra syndens og dødens lov. | 2 For the law of the Spirit of life in Christ Jesus hath made me free from the law of sin and death. |
| 3 Det, som loven ikke kunne, fordi den kom til kort på grund af kødet, det gjorde Gud: Han sendte sin egen søn i syndigt køds lighed og for syndens skyld og fordømte dermed synden i kødet, | 3 Thi det, som var umuligt for loven, fordi den var magtesløs på grund af kødet, det gjorde Gud, da han sendte sin egen Søn i syndigt køds skikkelse og for syndens skyld og således fældede dødsdom over synden i kødet, | 3 For what the law could not do, in that it was weak through the flesh, God sending his own Son in the likeness of sinful flesh, and for sin, condemned sin in the flesh: |
| 4 for at lovens krav skulle opfyldes i os, som ikke lever i lydighed mod kødet, men i lydighed mod Ånden. | 4 for at lovens krav skulle opfyldes i os, som ikke vandrer efter kødet, men efter Ånden. | 4 That the righteousness of the law might be fulfilled in us, who walk not after the flesh, but after the Spirit. |
| 5 De kødelige vil det kødelige, og de åndelige vil det åndelige. | 5 Thi de, som lader sig lede af kødet, attrår det kødelige; men de, som lader sig lede af Ånden, attrår det åndelige. | 5 For they that are after the flesh do mind the things of the flesh; but they that are after the Spirit the things of the Spirit. |
| 6 Det, kødet vil, er død, og det, Ånden vil, er liv og fred. | 6 Thi kødets attrå er døden, men Åndens attrå er liv og fred. | 6 For to be carnally minded is death; but to be spiritually minded is life and peace. |
| 7 For det, kødet vil, er fjendskab med Gud; det underordner sig ikke Guds lov og kan det heller ikke. | 7 Kødets attrå er jo fjendskab imod Gud, thi det bøjer sig ikke under Guds lov, og det kan heller ikke gøre det; | 7 Because the carnal mind is enmity against God: for it is not subject to the law of God, neither indeed can be. |
| 8 De, som er i kødet, kan ikke være Gud til behag. | 8 de, som er i kødet, kan derfor ikke tækkes Gud. | 8 So then they that are in the flesh cannot please God. |
| 9 Men I er ikke i kødet, I er i Ånden, så sandt som Guds ånd bor i jer. Den, der ikke har Kristi ånd, hører ikke ham til. | 9 I derimod er ikke i kødet, men i Ånden, om ellers Guds Ånd bor i jer. Men om nogen ikke har Kristi Ånd, så hører han ikke ham til. | 9 But ye are not in the flesh, but in the Spirit, if so be that the Spirit of God dwell in you. Now if any man have not the Spirit of Christ, he is none of his. |
| 10 Men når Kristus er i jer, er legemet ganske vist dødt på grund af synd, men ånden har liv på grund af retfærdighed. | 10 Men er Kristus i jer, da er vel legemet dødt på grund af synden, men Ånden er liv på grund af retfærdigheden. | 10 And if Christ be in you, the body is dead because of sin; but the Spirit is life because of righteousness. |
| 11 Og når hans ånd, han som oprejste Jesus fra de døde, bor i jer, skal han, som oprejste Kristus fra de døde, også gøre jeres dødelige legemer levende ved sin ånd, som bor i jer. | 11 Men hvis hans Ånd, der opvakte Jesus fra de døde, bor i jer, da skal han, som opvakte Kristus Jesus fra de døde, også levendegøre jeres dødelige legemer ved sin Ånd, som bor i jer. | 11 But if the Spirit of him that raised up Jesus from the dead dwell in you, he that raised up Christ from the dead shall also quicken your mortal bodies by his Spirit that dwelleth in you. |
| 12 Brødre, så skylder vi da ikke kødet at leve i lydighed mod det. | 12 Altså, brødre, står vi ikke i gæld til kødet, så vi skulle leve efter kødet; | 12 Therefore, brethren, we are debtors, not to the flesh, to live after the flesh. |
| 13 Hvis I lever i lydighed mod kødet, skal I dø, men hvis I ved Åndens hjælp dræber legemets gerninger, skal I leve. | 13 thi lever I efter kødet, skal I dø, men døder I ved Ånden legemets gerninger, skal I leve. | 13 For if ye live after the flesh, ye shall die: but if ye through the Spirit do mortify the deeds of the body, ye shall live. |
| 14 For alle, som drives af Guds ånd, er Guds børn. | 14 Thi alle, som drives af Guds Ånd, er Guds børn. | 14 For as many as are led by the Spirit of God, they are the sons of God. |
| 15 I har jo ikke fået en ånd, som giver trællekår, så I atter skulle leve i frygt, men I har fået den ånd, som giver barnekår, og i den råber vi: Abba, fader! | 15 I modtog jo ikke en Ånd, der giver trællekår, så I atter skulle leve i frygt, men I modtog en Ånd, der giver barnekår, og i den råber vi: »Abba«, Fader!« | 15 For ye have not received the spirit of bondage again to fear; but ye have received the Spirit of adoption, whereby we cry, Abba, Father. |
| 16 Ånden selv vidner sammen med vores ånd om, at vi er Guds børn. | 16 Ånden selv vidner sammen med vor ånd, at vi er Guds børn. | 16 The Spirit itself beareth witness with our spirit, that we are the children of God: |
| 17 Men når vi er børn, er vi også arvinger, Guds arvinger og Kristi medarvinger, så sandt som vi lider med ham for også at herliggøres med ham. | 17 Men når vi er børn, er vi også arvinger, Guds arvinger og Kristi medarvinger, så sandt vi lider med ham, så vi også kan herliggøres med ham. | 17 And if children, then heirs; heirs of God, and joint-heirs with Christ; if so be that we suffer with him, that we may be also glorified together. |
| 18 Jeg mener nemlig, at lidelserne i den tid, der nu er inde, er for intet at regne mod den herlighed, som skal åbenbares på os. | 18 Thi jeg holder for, at det, vi lider her i tiden, ikke er værd at regne i sammenligning med den herlighed, som skal åbenbares på os. | 18 For I reckon that the sufferings of this present time are not worthy to be compared with the glory which shall be revealed in us. |
| 19 For skabningen venter med længsel på, at Guds børn skal åbenbares. | 19 Thi skabningen venter i inderlig længsel på, at Guds børn skal åbenbares. | 19 For the earnest expectation of the creature waiteth for the manifestation of the sons of God. |
| 20 Skabningen blev jo underlagt tomheden, ikke fordi den selv ville, men på grund af ham, der gjorde det, og med det håb, | 20 Skabningen blev jo underlagt forgængeligheden ikke frivilligt, men efter hans vilje, som lagde den derunder dog med håb, | 20 For the creature was made subject to vanity, not willingly, but by reason of him who hath subjected the same in hope, |
| 21 at også skabningen selv vil blive befriet fra trældommen under forgængeligheden og nå til den frihed, som Guds børn får i herligheden. | 21 thi også skabningen selv skal engang fries fra den forkrænkelighed, hvorunder den træller, og nå til den frihed, som Guds børn skal have i herligheden. | 21 Because the creature itself also shall be delivered from the bondage of corruption into the glorious liberty of the children of God. |
| 22 Vi ved, at hele skabningen endnu sukker og vånder sig sammen. | 22 Vi ved jo, at hele skabningen tilsammen sukker og er i veer endnu i denne stund. | 22 For we know that the whole creation groaneth and travaileth in pain together until now. |
| 23 Og ikke alene det: også vi, der har Ånden som førstegrøde, sukker selv i forventning om barnekår, vort legemes forløsning. | 23 Og ikke skabningen alene, men også vi selv, der har Ånden som førstegrøde, også vi sukker ved os selv, idet vi bier på barnekår, vort legemes forløsning. | 23 And not only they, but ourselves also, which have the firstfruits of the Spirit, even we ourselves groan within ourselves, waiting for the adoption, to wit, the redemption of our body. |
| 24 Til det håb er vi frelst! Men et håb, som man ser opfyldt, er ikke noget håb; for hvem håber på det, man kan se? | 24 Thi i håbet blev vi frelst. Men et håb, som man ser, er ikke noget håb, thi hvordan kan man håbe på det, man ser? | 24 For we are saved by hope: but hope that is seen is not hope: for what a man seeth, why doth he yet hope for? |
| 25 Men håber vi på det, vi ikke ser, venter vi på det med udholdenhed. | 25 Håber vi derimod på det, vi ikke ser, da bier vi på det med udholdenhed. | 25 But if we hope for that we see not, then do we with patience wait for it. |
| 26 Og også Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, | 26 Ligeledes kommer Ånden os til hjælp i vor magtesløshed; thi hvad vi rettelig bør bede om, forstår vi ikke, men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke. | 26 Likewise the Spirit also helpeth our infirmities: for we know not what we should pray for as we ought: but the Spirit itself maketh intercession for us with groanings which cannot be uttered. |
| 27 og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje. | 27 Og han, som ransager hjerterne, ved, hvad Åndens attrå er, thi efter Guds vilje går Ånden i forbøn for hellige. | 27 And he that searcheth the hearts knoweth what is the mind of the Spirit, because he maketh intercession for the saints according to the will of God. |
| 28 Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet. | 28 Og vi ved, at alle ting samvirker til gode for dem, som elsker Gud, dem, som efter hans beslutning er kaldede. | 28 And we know that all things work together for good to them that love God, to them who are the called according to his purpose. |
| 29 For dem, han forud har kendt, har han også forud bestemt til at formes efter sin søns billede, så at han er den førstefødte blandt mange brødre. | 29 Thi dem, han forud har kendt, dem har han også forudbestemt til at blive hans Søns billede lige, så han kan være den førstefødte blandt mange brødre. | 29 For whom he did foreknow, he also did predestinate to be conformed to the image of his Son, that he might be the firstborn among many brethren. |
| 30 Og dem, som han forud har bestemt, har han også kaldet, og dem, han har kaldet, har han også gjort retfærdige, og dem, han har gjort retfærdige, har han også herliggjort. | 30 Og dem, han har forudbestemt, dem har han også kaldet; og dem, han har kaldet, dem har han også retfærdiggjort; og dem, han har retfærdiggjort, dem har han også herliggjort. | 30 Moreover whom he did predestinate, them he also called: and whom he called, them he also justified: and whom he justified, them he also glorified. |
| 31 Hvad er der mere at sige! Er Gud for os, hvem kan da være imod os? | 31 Hvad skal vi da sige til dette? Er Gud for os, hvem kan da være imod os? | 31 What shall we then say to these things? If God be for us, who can be against us? |
| 32 Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med hatri skænke os alt? | 32 Han, som jo ikke sparede sin egen Søn, men gav ham hen for os alle, hvor skulle han kunne andet end skænke os alt med ham? | 32 He that spared not his own Son, but delivered him up for us all, how shall he not with him also freely give us all things? |
| 33 Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud gør retfærdig. | 33 Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud er den, som retfærdiggør. | 33 Who shall lay any thing to the charge of God's elect? It is God that justifieth. |
| 34 Hvem vil fordømme? Kristus Jesus er død, ja endnu mere, han er opstået og sidder ved Guds højre hånd og går i forbøn for os. | 34 Hvem er den, som fordømmer? Kristus er den, som er død, ja meget mere: som er opstanden, sommer ved Guds højre hånd, som også går i forbøn for os. | 34 Who is he that condemneth? It is Christ that died, yea rather, that is risen again, who is even at the right hand of God, who also maketh intercession for us. |
| 35 Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed? Nød eller angst? Forfølgelse, sult eller nøgenhed? Fare eller sværd? | 35 Hvem vil kunne skille os fra Kristi kærlighed? Trængsel eller angst eller forfølgelse eller sult eller nøgenhed eller fare eller sværd? | 35 Who shall separate us from the love of Christ? shall tribulation, or distress, or persecution, or famine, or nakedness, or peril, or sword? |
| 36 ? som der står skrevet: På grund af dig dræbes vi dagen lang, vi regnes for slagtefår. | 36 som der står skrevet: »For din skyld dræbes vi dagen lang; vi er regnet for slagtefår.« | 36 As it is written, For thy sake we are killed all the day long; we are accounted as sheep for the slaughter. |
| 37 Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os. | 37 Men under alt dette mere end sejrer vi ved ham, som elskede os. | 37 Nay, in all these things we are more than conquerors through him that loved us. |
| 38 For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller | 38 Thi jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller åndemagter eller noget nuværende eller noget tilkommende eller kræfter | 38 For I am persuaded, that neither death, nor life, nor angels, nor principalities, nor powers, nor things present, nor things to come, |
| 39 kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre. | 39 eller det høje eller det dybe eller nogen anden skabning vil kunne skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre. | 39 Nor height, nor depth, nor any other creature, shall be able to separate us from the love of God, which is in Christ Jesus our Lord. |