Salmernes bog 10 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Hvorfor står du så langt borte, Herre Hvorfor skjuler du dig i trange tider? | 1 Hvorfor står du så fjernt, o Herre, hvi dølger du dig i trængselstider? | 1 Why standest thou afar off, O LORD? why hidest thou thyself in times of trouble? |
| 2 I hovmod jager ugudelige de hjælpeløse og fanger dem i rænker, de har spundet, | 2 Den gudløse jager i hovmod den arme, fanger ham i de rænker, han spinder; | 2 The wicked in his pride doth persecute the poor: let them be taken in the devices that they have imagined. |
| 3 de praler af det, de har i sinde. Den begærlige forbander og håner Herren; | 3 thi den gudløse praler af sin sjæls atfrå, den gridske forbander, ringeagter Herren. | 3 For the wicked boasteth of his heart's desire, and blesseth the covetous, whom the LORD abhorreth. |
| 4 den ugudelige tænker i sit hovmod: Gud kræver mig ikke til regnskab, Gud er ikke til! Det er, hvad han tænker, | 4 Den gudløse siger i hovmod: »han hjemsøger ej, der er ingen Gud«; det er alle hans tanker. | 4 The wicked, through the pride of his countenance, will not seek after God: God is not in all his thoughts. |
| 5 og det, han gør, lykkes altid. Dine domme går hen over hovedet på ham, han blæser på alle sine modstandere. | 5 Dog altid lykkes hans vej, højt over ham går dine domme; han blæser ad alle sine fjender. | 5 His ways are always grievous; thy judgments are far above out of his sight: as for all his enemies, he puffeth at them. |
| 6 Han siger ved sig selv: Jeg vakler ikke, jeg kommer aldrig i ulykke. | 6 Han siger i hjertet: »Jeg rokkes ej, kommer ikke i nød fra slægt til slægt.« | 6 He hath said in his heart, I shall not be moved: for I shall never be in adversity. |
| 7 Hans mund er fuld af forbandelse, af svig og undertrykkelse, på hans tunge er der ulykke og uret. | 7 Hans mund er fuld af banden og svig og vold, fordærv og uret er under hans tunge; | 7 His mouth is full of cursing and deceit and fraud: under his tongue is mischief and vanity. |
| 8 Han ligger i baghold i sivene, i det skjulte dræber han den uskyldige, hans øjne spejder efter den svage. | 8 han lægger sig på lur i landsbyer, dræber i løn den skyldfri, efter staklen spejder hans øjne; | 8 He sitteth in the lurking places of the villages: in the secret places doth he murder the innocent: his eyes are privily set against the poor. |
| 9 Han ligger på lur som løven i sit skjul; han ligger på lur for at fange den hjælpeløse, han fanger ham og lukker nettet om ham. | 9 han lurer i skjul som løve i krat, på at fange den arme lurer han, han fanger den arme ind i sit garn; | 9 He lieth in wait secretly as a lion in his den: he lieth in wait to catch the poor: he doth catch the poor, when he draweth him into his net. |
| 10 De svage overmandes, de bukker under og falder i hans magt. | 10 han dukker sig, sidder på spring, og staklerne falder i hans kløer. | 10 He croucheth, and humbleth himself, that the poor may fall by his strong ones. |
| 11 Han siger ved sig selv: Gud glemmer, han skjuler sit ansigt, han ser ingenting. | 11 Han siger i hjertet: »Gud glemmer, han skjuler sit åsyn; han ser det aldrig.« | 11 He hath said in his heart, God hath forgotten: he hideth his face; he will never see it. |
| 12 Rejs dig, Herre, løft din hånd, Gud, glem ikke de hjælpeløse! | 12 Rejs dig, herre! Gud, løft din hånd, de arme glemme du ikke! | 12 Arise, O LORD; O God, lift up thine hand: forget not the humble. |
| 13 Hvorfor skal den ugudelige håne Gud og sige ved sig selv: Du kræver mig ikke til regnskab. | 13 Hvorfor skal en gudløs spotte Gud, sige i hjertet, du hjemsøger ikke? | 13 Wherefore doth the wicked contemn God? he hath said in his heart, Thou wilt not require it. |
| 14 Du ser ulykke og sorg, du skal mærke dig det og tage dig af det. Den svage overlader sin sag til dig, du er den faderløses hjælper. | 14 Du skuer dog møje og kvide, ser det og tager def i din hånd; staklen tyr hen til dig, du er den faderløses hjælper. | 14 Thou hast seen it: for thou beholdest mischief and spite, to requite it with thy hand: the poor committeth himself unto thee; thou art the helper of the fatherless. |
| 15 Knus armen på den ugudelige og onde, kræv ham til regnskab for hans ugudelighed, så den hører op. | 15 Knus den ondes, den gudløses arm, hjemsøg hans gudløshed, så den ej findes! | 15 Break thou the arm of the wicked and the evil man: seek out his wickedness till thou find none. |
| 16 Herren er konge for evigt og altid, folkeslag skal udryddes fra hans land. | 16 Herren er konge evigt og altid, hedningerne er ryddet bort af hans land; | 16 The LORD is King for ever and ever: the heathen are perished out of his land. |
| 17 Du har hørt, hvad de hjælpeløse ønsker, Herre, du giver dem mod, du lytter til dem. | 17 du har hørt de ydmyges ønske, herre, du styrker deres hjerte, vender øret til | 17 LORD, thou hast heard the desire of the humble: thou wilt prepare their heart, thou wilt cause thine ear to hear: |
| 18 Du skal skaffe den faderløse og den undertrykte ret, så mennesker ikke længere skal øve vold i landet. | 18 for at skaffe fortrykte og faderløse ret. Ikke skal dødelige mer øve vold. | 18 To judge the fatherless and the oppressed, that the man of the earth may no more oppress. |