Salmernes bog 104 |
1992 | 1931 | King James Version |
1 Min sjæl, pris Herren! Herre, min Gud, du er stor! Du er klædt i højhed og pragt; | 1 Min sjæl, lov Herren! Herren min Gud, du er såre stor! Du er klædt i højhed og herlighed, | 1 Bless the LORD, O my soul. O LORD my God, thou art very great; thou art clothed with honour and majesty. |
2 du hyller dig i lys som en kappe, du spænder himlen ud som en teltdug. | 2 hyllet i lys som en kappe! Himlen spænder du ud som et telt; | 2 Who coverest thyself with light as with a garment: who stretchest out the heavens like a curtain: |
3 Du rejser din højsal i vandene, du gør skyerne til din vogn og farer frem på vindens vinger. | 3 du hvælver din højsal i vandene, gør skyerne til din vogn, farer frem på vindens vinger; | 3 Who layeth the beams of his chambers in the waters: who maketh the clouds his chariot: who walketh upon the wings of the wind: |
4 Du gør vindene til dine sendebud og den flammende ild til dine tjenere. | 4 vindene gør du til sendebud, ildsluer til dine tjenere! | 4 Who maketh his angels spirits; his ministers a flaming fire: |
5 Jorden gav du sin faste grundvold, den rokkes aldrig i evighed. | 5 Du fæsted jorden på dens grundvolde, aldrig i evighed rokkes den; | 5 Who laid the foundations of the earth, that it should not be removed for ever. |
6 Urdybet dækkede den som en dragt, vandet stod op over-bjergene. | 6 verdensdybet hylled den til som en klædning, vandene stod over bjerge. | 6 Thou coveredst it with the deep as with a garment: the waters stood above the mountains. |
7 Det flygtede for din trussel, skræmt af din torden løb det sin vej | 7 For din trusel flyede de, skræmtes bort ved din tordenrøst, | 7 At thy rebuke they fled; at the voice of thy thunder they hasted away. |
8 op over-bjerge og ned gennem-dale til det sted, du havde fastsat for det. | 8 for op ad bjerge og ned i dale til det sted, du havde beredt dem; | 8 They go up by the mountains; they go down by the valleys unto the place which thou hast founded for them. |
9 Du satte en grænse, det ikke må overskride, det skal ikke dække jorden igen. | 9 du satte en grænse, de ej kommer over, så de ikke igen skal tilhylle jorden. | 9 Thou hast set a bound that they may not pass over; that they turn not again to cover the earth. |
10 Du lader kilder springe frem i-dalene, mellem-bjergene baner de sig vej, | 10 Kilder lod du rinde i dale, hen mellem bjerge flød de; | 10 He sendeth the springs into the valleys, which run among the hills. |
11 de giver vand til alle de vilde dyr, vildæsler får slukket deres tørst. | 11 de læsker al markens vildt, vildæsler slukker deres tørst; | 11 They give drink to every beast of the field: the wild asses quench their thirst. |
12 Ved bredden bygger himlens fugle deres rede, på grenene sidder de og kvidrer. | 12 over dem bygger himlens fugle, mellem grenene lyder deres kvidder. | 12 By them shall the fowls of the heaven have their habitation, which sing among the branches. |
13 Du vander-bjergene fra din højsal, jorden mættes med frugten af dit værk. | 13 Fra din højsal vander du bjergene, jorden mættes fra dine skyer; | 13 He watereth the hills from his chambers: the earth is satisfied with the fruit of thy works. |
14 Græs lader du gro til kvæget og planter til tjeneste for mennesker, så der frembringes brød af jorden | 14 du lader græs gro frem til kvæget og urter til menneskets tjeneste, så du frembringer brød af jorden | 14 He causeth the grass to grow for the cattle, and herb for the service of man: that he may bring forth food out of the earth; |
15 og vin, der giver mennesker glæde. Deres ansigt glinser af olie, og brødet giver mennesket nye kræfter. | 15 og vin, der glæder menneskets hjerte, og lader ansigtet glinse af olie, og brødet skal styrke menneskets hjerte. | 15 And wine that maketh glad the heart of man, and oil to make his face to shine, and bread which strengtheneth man's heart. |
16 Herrens træer mættes, Libanons cedertræer, som han har plantet. | 16 Herrens træer bliver mætte, Libanons cedre, som han har plantet, | 16 The trees of the LORD are full of sap; the cedars of Lebanon, which he hath planted; |
17 I dem bygger fuglene rede, i enebærtræerne har storken sin bolig. | 17 hvor fuglene bygger sig rede; i cypresser har storken sin bolig. | 17 Where the birds make their nests: as for the stork, the fir trees are her house. |
18 I de høje-bjerge holder stenbukken til, i klipperne er grævlingens skjul. | 18 Højfjeldet er for stenbukken, klipperne grævlingens tilflugt. | 18 The high hills are a refuge for the wild goats; and the rocks for the conies. |
19 Du skabte månen til festtiderne, og solen kender sin nedgang. | 19 Du skabte månen for festernes skyld, solen kender sin nedgangs tid; | 19 He appointed the moon for seasons: the sun knoweth his going down. |
20 Når du sender mørket, bliver det nat, og skovens vilde dyr rører på sig. | 20 du sender mørke, natten kommer, da rører sig alle skovens dyr; | 20 Thou makest darkness, and it is night: wherein all the beasts of the forest do creep forth. |
21 Løverne brøler efter bytte og kræver deres føde fra Gud. | 21 de unge løver brøler efter rov, de kræver deres føde af Gud. | 21 The young lions roar after their prey, and seek their meat from God. |
22 Når solen står op, søger de hjem og lægger sig i deres huler. | 22 De sniger sig bort, når sol står op, og lægger sig i deres huler; | 22 The sun ariseth, they gather themselves together, and lay them down in their dens. |
23 Mennesket går ud til sin gerning og arbejder, til det bliver aften. | 23 mennesket går til sit dagværk, ud til sin gerning, til kvæld falder på. | 23 Man goeth forth unto his work and to his labour until the evening. |
24 Hvor er dine værker mange, Herre! Du har skabt dem alle med visdom, jorden er fuld af dit skaberværk. | 24 Hvor mange er dine gerninger, herre, du gjorde dem alle med visdom; jorden er fuld af, hvad du har skabt! | 24 O LORD, how manifold are thy works! in wisdom hast thou made them all: the earth is full of thy riches. |
25 Her er det store og vidtstrakte hav, med sit mylder, umuligt at tælle, både små og store dyr! | 25 Der er havet, stort og vidt, der vrimler det uden tal af dyr, både små og store; | 25 So is this great and wide sea, wherein are things creeping innumerable, both small and great beasts. |
26 Dér sejler skibene, dér er Livjatan, som du skabte til at lege i det. | 26 skibene farer der, Livjatan, som du danned til leg deri. | 26 There go the ships: there is that leviathan, whom thou hast made to play therein. |
27 Alle har det håb til dig, at du giver dem føde i rette tid; | 27 De bier alle på dig, at du skal give dem føde i tide; | 27 These wait all upon thee; that thou mayest give them their meat in due season. |
28 du giver dem, og de samler op, du åbner din hånd, og de mættes med gode gaver; | 28 du giver dem den, og de sanker, du åbner din hånd, og de mættes med godt. | 28 That thou givest them they gather: thou openest thine hand, they are filled with good. |
29 du skjuler ansigtet, og de forfærdes, du tager deres ånd bort, og de dør og bliver til jord igen; | 29 Du skjuler dit åsyn, og de forfærdes; du tager deres ånd, og de dør og vender tilbage til støvet; | 29 Thou hidest thy face, they are troubled: thou takest away their breath, they die, and return to their dust. |
30 du sender din ånd, og der skabes liv, du gør jorden ny. | 30 du sender din ånd, og de skabes, jordens åsyn fornyer du. | 30 Thou sendest forth thy spirit, they are created: and thou renewest the face of the earth. |
31 Herrens herlighed skal vare evigt, Herren skal glæde sig over sine værker. | 31 Herrens herlighed vare evindelig, Herren glæde sig ved sine værker! | 31 The glory of the LORD shall endure for ever: the LORD shall rejoice in his works. |
32 Blot han ser på jorden, skælver den, blot han rører ved-bjergene, ryger de. | 32 Et blik fra ham, og jorden skælver, et stød fra ham, og bjergene ryger | 32 He looketh on the earth, and it trembleth: he toucheth the hills, and they smoke. |
33 Jeg vil synge for Herren, så længe jeg lever, jeg vil lovsynge min Gud, så længe jeg er til. | 33 jeg vil synge for Herren, så længe jeg lever, lovsynge min Gud, den tid jeg er til. | 33 I will sing unto the LORD as long as I live: I will sing praise to my God while I have my being. |
34 Gid mit digt må være ham til behag, jeg har min glæde i Herren. | 34 Min sang være ham til behag, jeg har min glæde i Herren. | 34 My meditation of him shall be sweet: I will be glad in the LORD. |
35 Gid synderne må udryddes fra jorden, og de ugudelige ikke længere være til! Min sjæl, pris Herren! | 35 Måtte syndere svinde fra jorden og gudløse ikke mer være til! Min sjæl, lov Herren! Halleluja! | 35 Let the sinners be consumed out of the earth, and let the wicked be no more. Bless thou the LORD, O my soul. Praise ye the LORD. |