Salmernes bog 106 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Halleluja Tak Herren, for han er god, hans trofasthed varer til evig tid | 1 Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varer evindelig! | 1 Praise ye the LORD. O give thanks unto the LORD; for he is good: for his mercy endureth for ever. |
| 2 Hvem kan fortælle om Herrens vældige gerninger? Hvem kan forkynde hele hans pris? | 2 Hvo kan opregne Herrens vældige gerninger, finde ord til at kundgøre al hans pris? | 2 Who can utter the mighty acts of the LORD? who can show forth all his praise? |
| 3 Lykkelig den, der våger over ret og altid øver retfærdighed. | 3 Salige de, der holder på ret, som altid øver retfærdighed! | 3 Blessed are they that keep judgment, and he that doeth righteousness at all times. |
| 4 Husk mig, Herre, i nåde mod dit folk, tag dig af mig med din frelse, | 4 Husk os, herre, når dit folk finder nåde, lad os få godt af din Frelse, | 4 Remember me, O LORD, with the favour that thou bearest unto thy people: O visit me with thy salvation; |
| 5 så jeg får dine udvalgtes lykke at se, får del i dit folks glæde og fryder mig med dit ejendomsfolk. | 5 at vi må se dine udvalgtes lykke, glæde os ved dit folks glæde og med din arvelod prise vor lykke! | 5 That I may see the good of thy chosen, that I may rejoice in the gladness of thy nation, that I may glory with thine inheritance. |
| 6 Vi har syndet med vore fædre, vi har handlet slet og ugudeligt. | 6 Vi syndede som vore fædre, handlede ilde og gudløst. | 6 We have sinned with our fathers, we have committed iniquity, we have done wickedly. |
| 7 Vore fædre i Egypten gav ikke agt på dine undere; de huskede ikke på din store trofasthed, men trodsede den Højeste ved Sivhavet. | 7 Vore fædre i Ægypten ænsede ej dine undere, kom ikke din store miskundhed i hu, stod den højeste imod ved det røde hav. | 7 Our fathers understood not thy wonders in Egypt; they remembered not the multitude of thy mercies; but provoked him at the sea, even at the Red sea. |
| 8 Dog frelste han dem for sit navns skyld for at vise sin styrke. | 8 Dog frelste han dem for sit navns skyld, for at gøre sin vælde kendt; | 8 Nevertheless he saved them for his name's sake, that he might make his mighty power to be known. |
| 9 Han truede ad Sivhavet, så det tørrede ud, og han førte dem gennem dybet som gennem en ørken. | 9 han trued det røde hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem dybet som gennem en ørk; | 9 He rebuked the Red sea also, and it was dried up: so he led them through the depths, as through the wilderness. |
| 10 Han frelste dem fra modstanderne, og befriede dem fra fjenderne. | 10 han fried dem af deres avindsmænds hånd og udløste dem fra fjendens hånd; | 10 And he saved them from the hand of him that hated them, and redeemed them from the hand of the enemy. |
| 11 Vandet lukkede sig over deres modstandere, ingen af dem overlevede. | 11 vandet skjulte dem, som trængte dem, ikke een blev tilbage af dem; | 11 And the waters covered their enemies: there was not one of them left. |
| 12 Da stolede de på hans ord og sang hans pris. | 12 da troede de på hans ord og kvad en sang til hans pris. | 12 Then believed they his words; they sang his praise. |
| 13 Men de glemte hurtigt hans gerninger og ville ikke afvente hans råd. | 13 Men de glemte snart hans gerninger, biede ej på hans råd; | 13 They soon forgat his works; they waited not for his counsel: |
| 14 De var griske og grådige i ørkenen og udæskede Gud i ødemarken; | 14 de grebes af attrå i ørkenen, i ødemarken fristed de Gud; | 14 But lusted exceedingly in the wilderness, and tempted God in the desert. |
| 15 så gav han dem, hvad de krævede, men sendte dem svindsot på halsen. , | 15 så gav han dem det, de kræved og sendte dem lede i sjælen. | 15 And he gave them their request; but sent leanness into their soul. |
| 16 De blev forbitrede på Moses i lejren og på Aron, Herrens hellige; | 16 De bar avind mod Moses i lejren, mod Aron, Herrens hellige; | 16 They envied Moses also in the camp, and Aaron the saint of the LORD. |
| 17 da åbnede jorden sig og slugte Datan, den lukkede sig over Abirams flok, | 17 jorden åbned sig, slugte Datan, lukked sig over Abirams flok; | 17 The earth opened and swallowed up Dathan, and covered the company of Abiram. |
| 18 ilden brændte deres flok, og flammer fortærede de ugudelige. | 18 ilden rasede i deres flok, luen brændte de gudløse op. | 18 And a fire was kindled in their company; the flame burned up the wicked. |
| 19 De lavede en tyrekalv ved Horeb og tilbad det støbte billede. | 19 De lavede en kalv ved Horeb og tilbad det støbte billed; | 19 They made a calf in Horeb, and worshipped the molten image. |
| 20 De skiftede deres ære ud med billedet af en okse, der æder græs. | 20 de byttede deres herlighed bort for et billed af en okse, hvis føde er græs; | 20 Thus they changed their glory into the similitude of an ox that eateth grass. |
| 21 De glemte Gud, deres frelser, som gjorde store gerninger i Egypten, | 21 de glemte Gud, deres Frelser, som øvede store ting i Ægypten, | 21 They forgat God their saviour, which had done great things in Egypt; |
| 22 undere i Kams land, og frygtindgydende gerninger ved Sivhavet. | 22 undere i kamiternes land, frygtelige ting ved det røde hav. | 22 Wondrous works in the land of Ham, and terrible things by the Red sea. |
| 23 Han havde besluttet at udrydde dem, hvis ikke Moses, hans udvalgte, havde lagt sig imellem for at hindre hans vrede i at ødelægge. | 23 Da tænkte han på at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte mand, stilled sig i gabet for hans åsyn for at hindre, at hans vrede lagde øde. | 23 Therefore he said that he would destroy them, had not Moses his chosen stood before him in the breach, to turn away his wrath, lest he should destroy them. |
| 24 De vragede det dejlige land og stolede ikke på hans ord. | 24 De vraged det yndige land og troede ikke hans ord, | 24 Yea, they despised the pleasant land, they believed not his word: |
| 25 De murrede i deres telte og ville ikke adlyde Herren. | 25 men knurrede i deres telte og hørte ikke på Herren; | 25 But murmured in their tents, and hearkened not unto the voice of the LORD. |
| 26 Så løftede han sin hånd imod dem for at slå dem ned i ørkenen, | 26 da løfted han hånden og svor at lade dem falde i ørkenen, | 26 Therefore he lifted up his hand against them, to overthrow them in the wilderness: |
| 27 for at sprede deres efterkommere blandt folkene og strø dem ud i alle lande. | 27 splitte deres sæd blandt folkene, sprede dem rundt i landene. | 27 To overthrow their seed also among the nations, and to scatter them in the lands. |
| 28 De indlod sig med Ba'al?Peor og spiste af ofrene til de afdøde; | 28 De holdt til med Ba'al-Peor og åd af de dødes ofre; | 28 They joined themselves also unto Baalpeor, and ate the sacrifices of the dead. |
| 29 de vakte hans vrede med deres gerninger, så en plage brød løs imod dem. | 29 de krænked ham med deres gerninger, og plage brød løs iblandt dem. | 29 Thus they provoked him to anger with their inventions: and the plague brake in upon them. |
| 30 Da stod Pinehas frem og fældede dommen, så plagen standsede; | 30 Da stod Pinehas frem og holdt dom, og plagen blev bragt til at standse, | 30 Then stood up Phinehas, and executed judgment: and so the plague was stayed. |
| 31 det blev regnet ham til retfærdighed i slægt efter slægt til evig tid. | 31 og det regnedes ham til retfærdighed fra slægt til slægt, evindelig. | 31 And that was counted unto him for righteousness unto all generations for evermore. |
| 32 De vakte hans vrede ved Meribas vand, det var deres skyld, at ulykken ramte Moses, | 32 De vakte hans vrede ved meribas vand, og for deres skyld gik det Moses ilde; | 32 They angered him also at the waters of strife, so that it went ill with Moses for their sakes: |
| 33 for de trodsede ham, så han talte uoverlagte ord. | 33 thi de stod hans ånd imod, og han talte uoverlagte ord. | 33 Because they provoked his spirit, so that he spake unadvisedly with his lips. |
| 34 De udryddede ikke folkene, som Herren havde befalet dem. | 34 De udryddede ikke de folk, som Herren havde sagt, de skulle, | 34 They did not destroy the nations, concerning whom the LORD commanded them: |
| 35 De blandede sig med folkeslagene og efterlignede deres gerninger. | 35 med hedninger blandede de sig og gjorde deres gerninger efter; | 35 But were mingled among the heathen, and learned their works. |
| 36 De dyrkede deres gudebilleder, som blev en fælde for dem. | 36 deres gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en snare; | 36 And they served their idols: which were a snare unto them. |
| 37 De ofrede deres sønner og deres døtre til dæmonerne. | 37 til dæmonerne ofrede de, og det både sønner og døtre; | 37 Yea, they sacrificed their sons and their daughters unto devils, |
| 38 De udgød uskyldigt blod, deres sønners og døtres blod, som de ofrede til Kana'ans gudebilleder, så landet blev vanhelliget af blodet; | 38 de udgød uskyldigt blod, deres sønners og døtres blod, som de ofred til Kana'ans guder, og landet blev smittet ved blod; | 38 And shed innocent blood, even the blood of their sons and of their daughters, whom they sacrificed unto the idols of Canaan: and the land was polluted with blood. |
| 39 de blev urene ved deres gerninger og bedrev hor ved deres handlinger. | 39 de blev urene ved deres gerninger, bolede ved deres idrætter. | 39 Thus were they defiled with their own works, and went a whoring with their own inventions. |
| 40 Så flammede Herrens vrede op mod hans folk, han følte afsky for sit ejendomsfolk | 40 Da blev Herren vred på sit folk og væmmedes ved sin arv; | 40 Therefore was the wrath of the LORD kindled against his people, insomuch that he abhorred his own inheritance. |
| 41 og gav dem i folkenes magt. Deres Fjender herskede over dem, | 41 han gav dem i folkenes hånd, deres avindsmænd blev deres herrer; | 41 And he gave them into the hand of the heathen; and they that hated them ruled over them. |
| 42 deres modstandere undertrykte dem, så de bukkede under for dem. | 42 deres fjendervoldte dem trængsel, de kuedes under deres hånd. | 42 Their enemies also oppressed them, and they were brought into subjection under their hand. |
| 43 Gang på gang reddede han dem, men de trodsede ham med deres planer og sank ned i deres synd. | 43 Han frelste dem gang på gang, men de stod egensindigt imod og sygnede hen i brøden; | 43 Many times did he deliver them; but they provoked him with their counsel, and were brought low for their iniquity. |
| 44 Han så til dem i deres nød, da han hørte deres skrig; | 44 dog så han til dem i trængslen, så snart han hørte dem klage; | 44 Nevertheless he regarded their affliction, when he heard their cry: |
| 45 han huskede på sin pagt med dem, i sin store troskab fortrød han | 45 han kom sin pagt i hu og ynkedes efter sin store miskundhed; | 45 And he remembered for them his covenant, and repented according to the multitude of his mercies. |
| 46 og lod dem fmde barmhjertighed hos dem, der førte dem i fangenskab. | 46 han lod dem finde barmhjertighed hos alle, der tog dem til fange. | 46 He made them also to be pitied of all those that carried them captives. |
| 47 Frels os, Herre, vor Gud, saml os fra folkene, så vi kan takke dit hellige navn og være stolte over at lovprise dig. * | 47 Frels os, Herre vor Gud, du samle os sammen fra folkene, at vi må love dit hellige navn, med stolthed synge din pris. | 47 Save us, O LORD our God, and gather us from among the heathen, to give thanks unto thy holy name, and to triumph in thy praise. |
| 48 Lovet være Herren, Israels Gud fra evighed til evighed, og hele folket skal sige: Amen! | 48 Lovet være Herren, Israels Gud, fra evighed og til evighed! Og alt folket svare amen! | 48 Blessed be the LORD God of Israel from everlasting to everlasting: and let all the people say, Amen. Praise ye the LORD. |