Salmernes bog 107 |
1992 | 1931 | King James Version |
1 Halleluja. Tak Herren, for han er god, hans trofasthed varer til evig tid. | 1 Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varer evindelig! | 1 O give thanks unto the LORD, for he is good: for his mercy endureth for ever. |
2 Det skal Herrens løskøbte sige, dem, som han løskøbte fra fjendens magt | 2 Så skal Herrens genløste sige, de, han løste af fjendens hånd | 2 Let the redeemed of the LORD say so, whom he hath redeemed from the hand of the enemy; |
3 og samlede fra landene, fra øst og vest, fra nord og syd. | 3 og samlede ind fra landene, fra øst og vest, fra nord og fra havet. | 3 And gathered them out of the lands, from the east, and from the west, from the north, and from the south. |
4 De flakkede om i ørkenen og ødemarken, de fandt ikke vej til en by, hvor de kunne bo; | 4 I den øde ørk for de vild, fandt ikke vej til beboet by, | 4 They wandered in the wilderness in a solitary way; they found no city to dwell in. |
5 de sultede og tørstede, deres liv var ved at ebbe ud. | 5 de led både sult og tørst, deres sjæl var ved at vansmægte; | 5 Hungry and thirsty, their soul fainted in them. |
6 Da råbte de til Herren i deres nød, og han reddede dem ud af deres trængsler | 6 men de råbte til Herren i nøden, han frelste dem at deres trængsler | 6 Then they cried unto the LORD in their trouble, and he delivered them out of their distresses. |
7 Han førte dem ad den rette vej, så de kom til en by, hvor de kunne bo. | 7 og førte dem ad rette vej, så de kom til beboet by. | 7 And he led them forth by the right way, that they might go to a city of habitation. |
8 De skal takke Herren for hans trofasthed og for hans undere mod mennesker, | 8 Lad dem takke Herren for hans miskundhed, for hans underværker mod menneskens børn. | 8 Oh that men would praise the LORD for his goodness, and for his wonderful works to the children of men! |
9 for han gav den tørstige at drikke og mættede den sultne med gode gaver. | 9 Thi han mættede den vansmægtende sjæl og fyldte den sultne med godt. | 9 For he satisfieth the longing soul, and filleth the hungry soul with goodness. |
10 De sad i mulm og mørke, som fanger i lidelse og lænker, | 10 De sad i mulm og mørke, bundne i pine og jern, | 10 Such as sit in darkness and in the shadow of death, being bound in affliction and iron; |
11 for de havde trodset Guds bud og ladet hånt om den Højestes råd. | 11 fordi de havde stået Guds ord imod og ringeagtet den højestes råd. | 11 Because they rebelled against the words of God, and contemned the counsel of the most High: |
12 Han kuede dem med plager, de snublede, og ingen hjalp dem. | 12 Deres hjerte var knuget af kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp; | 12 Therefore he brought down their heart with labour; they fell down, and there was none to help. |
13 Da råbte de til Herren i deres nød, og han frelste dem fra deres trængsler. | 13 men de råbte til Herren i nøden, han frelste dem af deres trængsler, | 13 Then they cried unto the LORD in their trouble, and he saved them out of their distresses. |
14 Han førte dem ud fra mulm og mørke og sprængte deres lænker. | 14 førte dem ud af mørket og mulmet og sønderrev deres bånd. | 14 He brought them out of darkness and the shadow of death, and brake their bands in sunder. |
15 De skal takke Herren for hans trofasthed og for hans undere mod mennesker, | 15 Lad dem takke Herren for hans miskundhed, for hans underværker mod menneskens børn. | 15 Oh that men would praise the LORD for his goodness, and for his wonderful works to the children of men! |
16 for han knuste bronzeporte og huggede jernslåer over. | 16 Thi han sprængte døre af kobber og sønderslog slåer af jern. | 16 For he hath broken the gates of brass, and cut the bars of iron in sunder. |
17 De blev dårer ved deres overtrædelser og blev plaget på grund af' deres synder; | 17 De sygnede hen for synd og led for brødes skyld, | 17 Fools because of their transgression, and because of their iniquities, are afflicted. |
18 de væmmedes ved al slags mad, de kom nær til dødens porte. | 18 de væmmedes ved al slags mad, de kom dødens porte nær | 18 Their soul abhorreth all manner of meat; and they draw near unto the gates of death. |
19 Da råbte de til Herren i deres nød, og han frelste dem fra deres trængsler. | 19 men de råbte til Herren i nøden, han frelste dem af deres trængsler, | 19 Then they cry unto the LORD in their trouble, and he saveth them out of their distresses. |
20 Han sendte sit ord og helbredte dem og reddede deres liv fra graven. | 20 sendte sit ord og lægede dem og frelste deres liv fra graven. | 20 He sent his word, and healed them, and delivered them from their destructions. |
21 De skal takke Herren for hans trofasthed og for hans undere mod mennesker. | 21 Lad dem takke Herren for hans miskundhed, for hans underværker mod menneskens børn | 21 Oh that men would praise the LORD for his goodness, and for his wonderful works to the children of men! |
22 De skal bringe takofre og fortælle om hans gerninger med jubel. | 22 og ofre lovprisningsofre og med jubel forkynnde hans gerninger. | 22 And let them sacrifice the sacrifices of thanksgiving, and declare his works with rejoicing. |
23 De stod til søs med deres skibe og drev handel på de store have; | 23 De for ud på havet i skibe, drev handel på vældige vande, | 23 They that go down to the sea in ships, that do business in great waters; |
24 de så Herrens gerninger og hans undere på havdybet. | 24 blev vidne til Herrens gerninger, hans underværker i dybet; | 24 These see the works of the LORD, and his wonders in the deep. |
25 Når han talte, brød stormvejret løs, det rejste havets bølger; | 25 han bød, og et stormvejr rejste sig, bølgerne tårnedes op; | 25 For he commandeth, and raiseth the stormy wind, which lifteth up the waves thereof. |
26 de steg mod himlen, sank ned i dybet. De blev grebet af rædsel i ulykken, | 26 mod himlen steg de, i dybet sank de, i ulykken svandt deres mod; | 26 They mount up to the heaven, they go down again to the depths: their soul is melted because of trouble. |
27 tumlede rundt og ravede som berusede, al deres kløgt var til ingen nytte. | 27 de tumled og raved som drukne, borte var al deres visdom; | 27 They reel to and fro, and stagger like a drunken man, and are at their wit's end. |
28 Da råbte de til Herren i deres nød, og han førte dem ud af deres trængsler. | 28 men de råbte til Herren i nøden, han frelste dem af deres trængsler, | 28 Then they cry unto the LORD in their trouble, and he bringeth them out of their distresses. |
29 Han fik stormen til at stilne, og havets bølger lagde sig; | 29 skiftede stormen til stille, så havets bølger tav; | 29 He maketh the storm a calm, so that the waves thereof are still. |
30 de blev glade, fordi det faldt til ro, og han førte dem til den havn, de ønskede. | 30 og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til havnen, de søgte. | 30 Then are they glad because they be quiet; so he bringeth them unto their desired haven. |
31 De skal takke Herren for hans trofasthed og for hans undere mod mennesker. | 31 Lad dem takke Herren for hans miskundhed, for hans underværker mod menneskens børn, | 31 Oh that men would praise the LORD for his goodness, and for his wonderful works to the children of men! |
32 I folkets forsamling skal de hylde ham, i de ældstes kreds skal de prise ham. | 32 ophøje ham i folkets forsamling og prise ham i de ældstes kreds! | 32 Let them exalt him also in the congregation of the people, and praise him in the assembly of the elders. |
33 Han kan gøre floder til ørken, kildevæld til udtørret jord, | 33 Floder gør han til ørken og kilder til øde land, | 33 He turneth rivers into a wilderness, and the watersprings into dry ground; |
34 frugtbart land til saltørken på grund af beboernes ondskab. | 34 til saltsteppe frugtbart land for ondskabens skyld hos dem, som - bor der. | 34 A fruitful land into barrenness, for the wickedness of them that dwell therein. |
35 Han kan gøre ørken til oase, den tørre jord til kildevæld; | 35 Ørken gør han til vanddrag, det tørre land til kilder; | 35 He turneth the wilderness into a standing water, and dry ground into watersprings. |
36 dér lod han de sultende bo, og de grundlagde en by, hvor de kunne bo. | 36 der lader han sultne bo, så de grunder en by at bo i, | 36 And there he maketh the hungry to dwell, that they may prepare a city for habitation; |
37 De tilsåede marker og plantede vingårde og høstede deres afgrøde. | 37 tilsår marker og planter vin og høster afgrødens frugt. | 37 And sow the fields, and plant vineyards, which may yield fruits of increase. |
38 Han velsignede dem, og de blev talrige, han gav dem rigeligt kvæg. | 38 Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte på kvæg. | 38 He blesseth them also, so that they are multiplied greatly; and suffereth not their cattle to decrease. |
39 Men de blev få, og de bøjedes under tryk af ulykke og møje. | 39 De bliver få og segner under modgangs og kummers tryk, | 39 Again, they are minished and brought low through oppression, affliction, and sorrow. |
40 Han, som overdænger stormænd med foragt, lod dem flakke rundt i et uvejsomt øde. | 40 han udøser hån over fyrster og lader dem rave i vejløst øde. | 40 He poureth contempt upon princes, and causeth them to wander in the wilderness, where there is no way. |
41 Han reddede den fattige af nød og gjorde slægterne talrige som småkvæg. | 41 Men han løfter den fattige op af hans nød og gør deres slægter som hjorde; | 41 Yet setteth he the poor on high from affliction, and maketh him families like a flock. |
42 De retskafne skal se det og glæde sig, munden skal lukkes på al uretfærdighed. | 42 de oprigtige ser det og glædes, men al ondskab lukker sin mund. | 42 The righteous shall see it, and rejoice: and all iniquity shall stop her mouth. |
43 Den vise skal mærke sig dette, han skal give agt på Herrens trofasthed. | 43 Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig Herrens nåde på sinde! | 43 Whoso is wise, and will observe these things, even they shall understand the lovingkindness of the LORD. |