Salmernes bog 108 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 2 En sang. Salme Af David. Mit hjerte er trygt, Gud, jeg vil synge og spille. Vågn op, min sjæl, | 2 Mit hjerte er trøstigt, Gud, mit hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig, vågn op, min ære! | 2 A Song or Psalm of David. O God, my heart is fixed; I will sing and give praise, even with my glory. |
| 3 vågn op, harpe og citer, jeg vil vække morgenrøden. | 3 Harpe og citer, vågn op, jeg vil vække morgenrøden. | 3 Awake, psaltery and harp: I myself will awake early. |
| 4 Jeg vil takke dig blandt folkene, Herre, jeg vil lovsynge dig blandt folkeslagene. | 4 Jeg vil takke dig, herre, blandt folkeslag, lovprise dig blandt folkefærd; | 4 I will praise thee, O LORD, among the people: and I will sing praises unto thee among the nations. |
| 5 For din godhed når helt op over himlen, din troskab til skyerne. | 5 thi din miskundhed når til himlen, din sandhed til skyerne. | 5 For thy mercy is great above the heavens: and thy truth reacheth unto the clouds. |
| 6 løft dig højt over himlen, Gud, lad din herlighed komme over hele jorden! | 6 Løft dig, o Gud, over himlen, din herlighed være over al jorden! | 6 Be thou exalted, O God, above the heavens: and thy glory above all the earth; |
| 7 Giv sejr med din højre hånd, svar mig, så dine yndlinge bliver reddet. | 7 Til frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os! | 7 That thy beloved may be delivered: save with thy right hand, and answer me. |
| 8 Gud har talt i sin helligdom: Med jubel vil jeg udstykke Sikems land og udmåle Sukkots-dal. | 8 Gud talede i sin helligdom: »Jeg vil udskifte Sikem med jubel, udmåle sukkots dal; | 8 God hath spoken in his holiness; I will rejoice, I will divide Shechem, and mete out the valley of Succoth. |
| 9 Gilead tilhører mig, Manasse tilhører mig, Efraim er min hjelm, Juda er mit scepter. | 9 mit er gilead, mit er Manasse, Efraim er mit hoveds værn, Juda min herskerstav, | 9 Gilead is mine; Manasseh is mine; Ephraim also is the strength of mine head; Judah is my lawgiver; |
| 10 Moab er mit vaskefad, på Edom kaster jeg min sko, jeg triumferer over Filistæa. | 10 Moab min vaskeskål, på Edom kaster jeg min sko, over filisterland jubler jeg.« | 10 Moab is my washpot; over Edom will I cast out my shoe; over Philistia will I triumph. |
| 11 Hvem skal føre mig til den befæstede by, hvem skal lede mig til Edom? | 11 Hvo bringer mig til den befæstede by, hvo leder mig hen til Edom? | 11 Who will bring me into the strong city? who will lead me into Edom? |
| 12 Du har jo forstødt os, Gud, du drager ikke ud med vore hære. | 12 Har du ikke, Gud, stødt os fra dig ? Du ledsager ej vore hære. | 12 Wilt not thou, O God, who hast cast us off? and wilt not thou, O God, go forth with our hosts? |
| 13 Bring os hjælp mod fjenden, menneskers hjælp er intet værd. | 13 Giv os dog hjælp mod fjenden! Blændværk er menneskers støtte. | 13 Give us help from trouble: for vain is the help of man. |
| 14 Ved Guds hjælp vinder vi sejr, han tramper vore fjender ned. | 14 Med Gud skal vi øve vældige ting, vore fjender træder han ned! | 14 Through God we shall do valiantly: for he it is that shall tread down our enemies. |