Salmernes bog 109 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 For Korlederen. Salme Af David. Min lovsangs Gud, vær ikke tavs, | 1 Du min lovsangs Gud, vær ej tavs! | 1 To the chief Musician, A Psalm of David. Hold not thy peace, O God of my praise; |
| 2 for deres gudløse og falske mund har de åbnet imod mig, de taler om mig med løgnetunge. | 2 Thi en gudløs, svigefuld mund har de åbnet imod mig, taler mig til med løgntunge, | 2 For the mouth of the wicked and the mouth of the deceitful are opened against me: they have spoken against me with a lying tongue. |
| 3 De omringer mig med hadefulde ord og angriber mig uden grund. | 3 med hadske ord omringer de mig og strider imod mig uden grund; | 3 They compassed me about also with words of hatred; and fought against me without a cause. |
| 4 Til trods for min kærlighed anklager de mig, og jeg er sat under tiltale. | 4 til løn for min kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel bøn; | 4 For my love they are my adversaries: but I give myself unto prayer. |
| 5 De gengælder mig godt med ondt, kærlighed med had: | 5 de gør mig ondt for godt, gengælder min kærlighed med had. | 5 And they have rewarded me evil for good, and hatred for my love. |
| 6 Stil en uretfærdig op imod ham, lad en anklager stå frem ved hans højre side. | 6 Straf ham for hans gudløshed, lad en anklager stå ved hans højre, | 6 Set thou a wicked man over him: and let Satan stand at his right hand. |
| 7 Men når dommen fældes, går han skyldig bort, og hans anklage bliver til en synd. | 7 lad ham gå dømt fra retten, hans bøn blive regnet for synd; | 7 When he shall be judged, let him be condemned: and let his prayer become sin. |
| 8 Hans dage skal blive få, og en anden skal overtage hans embede. | 8 hans livsdage blive kun få, hans embede tage en anden; | 8 Let his days be few; and let another take his office. |
| 9 Hans børn skal blive faderløse, og hans hustru enke. | 9 hans børn blive faderløse, hans hustru vorde enke; | 9 Let his children be fatherless, and his wife a widow. |
| 10 Hans børn skal strejfe om og tigge og gå og lede i ruinerne. | 10 hans børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde hjem; | 10 Let his children be continually vagabonds, and beg: let them seek their bread also out of their desolate places. |
| 11 Ågerkarle skal tilrane sig alt, hvad han ejer, fremmede skal plyndre hans rigdom. | 11 ågerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans gods; | 11 Let the extortioner catch all that he hath; and let the strangers spoil his labour. |
| 12 Ingen skal vise ham godhed eller forbarme sig over hans faderløse børn. | 12 ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse; | 12 Let there be none to extend mercy unto him: neither let there be any to favour his fatherless children. |
| 13 Hans efterkommere skal udryddes, deres navn udslettes i næste slægtled. | 13 hans afkom gå til grunde, hans navn slettes ud i næste slægt: | 13 Let his posterity be cut off; and in the generation following let their name be blotted out. |
| 14 Herren skal huske hans fædres skyld, hans moders synd skal ikke slettes. | 14 Lad hans fædres skyld ihukommes hos Herren, lad ikke hans moders synd slettes ud, | 14 Let the iniquity of his fathers be remembered with the LORD; and let not the sin of his mother be blotted out. |
| 15 Herren skal altid have det for øje, og han skal udslette deres navn på jorden. | 15 altid være de, Herren for øje; hans minde vorde udryddet af jorden, | 15 Let them be before the LORD continually, that he may cut off the memory of them from the earth. |
| 16 Det sker, fordi han glemte at vise godhed, han forfulgte den hjælpeløse og fattige og ville dræbe den modløse. | 16 fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis hjerte var knust til døde; | 16 Because that he remembered not to show mercy, but persecuted the poor and needy man, that he might even slay the broken in heart. |
| 17 Han elskede forbandelse, lad den komme over ham! Han brød sig ikke om velsignelse, lad den være fjern fra ham! | 17 han elsked forbandelse, så lad den nå ham; velsignelse yndede han ikke, den blive ham fjern! | 17 As he loved cursing, so let it come unto him: as he delighted not in blessing, so let it be far from him. |
| 18 Han klædte sig i forbandelse som i en dragt, lad den trænge ind i hans krop som vand, i hans knogler som olie; | 18 Han tage forbandelse på som en klædning, den komme som vand i hans bug, som olie ind i hans ben; | 18 As he clothed himself with cursing like as with his garment, so let it come into his bowels like water, and like oil into his bones. |
| 19 lad den være som en klædning, han hyller sig i, som et bælte, han altid har om sig. | 19 den blive en dragt, han tager på, et bælte, han altid bærer! | 19 Let it be unto him as the garment which covereth him, and for a girdle wherewith he is girded continually. |
| 20 Dette skal Herren gøre mod mine anklagere, mod dem, der taler ondt imod mig. | 20 Det være mine modstanderes løn fra Herren, dem, der taler ondt mod min sjæl. | 20 Let this be the reward of mine adversaries from the LORD, and of them that speak evil against my soul. |
| 21 Du, Gud Herre, tag dig af mig for dit navns skyld, for du er god og trofast. | 21 Men du, o Herre, min herre, gør med mig efter din godhed og nåde, frels mig for dit navns skyld! | 21 But do thou for me, O GOD the Lord, for thy name's sake: because thy mercy is good, deliver thou me. |
| 22 Red mig, for jeg er fattig og hjælpeløs, og mit hjerte skælver i brystet. | 22 Thi jeg er arm og fattig, mit hjerte vånder sig i mig; | 22 For I am poor and needy, and my heart is wounded within me. |
| 23 Jeg svinder bort som den hældende skygge, jeg bliver rystet af som en græshoppe. | 23 som skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som græshopper rystes jeg ud; | 23 I am gone like the shadow when it declineth: I am tossed up and down as the locust. |
| 24 Mine knæ vakler, fordi jeg faster, min krop tørrer ind af mangel på salve. | 24 af faste vakler mine knæ, mit kød skrumper ind uden salve; | 24 My knees are weak through fasting; and my flesh faileth of fatness. |
| 25 Jeg er blevet til spot for dem, når de ser mig, ryster de på hovedet. | 25 til spot for dem er jeg blevet, de ryster på hovedet, når de | 25 I became also a reproach unto them: when they looked upon me they shaked their heads. |
| 26 Hjælp mig, Herre min Gud, frels mig i din trofasthed, | 26 hjælp mig, herre min Gud, frels mig efter din miskundhed, | 26 Help me, O LORD my God: O save me according to thy mercy: |
| 27 så de forstår, at det er din hånd, at det er dig, Herre, der griber ind. | 27 så de sander, det var din hånd, dig, herre, som gjorde det! | 27 That they may know that this is thy hand; that thou, LORD, hast done it. |
| 28 De forbander, men du velsigner. Lad mine modstandere beskæmmes, og din tjener glæde sig! | 28 Lad dem forbande, du vil velsigne, mine uvenner vorde til skamme, din tjener glæde sig; | 28 Let them curse, but bless thou: when they arise, let them be ashamed; but let thy servant rejoice. |
| 29 Lad mine anklagere klæde sig i skændsel og hylle sig i skam som i en kappe | 29 lad mine fjender klædes i skændsel, iføres skam som en kappe! | 29 Let mine adversaries be clothed with shame, and let them cover themselves with their own confusion, as with a mantle. |
| 30 Højlydt vil jeg takke Herren, blandt de mange vil jeg lovprise ham, | 30 Med min mund vil jeg højlig takke Herren, prise ham midt i mængden; | 30 I will greatly praise the LORD with my mouth; yea, I will praise him among the multitude. |
| 31 for han står på den fattiges side for at frelse ham fra dem, der vil dømme ham. | 31 thi han står ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans sjæl. | 31 For he shall stand at the right hand of the poor, to save him from those that condemn his soul. |