Salmernes bog 139 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 For Korlederen. Salme Af David. Herre, du ransager mig og kender mig. | 1 Herre, du ransager mig og kender mig! | 1 To the chief Musician, A Psalm of David. O LORD, thou hast searched me, and known me. |
| 2 Du ved, om jeg sidder eller står, på lang afstand er du klar over min tanke; | 2 Du ved, når jeg står op, du fatter min tanke i frastand, | 2 Thou knowest my downsitting and mine uprising, thou understandest my thought afar off. |
| 3 du har rede på, om jeg går eller ligger, alle mine veje er du fortrolig med. | 3 du har rede på, hvor jeg går eller ligger, og alle mine veje kender du grant. | 3 Thou compassest my path and my lying down, and art acquainted with all my ways. |
| 4 Før ordet bliver til på min tunge, kender du det fuldt ud, Herre; | 4 Thi før ordet er til på min tunge, se, da ved du det, herre, til fulde. | 4 For there is not a word in my tongue, but, lo, O LORD, thou knowest it altogether. |
| 5 bagfra og forfra indeslutter du mig, og du lægger din hånd på mig. | 5 Bagfra og forfra omslutter du mig, du lægger din hånd på mig. | 5 Thou hast beset me behind and before, and laid thine hand upon me. |
| 6 Det er for underfuldt til, at jeg forstår det, det er så ophøjet, at jeg ikke fatter det. | 6 At fatte det er mig for underfuldt, for højt, jeg evner det ikke! | 6 Such knowledge is too wonderful for me; it is high, I cannot attain unto it. |
| 7 Hvor skulle jeg søge hen fra din ånd? Hvor skulle jeg flygte hen fra dit ansigt? | 7 Hvorhen skal jeg gå for din ånd, og hvor skal jeg fly for dit åsyn? | 7 Whither shall I go from thy spirit? or whither shall I flee from thy presence? |
| 8 Stiger jeg op til himlen, er du dér, lægger jeg mig i dødsriget, er du dér. | 8 Farer jeg op til himlen, da er du der, reder jeg leje i dødsriget, så er du der; | 8 If I ascend up into heaven, thou art there: if I make my bed in hell, behold, thou art there. |
| 9 Låner jeg morgenrødens vinger og slår mig ned, hvor havet ender, | 9 tager jeg morgenrødens vinger, fæster jeg bo, hvor havet ender, | 9 If I take the wings of the morning, and dwell in the uttermost parts of the sea; |
| 10 så leder din hånd mig også dér, din højre hånd holder mig fast. | 10 da vil din hånd også lede mig der, din højre holde mig fast! | 10 Even there shall thy hand lead me, and thy right hand shall hold me. |
| 11 Siger jeg: »Mørket skal dække mig, lyset blive til nat omkring mig«, | 11 Og siger jeg: »mørket skal skjule mig, lyset blive nat omkring mig!« | 11 If I say, Surely the darkness shall cover me; even the night shall be light about me. |
| 12 så er mørket ikke mørke for dig, natten er lys som dagen, mørket er som lyset. | 12 så er mørket ej mørkt for dig, og natten er klar som dagen, mørket er som lyset. | 12 Yea, the darkness hideth not from thee; but the night shineth as the day: the darkness and the light are both alike to thee. |
| 13 Det var dig, der dannede mine nyrer, du flettede mig sammen i min mors liv. | 13 Thi du har dannet mine nyrer, vævet mig i moders liv. | 13 For thou hast possessed my reins: thou hast covered me in my mother's womb. |
| 14 Jeg takker dig, fordi jeg er underfuldt skabt, underfulde er dine gerninger, jeg ved det fuldt ud! | 14 Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine gerninger, det kender min sjæl til fulde. | 14 I will praise thee; for I am fearfully and wonderfully made: marvellous are thy works; and that my soul knoweth right well. |
| 15 Mine knogler var ikke skjult for dig, da jeg blev formet i det skjulte, blev vævet i jordens dyb. | 15 Mine ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i løndom, virket i jordens dyb; | 15 My substance was not hid from thee, when I was made in secret, and curiously wrought in the lowest parts of the earth. |
| 16 Da jeg endnu var foster, havde du mig for øje; alle dagene stod skrevet i din bog, de var formet, før en eneste af dem var kommet. | 16 som foster så dine øjne mig, i din bog var de alle skrevet, dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet. | 16 Thine eyes did see my substance, yet being unperfect; and in thy book all my members were written, which in continuance were fashioned, when as yet there was none of them. |
| 17 Hvor er dine tanker dyrebare for mig, hvor stor er dog summen af dem, Gud! | 17 Hvor kostelige er dine tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres sum! | 17 How precious also are thy thoughts unto me, O God! how great is the sum of them! |
| 18 Tæller jeg dem, er de flere end sandet, bliver jeg færdig, er jeg stadig hos dig. | 18 Tæller jeg dem, er de flere end sandet, jeg vågner - og end Er jeg hos dig. | 18 If I should count them, they are more in number than the sand: when I awake, I am still with thee. |
| 19 Gid du ville dræbe forbryderne, Gud! Vig fra mig, I mordere! | 19 Ville du dog dræbe de gudløse, Gud, måtte blodets mænd vige fra mig, | 19 Surely thou wilt slay the wicked, O God: depart from me therefore, ye bloody men. |
| 20 De spinder rænker mod dig, de farer med løgn mod dig. | 20 de, som taler om dig på skrømt og sværger falsk ved dit navn. | 20 For they speak against thee wickedly, and thine enemies take thy name in vain. |
| 21 Hader jeg ikke dem, der hader dig, Herre? Væmmes jeg ikke ved dem, der rejser sig mod dig? | 21 Jeg hader jo dem, der hader dig, herre, og væmmes ved dem, der står dig imod; | 21 Do not I hate them, O LORD, that hate thee? and am not I grieved with those that rise up against thee? |
| 22 Grænseløst er mit had til dem, de er blevet mine fjender. | 22 med fuldt had bader jeg dem, de er også mine fjender. | 22 I hate them with perfect hatred: I count them mine enemies. |
| 23 Ransag mig, Gud, og kend mit hjerte, prøv mig, og kend mine tanker, | 23 Ransag mig, Gud, og kend mit hjerte, prøv mig og kend mine tanker! | 23 Search me, O God, and know my heart: try me, and know my thoughts: |
| 24 se efter, om jeg følger afgudsvej! Led mig ad evigheds vej! | 24 Se, om jeg er på smertens vej, og led mig på evigheds vej! | 24 And see if there be any wicked way in me, and lead me in the way everlasting. |