Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Salmernes bog 35

1992

1931

King James Version

1 Af David. Herre, kæmp mod dem, der kæmper mod mig, før krig mod dem, der fører krig mod mig. 1 Herre, træt med dem, der trætter med mig, strid imod dem, der strider mod mig, 1 A Psalm of David. Plead my cause, O LORD, with them that strive with me: fight against them that fight against me.
2 Grib rundskjold og langskjold, rejs dig og kom mig til hjælp! 2 grib dit skjold og dit værge, rejs dig og hjælp mig, 2 Take hold of shield and buckler, and stand up for mine help.
3 Løft spyd og økse, gå imod mine forfølgere Sig til mig: Jeg er din redning. 3 tag spyd og økse frem mod dem, der forfølger mig, sig til min sjæl: »jeg er din Frelse!« 3 Draw out also the spear, and stop the way against them that persecute me: say unto my soul, I am thy salvation.
4 De, som stræber mig efter livet, skal blive til spot og spe; de, som planlægger ulykke mod mig, skal vige beskæmmede tilbage. 4 lad dem beskæmmes og blues, som vil mig til livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem rødmende vige, 4 Let them be confounded and put to shame that seek after my soul: let them be turned back and brought to confusion that devise my hurt.
5 De skal blive som avner for vinden, og Herrens engel skal støde dem ned. 5 de blive som avner for vinden, og Herrens engel nedstøde dem, 5 Let them be as chaff before the wind: and let the angel of the LORD chase them.
6 Deres vej skal blive mørk og glat, og Herrens engel skal forfølge dem. 6 deres vej blive mørk og glat, og Herrens engel forfølge dem! 6 Let their way be dark and slippery: and let the angel of the LORD persecute them.
7 For uden grund har de lagt et net ud for mig, uden grund har de gravet en grav for mig. 7 Thi uden grund har de sat deres garn for mig, gravet min sjæl en grav. 7 For without cause have they hid for me their net in a pit, which without cause they have digged for my soul.
8 Ødelæggelse skal ramme dem uventet, nettet, de lagde ud, skal fange dem. og de skal selv falde i graven. 8 Lad undergang uventet ramme ham, lad garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i graven. 8 Let destruction come upon him at unawares; and let his net that he hath hid catch himself: into that very destruction let him fall.
9 Min sjæl skal juble over Herren, glæde sig over hans frelse. 9 Min sjæl skal juble i Herren, glædes ved hans frelse, 9 And my soul shall be joyful in the LORD: it shall rejoice in his salvation.
10 Hele min krop vil sige: Herre, hvem er som du? Du redder den hjælpeløse fra hans overmand, den hjælpeløse og den fattige fra røveren. 10 alle mine ledemod sige: »Herre, hvo er som du, du, som Frelser den arme fra hans overmand, den arme og fattige fra røveren!«10 All my bones shall say, LORD, who is like unto thee, which deliverest the poor from him that is too strong for him, yea, the poor and the needy from him that spoileth him?
11 Falske vidner står frem og kræver mig til regnskab for ting, jeg ikke kender til. 11 Falske vidner står frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til; 11 False witnesses did rise up; they laid to my charge things that I knew not.
12 De gengælder godt med ondt, de lurer på mit liv. 12 de lønner mig godt med ondt, min sjæl er forladt. 12 They rewarded me evil for good to the spoiling of my soul.
13 Da de var syge, klædte jeg mig i sæk og spægede mit legeme med faste. Jeg bad med bøjet hoved, 13 Da de var syge, gik jeg i sæk, med faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket hoved, 13 But as for me, when they were sick, my clothing was sackcloth: I humbled my soul with fasting; and my prayer returned into mine own bosom.
14 som var det min ven eller bror; jeg gik omkring som i sorg over min mor, sørgende og nedbøjet. 14 som var det en ven eller broder; jeg gik, som sørged jeg over min moder, knuget af sorg. 14 I behaved myself as though he had been my friend or brother: I bowed down heavily, as one that mourneth for his mother.
15 Men da jeg snublede, blev de glade og samledes, de samledes mod mig, selv fremmede, jeg ikke kender, råbte uden ophør. 15 Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, håner mig uden ophør; 15 But in mine adversity they rejoiced, and gathered themselves together: yea, the abjects gathered themselves together against me, and I knew it not; they did tear me, and ceased not:
16 I gudløshed spottede de mig uophørligt, de skar tænder imod mig. 16 for min venlighed dænger de mig med hån, de skærer tænder imod mig. 16 With hypocritical mockers in feasts, they gnashed upon me with their teeth.
17 Herre, hvor længe vil du se på det? Red mit liv fra de brølende dyr, mit dyrebare liv fra løverne. 17 Herre, hvor længe vil du se til? frels dog min sjæl fra deres brøl, min eneste fra løver. 17 Lord, how long wilt thou look on? rescue my soul from their destructions, my darling from the lions.
18 Jeg vil takke dig i den store forsamling, lovprise dig i den mægtige folkeskare. 18 Jeg vil takke dig i en stor forsamling, love dig blandt mange folk.18 I will give thee thanks in the great congregation: I will praise thee among much people.
19 Lad ikke dem, der med urette er mine fjender, glæde sig over mig, lad ikke dem, der hader mig uden grund, nidstirre mig. 19 Lad ej dem, som med urette er mine fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden grund, sende spotske blikke! 19 Let not them that are mine enemies wrongfully rejoice over me: neither let them wink with the eye that hate me without a cause.
20 For de taler ikke som venner men pønser på svig mod de stille i landet. 20 Thi de taler ej fred mod de stille i landet udtænker de svig; 20 For they speak not peace: but they devise deceitful matters against them that are quiet in the land.
21 De spærrer munden op imod mig og siger: Ha, ha, vi har selv set det! 21 de spærrer munden op imod mig og siger: »ha, ha! Vi så det med egne øjne!« 21 Yea, they opened their mouth wide against me, and said, Aha, aha, our eye hath seen it.
22 Du har set det, Herre, vær ikke tavs, Herre, hold dig ikke borte fra mig! 22 Du så det, herre, vær ikke tavs, herre, hold dig ej borte fra mig; 22 This thou hast seen, O LORD: keep not silence: O LORD, be not far from me.
23 Vågn op, stå op, skaf mig ret! Min Gud og min Herre, før min sag! 23 rejs dig, vågn op for min ret, for min sag, min Gud og Herre, 23 Stir up thyself, and awake to my judgment, even unto my cause, my God and my Lord.
24 Skaf mig ret i din retfærdighed, Herre min Gud! Lad dem ikke glæde sig over mig 24 døm mig efter din retfærd herre, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig 24 Judge me, O LORD my God, according to thy righteousness; and let them not rejoice over me.
25 og tænke: Ha, det gik, som vi ønskede! Lad dem ikke tænke: Vi opslugte ham! 25 og sige i hjertet: »ha! Som vi ønsked!« Lad dem ikke sige: »vi slugte ham!« 25 Let them not say in their hearts, Ah, so would we have it: let them not say, We have swallowed him up.
26 De skal blive til spot og spe alle sammen, de der glæder sig over min ulykke; de skal klæde sig i skam og skændsel, de der hoverer over mig. 26 til skam og skændsel blive enhver, hvem min ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i spot og spe. 26 Let them be ashamed and brought to confusion together that rejoice at mine hurt: let them be clothed with shame and dishonour that magnify themselves against me.
27 Men de, der vil min ret, skal juble og glæde sig; de skal altid sige: Stor er Herren, som vil sin tjeners lykke. 27 Men de, der vil min ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: »Lovet være Herren, som under sin tjener fred!« 27 Let them shout for joy, and be glad, that favour my righteous cause: yea, let them say continually, Let the LORD be magnified, which hath pleasure in the prosperity of his servant.
28 Min tunge skal forkynde din retfærdighed og lovprise dig dagen lang. 28 min tunge skal forkynde din retfærd, dagen igennem din pris.28 And my tongue shall speak of thy righteousness and of thy praise all the day long.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel