Salmernes bog 38 |
1992 | 1931 | King James Version |
2 Salme Af David. Le-hazkir. Herre, straf mig ikke i din vrede, tugt mig ikke i din harme! | 2 Herre, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din harme! | 2 A Psalm of David, to bring to remembrance. O LORD, rebuke me not in thy wrath: neither chasten me in thy hot displeasure. |
3 Dine pile sidder dybt i mig, din hånd hviler tungt på mig. | 3 Thi dine pile sidder i mig, din hånd har lagt sig på mig. | 3 For thine arrows stick fast in me, and thy hand presseth me sore. |
4 Der er intet uskadt på min krop på grund af din vrede; ingen af mine knogler er hele på grund af min synd. | 4 Intet er karskt på min krop for din vredes skyld, intet uskadt i mine ledemod for mine synders skyld; | 4 There is no soundness in my flesh because of thine anger; neither is there any rest in my bones because of my sin. |
5 Min skyld vokser mig over hovedet, den er en byrde, der er for tung for mig | 5 thi over mit hoved skyller min brøde som en tyngende byrde, for tung for mig. | 5 For mine iniquities are gone over mine head: as an heavy burden they are too heavy for me. |
6 Mine sår stinker og væsker på grund af min dårskab. | 6 Mine sår både stinker og rådner, for min dårskabs skyld går jeg bøjet; | 6 My wounds stink and are corrupt because of my foolishness. |
7 Jeg er knuget og dybt nedbøjet, hele dagen går jeg sørgende omkring. | 7 jeg er såre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg dagen lang. | 7 I am troubled; I am bowed down greatly; I go mourning all the day long. |
8 Det brænder i mine lænder, og der er intet uskadt på min krop. | 8 Thi lænderne er fulde af brand, intet er karskt på min krop, | 8 For my loins are filled with a loathsome disease: and there is no soundness in my flesh. |
9 Jeg er lammet og fuldstændig knust, jeg skriger i mit hjertes uro. | 9 jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i hjertets vånde. | 9 I am feeble and sore broken: I have roared by reason of the disquietness of my heart. |
10 Herre, du kender alle mine ønsker, og mine suk er ikke skjult for dig. | 10 Herre, du kender al min attrå, mit suk er ej skjult for dig; | 10 Lord, all my desire is before thee; and my groaning is not hid from thee. |
11 Mit hjerte hamrer, min kraft er borte, selv mine øjne har mistet deres glans. | 11 mit hjerte banker, min kraft har svigtet, selv mit øje har mistet sin glans. | 11 My heart panteth, my strength faileth me: as for the light of mine eyes, it also is gone from me. |
12 Mine venner og frænder holder sig borte fra min lidelse, mine nærmeste holder sig langt borte; | 12 For min plages skyld flyr mig ven og frænde, mine nærmeste holder sig fjert; | 12 My lovers and my friends stand aloof from my sore; and my kinsmen stand afar off. |
13 men de, der vil mig til livs, lægger fælder, de, der søger min ulykke, planlægger ondskab, dagen lang tænker de på svig. | 13 de, der vil mig til livs, sætter snarer, og de, der vil mig ondt, lægger råd om fordærv, de tænker dagen igennem på svig. | 13 They also that seek after my life lay snares for me: and they that seek my hurt speak mischievous things, and imagine deceits all the day long. |
14 Jeg er som en døv, der ikke kan høre, som en stum, der ikke kan åbne munden; | 14 Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin mund, | 14 But I, as a deaf man, heard not; and I was as a dumb man that openeth not his mouth. |
15 jeg er blevet som en, der ikke hører, og som ikke tager til genmæle. | 15 som en mand, der ikke kan høre, i hvis mund der ikke er svar. | 15 Thus I was as a man that heareth not, and in whose mouth are no reproofs. |
16 Dig, Herre, venter jeg på, du skal svare, Herre, min Gud. | 16 Thi til dig står mit håb, o Herre, du vil bønhøre, herre min Gud, | 16 For in thee, O LORD, do I hope: thou wilt hear, O Lord my God. |
17 Jeg siger: Lad dem ikke glæde sig over mig! De hoverer, når min fod vakler. | 17 når jeg siger: »lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende fod!« | 17 For I said, Hear me, lest otherwise they should rejoice over me: when my foot slippeth, they magnify themselves against me. |
18 For jeg kan let snuble, og min smerte har jeg altid for øje; | 18 thi jeg står allerede for fald, mine smerter minder mig stadig; | 18 For I am ready to halt, and my sorrow is continually before me. |
19 jeg vil bekende min skyld, jeg er foruroliget over min synd. | 19 thi jeg må bekende min skyld må sørge over min synd. | 19 For I will declare mine iniquity; I will be sorry for my sin. |
20 Mange er mine fjender uden grund, talrige hader mig med urette; | 20 Mange er de, der med urette er mine fjender, talrige de, der hader mig uden grund, | 20 But mine enemies are lively, and they are strong: and they that hate me wrongfully are multiplied. |
21 de, der gengælder godt med ondt, anklager mig, fordi jeg stræber efter det gode | 21 som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søger det gode. | 21 They also that render evil for good are mine adversaries; because I follow the thing that good is. |
22 Svigt mig ikke, Herre, hold dig ikke borte fra mig, min Gud! | 22 Herre, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig, | 22 Forsake me not, O LORD: O my God, be not far from me. |
23 Skynd dig til hjælp, Herre, min frelser! | 23 il mig til hjælp, o Herre, min Frelse! | 23 Make haste to help me, O Lord my salvation. |