Salmernes bog 39 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 2 For Korlederen. For Jedutun. Salme Af David. Jeg tænkte: Jeg vil vogte på min færd, så jeg ikke synder med tungen; jeg vil lægge et bidsel i munden, når den ugudelige er i nærheden. | 2 Jeg sagde: »Mine veje vil jeg vogte på, så jeg ikke synder med tungen; min mund vil jeg holde i tømme, så længe den gudløse er mig nær!« | 2 To the chief Musician, even to Jeduthun, A Psalm of David. I said, I will take heed to my ways, that I sin not with my tongue: I will keep my mouth with a bridle, while the wicked is before me. |
| 3 Jeg var tavs og stum, jeg tav og ville intet sige. Men min smerte nagede, | 3 jeg var stum og tavs, jeg tav for at undgå tomme ord, men min smerte naged, | 3 I was dumb with silence, I held my peace, even from good; and my sorrow was stirred. |
| 4 mit hjerte brændte i mit indre, jeg stønnede, og det brændte som ild. Da åbnede jeg munden og sagde: | 4 mit hjerte brændte i brystet, ild lued op, mens jeg grunded; da talte jeg med min tunge. | 4 My heart was hot within me, while I was musing the fire burned: then spake I with my tongue, |
| 5 Lad mig vide, hvornår jeg skal dø, Herre, hvor mange dage der er tilmålt mig, så jeg ved, hvor længe jeg har igen. | 5 Lær Mig, herre, at kende mit endeligt, det mål af dage, jeg har, lad mig kende, hvor snart jeg skal bort! | 5 LORD, make me to know mine end, and the measure of my days, what it is; that I may know how frail I am. |
| 6 Mine dage måler du ud i håndsbredder, for dig er min livstid som intet. Hvert menneske er kun som et vindpust. Sela | 6 Se, i håndsbredder målte du mine dage ud, mit liv er som intet for dig, som et åndepust står hvert menneske der. - Sela. | 6 Behold, thou hast made my days as an handbreadth; and mine age is as nothing before thee: verily every man at his best state is altogether vanity. Selah. |
| 7 En mand vandrer som et skyggebillede, han samler rigdom til ingen nytte, han ved ikke, hvem der skal høste den. | 7 Kun som en skygge er menneskets vandring, kun tomhed er deres travlhed; de samler og ved ej, hvem der får det. | 7 Surely every man walketh in a vain show: surely they are disquieted in vain: he heapeth up riches, and knoweth not who shall gather them. |
| 8 Hvad har jeg så at vente på, Herre? Mit håb står til dig! | 8 Hvad bier jeg, herre, da efter? mit håb står ene til dig. | 8 And now, Lord, what wait I for? my hope is in thee. |
| 9 Fri mig for alle mine overtrædelser, skån mig for tåbens spot! | 9 Fri mig for al min synd, gør mig ikke til spot for dårer! | 9 Deliver me from all my transgressions: make me not the reproach of the foolish. |
| 10 Jeg er stum, jeg åbner ikke munden, for det er dig, der har forvoldt det. | 10 Jeg tier og åbner ikke min mund, du voldte det jo. | 10 I was dumb, I opened not my mouth; because thou didst it. |
| 11 Fjern lidelsen fra mig, for jeg går til under vægten af din hånd. | 11 Borttag din plage fra mig, under din vældige hånd går jeg til. | 11 Remove thy stroke away from me: I am consumed by the blow of thine hand. |
| 12 Når du straffer en mand for hans synd, knuser du det, han sætter pris på, som et møl. Hvert menneske er kun som et vindpust. Sela | 12 Når du tugter en mand med straf for hans brøde, smuldrer du hans herlighed hen som møl; kun et åndepust er hvert menneske. Sela. | 12 When thou with rebukes dost correct man for iniquity, thou makest his beauty to consume away like a moth: surely every man is vanity. Selah. |
| 13 Hør min bøn, Herre, lyt til mit skrig, vær ikke tavs, når jeg græder. For jeg er gæst hos dig, en tilflytter som alle mine fædre. | 13 Hør, o Herre, min bøn og lyt til mit skrig, til mine tårer tie du ej! Thi en fremmed er jeg hos dig, en gæst som alle mine fædre. | 13 Hear my prayer, O LORD, and give ear unto my cry; hold not thy peace at my tears: for I am a stranger with thee, and a sojourner, as all my fathers were. |
| 14 Vend dit blik fra mig, så jeg bliver glad igen, før jeg går bort og ikke er mere. | 14 Se bort fra mig, så jeg kvæges, før jeg går bort og ej mer er til! | 14 O spare me, that I may recover strength, before I go hence, and be no more. |