Salmernes bog 40 |
1992 | 1931 | King James Version |
2 For Korlederen. Salme af David. Jeg satte alt mit håb til Herren, og han bøjede sig ned til mig og hørte mit råb om hjælp; | 2 Jeg biede troligt på Herren, han bøjede sig til mig, og hørte mit skrig. | 2 To the chief Musician, A Psalm of David. I waited patiently for the LORD; and he inclined unto me, and heard my cry. |
3 han trak mig op af undergangens grav, op af slam og dynd; han satte min fod på klippen, så jeg stod fast. | 3 Han drog mig op af den brusende grav, af det skidne dynd, han satte min fod på en klippe, gav skridtene fasthed, | 3 He brought me up also out of an horrible pit, out of the miry clay, and set my feet upon a rock, and established my goings. |
4 Han lagde mig en ny sang i munden, en lovsang til vor Gud. Mange skal se det og frygte, og de skal stole på Herren. | 4 en ny sang lagde han i min mund, en lovsang til vor Gud. Mange skal se det og frygte og stole på Herren. | 4 And he hath put a new song in my mouth, even praise unto our God: many shall see it, and fear, and shall trust in the LORD. |
5 Lykkelig den mand, der tager sin tilflugt til Herren og ikke vender sig til dæmoner og til dem, der søger løgneguder. | 5 Salig den mand, der sætter sin lid til Herren, ej vender sig til hovmodige eller dem, der hælder til løgn. | 5 Blessed is that man that maketh the LORD his trust, and respecteth not the proud, nor such as turn aside to lies. |
6 Store ting har du gjort; Herre, min Gud, dine underfulde handlinger og planer er til gavn for os; ingen står mål med dig! Jeg vil fortælle og berette om dem, men de er for mange, de kan ikke opregnes. | 6 Mange undere gjorde du, herre min Gud, og mange tanker tænkte du for os; de kan ikke opregnes for dig; ellers forkyndte og fortalte jeg dem; til at tælles er de for mange. | 6 Many, O LORD my God, are thy wonderful works which thou hast done, and thy thoughts which are to us-ward: they cannot be reckoned up in order unto thee: if I would declare and speak of them, they are more than can be numbered. |
7 Slagtoffer og afgrødeoffer vil du ikke have ? du har åbnet mine ører ? brændoffer og syndoffer ønsker du ikke. | 7 Til slagt- og afgrødeoffer har du ej lyst, du gav mig åbne ører, brænd- og syndoffer kræver du ikke. | 7 Sacrifice and offering thou didst not desire; mine ears hast thou opened: burnt offering and sin offering hast thou not required. |
8 Da siger jeg: »Se, jeg er kommet ? i bogrullen er der skrevet om mig ? | 8 Da sagde jeg: »se, jeg kommer, i bogrullen er der givet mig forskrift; | 8 Then said I, Lo, I come: in the volume of the book it is written of me, |
9 jeg ønsker at gøre din vilje, Gud, din lov er i mit indre.« | 9 at gøre din vilje, min Gud, er min lyst, og din lov er i mit indre.« | 9 I delight to do thy will, O my God: yea, thy law is within my heart. |
10 Jeg vil forkynde, hvad der er ret, i den store forsamling, jeg holder ikke mine læber lukkede, det ved du, Herre! | 10 i en stor forsamling forkyndte jeg retfærd, se, mine læber lukked jeg ikke; herre, du ved det. | 10 I have preached righteousness in the great congregation: lo, I have not refrained my lips, O LORD, thou knowest. |
11 Jeg holder ikke din retfærdighed skjult inde i mit hjerte, jeg taler om din trofasthed og frelse; jeg tier ikke stille med din godhed og troskab i den store forsamling. | 11 Din retfærd dulgte jeg ej i mit hjerte, din trofasthed og frelse talte jeg om, din nåde og sandhed fornægted jeg ej i en stor forsamling. | 11 I have not hid thy righteousness within my heart; I have declared thy faithfulness and thy salvation: I have not concealed thy lovingkindness and thy truth from the great congregation. |
12 Din barmhjertighed, Herre, vil du ikke holde tilbage fra mig; din godhed og troskab skal altid beskytte mig. | 12 Du, herre, vil ikke lukke dit hjerte for mig, din nåde og sandhed skal altid være mit værn. | 12 Withhold not thou thy tender mercies from me, O LORD: let thy lovingkindness and thy truth continually preserve me. |
13 Talløse ulykker omgiver mig, mine synder har indhentet mig, så jeg ikke kan se; de er flere end hårene på mit hoved, og modet svigter mig. | 13 Thi ulykker lejrer sig om mig i talløs mængde, mine synder har indhentet mig, så jeg ikke kan se, de er flere end hovedets hår, og modet har svigtet. | 13 For innumerable evils have compassed me about: mine iniquities have taken hold upon me, so that I am not able to look up; they are more than the hairs of mine head: therefore my heart faileth me. |
14 Vær nådig, Herre, og red mig, skynd dig til hjælp, Herre! | 14 Du værdiges, herre, at fri mig, herre, il mig til hjælp. | 14 Be pleased, O LORD, to deliver me: O LORD, make haste to help me. |
15 Alle, som stræber mig efter livet, skal blive til spot og spe; de, som vil min ulykke, skal vige tilbage med skam. | 15 Lad dem beskæmmes og rødme, som vil mig til livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem vige med skændsel; | 15 Let them be ashamed and confounded together that seek after my soul to destroy it; let them be driven backward and put to shame that wish me evil. |
16 De, som siger: Ha, ha! til mig, skal gyse over deres skændsel. | 16 lad dem stivne af rædsel ved deres skam, de, som siger: »ha, ha!« Til mig! | 16 Let them be desolate for a reward of their shame that say unto me, Aha, aha. |
17 Men alle, der søger dig, skal fryde og glæde sig over dig; de, der elsker din frelse, skal altid sige: Herren er stor! | 17 Lad alle, som søger dig, frydes og glædes i dig; lad dem, som elsker din Frelse, bestandig sige: »Herren er stor!« | 17 Let all those that seek thee rejoice and be glad in thee: let such as love thy salvation say continually, The LORD be magnified. |
18 Jeg er hjælpeløs og fattig, Herren vil tage sig af mig. Du er min hjælper og befrier, tøv ikke, min Gud! | 18 er jeg end arm og fattig, vil Herren dog tænke på mig. Du er min hjælp og min Frelser; tøv ej, min Gud! | 18 But I am poor and needy; yet the Lord thinketh upon me: thou art my help and my deliverer; make no tarrying, O my God. |