Salmernes bog 41 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 2 For Korlederen. Salme Af David. Lykkelig den, der har omsorg for den svage, på ulykkens dag redder Herren ham. | 2 Salig den mand, der tager sig af de svage, ham Frelser Herren på ulykkens dag; | 2 To the chief Musician, A Psalm of David. Blessed is he that considereth the poor: the LORD will deliver him in time of trouble. |
| 3 Herren beskytter ham og giver ham liv, han prises lykkelig i landet. Giv ham ikke i hans fjenders vold! | 3 Herren vogter ham, holder ham i live, det går ham vel i landet, han giver ham ikke i fjendevold. | 3 The LORD will preserve him, and keep him alive; and he shall be blessed upon the earth: and thou wilt not deliver him unto the will of his enemies. |
| 4 Herren støtter ham på sygelejet, hver gang han ligger syg, gør du ham rask. | 4 På sottesengen står Herren ham bi, hans smertensleje gør du ham let. | 4 The LORD will strengthen him upon the bed of languishing: thou wilt make all his bed in his sickness. |
| 5 Jeg siger: Herre, vær mig nådig, helbred mig, for jeg har syndet mod dig. | 5 Så siger jeg da: Vær mig nådig, herre, helbred min sjæl, jeg har syndet mod dig! | 5 I said, LORD, be merciful unto me: heal my soul; for I have sinned against thee. |
| 6 Mine fjender taler ondt imod mig: Gid han snart vil dø og hans navn forsvinde! | 6 Mine fjender ønsker mig ondt: »hvornår mon han dør og hans navn udslettes?« | 6 Mine enemies speak evil of me, When shall he die, and his name perish? |
| 7 Hvis en kommer på besøg, hykler han; han samler ondskabsfuldheder, og så går han ud og fortæller det. | 7 Kommer en i besøg, så fører han hyklerisk tale, hans hjerte samler på ondt, og så går han bort og taler derom. | 7 And if he come to see me, he speaketh vanity: his heart gathereth iniquity to itself; when he goeth abroad, he telleth it. |
| 8 Alle, der hader mig, hvisker om mig, de udtænker ondt imod mig: | 8 Mine avindsmænd hvisker sammen imod mig, alle regner de med, at det går mig ilde: | 8 All that hate me whisper together against me: against me do they devise my hurt. |
| 9 »Noget grufuldt har ramt ham; han ligger der og skal ikke mere rejse sig!« | 9 »En dødelig sot har grebet ham; han ligger der - kommer aldrig op!« | 9 An evil disease, say they, cleaveth fast unto him: and now that he lieth he shall rise up no more. |
| 10 Selv min ven, som jeg stolede på, og som spiste brødet med mig, har løftet hælen imod mig. | 10 Endog min ven, som jeg stolede på, som spiste mit brød, har løftet hælen imod mig. | 10 Yea, mine own familiar friend, in whom I trusted, which did eat of my bread, hath lifted up his heel against me. |
| 11 Men du, Herre, vær mig nådig og rejs mig, så jeg kan gøre gengæld mod dem. | 11 Men du, o Herre, vær mig nådig og rejs mig, så jeg kan øve gengæld imod dem. | 11 But thou, O LORD, be merciful unto me, and raise me up, that I may requite them. |
| 12 Når min fjende ikke kan triumfere over mig, så ved jeg, at du holder af mig. | 12 Deraf kan jeg kende, at du har mig kær, at min fjende ikke skal juble over mig. | 12 By this I know that thou favourest me, because mine enemy doth not triumph over me. |
| 13 Du støtter mig, fordi jeg er uskyldig, og du vil altid lade mig stå for dit ansigt. | 13 Du holder mig oppe i kraft af min uskyld, lader mig stå for dit åsyn til evig tid. | 13 And as for me, thou upholdest me in mine integrity, and settest me before thy face for ever. |
| 14 Lovet være Herren, Israels Gud, fra evighed og til evighed. Amen, amen. | 14 Lovet være Herren, Israels Gud, fra evighed og til evighed, amen, amen! | 14 Blessed be the LORD God of Israel from everlasting, and to everlasting. Amen, and Amen. |