Salmernes bog 44 |
1992 | 1931 | King James Version |
2 For Korlederen. Maskil af Kora?sønnerne. Gud, med egne ører har vi hørt det, vore fædre har fortalt os om den gerning, du gjorde i deres dage, i gamle dage, med din hånd: | 2 Gud, vi har hørt det med egne ører, vore fædre har fortalt os derom; du øved en dåd i deres dage, i fortids dage med din hånd; | 2 To the chief Musician for the sons of Korah, Maschil. We have heard with our ears, O God, our fathers have told us, what work thou didst in their days, in the times of old. |
3 Folkeslag drev du bort, men dem plantede du i landet, folk undertrykte du, men dem lod du brede sig. | 3 folk drev du bort, men plantede hine, folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig; | 3 How thou didst drive out the heathen with thy hand, and plantedst them; how thou didst afflict the people, and cast them out. |
4 De tog ikke landet i eje med sværd; det var ikke deres arm, der gav sejr, men din højre hånd, din arm og lyset fra dit ansigt, for du holdt af dem. | 4 thi de fik ej landet i eje med sværdet, det var ej deres arm, der gav dem sejr, men det var din højre, din arm og dit ansigts lys, thi du havde dem kær. | 4 For they got not the land in possession by their own sword, neither did their own arm save them: but thy right hand, and thine arm, and the light of thy countenance, because thou hadst a favour unto them. |
5 Du er min konge, min Gud, der sender Jakob sejr; | 5 Du, du er min konge, min Gud, som sender Jakob sejr. | 5 Thou art my King, O God: command deliverances for Jacob. |
6 med din hjælp støder vi vore fjender ned, i dit navn tramper vi vore modstandere ned. | 6 Ved dig nedstøder vi fjenden, modstanderne træder vi ned i dit navn; | 6 Through thee will we push down our enemies: through thy name will we tread them under that rise up against us. |
7 Jeg stoler ikke på min bue, mit sværd giver mig ikke sejr; | 7 thi ej på min bue stoler jeg, mit sværd kan ikke give mig sejr; | 7 For I will not trust in my bow, neither shall my sword save me. |
8 men du giver os sejr over vore fjender, du gør vore modstandere til skamme. | 8 men du gav os sejr over fjenden, du lod vore avindsmænd blive til skamme. | 8 But thou hast saved us from our enemies, and hast put them to shame that hated us. |
9 Gud lovpriser vi dagen lang, dit navn takker vi til evig tid. Sela | 9 Vi roser os altid af Gud, dit navn vil vi love for evigt. Sela. | 9 In God we boast all the day long, and praise thy name for ever. Selah. |
10 Men nu har du forstødt os og gjort os til skamme. Du drog ikke ud med vore hære; | 10 Dog har du forstødt os, gjort os til spot, du drager ej med vore hære; | 10 But thou hast cast off, and put us to shame; and goest not forth with our armies. |
11 du lod os vige for fjenden, vore modstandere plyndrede, som de ville. | 11 du lader os vige for fjenden, vore avindsmænd tager sig bytte; | 11 Thou makest us to turn back from the enemy: and they which hate us spoil for themselves. |
12 Du gjorde os til slagtefår og spredte os blandt folkene. | 12 du har givet os hen som slagtekvæg, og strøet os ud mellem folkene, | 12 Thou hast given us like sheep appointed for meat; and hast scattered us among the heathen. |
13 Du solgte dit folk til spotpris og blev ikke rig ved salget. | 13 dit folk har du solgt til spotpris, vandt ikke rigdom ved salget. | 13 Thou sellest thy people for nought, and dost not increase thy wealth by their price. |
14 Du har gjort os til nar blandt vore naboer, til spot og spe for vore omgivelser. | 14 Til hån for naboer gør du os, til spot og spe for grander, | 14 Thou makest us a reproach to our neighbours, a scorn and a derision to them that are round about us. |
15 Du lod folkene synge spottesange om os, alle folkeslag ryster på hovedet ad os. | 15 du gør os til mundheld blandt folkene, lader folkeslagene ryste på hovedet ad os. | 15 Thou makest us a byword among the heathen, a shaking of the head among the people. |
16 Dagen lang har jeg min skændsel for øje, skamrødme dækker mit ansigt | 16 Min skændsel er mig altid i tanke, og skam bedækker mit åsyn | 16 My confusion is continually before me, and the shame of my face hath covered me, |
17 ved lyden af spot og hån, ved fjendens og den hævngerriges blik. | 17 for spottende, hånende tale, for fjendens og den hævngerriges blikke. | 17 For the voice of him that reproacheth and blasphemeth; by reason of the enemy and avenger. |
18 Alt dette har ramt os, skønt vi ikke glemte dig og ikke svigtede din pagt. | 18 Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt! | 18 All this is come upon us; yet have we not forgotten thee, neither have we dealt falsely in thy covenant. |
19 Vort hjerte veg ikke fra dig, vore skridt forlod ikke din vej. | 19 Vort hjerte veg ikke fra dig, vore skridt forlod ej din vej. | 19 Our heart is not turned back, neither have our steps declined from thy way; |
20 Men du knuste os, hvor sjakaler bor, du dækkede os med mørke. | 20 Dog knuste du os, hvor sjakalerne bor, og indhylled os i mørke. | 20 Though thou hast sore broken us in the place of dragons, and covered us with the shadow of death. |
21 Glemmer vi vor Guds navn og breder vore hænder ud mod en fremmed gud, | 21 Havde vi glemt vor Guds navn, bredt hænderne ud mod en fremmed Gud, | 21 If we have forgotten the name of our God, or stretched out our hands to a strange god; |
22 så gennemskuer Gud det, for han kender hjertets hemmeligheder. | 22 ville Gud ej opspore det? han kender jo hjerternes løn dom | 22 Shall not God search this out? for he knoweth the secrets of the heart. |
23 På grund af dig dræbes vi dagen lang, vi regnes for slagtefår. | 23 nej, for din skyld dræbes vi dagen lang og regnes som slagtekvæg! | 23 Yea, for thy sake are we killed all the day long; we are counted as sheep for the slaughter. |
24 Vågn op, hvorfor sover du, Herre? Stå op, forstød os ikke for evigt! | 24 Vågn op, hvi sover du, herre? Bliv vågen, forstød ej for stedse! | 24 Awake, why sleepest thou, O Lord? arise, cast us not off for ever. |
25 Hvorfor skjuler du dit ansigt og glemmer vor nød og trængsel? | 25 Hvorfor vil du skjule dit åsyn, glemme vor nød og trængsel? | 25 Wherefore hidest thou thy face, and forgettest our affliction and our oppression? |
26 Vor sjæl synker ned i støvet, vor krop klæber til jorden. | 26 thi vor sjæl ligger bøjet i støvet, vort legeme klæber ved jorden. | 26 For our soul is bowed down to the dust: our belly cleaveth unto the earth. |
27 Rejs dig, kom os til hjælp! Udfri os, så sandt du er trofast. | 27 Stå op og kom os til hjælp, forløs os for din miskundheds skyld! | 27 Arise for our help, and redeem us for thy mercies' sake. |