Salmernes bog 49 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 2 For Korlederen. Salme af Kora-sønnerne. Hør dette, alle folkeslag, lyt, alle mennesker i verden, | 2 Hør det, alle folkeslag, lyt til, al verdens folk, | 2 To the chief Musician, A Psalm for the sons of Korah. Hear this, all ye people; give ear, all ye inhabitants of the world: |
| 3 høj og lav, rig såvel som fattig! | 3 både høj og lav, både rig og fattig! | 3 Both low and high, rich and poor, together. |
| 4 Min mund taler visdom, mit hjertes tanker er forstandige. | 4 Min mund skal tale visdom, mit hjerte udgransker indsigt; | 4 My mouth shall speak of wisdom; and the meditation of my heart shall be of understanding. |
| 5 Jeg vender mit øre mod billedtale, jeg fremfører min gådetale til strengespil. | 5 jeg bøjer mit øre til tankesprog, råder min gåde til strengeleg. | 5 I will incline mine ear to a parable: I will open my dark saying upon the harp. |
| 6 Hvorfor skal jeg frygte i onde dage, når bedrageres ondskab omringer mig? | 6 Hvorfor skulle jeg frygte i de onde dage, når mine lumske fjender omringer mig med brøde, | 6 Wherefore should I fear in the days of evil, when the iniquity of my heels shall compass me about? |
| 7 De stoler på deres rigdom og praler af deres store formue. | 7 de, som stoler på deres gods og bryster sig af deres store rigdom ? | 7 They that trust in their wealth, and boast themselves in the multitude of their riches; |
| 8 Ingen kan dog købe en broder fri eller betale Gud løsepenge for ham. | 8 visselig, ingen kan købe sin sjæl fri og give Gud en løsesum | 8 None of them can by any means redeem his brother, nor give to God a ransom for him: |
| 9 - Løsesummen for deres liv er så høj, at man må opgive det for altid. ? | 9 - prisen for hans sjæl blev for høj, for evigt måtte han opgive det- så han kunne blive i live | 9 (For the redemption of their soul is precious, and it ceaseth for ever:) |
| 10 Ellers kunne han leve evigt uden at se graven. | 10 og aldrig få graven at se; | 10 That he should still live for ever, and not see corruption. |
| 11 Men man ser, at vise mænd dør, tåbe og fæ går begge til grunde, de må efterlade deres rigdom til andre. | 11 nej , han skal se den; vismænd dør, både dåre og tåbe går bort. Deres gods må de afstå til andre, | 11 For he seeth that wise men die, likewise the fool and the brutish person perish, and leave their wealth to others. |
| 12 Graven bliver deres hus for evigt, deres bolig slægt efter slægt, skønt deres navn var udråbt over jordegodser. | 12 deres grav er deres hjem for evigt, deres bolig slægt efter slægt, om godser end fik deres navn. | 12 Their inward thought is, that their houses shall continue for ever, and their dwelling places to all generations; they call their lands after their own names. |
| 13 Mennesker, der har rigdom, skal ikke overleve, de ligner dyrene, der går til grunde. | 13 Trods herlighed bliver mennesket ikke, han er som dyrene, der forgår. | 13 Nevertheless man being in honour abideth not: he is like the beasts that perish. |
| 14 Sådan går det de selvsikre, sådan ender de, der nyder deres egne ord. Sela | 14 Så går det dem, der tror sig trygge, så ender det for dem, deres tale behager. - Sela. | 14 This their way is their folly: yet their posterity approve their sayings. Selah. |
| 15 De styrer mod dødsriget som får, døden er deres hyrde, og retskafne skal herske over dem ved daggry. Deres skikkelse tæres bort, dødsriget bliver deres bolig. | 15 I dødsriget drives de ned som får, deres hyrde skal døden være; de oprigtige træder på dem ved gry, deres skikkelse går opløsning i møde, dødsriget er deres bolig. | 15 Like sheep they are laid in the grave; death shall feed on them; and the upright shall have dominion over them in the morning; and their beauty shall consume in the grave from their dwelling. |
| 16 Men Gud vil løskøbe mit liv, han vil drage mig ud af dødsrigets magt. Sela | 16 Men Gud udløser min sjæl af dødsrigets hånd, thi han tager mig til sig. - Sela. | 16 But God will redeem my soul from the power of the grave: for he shall receive me. Selah. |
| 17 Frygt ikke, når en mand er rig, når velstanden og rigdommen i hans hus vokser. | 17 Frygt ej, når en mand bliver rig, når hans huses herlighed øges; | 17 Be not thou afraid when one is made rich, when the glory of his house is increased; |
| 18 Han kan intet tage med sig, når han dør, hans velstand følger ham ikke i graven. | 18 thi intet tager han med i døden, hans herlighed følger ham ikke. | 18 For when he dieth he shall carry nothing away: his glory shall not descend after him. |
| 19 Velsignes han, mens han lever ? man priser dig, fordi det går dig godt ? | 19 Priser han end i live sig selv: »De lover dig for din lykke!« | 19 Though while he lived he blessed his soul: and men will praise thee, when thou doest well to thyself. |
| 20 så går han dog til sine fædres slægt, som aldrig mere får lyset at se. | 20 han vandrer til sine fædres slægt, der aldrig får lyset at skue. | 20 He shall go to the generation of his fathers; they shall never see light. |
| 21 Mennesker, der har rigdom, er uden forstand, de ligner dyrene, der går til grunde. | 21 Den, som lever i herlighed, men uden forstand, han er som dyrene, der forgår. | 21 Man that is in honour, and understandeth not, is like the beasts that perish. |