Salmernes bog 50 |
1992 | 1931 | King James Version |
1 Salme af Asaf. Herren, gudernes Gud, taler, han kalder på jorden fra øst til vest. | 1 Gud, Gud Herren talede og stævnede jorden hid fra sol i opgang til sol i bjærge; | 1 A Psalm of Asaph. The mighty God, even the LORD, hath spoken, and called the earth from the rising of the sun unto the going down thereof. |
2 Fra Zion, skønhedens krone, træder Gud frem i stråleglans, | 2 fra Zion, skønhedens krone, viste Gud sig i stråleglans | 2 Out of Zion, the perfection of beauty, God hath shined. |
3 vor Gud kommer, han tier ikke. Foran ham går en fortærende ild, omkring ham raser en vældig storm. | 3 vor Gud komme og tie ikke! - foran ham gik fortærende ild, omkring ham rasede storm; | 3 Our God shall come, and shall not keep silence: a fire shall devour before him, and it shall be very tempestuous round about him. |
4 Han indkalder himlen deroppe og jorden, han vil holde dom over sit folk. | 4 han stævnede himlen deroppe hid og jorden for at dømme sit folk: | 4 He shall call to the heavens from above, and to the earth, that he may judge his people. |
5 Kald mine trofaste sammen hos mig, dem der har sluttet pagt med mig ved slagtoffer. | 5 »Saml mig mine fromme, der sluttede pagt med mig ved ofre!« | 5 Gather my saints together unto me; those that have made a covenant with me by sacrifice. |
6 Og himlen forkynder hans retfærdighed, for Gud selv er dommer. Sela | 6 og himlen forkyndte hans retfærd, at Gud er den, der dømmer. Sela. | 6 And the heavens shall declare his righteousness: for God is judge himself. Selah. |
7 Lyt, mit folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil advare dig, jeg er Gud, din Gud! | 7 Hør, mit folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne imod dig, Gud, din Gud er jeg! | 7 Hear, O my people, and I will speak; O Israel, and I will testify against thee: I am God, even thy God. |
8 Jeg anklager dig ikke for dine slagtofre, og dine brændofre har jeg altid for øje. | 8 Jeg laster dig ikke for dine slagtofre, dine brændofre har jeg jo stadig for øje; | 8 I will not reprove thee for thy sacrifices or thy burnt offerings, to have been continually before me. |
9 Jeg tager ikke tyre fra dit hus eller bukke fra dine folde, | 9 jeg tager ej tyre fra dit hus eller bukke fra dine stalde; | 9 I will take no bullock out of thy house, nor he goats out of thy folds. |
10 for alt skovens vildt er mit, dyrene på de tusinder af-bjerge. | 10 thi mig tilhører alt skovens vildt, dyrene på de tusinde bjerge; | 10 For every beast of the forest is mine, and the cattle upon a thousand hills. |
11 Jeg kender alle fuglene i-bjergene, markens dyr hører mig til. | 11 jeg kender alle bjergenes fugle, har rede på markens vrimmel. | 11 I know all the fowls of the mountains: and the wild beasts of the field are mine. |
12 Bliver jeg sulten, siger jeg det ikke til dig, for jorden er min, med alt, hvad den rummer. | 12 Om jeg hungred, jeg sagde det ikke til dig, thi mit er jorderig og dets fylde! | 12 If I were hungry, I would not tell thee: for the world is mine, and the fulness thereof. |
13 Behøver jeg at spise tyrekød eller drikke bukkeblod? | 13 Mon jeg æder tyres kød eller drikker bukkes blod? | 13 Will I eat the flesh of bulls, or drink the blood of goats? |
14 Du skal bringe takoffer til Gud og indfri dine løfter til den Højeste. | 14 Lovsang skal du ofre til Gud og holde den højeste dine løfter. | 14 Offer unto God thanksgiving; and pay thy vows unto the most High: |
15 Råb til mig på nødens dag, så vil jeg udfri dig, og du skal ære mig. | 15 Og kald på mig på nødens dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig. | 15 And call upon me in the day of trouble: I will deliver thee, and thou shalt glorify me. |
16 Men til den ugudelige siger Gud: Hvor vover du at remse mine bud op og tage min pagt i din mund, | 16 Men til den gudløse siger Gud: Hvi regner du op mine bud og fører min pagt i munden, | 16 But unto the wicked God saith, What hast thou to do to declare my statutes, or that thou shouldest take my covenant in thy mouth? |
17 når du dog hader irettesættelse og kaster mine ord bag dig? | 17 når du dog hader tugt og kaster mine ord bag din ryg? | 17 Seeing thou hatest instruction, and castest my words behind thee. |
18 Ser du en tyv, slutter du venskab med ham, du gør fælles sag med horkarle. | 18 ser du en tyv, slår du følge med ham, med horkarle bolder du til, | 18 When thou sawest a thief, then thou consentedst with him, and hast been partaker with adulterers. |
19 Du lader munden løbe med ondskab og spænder tungen for bedragets vogn. | 19 slipper munden løs med ondt, din tunge bærer på svig. | 19 Thou givest thy mouth to evil, and thy tongue frameth deceit. |
20 Der sidder du og bagtaler din bror, sætter skamplet på en søn af din mor. | 20 Du sidder og skænder din broder, bagtaler din moders søn; | 20 Thou sittest and speakest against thy brother; thou slanderest thine own mother's son. |
21 Sådan gør du, skulle jeg så tie? Tænker du dig, at jeg er som du? Nej, jeg lægger min anklage frem for dig. | 21 det gør du, og jeg skulle tie, og du skulle tænke, jeg er som du! Revse dig vil jeg og gøre dig det klart. | 21 These things hast thou done, and I kept silence; thou thoughtest that I was altogether such an one as thyself: but I will reprove thee, and set them in order before thine eyes. |
22 Forstå det dog, I som glemmer Gud, ellers sønderriver jeg jer, uden at nogen kan redde. | 22 Mærk jer det, i, som glemmer Gud, at jeg ikke skal rive jer redningsløst sønder. | 22 Now consider this, ye that forget God, lest I tear you in pieces, and there be none to deliver. |
23 Den, der bringer takoffer, ærer mig, ham lader jeg se Guds frelse. | 23 Den, der ofrer taksigelse, ærer mig; den, der agter på vejen, lader jeg se Guds frelse. | 23 Whoso offereth praise glorifieth me: and to him that ordereth his conversation aright will I show the salvation of God. |