Salmernes bog 55 |
1992 | 1931 | King James Version |
2 For Korlederen. Til strengespil. Maskil af David. Hør min bøn, Gud, skjul dig ikke, når jeg bønfalder dig. | 2 Lyt, O Gud, til min bøn, skjul dig ej for min tryglen, | 2 To the chief Musician on Neginoth, Maschil, A Psalm of David. Give ear to my prayer, O God; and hide not thyself from my supplication. |
3 Lyt til mig, og svar mig, jeg er urolig, og jeg klager. | 3 lå mig øre og svar mig, jeg vånder mig i klage, | 3 Attend unto me, and hear me: I mourn in my complaint, and make a noise; |
4 Jeg er ude af mig selv over fjendens råb, over de ugudeliges undertrykkelse. De vælter ulykke ned over mig, rasende angriber de mig. | 4 jeg stønner ved fjendernes råb og de gudløses skrig; thi ulykke vælter de over mig, forfølger mig grumt; | 4 Because of the voice of the enemy, because of the oppression of the wicked: for they cast iniquity upon me, and in wrath they hate me. |
5 Hjertet skælver i mig, dødsangsten kommer over mig, | 5 hjertet er angst i mit bryst, dødens rædsler er faldet over mig. | 5 My heart is sore pained within me: and the terrors of death are fallen upon me. |
6 skræk og rædsel fylder mig, frygt indhyller mig, | 6 Frygt og angst falder på mig, gru er over mig. | 6 Fearfulness and trembling are come upon me, and horror hath overwhelmed me. |
7 og jeg siger: Gid jeg havde vinger som duen, så ville jeg flyve bort og finde et bosted. | 7 Jeg siger: Ak, havde jeg vinger som duen, da fløj jeg i ly, | 7 And I said, Oh that I had wings like a dove! for then would I fly away, and be at rest. |
8 Jeg ville flygte langt bort og slå mig ned i ørkenen. Sela | 8 ja, langt bort ville jeg fly og blive i ørkenen. - Sela. | 8 Lo, then would I wander far off, and remain in the wilderness. Selah. |
9 Jeg ville skynde mig at finde ly for den rasende storm, for uvejret. | 9 Da søgte jeg skyndsomt tilflugt for rivende storm og uvejr. | 9 I would hasten my escape from the windy storm and tempest. |
10 Split dem, Herre, spalt deres tunger, for jeg ser vold og strid i byen. | 10 Herre, forvir og split deres tungemål! Thi vold og ufred ser jeg i byen; | 10 Destroy, O Lord, and divide their tongues: for I have seen violence and strife in the city. |
11 Dag og nat går de omkring den på dens mure, den er fuld af uret og ulykke, | 11 de går rundgang dag og nat på dens mure; | 11 Day and night they go about it upon the walls thereof: mischief also and sorrow are in the midst of it. |
12 den er fuld af fordærv. Undertrykkelse og svig hører ikke op på dens torve. | 12 ulykke, kvide og vanheld råder derinde, voldsfærd og svig viger aldrig bort fra dens torve. | 12 Wickedness is in the midst thereof: deceit and guile depart not from her streets. |
13 Det er ikke en fjende, der håner mig, det kunne jeg bære; det er ikke en modstander, som hoverer over mig, ham kunne jeg skjule mig for. | 13 Det var ikke en fjende, som hånede mig - det kunne bæres; min uven ydmygede mig ej - ham kunne jeg undgå; | 13 For it was not an enemy that reproached me; then I could have borne it: neither was it he that hated me that did magnify himself against me; then I would have hid myself from him: |
14 Men du, min ligemand, min ven, du som jeg kender, | 14 men du, en mand af min stand, en ven og fortrolig, | 14 But it was thou, a man mine equal, my guide, and mine acquaintance. |
15 vi som nød hinandens fortrolighed, når vi vandrede i festtoget i Guds hus. | 15 og det skønt vi delte samværets sødme, vandrede endrægtelig i Guds hus. | 15 We took sweet counsel together, and walked unto the house of God in company. |
16 Døden skal ramme dem, levende skal de styrte i dødsriget; for der er ondskab i kammeret i deres indre. | 16 Over dem komme død, lad dem levende synke i dødsriget! Thi der er ondskab i deres bolig, i deres indre! | 16 Let death seize upon them, and let them go down quick into hell: for wickedness is in their dwellings, and among them. |
17 Jeg vil råbe til Gud, og Herren skal frelse mig. | 17 Jeg, jeg råber til Gud, og Herren vil frelse mig. | 17 As for me, I will call upon God; and the LORD shall save me. |
18 Aften og morgen og middag vil jeg klage og stønne, og han skal høre mig. | 18 Jeg klager og stønner ved kvæld, ved gry og ved middag; min røst vil han høre | 18 Evening, and morning, and at noon, will I pray, and cry aloud: and he shall hear my voice. |
19 Han skal udfri mig fra kampen, så jeg får fred, for mange er imod mig. | 19 og udfri min sjæl i fred, så de ikke kan komme mig nær; thi mange er de imod mig. | 19 He hath delivered my soul in peace from the battle that was against me: for there were many with me. |
20 Gud skal høre, og han skal ydmyge dem, han der troner fra ældgammel tid. Sela De overholder ikke deres aftaler og frygter ikke Gud. | 20 Gud, som troner fra fortids dage, vil høre og ydmyge dem. Sela. Thi der er ingen forandring hos dem, og de frygter ikke for Gud. | 20 God shall hear, and afflict them, even he that abideth of old. Selah. Because they have no changes, therefore they fear not God. |
21 De lægger hånd på venner og bryder pagten med dem. | 21 På venner lagde han hånd og brød sin pagt. | 21 He hath put forth his hands against such as be at peace with him: he hath broken his covenant. |
22 Deres mund er glattere end smør, men i hjertet vil de krig; deres ord er blødere end olie, men er dog dolke. | 22 Glattere end smør er hans mund, men hjertet vil krig, blødere end olie hans ord, skønt dragne sværd. | 22 The words of his mouth were smoother than butter, but war was in his heart: his words were softer than oil, yet were they drawn swords. |
23 Kast din byrde på Herren, så vil han sørge for dig. I al evighed lader han ikke den retfærdige vakle. | 23 Kast din byrde på Herren, så sørger ,han for dig, den retfærdige lader han ikke i evighed rokkes. | 23 Cast thy burden upon the LORD, and he shall sustain thee: he shall never suffer the righteous to be moved. |
24 Du, Gud, styrter dem i gravens dyb. Mordere og bedragere får end ikke halvdelen af deres dage. Men jeg stoler på dig. | 24 Og du, o Gud, nedstyrt dem i gravens dyb! Ej skal blodstænkte, svigefulde mænd nå hælvten af deres dage. Men jeg, jeg stoler på dig! | 24 But thou, O God, shalt bring them down into the pit of destruction: bloody and deceitful men shall not live out half their days; but I will trust in thee. |