Salmernes bog 69 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 2 For Korlederen. Al?shoshannim. Af David. Frels mig, Gud, for vandet når mig til halsen, | 2 Frels mig Gud, thi vandene når mig til sjælen, | 2 To the chief Musician upon Shoshannim, A Psalm of David. Save me, O God; for the waters are come in unto my soul. |
| 3 jeg er sunket i bundløst dynd og kan ikke få fodfæste. jeg er kommet ud på der dybe vand, strømmen skyller sammen over mig. | 3 jeg er sunket i bundløst dynd, hvor der intet fodfæste er, kommet i vandenes dyb, og strømmen går over mig; | 3 I sink in deep mire, where there is no standing: I am come into deep waters, where the floods overflow me. |
| 4 Jeg er udmattet af at råbe, min strube er blevet hæs, mine øjne har stirret sig trætte af at vente på min Gud. | 4 træt har jeg skreget mig, struben brænder, mit øje er mat af at bie på min Gud; | 4 I am weary of my crying: my throat is dried: mine eyes fail while I wait for my God. |
| 5 De, der hader mig uden grund, er flere end hårene på mit hoved; mange vil gøre det af med mig, med urette er de mine fjender. Det, jeg ikke har røvet, skal jeg alligevel levere tilbage. | 5 flere end mit hoveds hår er de, der hader mig uden grund, mange er de, som vil mig til livs, uden skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte! | 5 They that hate me without a cause are more than the hairs of mine head: they that would destroy me, being mine enemies wrongfully, are mighty: then I restored that which I took not away. |
| 6 Du kender min dårskab, Gud, min skyld er ikke skjult for dig. | 6 Gud, du kender min dårskab, min skyld er ej skjult for dig. | 6 O God, thou knowest my foolishness; and my sins are not hid from thee. |
| 7 Lad ikke dem, der håber på dig, blive gjort til skamme ved mig, Herre, Hærskarers Herre! Lad ikke dem, der søger dig, blive til spot ved mig, Israels Gud! | 7 Lad Mig ej bringe skam over dem, som bier på dig, o Herre, Hærskares Herre, lad mig ej bringe skændsel over dem der søger dig, Israels Gud! | 7 Let not them that wait on thee, O Lord GOD of hosts, be ashamed for my sake: let not those that seek thee be confounded for my sake, O God of Israel. |
| 8 På grund af dig må jeg bære skændsel , skamrødme dækker mit ansigt. | 8 Thi for din skyld bærer jeg spot, mit åsyn dækkes af skændsel; | 8 Because for thy sake I have borne reproach; shame hath covered my face. |
| 9 Jeg er blevet en fremmed for mine brødre, en udlænding for min mors sønner. | 9 fremmed er jeg for mine brødre en udlænding for min moders sønner. | 9 I am become a stranger unto my brethren, and an alien unto my mother's children. |
| 10 Nidkærhed for dit hus fortærer mig, og mig har spotten ramt fra dem, der spotter dig. | 10 Thi nidkærhed for dit hus har fortæret mig, spotten mod dig er faldet på mig: | 10 For the zeal of thine house hath eaten me up; and the reproaches of them that reproached thee are fallen upon me. |
| 11 Jeg græd og holdt faste, men det hånede de mig for. | 11 Jeg spæged min sjæl med faste, og det blev mig til spot; | 11 When I wept, and chastened my soul with fasting, that was to my reproach. |
| 12 Jeg klædte mig i sæk, og de sang spottesange om mig. | 12 i sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et mundheld. | 12 I made sackcloth also my garment; and I became a proverb to them. |
| 13 De, der sidder i porten, snakker om mig, svirebrødrene synger nidviser om mig. | 13 De, der sidder i porten, taler om mig, ved drikkelagene synger de om mig. | 13 They that sit in the gate speak against me; and I was the song of the drunkards. |
| 14 Men jeg beder til dig i nådens tid, Herre, svar mig i din store trofasthed, Gud, med din sikre hjælp! | 14 Men jeg beder, herre, til dig i nådens tid, o Gud, i din store miskundhed svare du mig! | 14 But as for me, my prayer is unto thee, O LORD, in an acceptable time: O God, in the multitude of thy mercy hear me, in the truth of thy salvation. |
| 15 Red mig op af dyndet, så jeg ikke synker til bunds, red mig fra dem, der hader mig, og fra det dybe vand! | 15 Frels mig med din trofaste hjælp fra dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra vandenes dyb, | 15 Deliver me out of the mire, and let me not sink: let me be delivered from them that hate me, and out of the deep waters. |
| 16 Lad ikke strømmen skylle sammen over mig, lad ikke dybet opsluge mig, lad ikke brønden lukke sig over mig! | 16 lad strømmen ikke gå over mig; lad dybet ikke sluge mig eller brønden lukke sig over mig. | 16 Let not the waterflood overflow me, neither let the deep swallow me up, and let not the pit shut her mouth upon me. |
| 17 Svar mig, Herre, for din trofasthed er god, vend dig til mig i din store barmhjertighed! | 17 Svar mig, herre, thi god er din nåde, vend dig til mig efter din store barmhjertighed; | 17 Hear me, O LORD; for thy lovingkindness is good: turn unto me according to the multitude of thy tender mercies. |
| 18 Skjul ikke dit ansigt for din tjener, for jeg er i nød, svar mig i hast! | 18 dit åsyn skjule du ej for din tjener, thi jeg er i våde, skynd dig og svar mig; | 18 And hide not thy face from thy servant; for I am in trouble: hear me speedily. |
| 19 Kom mig nær og befri mig, udfri mig fra mine fjender! | 19 kom til min sjæl og løs den, fri mig for mine fjenders skyld! | 19 Draw nigh unto my soul, and redeem it: deliver me because of mine enemies. |
| 20 Du ved selv, hvor jeg bliver hånet, hvor jeg bliver til spot og spe, du har alle mine fjender for øje; | 20 Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer skam og skændsel; du har rede på alle mine fjender. | 20 Thou hast known my reproach, and my shame, and my dishonour: mine adversaries are all before thee. |
| 21 deres hån har knust mit hjerte, det kan ikke læges. Jeg håbede på medfølelse, der var ingen, på nogen, der ville trøste mig, jeg fandt ingen. | 21 Spot har ulægeligt knust mit hjerte; jeg bied forgæves på medynk, på trøstere uden at finde; | 21 Reproach hath broken my heart; and I am full of heaviness: and I looked for some to take pity, but there was none; and for comforters, but I found none. |
| 22 De gav mig malurt at spise og eddike til at slukke min tørst. | 22 de gav mig malurt at spise og slukked min tørst med eddike. | 22 They gave me also gall for my meat; and in my thirst they gave me vinegar to drink. |
| 23 Lad deres bord blive en fælde, en snare for dem i deres sorgløshed. | 23 Lad bordet foran dem blive en snare, deres takofre blive en fælde; | 23 Let their table become a snare before them: and that which should have been for their welfare, let it become a trap. |
| 24 Lad det blive sort for deres øjne, så de ikke kan se, lad altid deres lænder ryste. | 24 lad øjnene slukkes, så synet svigter, lad lænderne altid vakle! | 24 Let their eyes be darkened, that they see not; and make their loins continually to shake. |
| 25 Udøs din vrede over dem, lad din glødende harme nå dem! | 25 Din vrede udøse du over dem din glødende harme nå dem; | 25 Pour out thine indignation upon them, and let thy wrathful anger take hold of them. |
| 26 Deres lejr skal blive øde, ingen skal bo i deres telte. | 26 deres teltlejr blive et øde, og ingen bo i deres telte! | 26 Let their habitation be desolate; and let none dwell in their tents. |
| 27 For den, du har slået, forfølger de, de øger smerten hos den, du har såret. | 27 Thi de forfølger den, du slog, og øger smerten for dem, du såred. | 27 For they persecute him whom thou hast smitten; and they talk to the grief of those whom thou hast wounded. |
| 28 Føj skyld til deres skyld, lad dem ikke få del i din retfærdighed! | 28 Tilregn dem hver eneste brøde lad dem ikke få del i din retfærd; | 28 Add iniquity unto their iniquity: and let them not come into thy righteousness. |
| 29 Slet dem af livets bog, de skal ikke stå optegnet sammen med retfærdige! | 29 lad dem slettes af livets bog, ej optegnes blandt de retfærdige! | 29 Let them be blotted out of the book of the living, and not be written with the righteous. |
| 30 Men jeg er hjælpeløs, jeg lider, lad din hjælp beskytte mig, Gud! | 30 Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud! | 30 But I am poor and sorrowful: let thy salvation, O God, set me up on high. |
| 31 Jeg vil lovprise Guds navn med sang og ophøje ham med tak. | 31 Jeg vil prise Guds navn med sang og ophøje ham med tak; | 31 I will praise the name of God with a song, and will magnify him with thanksgiving. |
| 32 Det vil Herren hellere have end okser, hellere end tyre med horn og klove. | 32 det er mer for Herren end okser end tyre med horn og klove! | 32 This also shall please the LORD better than an ox or bullock that hath horns and hoofs. |
| 33 Når de ydmyge ser det, skal de glæde sig, I, der søger Gud, skal få nyt mod. | 33 Når de ydmyge ser det, glæder de sig; i, som søger Gud, eders hjerte oplives! | 33 The humble shall see this, and be glad: and your heart shall live that seek God. |
| 34 For Herren hører på de fattige, han ringeagter ikke sine fangne. | 34 Thi Herren låner de fattige øre, han agter ej fangne venner ringe. | 34 For the LORD heareth the poor, and despiseth not his prisoners. |
| 35 Himmel og jord skal lovprise ham, havene og alt, hvad der rører sig i dem. | 35 Himmel og jord skal prise ham, havet og alt, hvad der rører sig der; | 35 Let the heaven and earth praise him, the seas, and every thing that moveth therein. |
| 36 For Gud frelser Zion og opbygger Judas byer, så de kan bo der og få landet i eje. | 36 thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas byer; der skal de bo og tage det i eje; | 36 For God will save Zion, and will build the cities of Judah: that they may dwell there, and have it in possession. |
| 37 Det skal gå i arv til hans tjeneres børn, de, der elsker hans navn, skal bo i det. | 37 hans tjeneres afkom skal arve det, de, der elsker hans navn, skal bo deri. | 37 The seed also of his servants shall inherit it: and they that love his name shall dwell therein. |