Salmernes bog 71 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Hos dig, Herre, søger jeg tilflugt, lad mig aldrig blive gjort til skamme! Red mig og befri mig i din retfærdighed, vend dit øre mod mig, og frels mig! | 1 Herre, jeg lider på dig, lad mig aldrig i evighed skuffes. | 1 In thee, O LORD, do I put my trust: let me never be put to confusion. |
| 2 Hos dig, Herre, søger jeg tilflugt, lad mig aldrig blive gjort til skamme! Red mig og befri mig i din retfærdighed, vend dit øre mod mig, og frels mig! | 2 Frels mig og udfri mig i din retfærdighed, du bøjede dit øre til mig; | 2 Deliver me in thy righteousness, and cause me to escape: incline thine ear unto me, and save me. |
| 3 Vær min tilflugtsklippe, den borg, hvor jeg finder redning. For du er min klippe og min borg. | 3 red mig og vær mig en tilflugtsklippe, en klippeborg til min Frelse; thi du er min klippe og borg! | 3 Be thou my strong habitation, whereunto I may continually resort: thou hast given commandment to save me; for thou art my rock and my fortress. |
| 4 Min Gud, red mig fra ugudeliges magt, fra uretfærdiges og undertrykkeres hånd! | 4 Min Gud, fri mig ud af gudløses hånd, af niddings og voldsmands kløer; | 4 Deliver me, O my God, out of the hand of the wicked, out of the hand of the unrighteous and cruel man. |
| 5 For du, Herre, er mit håb, fra min ungdom var du min tilflugt, Herre, | 5 thi du er mit håb, o Herre! Fra min ungdom var Herren min tillid; | 5 For thou art my hope, O Lord GOD: thou art my trust from my youth. |
| 6 fra fødslen har jeg støttet mig til dig, det var dig, der tog mig fra moders liv, min lovsang gælder altid dig. | 6 fra moders skød har jeg støttet mig til dig, min forsørger var du fra moders liv, dig gælder altid min lovsang. | 6 By thee have I been holden up from the womb: thou art he that took me out of my mother's bowels: my praise shall be continually of thee. |
| 7 For mange er jeg blevet et tegn, og du er min sikre tilflugt. | 7 For mange står jeg som mærket af Gud, men du er min stærke tilflugt; | 7 I am as a wonder unto many; but thou art my strong refuge. |
| 8 Min mund er fuld af lovsang til dig, jeg priser din herlighed dagen lang. | 8 min mund er fuld af din lovsang, af din ære dagen lang. | 8 Let my mouth be filled with thy praise and with thy honour all the day. |
| 9 Kast mig ikke bort, når jeg bliver gammel, forlad mig ikke, når kræfterne svigter. | 9 Forkast mig ikke i alderdommens tid og svigt mig ikke, nu kraften svinder; | 9 Cast me not off in the time of old age; forsake me not when my strength faileth. |
| 10 For mine fjender taler om mig, de, som vogter på mig, lægger råd op sammen; | 10 thi mine fjender taler om mig, de der lurer på min sjæl, holder råd: | 10 For mine enemies speak against me; and they that lay wait for my soul take counsel together, |
| 11 de siger: Gud har forladt ham. Efter ham, fang ham, for ingen kan redde ham! | 11 »Gud har svigtet ham! Efter ham! Grib ham, thi ingen Frelser!« | 11 Saying, God hath forsaken him: persecute and take him; for there is none to deliver him. |
| 12 Gud, hold dig ikke borte fra mig, min Gud, skynd dig til hjælp! | 12 Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til hjælp, min Gud; | 12 O God, be not far from me: O my God, make haste for my help. |
| 13 De, der anklager mig, skal blive til spot og spe, skam og skændsel skal dække dem, der stræber efter min ulykke. | 13 lad dem blive til skam og skændsel, dem, der står mig imod, lad dem hylles i spot og spe, dem, der vil mig ondt! | 13 Let them be confounded and consumed that are adversaries to my soul; let them be covered with reproach and dishonour that seek my hurt. |
| 14 Men jeg bevarer altid håbet, jeg bliver ved med at lovprise dig; | 14 Men jeg, jeg vil altid håbe, blive ved at istemme din pris; | 14 But I will hope continually, and will yet praise thee more and more. |
| 15 min mund skal forkynde din retfærdighed, min frelse dagen lang, jeg kender ikke dens grænser! | 15 min mund skal vidne om din retfærd, om din Frelse dagen lang; thi jeg kender ej ende derpå. | 15 My mouth shall show forth thy righteousness and thy salvation all the day; for I know not the numbers thereof. |
| 16 Jeg vil komme og lovsynge Gud Herrens vælde, jeg vil prise dig, kun du er retfærdig. | 16 Jeg vil minde om den herre Herrens vælde, lovsynge din retfærd, kun den alene. | 16 I will go in the strength of the Lord GOD: I will make mention of thy righteousness, even of thine only. |
| 17 Gud, du har belært mig fra min ungdom, og jeg beretter stadig om dine undere. | 17 Gud, du har vejledt mig fra min ungdom af, dine undere har jeg forkyndt til nu; | 17 O God, thou hast taught me from my youth: and hitherto have I declared thy wondrous works. |
| 18 Forlad mig ikke, Gud, når jeg bliver gammel og grå, så kan jeg berette om din styrke til alle slægter, der kommer. | 18 indtil alderdommens tid og de grånende hår svigte du mig ikke, o Gud. End skal jeg prise din arm for alle kommende slægter. | 18 Now also when I am old and greyheaded, O God, forsake me not; until I have showed thy strength unto this generation, and thy power to every one that is to come. |
| 19 Din vælde og din retfærdighed når til himlen, Gud; du har gjort store ting, hvem er som du, Gud? | 19 Din vælde og din retfærdighed når til himlen, o Gud; du, som øvede store ting, hvo er din lige, Gud? | 19 Thy righteousness also, O God, is very high, who hast done great things: O God, who is like unto thee! |
| 20 Du lod mig opleve store og hårde trængsler; giv mig livet på ny, løft mig op på ny fra jordens dyb! | 20 Du, som lod os skue mange fold trængsel og nød, du kalder os atter til live og drager os atter af jordens dyb; | 20 Thou, which hast showed me great and sore troubles, shalt quicken me again, and shalt bring me up again from the depths of the earth. |
| 21 Giv mig min storhed tilbage, vend om, og trøst mig! | 21 du vil øge min storhed og atter trøste mig. | 21 Thou shalt increase my greatness, and comfort me on every side. |
| 22 Da skal jeg takke dig med harpespil for din trofasthed, min Gud, jeg vil lovsynge dig med citer, du Israels Hellige. | 22 Til gengæld vil jeg til harpespil prise din trofasthed, min Gud, lege på citer for dig, du Israels hellige; | 22 I will also praise thee with the psaltery, even thy truth, O my God: unto thee will I sing with the harp, O thou Holy One of Israel. |
| 23 Mine læber skal juble, når jeg lovsynger dig, og min sjæl, som du har udfriet, skal juble. | 23 juble skal mine læber - ja, jeg vil lovsynge dig og min sjæl, som du udløste; | 23 My lips shall greatly rejoice when I sing unto thee; and my soul, which thou hast redeemed. |
| 24 Ja, dagen lang skal min tunge forkynde din retfærdighed; for de, der stræber efter min ulykke, bliver til spot og spe. | 24 også min tunge skal dagen igennem forkynde din retfærd, thi skam og skændsel får de, som vil mig ilde. | 24 My tongue also shall talk of thy righteousness all the day long: for they are confounded, for they are brought unto shame, that seek my hurt. |