Salmernes bog 73 |
1992 | 1931 | King James Version |
1 Salme af Asaf. Gud er god mod Israel, mod de rene af hjertet. | 1 Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af hjertet! | 1 A Psalm of Asaph. Truly God is good to Israel, even to such as are of a clean heart. |
2 Men jeg var nær snublet, mine fødder var nær ved at glide, | 2 Mine fødder var nær ved at snuble, mine skridt var lige ved at glide; | 2 But as for me, my feet were almost gone; my steps had well nigh slipped. |
3 for jeg harmedes over de overmodige, jeg måtte se de ugudeliges lykke. | 3 thi over dårerne græmmed jeg mig, jeg så, at det gik de gudløse vel; | 3 For I was envious at the foolish, when I saw the prosperity of the wicked. |
4 De lider ingen kvaler, deres krop er sund og fed. | 4 thi de kender ikke til kvaler, deres livskraft er frisk og sund; | 4 For there are no bands in their death: but their strength is firm. |
5 De har ingen del i menneskers nød, de bliver ikke ramt som andre mennesker. | 5 de kender ikke til menneskelig nød, de plages ikke som andre. | 5 They are not in trouble as other men; neither are they plagued like other men. |
6 Derfor er hovmod deres halssmykke, vold er den dragt, de hyller sig i. | 6 Derfor har de hovmod til halssmykke, vold er kappen, de svøber sig i. | 6 Therefore pride compasseth them about as a chain; violence covereth them as a garment. |
7 Deres synd kommer fra deres indre, hjertets tanker trænger sig frem. | 7 Deres brøde udgår af deres indre, hjertets tanker bryder igennem. | 7 Their eyes stand out with fatness: they have more than heart could wish. |
8 De håner og taler ondt, fra det høje truer de med undertrykkelse. | 8 I det dybe taler de ondt, i det høje fører de urettens tale, | 8 They are corrupt, and speak wickedly concerning oppression: they speak loftily. |
9 De vender deres mund mod himlen, deres tunge færdes på jorden. | 9 de løfter munden mod himlen, tungen farer om på jorden. | 9 They set their mouth against the heavens, and their tongue walketh through the earth. |
10 Derfor vender hans folk sig til dem og suger vand i fulde drag. | 10 Derfor vender mit folk sig hid og drikker vand i fulde drag. | 10 Therefore his people return hither: and waters of a full cup are wrung out to them. |
11 Og de siger: »Hvordan skulle Gud få det at vide? Mon den Højeste har indsigt?« | 11 De siger: »hvor skulle Gud vel vide det, skulle den højeste kende dertil?« | 11 And they say, How doth God know? and is there knowledge in the most High? |
12 Se, sådan er de ugudelige, evigt trygge øger de deres rigdom. | 12 se, det er de gudløses kår, altid i tryghed, voksende velstand! | 12 Behold, these are the ungodly, who prosper in the world; they increase in riches. |
13 Til ingen nytte holdt jeg mit hjerte rent og vaskede i uskyld mine hænder; | 13 Forgæves holdt jeg mit hjerte rent og tvætted mine hænder i uskyld, | 13 Verily I have cleansed my heart in vain, and washed my hands in innocency. |
14 jeg blev dog ramt dagen lang og tugtet hver morgen. | 14 jeg plagedes dagen igennem, blev revset på ny hver morgen! | 14 For all the day long have I been plagued, and chastened every morning. |
15 Ville jeg sige: Jeg vil tale som de, da var jeg troløs mod dine børns slægt. | 15 Men jeg tænkte: »taler jeg så, se, da er jeg troløs imod dine sønners slægt.« | 15 If I say, I will speak thus; behold, I should offend against the generation of thy children. |
16 Jeg tænkte efter for at forstå det, det var en uret i mine øjne, | 16 så grundede jeg på at forstå det, møjsommeligt var det i mine øjne, | 16 When I thought to know this, it was too painful for me; |
17 indtil jeg kom til Guds helligdom og gav agt på deres endeligt. | 17 til jeg kom ind i Guds helligdomme, skønned, hvordan deres endeligt bliver: | 17 Until I went into the sanctuary of God; then understood I their end. |
18 Ja, du stiller dem på glatte veje, du lader dem falde i fordærv. | 18 Du sætter dem jo på glatte steder, i undergang styrter du dem. | 18 Surely thou didst set them in slippery places: thou castedst them down into destruction. |
19 Så hurtigt de går til grunde! De omkommer, de bliver tilintetgjort af rædsler. | 19 Hvor brat de dog lægges øde, går under, det ender med rædsel! | 19 How are they brought into desolation, as in a moment! they are utterly consumed with terrors. |
20 Som en drøm, når man vågner, Herre, når man står op, ringeagter man dens billede. | 20 De er som en drøm, når man vågner, man vågner og regner sit syn for intet. | 20 As a dream when one awaketh; so, O Lord, when thou awakest, thou shalt despise their image. |
21 Dengang mit hjerte var bittert, og det nagede mig i mit indre, | 21 Så længe mit hjerte var bittert og det nagede i mine nyrer, | 21 Thus my heart was grieved, and I was pricked in my reins. |
22 var jeg et uforstandigt fæ, en stud var jeg over for dig. | 22 var jeg et dyr og fattede intet, jeg var for dig som kvæg. | 22 So foolish was I, and ignorant: I was as a beast before thee. |
23 Men nu er jeg altid hos dig, min højre hånd holder du fast. | 23 Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre; | 23 Nevertheless I am continually with thee: thou hast holden me by my right hand. |
24 Du leder mig med dit råd, du fører mig til herlighed. | 24 du leder mig med dit råd og tager mig siden bort i herlighed. | 24 Thou shalt guide me with thy counsel, and afterward receive me to glory. |
25 Hvem har jeg ellers i himlen? Hos dig ønsker jeg intet på jorden. | 25 Hvem har jeg i himlen? og har jeg blot dig, da attrår jeg intet på jorden! | 25 Whom have I in heaven but thee? and there is none upon earth that I desire beside thee. |
26 Om end min krop og mit hjerte forgår, så er Gud for evigt mit hjertes klippe og min lod. | 26 Lad kun mit kød og mit hjerte vansmægte, Gud er mit hjertes klippe, min del for evigt. | 26 My flesh and my heart faileth: but God is the strength of my heart, and my portion for ever. |
27 For de, der er fjernt fra dig, går til grunde, du tilintetgør alle, der er dig utro. | 27 Thi de, der fjerner sig fra dig, går under, - du udsletter hver, som er dig utro. | 27 For, lo, they that are far from thee shall perish: thou hast destroyed all them that go a whoring from thee. |
28 Men at være Gud nær er min lykke, jeg tager min tilflugt til Gud Herren, så jeg kan fortælle om alle dine gerninger. | 28 Men at leve Gud nær er min lykke, min lid har jeg sat til den Herre Herren, at jeg kan vidne om alle dine gerninger. | 28 But it is good for me to draw near to God: I have put my trust in the Lord GOD, that I may declare all thy works. |