Salmernes bog 74 |
1992 | 1931 | King James Version |
1 Maskil af Asaf. Hvorfor har du forstødt os for evigt, Gud, hvorfor flammer din vrede op mod de får, du vogter? | 1 Hvorfor har du, Gud, stødt os bort for evig, hvi ryger din vrede mod hjorden, du røgter? | 1 Maschil of Asaph. O God, why hast thou cast us off for ever? why doth thine anger smoke against the sheep of thy pasture? |
2 Husk din menighed, som du vandt i gamle dage, de stammer, du løskøbte til ejendom, Zions-bjerg, hvor du tog bolig. | 2 kom din menighed i hu, som du fordum vandt dig, - du udløste den til din ejendoms stamme - Zions bjerg, hvor du har din bolig. | 2 Remember thy congregation, which thou hast purchased of old; the rod of thine inheritance, which thou hast redeemed; this mount Zion, wherein thou hast dwelt. |
3 Ret dine skridt mod de endeløse ruiner, alt har fjenden ødelagt i helligdommen! | 3 Løft dine fjed til de evige tomter: Fjenden lagde alt i helligdommen øde. | 3 Lift up thy feet unto the perpetual desolations; even all that the enemy hath done wickedly in the sanctuary. |
4 Dine Fjender brølede på dit åbenbaringssted, de opstillede deres bannere som tegn. | 4 Dine fjender brøled i dit samlingshus, satte deres tegn som tegn deri. | 4 Thine enemies roar in the midst of thy congregations; they set up their ensigns for signs. |
5 Det så ud, som når man løfter økser i skovens tætte krat, | 5 Det så ud, som når man løfter økser i skovens tykning. | 5 A man was famous according as he had lifted up axes upon the thick trees. |
6 da de med økser og brækjern sønderslog alt det udskårne træværk. | 6 Og alt det udskårne træværk der! De hugged det sønder med økse og hammer. | 6 But now they break down the carved work thereof at once with axes and hammers. |
7 De stak ild på din helligdom, de vanærede dit navns bolig helt til grunden. | 7 På din helligdom satte de ild, de skændede og nedrev dit navns bolig. | 7 They have cast fire into thy sanctuary, they have defiled by casting down the dwelling place of thy name to the ground. |
8 De tænkte: » Vi underkuer dem alle.« De brændte alle Guds åbenbaringssteder i landet. | 8 De tænkte: »til hobe udrydder vi dem!« De brændte alle Guds samlingshuse i landet. | 8 They said in their hearts, Let us destroy them together: they have burned up all the synagogues of God in the land. |
9 Vore egne tegn ser vi ikke, der er ikke mere nogen profet, ingen blandt os ved, hvor længe det skal vare. | 9 Vore tegn, dem ser vi ikke, profeter findes ej mer; hvor længe, ved ingen af os. | 9 We see not our signs: there is no more any prophet: neither is there among us any that knoweth how long. |
10 Hvor længe, Gud, skal fjenden spotte og modstanderen vedblive at håne dit navn? | 10 Hvor længe, o Gud, skal vor modstander smæde, fjenden blive ved at håne dit navn? | 10 O God, how long shall the adversary reproach? shall the enemy blaspheme thy name for ever? |
11 Hvorfor trækker du din hånd tilbage og holder din højre skjult i kappefolden? | 11 hvorfor holder du din hånd tilbage og skjuler din højre i kappens fold? | 11 Why withdrawest thou thy hand, even thy right hand? pluck it out of thy bosom. |
12 Gud er min konge fra ældgammel tid, han som gjorde frelsesgerninger på jorden. | 12 Vor konge fra fordums tid er dog Gud, som udførte Frelsens værk i landet. | 12 For God is my King of old, working salvation in the midst of the earth. |
13 Du bragte havet i oprør i din styrke og knuste dragehovederne på vandet. | 13 Du kløvede havet med vælde, knuste på vandet dragernes hoved; | 13 Thou didst divide the sea by thy strength: thou brakest the heads of the dragons in the waters. |
14 Du knuste Livjatans hoveder og gav dem som føde til havets fisk. | 14 du søndrede hovederne på livjatan og gav dem som æde til ørkenens dyr; | 14 Thou brakest the heads of leviathan in pieces, and gavest him to be meat to the people inhabiting the wilderness. |
15 Du brød vej for kilde og bæk, du udtørrede vandfyldte strømme. | 15 kilde og bæk lod du vælde frem, du udtørred stedseflydende strømme; | 15 Thou didst cleave the fountain and the flood: thou driedst up mighty rivers. |
16 Din er dagen, din er natten, du har givet solen og månen deres plads. | 16 din er dagen, og din er natten, du grundlagde lys og sol, | 16 The day is thine, the night also is thine: thou hast prepared the light and the sun. |
17 Du har fastlagt landjordens grænser, sommer og vinter har du skabt. | 17 du fastsatte alle grænser på jord, du frembragte sommer og vinter. | 17 Thou hast set all the borders of the earth: thou hast made summer and winter. |
18 Husk dette, Herre: Fjenden spotter, et tåbeligt folk håner dit navn. | 18 Kom i hu, o Herre, at fjenden har hånet, et folk af dårer har spottet dit navn! | 18 Remember this, that the enemy hath reproached, O LORD, and that the foolish people have blasphemed thy name. |
19 Giv ikke din dues liv til vilddyr, glem ikke for evigt dine hjælpeløses liv! | 19 Giv ikke vilddyret din turteldues sjæl, glem ikke for evigt dine armes liv; | 19 O deliver not the soul of thy turtledove unto the multitude of the wicked: forget not the congregation of thy poor for ever. |
20 Husk på pagten! For landets mørke er fuldt af stønnen og vold. | 20 se hen til pagten, thi fyldte er landets mørke steder med voldsfærds boliger. | 20 Have respect unto the covenant: for the dark places of the earth are full of the habitations of cruelty. |
21 Den undertrykte skal ikke vige i skændsel; den hjælpeløse og fattige skal lovprise dit navn. | 21 Lad ej den fortrykte gå bort med skam, lad de arme og fattige prise dit navn! | 21 O let not the oppressed return ashamed: let the poor and needy praise thy name. |
22 Rejs dig, Gud, og før din sag! Husk, at tåben spotter dig dagen lang! | 22 Gud, gør dig rede, før din sag, kom i hu, hvor du stadig smædes af bårer, | 22 Arise, O God, plead thine own cause: remember how the foolish man reproacheth thee daily. |
23 Glem ikke dine fjenders råb, dine modstanderes larm, der stadig rejser sig. | 23 lad ej dine avindsmænds røst uænset! Ustandseligt lyder dine fjenders larm! | 23 Forget not the voice of thine enemies: the tumult of those that rise up against thee increaseth continually. |