Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Salmernes bog 74

1992

1931

King James Version

1 Maskil af Asaf. Hvorfor har du forstødt os for evigt, Gud, hvorfor flammer din vrede op mod de får, du vogter? 1 Hvorfor har du, Gud, stødt os bort for evig, hvi ryger din vrede mod hjorden, du røgter? 1 Maschil of Asaph. O God, why hast thou cast us off for ever? why doth thine anger smoke against the sheep of thy pasture?
2 Husk din menighed, som du vandt i gamle dage, de stammer, du løskøbte til ejendom, Zions-bjerg, hvor du tog bolig.2 kom din menighed i hu, som du fordum vandt dig, - du udløste den til din ejendoms stamme - Zions bjerg, hvor du har din bolig. 2 Remember thy congregation, which thou hast purchased of old; the rod of thine inheritance, which thou hast redeemed; this mount Zion, wherein thou hast dwelt.
3 Ret dine skridt mod de endeløse ruiner, alt har fjenden ødelagt i helligdommen! 3 Løft dine fjed til de evige tomter: Fjenden lagde alt i helligdommen øde. 3 Lift up thy feet unto the perpetual desolations; even all that the enemy hath done wickedly in the sanctuary.
4 Dine Fjender brølede på dit åbenbaringssted, de opstillede deres bannere som tegn. 4 Dine fjender brøled i dit samlingshus, satte deres tegn som tegn deri. 4 Thine enemies roar in the midst of thy congregations; they set up their ensigns for signs.
5 Det så ud, som når man løfter økser i skovens tætte krat, 5 Det så ud, som når man løfter økser i skovens tykning. 5 A man was famous according as he had lifted up axes upon the thick trees.
6 da de med økser og brækjern sønderslog alt det udskårne træværk. 6 Og alt det udskårne træværk der! De hugged det sønder med økse og hammer. 6 But now they break down the carved work thereof at once with axes and hammers.
7 De stak ild på din helligdom, de vanærede dit navns bolig helt til grunden. 7 På din helligdom satte de ild, de skændede og nedrev dit navns bolig. 7 They have cast fire into thy sanctuary, they have defiled by casting down the dwelling place of thy name to the ground.
8 De tænkte: » Vi underkuer dem alle.« De brændte alle Guds åbenbaringssteder i landet. 8 De tænkte: »til hobe udrydder vi dem!« De brændte alle Guds samlingshuse i landet. 8 They said in their hearts, Let us destroy them together: they have burned up all the synagogues of God in the land.
9 Vore egne tegn ser vi ikke, der er ikke mere nogen profet, ingen blandt os ved, hvor længe det skal vare. 9 Vore tegn, dem ser vi ikke, profeter findes ej mer; hvor længe, ved ingen af os. 9 We see not our signs: there is no more any prophet: neither is there among us any that knoweth how long.
10 Hvor længe, Gud, skal fjenden spotte og modstanderen vedblive at håne dit navn? 10 Hvor længe, o Gud, skal vor modstander smæde, fjenden blive ved at håne dit navn? 10 O God, how long shall the adversary reproach? shall the enemy blaspheme thy name for ever?
11 Hvorfor trækker du din hånd tilbage og holder din højre skjult i kappefolden? 11 hvorfor holder du din hånd tilbage og skjuler din højre i kappens fold?11 Why withdrawest thou thy hand, even thy right hand? pluck it out of thy bosom.
12 Gud er min konge fra ældgammel tid, han som gjorde frelsesgerninger på jorden. 12 Vor konge fra fordums tid er dog Gud, som udførte Frelsens værk i landet. 12 For God is my King of old, working salvation in the midst of the earth.
13 Du bragte havet i oprør i din styrke og knuste dragehovederne på vandet. 13 Du kløvede havet med vælde, knuste på vandet dragernes hoved; 13 Thou didst divide the sea by thy strength: thou brakest the heads of the dragons in the waters.
14 Du knuste Livjatans hoveder og gav dem som føde til havets fisk. 14 du søndrede hovederne på livjatan og gav dem som æde til ørkenens dyr; 14 Thou brakest the heads of leviathan in pieces, and gavest him to be meat to the people inhabiting the wilderness.
15 Du brød vej for kilde og bæk, du udtørrede vandfyldte strømme. 15 kilde og bæk lod du vælde frem, du udtørred stedseflydende strømme; 15 Thou didst cleave the fountain and the flood: thou driedst up mighty rivers.
16 Din er dagen, din er natten, du har givet solen og månen deres plads. 16 din er dagen, og din er natten, du grundlagde lys og sol, 16 The day is thine, the night also is thine: thou hast prepared the light and the sun.
17 Du har fastlagt landjordens grænser, sommer og vinter har du skabt. 17 du fastsatte alle grænser på jord, du frembragte sommer og vinter.17 Thou hast set all the borders of the earth: thou hast made summer and winter.
18 Husk dette, Herre: Fjenden spotter, et tåbeligt folk håner dit navn. 18 Kom i hu, o Herre, at fjenden har hånet, et folk af dårer har spottet dit navn! 18 Remember this, that the enemy hath reproached, O LORD, and that the foolish people have blasphemed thy name.
19 Giv ikke din dues liv til vilddyr, glem ikke for evigt dine hjælpeløses liv! 19 Giv ikke vilddyret din turteldues sjæl, glem ikke for evigt dine armes liv; 19 O deliver not the soul of thy turtledove unto the multitude of the wicked: forget not the congregation of thy poor for ever.
20 Husk på pagten! For landets mørke er fuldt af stønnen og vold. 20 se hen til pagten, thi fyldte er landets mørke steder med voldsfærds boliger. 20 Have respect unto the covenant: for the dark places of the earth are full of the habitations of cruelty.
21 Den undertrykte skal ikke vige i skændsel; den hjælpeløse og fattige skal lovprise dit navn. 21 Lad ej den fortrykte gå bort med skam, lad de arme og fattige prise dit navn! 21 O let not the oppressed return ashamed: let the poor and needy praise thy name.
22 Rejs dig, Gud, og før din sag! Husk, at tåben spotter dig dagen lang! 22 Gud, gør dig rede, før din sag, kom i hu, hvor du stadig smædes af bårer, 22 Arise, O God, plead thine own cause: remember how the foolish man reproacheth thee daily.
23 Glem ikke dine fjenders råb, dine modstanderes larm, der stadig rejser sig. 23 lad ej dine avindsmænds røst uænset! Ustandseligt lyder dine fjenders larm! 23 Forget not the voice of thine enemies: the tumult of those that rise up against thee increaseth continually.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel