Salmernes bog 77 |
1992 | 1931 | King James Version |
2 For Korlederen. Efter Jedutun. Salme af Asaf. Jeg råber højt til Gud om hjælp; jeg råber højt til Gud, han skal høre mig. | 2 Jeg råber, højt til Gud, og han hører mig, | 2 To the chief Musician, to Jeduthun, A Psalm of Asaph. I cried unto God with my voice, even unto God with my voice; and he gave ear unto me. |
3 På nødens dag søger jeg Herren, utrætteligt rækker jeg min hånd frem om natten, min sjæl lader sig ikke trøste. | 3 jeg søger Herren på nødens dag, min hånd er om natten utrættet udrakt, min sjæl vil ikke lade sig trøste; | 3 In the day of my trouble I sought the Lord: my sore ran in the night, and ceased not: my soul refused to be comforted. |
4 Når jeg husker på Gud, må jeg sukke, og tænker jeg efter, svigter mit mod. Sela | 4 jeg ihukommer Gud og stønner, jeg sukker, min ånd vansmægter. - Sela. | 4 I remembered God, and was troubled: I complained, and my spirit was overwhelmed. Selah. |
5 Du holder mine øjenlåg åbne, jeg er urolig og kan ikke tale. | 5 Du holder mine øjne vågne, jeg er urolig og målløs. | 5 Thou holdest mine eyes waking: I am so troubled that I cannot speak. |
6 Jeg mindes fortids dage, jeg husker længst forgangne år. | 6 Jeg tænker på fordums dage, ihukommer længst henrundne år; | 6 I have considered the days of old, the years of ancient times. |
7 Om natten grunder jeg på det, jeg tænker efter og ransager mig selv | 7 jeg gransker om natten i hjertet, grunder og ransager min ånd. | 7 I call to remembrance my song in the night: I commune with mine own heart: and my spirit made diligent search. |
8 Forstøder Herren for al evighed? Vil han ikke længere vise nåde? | 8 Vil Herren bortstøde for evigt og aldrig mer vise nåde, | 8 Will the Lord cast off for ever? and will he be favourable no more? |
9 Er hans troskab forbi for evigt? Lyder hans ord aldrig mere? | 9 er hans miskundhed ude for stedse, hans trofasthed omme for evigt og altid, | 9 Is his mercy clean gone for ever? doth his promise fail for evermore? |
10 Har Gud glemt at være nådig? Holder han i vrede sin barmhjertighed tilbage? Sela | 10 har Gud da glemt at ynkes, lukket sit hjerte i vrede? - Sela. | 10 Hath God forgotten to be gracious? hath he in anger shut up his tender mercies? Selah. |
11 Jeg siger: Det er mig en smerte, at den Højestes højre hånd ikke er den samme. | 11 Jeg sagde: Det er min smerte; at den højestes højre er ikke som før. | 11 And I said, This is my infirmity: but I will remember the years of the right hand of the most High. |
12 Jeg vil nævne Herrens gerninger, for jeg husker dine undere i fortiden; | 12 Jeg kommer Herrens gerninger i hu, ja kommer dine fordums undere i hu. | 12 I will remember the works of the LORD: surely I will remember thy wonders of old. |
13 jeg grunder over hele dit værk, jeg tænker over alle dine gerninger. Gud, du handler i hellighed; hvilken gud er stor som Gud? | 13 Jeg tænker på al din gerning og grunder over dine værker. | 13 I will meditate also of all thy work, and talk of thy doings. |
14 Du er den Gud, der gør undere, du viste folkene din styrke; | 14 Gud, din vej var i hellighed, hvo er en Gud så stor som Gud! | 14 Thy way, O God, is in the sanctuary: who is so great a God as our God? |
15 Du er den Gud, der gør undere, du viste folkene din styrke; | 15 Du er en Gud, som gør undere, du gjorde din vælde kendt blandt folkene, | 15 Thou art the God that doest wonders: thou hast declared thy strength among the people. |
16 du udfriede dit folk med din arm, Jakobs og Josefs børn. Sela | 16 udøste dit folk med din arm, Jakobs og Josefs sønner. - Sela. | 16 Thou hast with thine arm redeemed thy people, the sons of Jacob and Joseph. Selah. |
17 Vandet så dig, Gud, vandet så dig og bævede, ja, det store dyb skælvede. | 17 Vandene så dig, Gud, vandene så dig og vred sig i angst, ja dybet tog til at skælve; | 17 The waters saw thee, O God, the waters saw thee; they were afraid: the depths also were troubled. |
18 Skyerne sendte strømme af vand, skymasserne lod deres stemme lyde, ja, dine pile fløj til alle sider. | 18 skyerne udøste vand, skyhimlens stemme gjaldede, dine pile for hid og did; | 18 The clouds poured out water: the skies sent out a sound: thine arrows also went abroad. |
19 Din torden lød som vognhjul, lynene oplyste verden, jorden rystede og skælvede. | 19 din bragende torden rullede, lynene oplyste jorderig, jorden bæved og skjalv; | 19 The voice of thy thunder was in the heaven: the lightnings lightened the world: the earth trembled and shook. |
20 Din vej gik gennem havet, dine stier gennem de vældige vande, og dine spor var ikke at se. | 20 din vej gik midt gennem havet, din sti gennem store vande, dine fodspor kendtes ikke. | 20 Thy way is in the sea, and thy path in the great waters, and thy footsteps are not known. |
21 Du førte dit folk som en fåreflok ved Moses' og Arons hånd. | 21 Du førte dit folk som en hjord ved Moses's og Arons hånd. | 21 Thou leddest thy people like a flock by the hand of Moses and Aaron. |