Salmernes bog 81 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 2 For Korlederen. Al?ha?gittit. Af Asaf. Bryd ud i jubel for Gud, vor styrke, bryd ud i fryderåb for Jakobs Gud! | 2 Jubler for Gud, vor styrke, råb af fryd for Jakobs Gud, | 2 To the chief Musician upon Gittith, A Psalm of Asaph. Sing aloud unto God our strength: make a joyful noise unto the God of Jacob. |
| 3 Istem sangen, lad pauken lyde, den dejlige citer og harpen. | 3 istem lovsang, lad pauken lyde, den liflige citer og harpen; | 3 Take a psalm, and bring hither the timbrel, the pleasant harp with the psaltery. |
| 4 Stød i vædderhornet på nymånedagen og på vor festdag ved fuldmåne. | 4 stød i hornet på nymånedagen, ved fuldmåneskin på vor højtidsdag! | 4 Blow up the trumpet in the new moon, in the time appointed, on our solemn feast day. |
| 5 Det er en lov i Israel, det er et bud fra Jakobs Gud. | 5 Thi det er lov i Israel, et bud fra Jakobs Gud; | 5 For this was a statute for Israel, and a law of the God of Jacob. |
| 6 Han gjorde det til en vedtægt i Josef, da de drog ud af Egypten. Jeg hører et sprog, jeg ikke kendte: | 6 han gjorde det til en vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et sprog, han ikke kendte. | 6 This he ordained in Joseph for a testimony, when he went out through the land of Egypt: where I heard a language that I understood not. |
| 7 Jeg befriede hans skulder for byrden, hans hænder slap fri for kurven. | 7 »Jeg fried hans skulder for byrden, hans hænder slap fri for kurven. | 7 I removed his shoulder from the burden: his hands were delivered from the pots. |
| 8 I din nød råbte du, og jeg reddede dig, skjult i tordenen svarede jeg dig, jeg prøvede dig ved Meribas vand. Sela | 8 I nøden råbte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i tordenens skjul, jeg prøvede dig ved meribas vande. - Sela. | 8 Thou calledst in trouble, and I delivered thee; I answered thee in the secret place of thunder: I proved thee at the waters of Meribah. Selah. |
| 9 Hør, mit folk, jeg vil advare dig, gid du ville høre på mig, Israel! | 9 Hør, mit folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig! | 9 Hear, O my people, and I will testify unto thee: O Israel, if thou wilt hearken unto me; |
| 10 Du må ikke have nogen fremmed gud, du må ikke tilbede en anden gud. | 10 En fremmed Gud må ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud! | 10 There shall no strange god be in thee; neither shalt thou worship any strange god. |
| 11 Jeg er Herren din Gud, som førte dig op fra Egypten. Luk munden op, så skal jeg fylde den. | 11 Jeg, Herren, jeg er din Gud! Som førte dig op fra Ægypten; luk din mund vidt op, og jeg vil fylde den! | 11 I am the LORD thy God, which brought thee out of the land of Egypt: open thy mouth wide, and I will fill it. |
| 12 Men mit folk ville ikke adlyde mig, Israel ville ikke vide af mig. | 12 Men mit folk ville ikke høre min røst, Israel lød mig ikke. | 12 But my people would not hearken to my voice; and Israel would none of me. |
| 13 Så overgav jeg dem til hjertets forstokkethed, og de fulgte deres egne planer. | 13 Da lod jeg dem fare i deres stivsind, de vandrede efter deres egne råd. | 13 So I gave them up unto their own hearts' lust: and they walked in their own counsels. |
| 14 Gid mit folk ville høre mig, gid Israel ville vandre ad mine veje! | 14 Ak, ville mit folk dog høre mig, Israel gå mine veje! | 14 Oh that my people had hearkened unto me, and Israel had walked in my ways! |
| 15 Hvor let skulle jeg da kue deres fjender og vende min hånd mod deres modstandere. | 15 Da kued jeg snart deres fjender, vendte min hånd mod deres uvenner! | 15 I should soon have subdued their enemies, and turned my hand against their adversaries. |
| 16 De, der hader Herren, skulle krybe for ham, én gang for alle skulle deres tid være omme. | 16 Deres avindsmænd skulle falde og gå til grunde for evigt; | 16 The haters of the LORD should have submitted themselves unto him: but their time should have endured for ever. |
| 17 Men dig ville jeg give hvedens fedme, jeg ville mætte dig med honning fra klippen. | 17 jeg nærede dig med hvedens fedme, mættede dig med honning fra klippen!« | 17 He should have fed them also with the finest of the wheat: and with honey out of the rock should I have satisfied thee. |