Salmernes bog 88 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 2 En sang. Salme af Kora?sønnerne. For Korlederen. Al?mahalat?le?annot. Maskil af ezraitten Heman. Herre, min frelses Gud, dag og nat råber jeg til dig; | 2 Herre min Gud, jeg råber om dagen, om natten når mit skrig til dig; | 2 A Song or Psalm for the sons of Korah, to the chief Musician upon Mahalath Leannoth, Maschil of Heman the Ezrahite. O LORD God of my salvation, I have cried day and night before thee: |
| 3 lad min bøn nå dig, vend dit øre mod min klage! | 3 lad min bøn komme frem for dit åsyn, til mit klageråb låne du øre! | 3 Let my prayer come before thee: incline thine ear unto my cry; |
| 4 For min sjæl er mæt af ulykker, mit liv er nået til dødsriget, | 4 Thi min sjæl er mæt af lidelser, mit liv er dødsriget nær, | 4 For my soul is full of troubles: and my life draweth nigh unto the grave. |
| 5 jeg regnes blandt dem, der er gået i graven, jeg er blevet som en mand uden kraft. | 5 jeg regnes blandt dem, der sank i graven, er blevet som den, det er ude med, | 5 I am counted with them that go down into the pit: I am as a man that hath no strength: |
| 6 Blandt de døde er jeg spærret inde, som de dræbte, der ligger i graven, dem, du ikke længere husker, for de er revet ud af din hånd. | 6 kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din hånd er de revet. | 6 Free among the dead, like the slain that lie in the grave, whom thou rememberest no more: and they are cut off from thy hand. |
| 7 Du har kastet mig i den dybe grav, i det mørke dyb. | 7 Du har lagt mig i den underste grube, på det mørke, det dybe sted; | 7 Thou hast laid me in the lowest pit, in darkness, in the deeps. |
| 8 Din vrede hviler tungt på mig, alle dine brændinger lader du skylle over mig. Sela | 8 tungt hviler din vrede på mig, alle dine brændinger lod du gå over mig. - Sela. | 8 Thy wrath lieth hard upon me, and thou hast afflicted me with all thy waves. Selah. |
| 9 Mine bekendte har du taget fra mig og givet dem afsky for mig; jeg er spærret inde, jeg kan ikke komme ud. | 9 Du har fjernet mine frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gå ud, | 9 Thou hast put away mine acquaintance far from me; thou hast made me an abomination unto them: I am shut up, and I cannot come forth. |
| 10 Mit øje er sløvet af lidelser, hver dag råber jeg til dig, Herre, og rækker mine hænder op imod dig. | 10 mit øje er sløvt af vånde. Hver dag, herre, råber jeg til dig og rækker mine hænder imod dig. | 10 Mine eye mourneth by reason of affliction: LORD, I have called daily upon thee, I have stretched out my hands unto thee. |
| 11 Gør du undere for de døde? Rejser dødninge sig og takker dig? Sela | 11 Gør du undere for de døde, står skyggerne op og takker dig?- Sela. | 11 Wilt thou show wonders to the dead? shall the dead arise and praise thee? Selah. |
| 12 Fortæller de i graven om din troskab, i underverdenen om din trofasthed? | 12 Tales der om din nåde i graven, i afgrunden om din trofasthed? | 12 Shall thy lovingkindness be declared in the grave? or thy faithfulness in destruction? |
| 13 Kender de i mørket til dine undere, i glemselens land til din retfærdighed? | 13 Er dit under kendt i mørket, din retfærd i glemselens land? | 13 Shall thy wonders be known in the dark? and thy righteousness in the land of forgetfulness? |
| 14 Jeg råber til dig om hjælp, Herre, hver morgen kommer min bøn til dig. | 14 Men jeg, o Herre, jeg råber til dig, om morgenen kommer min bøn dig i møde. | 14 But unto thee have I cried, O LORD; and in the morning shall my prayer prevent thee. |
| 15 Hvorfor har du forstødt mig, Herre, hvorfor skjuler du dit ansigt for mig? | 15 Hvorfor forstøder du, herre, min sjæl og skjuler dit åsyn for mig? | 15 LORD, why castest thou off my soul? why hidest thou thy face from me? |
| 16 Jeg er hjælpeløs og udmattet fra ungdommen af, dine rædsler omgiver mig. | 16 Elendig er jeg og døden nær, dine rædsler har omgivet mig fra min ungdom; | 16 I am afflicted and ready to die from my youth up: while I suffer thy terrors I am distracted. |
| 17 Din harme slår ind over mig, dine grusomheder gør det af med mig; | 17 din vredes luer går over mig, dine rædsler har lagt mig øde, | 17 Thy fierce wrath goeth over me; thy terrors have cut me off. |
| 18 de omslutter mig altid som vand de slår sammen over mig. | 18 som vand er de om mig dagen lang, til hobe slutter de kreds om mig; | 18 They came round about me daily like water; they compassed me about together. |
| 19 Ven og frænde har du taget fra mig, mine bekendte er borte i mørket. | 19 ven og frænde fjerned du fra mig, holdt mine kendinge borte. | 19 Lover and friend hast thou put far from me, and mine acquaintance into darkness. |