Salmernes bog 94 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Herre, du hævnens Gud, du hævnens Gud, træd frem i stråleglans! | 1 Herre du hævnens Gud , du hævnens Gud, træd frem i glans; | 1 O LORD God, to whom vengeance belongeth; O God, to whom vengeance belongeth, show thyself. |
| 2 Rejs dig, du jordens dommer, gør gengæld mod de hovmodige! | 2 stå op, du jordens dommer, øv gengæld mod de hovmodige! | 2 Lift up thyself, thou judge of the earth: render a reward to the proud. |
| 3 Hvor længe, Herre, skal de ugudelige, hvor længe skal de ugudelige juble? | 3 Hvor længe skal gudløse, herre, hvor længe skal gudløse juble? | 3 LORD, how long shall the wicked, how long shall the wicked triumph? |
| 4 Frækt lader de munden løbe, alle forbryderne bruger store ord. | 4 De fører tøjlesløs tale, hver udådsmand ter sig som Herre; | 4 How long shall they utter and speak hard things? and all the workers of iniquity boast themselves? |
| 5 De knuser dit folk, Herre, de undertrykker din ejendom. | 5 de underkuer, o Herre, dit folk og undertrykker din arvelod; | 5 They break in pieces thy people, O LORD, and afflict thine heritage. |
| 6 Enken og den fremmede slår de ihjel, faderløse myrder de. | 6 de myrder enke og fremmed faderløse slår de ihjel; | 6 They slay the widow and the stranger, and murder the fatherless. |
| 7 De siger: Herren ser det ikke, Jakobs Gud lægger ikke mærke til det. | 7 de siger: »Herren kan ikke se, Jakobs Gud kan intet mærke!« | 7 Yet they say, The LORD shall not see, neither shall the God of Jacob regard it. |
| 8 Så forstå dog, I tåber blandt folket! I dårer, hvornår vil I tage mod fornuft? | 8 Forstå dog, i tåber blandt folket! Når bliver i kloge, i dårer? | 8 Understand, ye brutish among the people: and ye fools, when will ye be wise? |
| 9 Skulle han, som plantede øret, ikke høre, skulle han, som dannede øjet, ikke se? | 9 Skulle han, som plantede øret, ej høre, han, som dannede øjet, ej se? | 9 He that planted the ear, shall he not hear? he that formed the eye, shall he not see? |
| 10 Skulle han, som opdrager folkene, ikke straffe, han, som lærer mennesker kundskab? | 10 Skulle folkenes tugtemester ej revse, han som lærer mennesket indsigt? | 10 He that chastiseth the heathen, shall not he correct? he that teacheth man knowledge, shall not he know? |
| 11 Herren kender menneskers tanker, han ved, at de er tomme. | 11 Herren kender menneskets tanker, thi de er kun tomhed. | 11 The LORD knoweth the thoughts of man, that they are vanity. |
| 12 Lykkelig den mand, du tugter, Herre, og som du belærer efter din lov, | 12 Salig den mand, du tugter, herre, og vejleder ved din lov | 12 Blessed is the man whom thou chastenest, O LORD, and teachest him out of thy law; |
| 13 så du giver ham fred for onde dage, indtil graven graves for den uretfærdige. | 13 for at give ham ro for onde dage, indtil der graves en grav til den gudløse; | 13 That thou mayest give him rest from the days of adversity, until the pit be digged for the wicked. |
| 14 For Herren forkaster ikke sit folk og svigter ikke sin ejendom; | 14 thi Herren bortstøder ikke sit folk og svigter ikke sin arvelod. | 14 For the LORD will not cast off his people, neither will he forsake his inheritance. |
| 15 retten kommer på ny til sin ret, og alle de oprigtige skal følge den. | 15 Den retfærdige kommer igen til sin ret, en fremtid har hver oprigtig af hjertet. | 15 But judgment shall return unto righteousness: and all the upright in heart shall follow it. |
| 16 Hvem står sammen med mig mod de onde? Hvem står på min side mod forbryderne? | 16 Hvo står mig bi mod ugerningsmænd? Hvo hjælper mig mod udådsmænd? | 16 Who will rise up for me against the evildoers? or who will stand up for me against the workers of iniquity? |
| 17 Var Herren ikke kommet mig til hjælp, havde jeg snart fået bolig i tavshedens land. | 17 Var Herren ikke min hjælp, snart hviled min sjæl i det stille. | 17 Unless the LORD had been my help, my soul had almost dwelt in silence. |
| 18 Når jeg sagde: Min fod vakler, så støttede din trofasthed mig, Herre. | 18 Når jeg tænkte: »Nu vakler min fod«, støtted din nåde mig, Herre; | 18 When I said, My foot slippeth; thy mercy, O LORD, held me up. |
| 19 Når urolige tanker tog til i mit indre, så gjorde din trøst mig glad. | 19 da mit hjerte var fuldt af ængstede tanker, husvaled din trøst min sjæl. | 19 In the multitude of my thoughts within me thy comforts delight my soul. |
| 20 Skulle du have fællesskab med ondskabens domstol, som skaber lidelse i strid med loven? | 20 Står du i pagt med fordærvelsens domstol, der skaber uret i lovens navn? | 20 Shall the throne of iniquity have fellowship with thee, which frameth mischief by a law? |
| 21 De angriber den retfærdige og dømmer det uskyldige blod skyldigt. | 21 Jager de end den ret,færdiges liv og dømmer uskyldigt blod, | 21 They gather themselves together against the soul of the righteous, and condemn the innocent blood. |
| 22 Men Herren blev min borg, min Gud blev min tilflugtsklippe. | 22 Herren er dog mit bjærgested, min Gud er min tilflugtsklippe; | 22 But the LORD is my defence; and my God is the rock of my refuge. |
| 23 Han lod deres uret komme over dem selv og tilintetgjorde dem i deres ondskab. Herren, vor Gud, tilintetgjorde dem. | 23 han vender deres uret imod dem selv, udsletter dem for deres ondskab; dem udsletter Herren vor Gud. | 23 And he shall bring upon them their own iniquity, and shall cut them off in their own wickedness; yea, the LORD our God shall cut them off. |