Salmernes bog 95 |
1992 | 1931 | King James Version |
1 Kom, lad os juble for Herren, bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe. | 1 Kom, lad os juble, for Herren, råbe af fryd for vor Frelses klippe, | 1 O come, let us sing unto the LORD: let us make a joyful noise to the rock of our salvation. |
2 Lad os træde frem for ham med takkesang, bryde ud i lovsang til ham. | 2 møde med tak for hans åsyn, juble i sang til hans pris! | 2 Let us come before his presence with thanksgiving, and make a joyful noise unto him with psalms. |
3 For Herren er en stor Gud, en mægtig konge over alle guder. | 3 Thi Herren er en vældig Gud, en konge stor over alle guder; | 3 For the LORD is a great God, and a great King above all gods. |
4 I hans hånd er jordens dybder,-bjergenes tinder tilhører ham. | 4 i hans hånd er jordens dybder, bjergenes tinder er hans; | 4 In his hand are the deep places of the earth: the strength of the hills is his also. |
5 Havet tilhører ham, for han skabte det, hans hænder formede landjorden. | 5 havet er hans, han har skabt det, det tørre land har hans hænder dannet. | 5 The sea is his, and he made it: and his hands formed the dry land. |
6 Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os lad os falde på knæ for Herren, vor skaber, | 6 Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for Herren, vor skaber! | 6 O come, let us worship and bow down: let us kneel before the LORD our maker. |
7 for han er vor Gud, og vi er hans folk, de får, han vogter. Om I dog i dag ville lytte til ham! | 7 Thi han er vor Gud, og vi er det folk, han vogter, den hjord, han leder. Ak, lytted i dog i dag til hans røst: | 7 For he is our God; and we are the people of his pasture, and the sheep of his hand. To day if ye will hear his voice, |
8 Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba, som den dag ved Massa i ørkenen, | 8 »Forhærder ej eders hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i ørkenen, | 8 Harden not your heart, as in the provocation, and as in the day of temptation in the wilderness: |
9 da jeres fædre udæskede mig og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger. | 9 da eders fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit værk. | 9 When your fathers tempted me, proved me, and saw my work. |
10 I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, og de kender ikke mine veje. | 10 Jeg væmmedes fyrretyve år ved denne slægt, og jeg sagde: Det er et folk med vildfarne hjerter, de kender ej mine veje. | 10 Forty years long was I grieved with this generation, and said, It is a people that do err in their heart, and they have not known my ways: |
11 Så svor jeg i min vrede: De skal aldrig komme ind til min hvile. | 11 Så svor jeg da i min vrede: De skal ikke gå ind til min hvile! | 11 Unto whom I sware in my wrath that they should not enter into my rest. |