Titusbrevet 1 |
1992 | 1948 | King James Version |
| 1 Fra Paulus, Guds tjener og Jesu Kristi apostel, udsendt for at kalde Guds udvalgte til tro og til erkendelse af den sandhed, der fører til gudsfrygt, | 1 Paulus Guds tjener og Jesu Kristi apostel for at vække tro hos Guds udvalgte og erkendelse af den sandhed, der sigter på gudsfrygt, | 1 Paul, a servant of God, and an apostle of Jesus Christ, according to the faith of God's elect, and the acknowledging of the truth which is after godliness; |
| 2 med håb om evigt liv, som Gud, der ikke lyver, har lovet for evige tider siden | 2 udsendt, fordi der er håb om evigt liv, som Gud, der ikke lyver, har forjættet fra evige tider | 2 In hope of eternal life, which God, that cannot lie, promised before the world began; |
| 3 ? og da tiden var inde, åbenbarede han sit ord ved den forkyndelse af budskabet, som blev betroet mig efter befaling fra Gud, vor frelser. | 3 og da tid var inde, åbenbarede han sit ord ved det budskab, som blev mig betroet efter befaling af Gud vor frelser | 3 But hath in due times manifested his word through preaching, which is committed unto me according to the commandment of God our Saviour; |
| 4 Til Titus, mit ægte barn i vor fælles tro. Nåde og fred fra Gud Fader og Kristus Jesus, vor frelser! | 4 sender hilsen til Titus, sit ægte barn i fælles tro: Nåde og fred fra Gud Fader og Kristus Jesus, vor frelser! | 4 To Titus, mine own son after the common faith: Grace, mercy, and peace, from God the Father and the Lord Jesus Christ our Saviour. |
| 5 Når jeg lod dig blive tilbage på Kreta, var det, for at du skulle ordne, hvad der endnu stod tilbage, og indsætte ældste i byerne, sådan som jeg havde pålagt dig det. | 5 Når jeg efterlod dig på Kreta, var det, for at du skulle bringe i orden, hvad der stod tilbage, og indsætte ældste i alle byer, sådan som jeg foreskrev dig: | 5 For this cause left I thee in Crete, that thou shouldest set in order the things that are wanting, and ordain elders in every city, as I had appointed thee: |
| 6 En ældste må være en, der ikke er noget at udsætte på, han skal være én kvindes mand, hans børn skal være troende og må ikke være genstridige eller kunne beskyldes for at leve et vildt liv. | 6 det skal være en mand, der ikke er noget at klage på, en kvindes mand, med troende børn, som ikke er i vanry for udsvævelser eller er genstridige. | 6 If any be blameless, the husband of one wife, having faithful children not accused of riot or unruly. |
| 7 Som Guds husholder må en tilsynsmand være en, der ikke er noget at udsætte på, ikke egenrådig, opfarende, drikfældig, voldsom eller ude efter skændig fortjeneste. | 7 Thi en tilsynsmand bør som en Guds husholder være en mand, der ikke er noget at klage på, ikke selvbehagelig, ikke vredagtig, ikke drikfældig eller voldsom, ikke ude efter skammelig vinding, | 7 For a bishop must be blameless, as the steward of God; not selfwilled, not soon angry, not given to wine, no striker, not given to filthy lucre; |
| 8 Han skal være gæstfri, have kærlighed til det gode, være besindig, retfærdig, from, herre over sig selv; | 8 men gæstfri, glad ved alt godt, sindig, retfærdig, from, afholdende; | 8 But a lover of hospitality, a lover of good men, sober, just, holy, temperate; |
| 9 han skal holde fast ved lærens troværdige ord, så han er i stand til både at formane med den sunde lære og at gendrive dem, der siger imod. | 9 han skal holde fast ved det troværdige ord i overensstemmelse med læren, for at han kan være dygtig til både at formane med den sunde lære og at overbevise dem, som siger imod. | 9 Holding fast the faithful word as he hath been taught, that he may be able by sound doctrine both to exhort and to convince the gainsayers. |
| 10 For der er mange genstridige, frasemagere og bedragere, især blandt de omskårne. | 10 Thi der er, især blandt de omskårne, mange genstridige, som farer med intetsigende snak og bedrager folk. | 10 For there are many unruly and vain talkers and deceivers, specially they of the circumcision: |
| 11 Dem bør man lukke munden på, for de vender op og ned på hele familier, når de for skændig fortjenestes skyld udspreder deres forkastelige lære. | 11 Dem bør man stoppe munden på; thi de ødelægger hele familier ved at føre utilbørlig lære for skammelig vindings skyld. | 11 Whose mouths must be stopped, who subvert whole houses, teaching things which they ought not, for filthy lucre's sake. |
| 12 Der er en af deres egne, en profet, som har sagt: »Kretere lyver konstant, de er dyriske, griske og dovne.« | 12 En af dem, en profet af deres egen midte, har sagt: »Kreterne lyver bestandig, er vilddyr, forslugne og lade.« | 12 One of themselves, even a prophet of their own, said, The Cretians are alway liars, evil beasts, slow bellies. |
| 13 Det er så sandt, som det er sagt, og derfor skal du gå skarpt i rette med dem, så de kan blive sunde i troen | 13 Dette vidnesbyrd er sandt. Derfor skal du sætte dem strengt i rette, så de kan blive sunde i troen | 13 This witness is true. Wherefore rebuke them sharply, that they may be sound in the faith; |
| 14 og ikke give sig af med jødiske myter og bud fra mennesker, der vender sig bort fra sandheden. | 14 og ikke lægge vægt på jødiske fabler og bud, givne af mennesker, som vender sig bort fra sandheden. | 14 Not giving heed to Jewish fables, and commandments of men, that turn from the truth. |
| 15 For de rene er alting rent, men for de befængte og vantro er intet rent; hos dem er både forstanden og samvittigheden befængt. | 15 Alt er rent for de rene; for de besmittede og vantro er derimod intet rent, men hos dem er både forstand og samvittighed besmittet. | 15 Unto the pure all things are pure: but unto them that are defiled and unbelieving is nothing pure; but even their mind and conscience is defiled. |
| 16 De forsikrer, at de kender Gud, men i handling fornægter de ham; de er afskyelige og ulydige og er ude af stand til at udrette noget godt. | 16 De hævder at kende Gud, men i gerning fornægter de ham, afskyelige som de er, og ulydige og uduelige til enhver god gerning. | 16 They profess that they know God; but in works they deny him, being abominable, and disobedient, and unto every good work reprobate. |