Zakarias bog 2 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Jeg løftede øjnene, og jeg så fire horn. | 1 Derpå løftede jeg mine øjne og skuede, og se, der var fire horn. | 1 Then lifted I up mine eyes, and saw, and behold four horns. |
| 2 Jeg sagde til den engel, der talte med mig: »Hvad betyder det?« Han svarede: »Det er de horn, som spredte Juda, Israel og Jerusalem.« | 2 Jeg spurgte engelen, som talte med mig: »hvad betyder de?« Han svarede: »Det er de horn, som har spredt Juda, Israel og Jerusalem.« | 2 And I said unto the angel that talked with me, What be these? And he answered me, These are the horns which have scattered Judah, Israel, and Jerusalem. |
| 3 Så lod Herren mig se fire smede. | 3 Så lod Herren mig se fire smede. | 3 And the LORD showed me four carpenters. |
| 4 Da jeg spurgte: »Hvad er de kommet for at gøre?« fik jeg svaret: »Det er de horn, som spredte Juda sådan, at ingen kunne løfte sit hoved; men nu er de kommet og har hvæsset deres økser for at hugge hornene af de folk, der løftede deres horn mod Juda for at sprede det.« | 4 Jeg spurgte: »Hvad kommer de for?« Og han svarede: »Hine er de horn, som spredte Juda, så det ikke kunne løfte sit hoved; og nu kommer disse for at hvæsse økser til at slå hornene til jorden på de hedninger, som løftede deres horn mod Judas land for at sprede det.« | 4 Then said I, What come these to do? And he spake, saying, These are the horns which have scattered Judah, so that no man did lift up his head: but these are come to fray them, to cast out the horns of the Gentiles, which lifted up their horn over the land of Judah to scatter it. |
| 5 Jeg løftede øjnene, og jeg så en mand med en målesnor i hånden. | 5 Derpå løftede jeg mine øjne og skuede, og se, der var en mand med en målesnor i hånden. | 5 I lifted up mine eyes again, and looked, and behold a man with a measuring line in his hand. |
| 6 Da jeg spurgte: »Hvor skal du hen?« svarede han: »Hen at måle Jerusalem for at se, hvor bred og lang den er.« Den engel, der talte med mig, trådte frem, og en anden engel gik ham i møde | 6 Jeg spurgte: »hvor skal du hen?« Han svarede: »Hen at måle Jerusalem og se, hvor bredt og langt det er.« | 6 Then said I, Whither goest thou? And he said unto me, To measure Jerusalem, to see what is the breadth thereof, and what is the length thereof. |
| 7 Da jeg spurgte: »Hvor skal du hen?« svarede han: »Hen at måle Jerusalem for at se, hvor bred og lang den er.« Den engel, der talte med mig, trådte frem, og en anden engel gik ham i møde | 7 og se, engelen, som talte med mig, trådte frem, og en anden engel trådte frem over for ham, | 7 And, behold, the angel that talked with me went forth, and another angel went out to meet him, |
| 8 og sagde til ham: »Løb hen og sig til den unge mand dér: Jerusalem skal ligge som åbent land, så rig på mennesker og kvæg skal den være. | 8 og han sagde til ham: »løb ben og sig til den unge mand der: Som åbent land skal Jerusalem ligge, så mange mennesker og dyr skal der være i det. | 8 And said unto him, Run, speak to this young man, saying, Jerusalem shall be inhabited as towns without walls for the multitude of men and cattle therein: |
| 9 jeg selv, siger Herren, vil være en mur af ild omkring den og vise min herlighed i den.« | 9 Jeg vil selv, lyder det fra Herren, være en ildmur omkring det og herliggøre mig i det. | 9 For I, saith the LORD, will be unto her a wall of fire round about, and will be the glory in the midst of her. |
| 10 Kom, kom! Flygt fra Nordens land, siger Herren, for jeg spredte jer for himlens fire vinde, siger Herren. | 10 Op, op, fly bort fra nordlandet, lyder det fra Herren, thi fra himmelens fire vinde samler jeg eder, lyder det fra Herren. | 10 Ho, ho, come forth, and flee from the land of the north, saith the LORD: for I have spread you abroad as the four winds of the heaven, saith the LORD. |
| 11 Kom! Slip bon, Zion, du som bor hos Babylons datter. | 11 Op, red jer til Zion, I, som bor hos Babels datter! | 11 Deliver thyself, O Zion, that dwellest with the daughter of Babylon. |
| 12 For dette siger Hærskarers Herre ? til herlighed har han sendt mig ? til de folk, der plyndrede jer: »Den, der rører jer, rører ved mit øjeæble. | 12 Thi så siger Hærskares Herre, hvis herlighed sendte mig til folkene, der hærger eder: Den, som rører eder, rører min øjesten. | 12 For thus saith the LORD of hosts; After the glory hath he sent me unto the nations which spoiled you: for he that toucheth you toucheth the apple of his eye. |
| 13 Jeg svinger min hånd imod dem, så de bliver bytte for dem, der nu er deres trælle.« Så vil I forstå, at Hærskarers Herre har sendt mig. | 13 Thi se, jeg svinger min hånd imod dem, og de skal blive til bytte for dem, som nu er deres trælle; og i skal kende, at Hærskares Herre har sendt mig. | 13 For, behold, I will shake mine hand upon them, and they shall be a spoil to their servants: and ye shall know that the LORD of hosts hath sent me. |
| 14 »Du skal juble og glæde dig, Zions datter, for nu kommer jeg og tager bolig hos dig, siger Herren. | 14 Jubl og glæd dig, Zions datter! Thi se, jeg kommer og fæster bo i din midte, lyder det fra Herren.« | 14 Sing and rejoice, O daughter of Zion: for, lo, I come, and I will dwell in the midst of thee, saith the LORD. |
| 15 På den dag skal mange folkeslag slutte sig til Herren og være mit folk, og jeg tager bolig hos dig. Så vil du forstå, at Hærskarers Herre har sendt mig til dig. | 15 Og mange folk skal på hin dag slutte sig til Herren og være hans folk og bo i din midte, og du skal kende, at Hærskares Herre har sendt mig til dig. | 15 And many nations shall be joined to the LORD in that day, and shall be my people: and I will dwell in the midst of thee, and thou shalt know that the LORD of hosts hath sent me unto thee. |
| 16 Herren vil tage Juda i besiddelse som sin ejendom i det hellige land, og han vil udvælge Jerusalem på ny. | 16 Og Herren tager Juda til arvelod på den hellige jord og udvælger atter Jerusalem. | 16 And the LORD shall inherit Judah his portion in the holy land, and shall choose Jerusalem again. |
| 17 Vær stille for Herren, alle mennesker! For han bryder op fra sin hellige bolig. | 17 Stille, alt kød, for Herren, thi han har rejst sig fra sin hellige bolig. | 17 Be silent, O all flesh, before the LORD: for he is raised up out of his holy habitation. |