Første Kongebog 1 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Da kong David var gammel og til års, kunne han ikke blive varm, skønt man dækkede ham til med tæpper. | 1 Kongernes første (Bog.) I. Capitel. OC Kong David var gammel / hand var vel ved Alder / oc de teckede hannem til med Klæden / oc hand blef (dog) icke varm. | 1 Now king David was old and stricken in years; and they covered him with clothes, but he gat no heat. |
| 2 Da sagde hans folk til ham: »Det er bedst, man søger efter en ung jomfru til min herre kongen, for at hun kan være om kongen og pleje ham; når hun ligger i din favn, bliver min herre kongen varm!« | 2 Da sagde hans Tienere til hannem : Lader dem oplede min Herre Kongen en Pige / (en) Jomfru / som kand staa for Kongen / oc rycte hannem / som sofve i din Arn / oc min Herre Kongen kand blifve varm. | 2 Wherefore his servants said unto him, Let there be sought for my lord the king a young virgin: and let her stand before the king, and let her cherish him, and let her lie in thy bosom, that my lord the king may get heat. |
| 3 Så søgte de efter en smuk ung pige i hele Israels land og fandt Abisjag fra Sjunem og bragte hende til kongen. | 3 Oc de opleete en deylig Pige inden alle Jsraels Landemercke / oc de funde Abisag den sunemitiske / oc førde hende til Kongen. | 3 So they sought for a fair damsel throughout all the coasts of Israel, and found Abishag a Shunammite, and brought her to the king. |
| 4 Hun var en såre smuk pige; og hun plejede kongen og gik ham til hånde; men kongen havde ikke omgang med hende. | 4 Oc Pigen var meget skøn / oc hun ryctede Kongen / tiente hannem / men Kongen bekiende hende icke. | 4 And the damsel was very fair, and cherished the king, and ministered to him: but the king knew her not. |
| 5 Adonija, Haggits søn, dristede sig til at sige: »Jeg vil være konge!« Og han skaffede sig vogne og heste og halvtredsindstyve mænd til at løbe foran sig. | 5 Oc Adonia Hagiths søn opsætte sig / oc sagde : Jeg vil være Konge : Oc hand beriddde sig Vogne oc Reysnere / oc Halftrediesinds tive Mænd / som løbe for hannem. | 5 Then Adonijah the son of Haggith exalted himself, saying, I will be king: and he prepared him chariots and horsemen, and fifty men to run before him. |
| 6 Hans fader havde ingen sinde irettesat ham og sagt: »Hvorfor bærer du dig således ad?« Han havde et såre smukt ydre og var den ældste efter absalom. | 6 Oc hans Fader vilde icke bedrøfve hnem i sin tjd / ad hand motte hafve sagt : Hvi giør du saa? Oc hand var ocsaa en meget deylig Mand / oc hun hafde født hannem efter Absalom. | 6 And his father had not displeased him at any time in saying, Why hast thou done so? and he also was a very goodly man; and his mother bare him after Absalom. |
| 7 Han underhandlede med Joab, Zerujas søn, og præsten Ebjatar; de tog Adonijas parti og støttede ham, | 7 Oc hand hafde sin Tale med Joab ZeruJa søn / oc med Præsten AbJathar / oc de hiulpe Adonia. | 7 And he conferred with Joab the son of Zeruiah, and with Abiathar the priest: and they following Adonijah helped him. |
| 8 mens præsten Zadok, Jojadas søn Benaja, profeten Natan, Sjim i og Re'i og Davids kærnetropper ikke sluttede sig til Adonija. | 8 Men Zadok Præsten / oc Benaia Jojada søn / oc Nathan Prophete / oc Simei oc Rei / oc de Stercke som David hafde / vare icke med Adonia. | 8 But Zadok the priest, and Benaiah the son of Jehoiada, and Nathan the prophet, and Shimei, and Rei, and the mighty men which belonged to David, were not with Adonijah. |
| 9 Adonija lod nu slagte små kvæg, hornkvæg og fedekvæg ved slangestenen, der står ved rogelkilden, og indbød alle sine brødre, kongesønnerne, og alle de judæiske mænd, der stod i kongens tjeneste; | 9 Oc Adonia offrede Faar oc Fæ / oc feet Qveg / hos Sohleth Steen / (som ligger) hos Rogel Kilde / oc hand bad alle sine Brødre / Kongens Sønner / oc alle Juda Mænd / Kongens Tienere / der til. | 9 And Adonijah slew sheep and oxen and fat cattle by the stone of Zoheleth, which is by Enrogel, and called all his brethren the king's sons, and all the men of Judah the king's servants: |
| 10 men profeten Natan, Benaja, kærnetropperne og sin broder Salomo indbød han ikke. | 10 Men i Nathan Propheten / oc Benaia / oc de Stercke / oc Salomon sin Broder / bad hand icke. | 10 But Nathan the prophet, and Benaiah, and the mighty men, and Solomon his brother, he called not. |
| 11 Da sagde Natan til Batseba, Salomos moder: »Du har vel hørt, at Adonija, Haggits søn, har opkastet sig til konge uden vor herre Davids vidende? | 11 Da sagde Nathan til Bethseba / Salomons Moder / sigendis : Hafver du icke hørt /ad Adonia Hagiths søn er blefven Kongen / oc vor Herre David veed der intet af? | 11 Wherefore Nathan spake unto Bathsheba the mother of Solomon, saying, Hast thou not heard that Adonijah the son of Haggith doth reign, and David our lord knoweth it not? |
| 12 Lad mig nu give dig et råd, for at du kan redde dit eget og din søn Salomos liv: | 12 Saa kom nu / Jeg vil raade dig et Raad / ad du skalt frelse din Siel oc din Søns Salomons Siel. | 12 Now therefore come, let me, I pray thee, give thee counsel, that thou mayest save thine own life, and the life of thy son Solomon. |
| 13 du skal gå ind til kong David og sige til ham: Hrre konge, du har jo tilsvoret din trælkvinde: Din søn Salomo skal være konge efter mig og sidde på min trone! Hvorfor har da Adonija opkastet sig til konge? | 13 Gack / oc kom ind til Kong David / oc sjg til hannem : Min Herre Konge / hafver du icke soorit din Tienerinde /oc sagt : Din Søn Salomon skal være Konge efter mig / oc hand skal sidde paa min Stool? Oc hvi er da Adonia blefven Konge? | 13 Go and get thee in unto king David, and say unto him, Didst not thou, my lord, O king, swear unto thine handmaid, saying, Assuredly Solomon thy son shall reign after me, and he shall sit upon my throne? why then doth Adonijah reign? |
| 14 Og medens du endnu står og taler med kongen, kommer jeg til og bekræfter dine ord!« | 14 See / den stund du end der taler med Kongen / da vil jeg oc jeg komme efter dig / oc fuldkommen din Tale. | 14 Behold, while thou yet talkest there with the king, I also will come in after thee, and confirm thy words. |
| 15 Da gik Batseba ind til kongen i hans værelse - kongen var meget gammel, og Abisjag fra Sjunem gik ham til hånde - | 15 Oc Bathseba gick hen ind til Kongen i Sofvekammeret / oc Kongen var meget gammel / oc Abisag den Sunemitiske tienste Kongen. | 15 And Bathsheba went in unto the king into the chamber: and the king was very old; and Abishag the Shunammite ministered unto the king. |
| 16 Og Batseba bøjede sig og kastede sig til jorden for kongen. Da sagde kongen: »Hvad ønsker du?« | 16 Oc Bathseba neyede oc buckede sig for Kongen. Da sagde Kongen : Hvad fattis dig? | 16 And Bathsheba bowed, and did obeisance unto the king. And the king said, What wouldest thou? |
| 17 Hun svarede: »Herre, du har jo tilsvoret din trælkvinde ved Herren din Gud: Din søn Salomo skal være konge efter mig og sidde på min trone! | 17 Oc hun sagde til hannem : Min Herre / du hafver soorit din Tienerinde / ved HErren din Gud / din Søn Salomon skal blifve Konge efter mig / oc hand skal sidde paa min Stool. | 17 And she said unto him, My lord, thou swarest by the LORD thy God unto thine handmaid, saying, Assuredly Solomon thy son shall reign after me, and he shall sit upon my throne. |
| 18 Men se, nu har Adonija opkastet sig til konge uden dit vidende, herre konge! | 18 Men nu see / adonia er blefven Konge / oc nu min Herre Konge du veedst det icke. | 18 And now, behold, Adonijah reigneth; and now, my lord the king, thou knowest it not: |
| 19 Han har ladet slagte hornkvæg, fedekvæg og småkvæg i mængde og indbudt alle kongesønnerne, præsten Ebjatar og hærføreren Joab, men din træl Salomo har han ikke indbudt. | 19 Oc hand hafver offrit Øxen / oc feedtQveg / oc mange Faar / oc kaldede der til alle Kongens Sønner / oc AbJathar Præsten / oc Joab Sstrjdshøfvezmanden : Men hand bad icke din Tienere Salomon. | 19 And he hath slain oxen and fat cattle and sheep in abundance, and hath called all the sons of the king, and Abiathar the priest, and Joab the captain of the host: but Solomon thy servant hath he not called. |
| 20 På dig, herre konge, er hele Israels øjne rettet, for at du skal give dem til kende, hvem der skal være din efterfølger og sidde på min herre kongens trone. | 20 Men du min Herre est Konge / alle Jsraels Øyne see paa dig / ad du skalt gifve dem tilkiende / hvilcken der skal sidde paa min Herris Kongens Stool / efter hannem. | 20 And thou, my lord, O king, the eyes of all Israel are upon thee, that thou shouldest tell them who shall sit on the throne of my lord the king after him. |
| 21 Ellers gælder det mit og min søn Salomos liv, når min herre kongen har lagt sig til hvile hos sine fædre!« | 21 Ellers skeer det / naar min Herre Kongen sofver hen med sine Fædre / ad jeg oc min Søn Solomon blifve Syndere. | 21 Otherwise it shall come to pass, when my lord the king shall sleep with his fathers, that I and my son Solomon shall be counted offenders. |
| 22 Medens hun endnu talte med kongen, kom profeten Natan, | 22 Oc see / den stund hun saa talde med Kongen / da kom oc Nathan Propheten. | 22 And, lo, while she yet talked with the king, Nathan the prophet also came in. |
| 23 og det blev meldt kongen: »Profeten Natan er her!« Så trådte han frem for kongen og kastede sig på sit ansigt til jorden for ham. | 23 Oc de gafve Kongen det tilkiende / oc sagde : See / der er Propheten Nathan / oc der hand kom ind for Kongen / da neyede hand for Kongen / paa sit Ansict til Jorden. | 23 And they told the king, saying, Behold Nathan the prophet. And when he was come in before the king, he bowed himself before the king with his face to the ground. |
| 24 Derpå sagde Natan: »Herre konge, du har vel sagt, at Adonija skal være konge efter dig og sidde på din trone? | 24 Oc Nathan sagde : Min Herre Konge / hafver du sagt / Adonia skal være Konge efter mig / oc hand skal sidde paa min Stool? | 24 And Nathan said, My lord, O king, hast thou said, Adonijah shall reign after me, and he shall sit upon my throne? |
| 25 Thi han er i dag draget ned og har ladet slagte hornkvæg, fedekvæg og småkvæg i mængde og indbudt alle kongesønnerne, hærførerne og præsten Ebjatar, og nu spiser og drikker de sammen med ham og råber: Leve kong Adonija! | 25 Thi hand gick ned i Dag / oc offrede Øxne / oc feet Qveg / oc mange Faar / oc bad alle Kongens Sønner / oc Høfvezmændene / oc AbJathar Præsten / oc see / de æde oc dricke for hennem / oc sige : Kongen Adonia til Lycke. | 25 For he is gone down this day, and hath slain oxen and fat cattle and sheep in abundance, and hath called all the king's sons, and the captains of the host, and Abiathar the priest; and, behold, they eat and drink before him, and say, God save king Adonijah. |
| 26 Men han har hverken indbudt mig, din træl, eller præsten Zadok eller Benaja, Jojadas søn, eller din træl Salomo! | 26 Men mig / jeg som er din Tienere / oc Zadok Præsten / oc Benaia Jojada søn / oc Salomon din Tienere / bad hand icke. | 26 But me, even me thy servant, and Zadok the priest, and Benaiah the son of Jehoiada, and thy servant Solomon, hath he not called. |
| 27 Er det virkelig sket efter min herre kongens befaling, uden at du har ladet dine trælle vide, hvem der skal sidde på min herre kongens trone efter dig?« | 27 Er det (befalet) af min Herre Kongen? oc du lodst din Tienere det icke vide / hvo der skal sidde paa min Herre Kongens Stool efter hannem? | 27 Is this thing done by my lord the king, and thou hast not showed it unto thy servant, who should sit on the throne of my lord the king after him? |
| 28 Da svarede kong David: »Kald mig Batseba hid!« Og hun trådte frem for kongen og stillede sig foran ham. | 28 Oc Kong David svarede / oc sagde : Kalder Bathseba til mig / Oc hun kom ind for Kongen / oc stood for Kongen. | 28 Then king David answered and said, Call me Bathsheba. And she came into the king's presence, and stood before the king. |
| 29 Da svor kongen og sagde: »Så sandt Herren, der udløste mig af al min nød, lever: | 29 Da soor Kongen / oc sagde : Saa sandelig som HErren lefver / som hafver forløst min Siel af all Nød : | 29 And the king sware, and said, As the LORD liveth, that hath redeemed my soul out of all distress, |
| 30 Som jeg tilsvor dig ved Herren, Israels Gud, at din søn Salomo skulle være konge efter mig og sidde på min trone i mit sted, således vil jeg handle i dag!« | 30 Lige som jeg hafver soorit dig / ved HErren Jsraels Gud / oc sagt / Ad Salomon din Søn skal være Konge efter mig / oc hand skal sidde paa min Stool i min sted / saa vil jeg giøre i denne dag. | 30 Even as I sware unto thee by the LORD God of Israel, saying, Assuredly Solomon thy son shall reign after me, and he shall sit upon my throne in my stead; even so will I certainly do this day. |
| 31 Da bøjede Batseba sig med sit ansigt til jorden og faldt ned for kongen og sagde: »Måtte min herre, kong David, leve evindelig!« | 31 Da bøyede Bathseba sit Ansict til Jorden / oc neyede for Kongen / oc sagde : Min Herre Kong David skee Lycke ævindeligen. | 31 Then Bathsheba bowed with her face to the earth, and did reverence to the king, and said, Let my lord king David live for ever. |
| 32 Derpå sagde kong David: »Kald mig præsten Zadok, profeten Natan og Benaja, Jojadas søn, hid!« og de trådte frem for kongen. | 32 Oc Kong David sagde : Kalder mig Zadok Præsten / oc Nathan Propheten / oc Benaia Jojada søn. Oc der de komme ind for Kongen / | 32 And king David said, Call me Zadok the priest, and Nathan the prophet, and Benaiah the son of Jehoiada. And they came before the king. |
| 33 Da sagde kongen til dem: »Tag eders herres folk med eder, sæt min søn Salomo på mit eget muldyr og før ham ned til Gihon. | 33 Da sagde Kongen til dem : Tager med eder / eders Herris Tienere / oc lader min Søn Salomon ride paa min Muulæselinde / oc fører hannem ned til Gihon. | 33 The king also said unto them, Take with you the servants of your lord, and cause Solomon my son to ride upon mine own mule, and bring him down to Gihon: |
| 34 Der skal præsten Zadok og profeten Natan salve ham til konge over Israel, og I skal støde i hornet og råbe: leve kong Salomo! | 34 Oc Zadok Præstn / oc Nathan Propheten / skulde der salve hannem til Konge ofver Jsrael / oc j skulle blæse i Basuner / oc sige : Kong Salomon skee Lycke. | 34 And let Zadok the priest and Nathan the prophet anoint him there king over Israel: and blow ye with the trumpet, and say, God save king Solomon. |
| 35 Så skal I følge ham herop, og han skal gå hen og sætte sig på min trone og være konge i mit sted; thi det er ham, jeg har udset til fyrste over Israel og Juda!« | 35 Oc drager hjd op efter hannem / saa skal hand komme / oc sidde paa min Stool / oc hand skal være Konge i min sted: Thi jeg hafver dødit hannem / ad være en Fyrste ofver Jersel / oc ofver Juda. | 35 Then ye shall come up after him, that he may come and sit upon my throne; for he shall be king in my stead: and I have appointed him to be ruler over Israel and over Judah. |
| 36 Da svarede Benaja, Jojadas søn, kongen: »Det ske! Måtte Herren, min herre kongens Gud, gøre således! | 36 Da svarede Benaia Jojada søn Kongen / oc sagde : Amen / Saa sige HErren min Herre Kongens Gud. | 36 And Benaiah the son of Jehoiada answered the king, and said, Amen: the LORD God of my lord the king say so too. |
| 37 Måtte Herren være med Salomo, som han har været med min herre kongen, og gøre hans trone endnu mægtigere end min herre kong Davids!« | 37 Som HErren hafver værit med min Herre Kongen / saa være hand oc med Salomon / oc hand giøre hans Stool større / end min Herris Kong Davids Stool. | 37 As the LORD hath been with my lord the king, even so be he with Solomon, and make his throne greater than the throne of my lord king David. |
| 38 Derpå drog præsten Zadok, profeten Natan og Benaja, Jojadas søn, og kreterne og pleterne ned og satte Salomo på kong Davids muldyr og førte ham til Gihon; | 38 Da ginge Zadok Præsten / oc Nathan Propheten / oc Benaia Jojada søn / oc de Erethi oc de Plethi / ned / oc sætte Salomon paa Kong Davids Muulæselinde / oc førde hannem til Gihon. | 38 So Zadok the priest, and Nathan the prophet, and Benaiah the son of Jehoiada, and the Cherethites, and the Pelethites, went down, and caused Solomon to ride upon king David's mule, and brought him to Gihon. |
| 39 og præsten Zadok tog oliehornet fra teltet og salvede Salomo; de stødte i hornet, og hele folket råbte: »Leve kong Salomo!« | 39 Oc Zadok Præsten tog Oliehornet af Paulunet / oc salvede Salomon / oc de blæste i Basuner / oc alt Folcket sagde: Kong Salomon skee lycke. | 39 And Zadok the priest took an horn of oil out of the tabernacle, and anointed Solomon. And they blew the trumpet; and all the people said, God save king Solomon. |
| 40 Så fulgte hele folket ham op og folket spillede på fløjter og jublede højt, så at jorden var ved at revne af deres råb. | 40 Oc alt Folcket drog op efter hannem / oc Folcket Pibede med Piber / oc de vare meget glade / ad Jorden rørdis af deres skrjg. | 40 And all the people came up after him, and the people piped with pipes, and rejoiced with great joy, so that the earth rent with the sound of them. |
| 41 Det hørte Adonija og alle hans gæster, netop som de var færdige med måltidet, og da Joab hørte hornets klang, sagde han: »Hvorfor er der så stort røre i byen?« | 41 Oc Adonia hørde det /oc alle de indbudne som vare hos hannem /oc de hafde endt Maaltjdet : Oc Joab hørde Basunes liud / oc sagde : Hvorfor skeer dette raab i Staden som er oprørt? | 41 And Adonijah and all the guests that were with him heard it as they had made an end of eating. And when Joab heard the sound of the trumpet, he said, Wherefore is this noise of the city being in an uproar? |
| 42 Endnu medens han talte, kom Jonatan, præsten Ebjatars søn. Adonija sagde: »Kom herhen, thi du er en brav mand og bringer godt nyt!« | 42 Der hand endnu talde / see / da kom Jonathan Abjathars Præstis søn : Oc Adonia sagde : Kom hjd ind / thi du est en veldig Mand / oc bær gode Tidender. | 42 And while he yet spake, behold, Jonathan the son of Abiathar the priest came: and Adonijah said unto him, Come in; for thou art a valiant man, and bringest good tidings. |
| 43 Men Jonatan svarede og sagde til Adonija: »tværtimod; vor herre kong David har gjort Salomo til konge! | 43 Oc Jonathan svarede / oc sagde til Adonia: Ja / vor HErre / Kong David / hafver giort Salomon til Konge / | 43 And Jonathan answered and said to Adonijah, Verily our lord king David hath made Solomon king. |
| 44 Kongen sendte præsten Zadok, profeten Natan, Benaja, Jojadas søn, og kreterne og pleterne med ham, og de satte ham på kongens muldyr; | 44 Oc sendte Zadok Præsten / oc Nathan Propheten / oc Benaia Jojada søn / oc de Crethi oc de Plethi med hannem / oc de sætte hannem paa Kongens Muulæselinde. | 44 And the king hath sent with him Zadok the priest, and Nathan the prophet, and Benaiah the son of Jehoiada, and the Cherethites, and the Pelethites, and they have caused him to ride upon the king's mule: |
| 45 og præsten Zadok og profeten Natan salvede ham til konge ved Gihon; derefter drog de under jubel op derfra, og der blev røre i byen; det var den larm, I hørte. | 45 Oc Zadok Præsten / oc Nathan Propheten / salvede hannem til Kongen i Gihon / oc droge der fra op med glæde / ad Staden er oprørt der ved : Det er det skrjg som j hafve hørt. | 45 And Zadok the priest and Nathan the prophet have anointed him king in Gihon: and they are come up from thence rejoicing, so that the city rang again. This is the noise that ye have heard. |
| 46 Salomo satte sig også på kongetronen; | 46 Der til med sidder Salomon paa den Kongelige Stool. | 46 And also Solomon sitteth on the throne of the kingdom. |
| 47 tilmed kom kongens folk og lykønskede vor herre kong David med de ord: måtte din Gud gøre Salomos navn endnu herligere end dit og hans trone mægtigere end din! Og kongen tilbad på sit leje; | 47 Oc Kongens Tienere ginge ind ad velsigne vor HErre Kong David / oc sagde : Din Gud giøre Salomon et bedre nafn / end dit nafn er / oc giøre hans Stool større end din Stool er : Oc Kongen tilbad ofver Sengen. | 47 And moreover the king's servants came to bless our lord king David, saying, God make the name of Solomon better than thy name, and make his throne greater than thy throne. And the king bowed himself upon the bed. |
| 48 ydermere sagde han: Lovet være Herren, Israels Gud, som i dag har ladet en mand sætte sig på min trone, endnu medens jeg selv kan se det!« | 48 Ja Kongen sagde ocsaa saa : Lofvet være HErren Jsraels Gud / som hafver gifvit i dag den som sidder paa min Stool / hvilcket mine øyne oc saae. | 48 And also thus said the king, Blessed be the LORD God of Israel, which hath given one to sit on my throne this day, mine eyes even seeing it. |
| 49 Da blev alle Adonijas gæster skrækslagne og brød op og gik hver sin vej; | 49 Da blifve de alle forfærdede / oc stoode op / som vare indbudne hos Adonia / oc ginge bort hver sin Vey. | 49 And all the guests that were with Adonijah were afraid, and rose up, and went every man his way. |
| 50 men Adonija frygtede for Salomo og ilede hen og greb fat om alterets horn. | 50 Oc Adonia fryctede sig for Salomon / oc stood op oc gick bort / oc holt om Alterets Horn. | 50 And Adonijah feared because of Solomon, and arose, and went, and caught hold on the horns of the altar. |
| 51 Og man meldte Salomo: »Se, Adonija frygter for kong Salomo, og se, han har grebet fat om alterets horn og siger: Kong Salomo skal først sværge mig til, at han ikke vil lade sin træl slå ihjel med sværd!« | 51 Oc det blef Salomon sagt / som siagdis : See / Adonia frycter for Kong Salomon / oc see / hand holder om Alterens Horn / oc siger : Kong Salomon skal svære mig i Dag /ad hand vil icke slaa sine Tienere ihiel med Sverd. | 51 And it was told Solomon, saying, Behold, Adonijah feareth king Solomon: for, lo, he hath caught hold on the horns of the altar, saying, Let king Solomon swear unto me to day that he will not slay his servant with the sword. |
| 52 Da sagde Salomo: »Dersom han opfører sig som en brav mand, skal der ikke krummes et hår på hans hoved; men gribes han i noget ondt, skal han dø!« | 52 Oc Salomon sagde : Vil hand være redelig / da skal der icke falde (eet) af hans Haar paa Jorden / Men blifver der fundit ont med hannem / da skal hand døø. | 52 And Solomon said, If he will show himself a worthy man, there shall not an hair of him fall to the earth: but if wickedness shall be found in him, he shall die. |
| 53 Derpå sendte kong Salomo bud og lod ham hente ned fra alteret; og han kom og kastede sig ned for kong Salomo. Da sagde Salomo til ham: »Gå til dit hjem!« | 53 Oc Kong Salomon sendte hen / oc de hente hannem ned fra Alteret / oc hand kom / oc nedfalt for Kong Salomon / oc Salomon sagde til hennem: Gack til dit Huus. | 53 So king Solomon sent, and they brought him down from the altar. And he came and bowed himself to king Solomon: and Solomon said unto him, Go to thine house. |