Første Kongebog 11 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Kong Salomo elskede foruden Faraos datter mange fremmede kvinder, moabitiske, ammonitiske, edomitiske, zidoniske og hetitiske kvinder, | 1 XI. Capitel. OC Kong Salomon elskte mange udlændiske Qvinder / pc Pharaos Datter / Moabitisker / Ammonitisker / Edomitisker / Zidonitisker / Hethitisker : | 1 But king Solomon loved many strange women, together with the daughter of Pharaoh, women of the Moabites, Ammonites, Edomites, Zidonians, and Hittites; |
| 2 kvinder fra de folkeslag, Herren havde sagt om til israeliterne: »I må ikke have med dem at gøre og de ikke med eder, ellers drager de eders hjerte til deres guder!« Ved dem hang Salomo i kærlighed. | 2 Af Hedningene / om hvilcke HErren hafde sagt til Jsraels Børn : Gaar icke ind til dem / oc lader dem icke komme ind til eder / de skulle visseligen bøye eders Hierter efter deres Guder: Til disse blef Salomon optændt med Kierlighed. | 2 Of the nations concerning which the LORD said unto the children of Israel, Ye shall not go in to them, neither shall they come in unto you: for surely they will turn away your heart after their gods: Solomon clave unto these in love. |
| 3 Han havde 700 fyrsfelige hustruer og 300 medhustruer, og hans hustruer drog hans hjerte bort fra Herren. | 3 Oc hans Hustruer vare siu hundrede Fyrstelige Fruer / oc tre hundrede Medhustruer / oc hans Qvinder bøyede hans Hierte. | 3 And he had seven hundred wives, princesses, and three hundred concubines: and his wives turned away his heart. |
| 4 Da Salomo blev gammel, drog hans hustruer hans hjerte til fremmede guder, og hans hjerte var ikke mere helt med Herren hans Gud som hans fader Davids. | 4 Oc det skeede / der Salomon var gammel / bøyede hans Qvinder hans Hierte efter fremmede Guder / ad hans Hierte var icke gandske med HErren hans Gud / som David hans Faders Hierte. | 4 For it came to pass, when Solomon was old, that his wives turned away his heart after other gods: and his heart was not perfect with the LORD his God, as was the heart of David his father. |
| 5 Salomo holdt sig da til astarte, Zidoniernes gudinde, og til Milkom, ammoniternes væmmelige Gud. | 5 Thi Salomon vandrede efter Astoreth / de Zidoniers Gud / oc efter Milkom de Amoriters Vederstyggelighed. | 5 For Solomon went after Ashtoreth the goddess of the Zidonians, and after Milcom the abomination of the Ammonites. |
| 6 Således gjorde Salomo, hvad der var ondt i Herrens øjne, og viste ikke Herren fuld lydighed som hans fader David. | 6 Oc Salomon giorde ilde for HErrens Øyne / oc icke efterfulde HErren fuldkommelig / som David hans Fader. | 6 And Solomon did evil in the sight of the LORD, and went not fully after the LORD, as did David his father. |
| 7 Ved den tid byggede Salomo en offerhøj for Kemosj, Moabs væmmelige Gud, på bjerget østen for Jerusalem, og for milkom, ammoniternes væmmelige Gud; | 7 Da bygde Salomon Chamos / de Moabiters Vederstyggelighed / en Høyelse / paa Bierget som er mod Jerusalem / oc Molech Ammoniters Børns vederstyggelighed. | 7 Then did Solomon build an high place for Chemosh, the abomination of Moab, in the hill that is before Jerusalem, and for Molech, the abomination of the children of Ammon. |
| 8 og samme hensyn viste han alle sine fremmede hustruer, som tændte offerild for deres guder og ofrede til dem. | 8 Oc saa giorde hand mod alle sine udlændiske Qvinder / som gafve Røgelse / oc offrede til deres Guder. | 8 And likewise did he for all his strange wives, which burnt incense and sacrificed unto their gods. |
| 9 Da vrededes Herren på Salomo, fordi han vendte sit hjerte bort fra Herren, Israels Gud, der dog to gange havde ladet sig til syne for ham | 9 Oc HErren blef vred paa Salomon / ad hans Hierte var bøyit fra HErren Jsraels Gud / som var aabenbaret for hannem to gange : | 9 And the LORD was angry with Solomon, because his heart was turned from the LORD God of Israel, which had appeared unto him twice, |
| 10 og udtrykkelig havde påbudt ham ikke at holde sig til fremmede guder; men han holdt ikke, hvad Herren havde påbudt ham. | 10 Oc hafde befalit hannem saadant / ad hand skulde icke vandre efter andre Guder / oc holt dog icke det som HErren bød hannem. | 10 And had commanded him concerning this thing, that he should not go after other gods: but he kept not that which the LORD commanded. |
| 11 Derfor sagde Herren til Salomo: »Fordi det står således til med dig, og fordi du ikke har holdt min pagt og mine anordninger, som jeg pålagde dig, vil jeg visselig rive riget fra dig og give din træl det. | 11 Derfor sagde HErren til Salomon : Efterdi ad saadant er skeeet hos dig / oc du icke hafver holdit min Pact oc min Skick / som jeg hafver budit dig / saa vil jeg visseligen rifve Kongeriget fra dig / oc gifve din Svend det. | 11 Wherefore the LORD said unto Solomon, Forasmuch as this is done of thee, and thou hast not kept my covenant and my statutes, which I have commanded thee, I will surely rend the kingdom from thee, and will give it to thy servant. |
| 12 Dog vil jeg ikke gøre det i din levetid for din fader Davids skyld men jeg vil rive det ud af din søns hånd. | 12 Men jeg vil dig icke gøre det i djn Tid / for Davids din Faders skyld / af din Søns Haand vil jeg rifve det. | 12 Notwithstanding in thy days I will not do it for David thy father's sake: but I will rend it out of the hand of thy son. |
| 13 Kun vil jeg ikke rive hele riget fra ham, men give din søn en stamme deraf for min tjener Davids skyld og for Jerusalems skyld, den by, jeg udvalgte. | 13 Dog vil jeg icke rifve det gandske Rige bort / en Slect vil jeg gfive din Søn / for Davids min Tieneris skyld / oc for Jerusalem som jeg hafver udvaldt. | 13 Howbeit I will not rend away all the kingdom; but will give one tribe to thy son for David my servant's sake, and for Jerusalem's sake which I have chosen. |
| 14 Herren gav Salomo en modstander i edomiten hadad af kongeslægten i Edom. | 14 Oc HErren opvacte salomon en Modstandere / Adad den Edomiter / af Kongelig Sæd / hand var i Edom. | 14 And the LORD stirred up an adversary unto Solomon, Hadad the Edomite: he was of the king's seed in Edom. |
| 15 Thi dengang David lod edomiterne hugge ned, da hærføreren Joab drog op for at jorde de faldne og hugge alle af mandkøn ned i Edom - | 15 Thi det hafde tildragit sig / der David var i Edom / der Joab / Strjdshøfvezmand / dog op ad begrafve de Jhielslagne : da slog hand oc alt Mændkiønnet i Edom. | 15 For it came to pass, when David was in Edom, and Joab the captain of the host was gone up to bury the slain, after he had smitten every male in Edom; |
| 16 Joab og hele Israel blev der i seks måneder, til han havde udryddet alle af mandkøn i Edom - | 16 (Thi Joab oc alt Jsraels Folck blefve der sez Maaneder / indtil hand hafde opryct alt Mandkiønnet i Edom.) | 16 (For six months did Joab remain there with all Israel, until he had cut off every male in Edom:) |
| 17 Da var Adad med nogle edomitiske mænd af hans faders folk flygtet ad Ægypten til. Dengang var hadad endnu en lille dreng. | 17 Dog Adad flydde selv / oc nogle af de Edomiters Mænd / af hans Faders Svenne / med hannem / ad de komme til Ægypten : oc Adad var en ung Dreng. | 17 That Hadad fled, he and certain Edomites of his father's servants with him, to go into Egypt; Hadad being yet a little child. |
| 18 De brød op fra Midjan og nåede Paran; og efter at have taget nogle mænd fra paran med sig drog de til Ægypten, hvor Farao, ægypterkongen, overlod ham et hus, tilsagde ham daglig føde og gav ham land. | 18 Oc de droge op fra Midian / oc komme til Paran / oc toge Folcket med dem af Paran / oc komme i Ægypten / til Pharao / Kongen af Ægypten / oc hand gaf hannem et Huus / oc lofvede hannem Næring / af gaf hannem et Land. | 18 And they arose out of Midian, and came to Paran: and they took men with them out of Paran, and they came to Egypt, unto Pharaoh king of Egypt; which gave him an house, and appointed him victuals, and gave him land. |
| 19 Og da Farao fattede særlig godhed for hadad, gav han ham sin svigerinde, en søster til dronning takpenes, til ægte. | 19 Oc Adad fant stoor Naade hos Pharao / saa hyand gaf hhannem til Hustru / sin Hustruis syster Thapenes / Dronningens syster. | 19 And Hadad found great favour in the sight of Pharaoh, so that he gave him to wife the sister of his own wife, the sister of Tahpenes the queen. |
| 20 Takpeness søster fødte ham sønnen Genubat; og da takpenes havde vænnet barnet fra i Faraos hus, blev genubat i Faraos hus blandt Faraos egne børn. | 20 Oc Tahpenes Syster fødde hannem Genubath / hans søn / oc Thapenes fostrede hannem op i Pharaos Huus / oc Genubath var i Pharaos Huus / iblant Pharaos børn. | 20 And the sister of Tahpenes bare him Genubath his son, whom Tahpenes weaned in Pharaoh's house: and Genubath was in Pharaoh's household among the sons of Pharaoh. |
| 21 Da nu hadad i Ægypten hørte, at David havde lagt sig til hvile hos sine fædre, og at hærføreren Joab var død, sagde han til Farao: »Lad mig drage til mit land!« | 21 Der nu Adad hørde i Ægypten / ad David sof med sine Fædre / oc ad Joab hans strjdshæfvezmand var død : sagde Adad til pharao : Lad mig fare / thi jeg vil drage til mit Land. | 21 And when Hadad heard in Egypt that David slept with his fathers, and that Joab the captain of the host was dead, Hadad said to Pharaoh, Let me depart, that I may go to mine own country. |
| 22 Farao sagde til ham: »Hvad savner du her hos mig, siden du ønsker at drage til dit land?« Men han svarede: »Å jo, lad mig nu rejse!« Så vendte hadad tilbage til sit land. Det var den ulykke, hadad voldte: Han bragte trængsel over Israel og blev konge over Edom. - | 22 Oc Pharao sagde til hannem : Hvad fattis dig hos mig / ad du vilt drage i dit Land? Oc hand sagde : Jntet / Men lad mig jo fare. | 22 Then Pharaoh said unto him, But what hast thou lacked with me, that, behold, thou seekest to go to thine own country? And he answered, Nothing: howbeit let me go in any wise. |
| 23 Fremdeles gav Gud ham en modstander i Rezon, Eljadas søn, der var flygtet fra sin herre, kong Hadadezer af Zoba. | 23 Gud opvacte ocss Salomon en Modstandere / Reson / Eliada søn / som var flyyd fra sin HErre AdadEser / Kongen af Zoba. | 23 And God stirred him up another adversary, Rezon the son of Eliadah, which fled from his lord Hadadezer king of Zobah: |
| 24 Han samlede en del mænd om sig og blev høvding for en friskare. Han indtog Damaskus, satte sig fast der og blev konge i Damaskus. | 24 Oc hand samlede Mænd imod hannem / oc blef en Høfvezmand for Krigsfolcket / der David slog dem ihiel / oc de droge til Damascum / oc boede der / oc regærede i Damasco. | 24 And he gathered men unto him, and became captain over a band, when David slew them of Zobah: and they went to Damascus, and dwelt therein, and reigned in Damascus. |
| 25 Han var Israels modstander, så længe Salomo levede. | 25 Oc hand var Jsraels Modstandere / alle Salomons Dage / foruden den Skade som Adad giorde / oc hand hafde en Vederstyggelighed til Jsrael / oc blef Konge ofver Syrien. | 25 And he was an adversary to Israel all the days of Solomon, beside the mischief that Hadad did: and he abhorred Israel, and reigned over Syria. |
| 26 Endvidere var der Efraimiten Jeroboam, Nebats søn, fra Zereda, som stod i Salomos tjeneste, og hvis moder hed Zerua og var enke; han løftede hånd mod kongen. | 26 Oc Jeroboan Nebats søn / en Ephratiter af Zareda / (hvis Moders nafn var Zerua / en Enckeqvinde) Salomons Svend / hand opløfte sin Haand imod Kongen. | 26 And Jeroboam the son of Nebat, an Ephrathite of Zereda, Solomon's servant, whose mother's name was Zeruah, a widow woman, even he lifted up his hand against the king. |
| 27 Hermed gik det således til Salomo byggede på Millo; han lukkede hullet i sin faderDavids by. | 27 Oc det er Sagen / hvorfor hand opløfte Haanden imod Kongen: Salomon bygde Millo /(oc) tilluckte det Ref / paa Davids hans Faders Stad. | 27 And this was the cause that he lifted up his hand against the king: Solomon built Millo, and repaired the breaches of the city of David his father. |
| 28 Nu var Jeroboam et dygtigt menneske, og da Salomo så, hvorledes den unge mand udførte arbejdet, gav han ham opsyn med hele arbejdsstyrken af Josefs hus. | 28 Oc Jeroboam var en veldig Mand : Oc der Salomon saa Karlen / ad hand var duelig / da sætte hand hannem ofver alt Josephs Huusis Byrde. | 28 And the man Jeroboam was a mighty man of valour: and Solomon seeing the young man that he was industrious, he made him ruler over all the charge of the house of Joseph. |
| 29 På den tid hændte det sig, engang Jeroboam var rejst fra Jerusalem, at profeten Ahija fra Silo traf ham på vejen. Ahija var iført en ny kappe, og de to var ene på marken. | 29 Oc det hende sig paa den tjd / ad Jeroboam gick ud af Jerusalem / ad Ahia den Siloniter / Propheten / fant hannem paa Veyen / oc hand hafde et nyt Klædebon paa / oc de baade vare eene paa Marcken. | 29 And it came to pass at that time when Jeroboam went out of Jerusalem, that the prophet Ahijah the Shilonite found him in the way; and he had clad himself with a new garment; and they two were alone in the field: |
| 30 Da greb Ahija fat i den ny kappe, han havde på, rev den i tolv stykker | 30 Oc Ahia tog paa samme ny Klædebon / som hand hafde paa sig / oc ref det i tolf stycker. | 30 And Ahijah caught the new garment that was on him, and rent it in twelve pieces: |
| 31 Og sagde til Jeroboam: »Tag dig de ti stykker, thi så siger Herren, Israels Gud: se, jeg river riget ud af Salomos hånd og giver dig de ti stammer. | 31 Oc sagde til Jeroboam : Tag tj stycker til dig / Thi saa siger HErren jsraels Gud : See / Jeg rifver Riget af Salomons Haand / oc vil gifve dig de tj Stammer. | 31 And he said to Jeroboam, Take thee ten pieces: for thus saith the LORD, the God of Israel, Behold, I will rend the kingdom out of the hand of Solomon, and will give ten tribes to thee: |
| 32 Den ene stamme skal han beholde for min tjener Davids skyld og for Jerusalems skyld, den by, jeg udvalgte af alle Israels stammer; | 32 Men hand skal hafve een Stamme / for min Tieneris Davids Skyld / oc vor Jerusalems Stads skyld / som jeg udvalde af alle Jsraels Stammer. | 32 (But he shall have one tribe for my servant David's sake, and for Jerusalem's sake, the city which I have chosen out of all the tribes of Israel:) |
| 33 det vil jeg gøre, fordi han har forladt mig og tilbedt Astarte, zidoniernes gudinde, Kemosj, Moabs Gud, og milkom, ammoniternes Gud, og ikke vandret på mine veje og gjort, hvad der er ret i mine øjne, eller holdt mine anordninger og lovbud som hans fader David. | 33 Fordi ad de hafve forladet mig / oc nedbøyet (dem) for Astoreth / de Zidoniters Gud / for Chamos / Moabiternes Gud / oc for Milkom / Ammons børns Gud / oc hafve icke vandret i mine Veye /ad giøre hvad ræt var for mine Øyne / oc mine Skicke oc mine bud / som David / hans Fader. | 33 Because that they have forsaken me, and have worshipped Ashtoreth the goddess of the Zidonians, Chemosh the god of the Moabites, and Milcom the god of the children of Ammon, and have not walked in my ways, to do that which is right in mine eyes, and to keep my statutes and my judgments, as did David his father. |
| 34 Fra ham vil jeg dog ikke tage riget, men lade ham være fyrste, så længe han lever, for min tjener Davids skyld, som jeg udvalgte, og som holdt mine bud og anordninger. | 34 Dog vil jeg icke tage alt Riget af hans Haand / Men jeg vil sætte hannem til en Fyrste i alle hans Ljfs Dage / for Davids min Tieneris skyld / som jeg udvaldte / som holt mine Bud oc mine Skick. | 34 Howbeit I will not take the whole kingdom out of his hand: but I will make him prince all the days of his life for David my servant's sake, whom I chose, because he kept my commandments and my statutes: |
| 35 Men jeg vil tage riget fra hans søn og give dig det, de ti stammer; | 35 Men jeg vil tage Kongeriget af hans Søns Haand / oc jeg vil gifve dig de tj Stammer : | 35 But I will take the kingdom out of his son's hand, and will give it unto thee, even ten tribes. |
| 36 og hans søn vil jeg give en stamme, for at min tjener David altid kan have en lampe for mit åsyn i Jerusalem, den by, jeg udvalgte for der at stedfæste mit navn. | 36 Oc jeg vil gifve hans Søn een Stamme / paa det ad David min Tienere / skal altjd hafve et Lius for mig i Jerusalems Stad / som jeg udvalde mig / ad sætte mit Nafn der. | 36 And unto his son will I give one tribe, that David my servant may have a light alway before me in Jerusalem, the city which I have chosen me to put my name there. |
| 37 Men dig vil jeg tage og sætte til hersker over alt, hvad du attrår, og du skal være konge over Israel. | 37 Oc dig vil jeg annamme / oc du skalt regære ofver alt det dit Hierte begærer /oc du skalg være Konge ofver Jsrael. | 37 And I will take thee, and thou shalt reign according to all that thy soul desireth, and shalt be king over Israel. |
| 38 Dersom du da er lydig i alt hvad jeg byder dig, vandrer på mine veje og gør, hvad der er ret i mine øjne, så du holder mine anordnioger og bud, som min tjener David gjorde, vil jeg være med dig og bygge dig et varigt hus, som jeg gjorde det for David. Dig giver jeg Israel; | 38 Oc det skal skee / dersom du lyder alt det jeg biuder dig / oc vandrer i mine Veye / oc giør det som ræt er for mine Øyne / ad du holder mine Skick oc mine Bud / som David min Tienere giorde / da vil jeg oc være med dig / oc jeg vil bygge dit et bestandigt Huus / som jeg bygde David / oc jeg vil gifve dig Jsrael. | 38 And it shall be, if thou wilt hearken unto all that I command thee, and wilt walk in my ways, and do that is right in my sight, to keep my statutes and my commandments, as David my servant did; that I will be with thee, and build thee a sure house, as I built for David, and will give Israel unto thee. |
| 39 men jeg ydmyger Davids slægt for den sags skyld, dog ikke for stedse!« | 39 Oc jeg vil fornædre Davids Sæd for dette / dog icke alle Dage. | 39 And I will for this afflict the seed of David, but not for ever. |
| 40 Da nu Salomo stod Jeroboam efter livet, flygtede han til Ægypten, til ægypterkoogen Sjisjak; og han blev i Ægypten, til Salomo døde. | 40 Oc Salomon stood efter / ad slaa Jeroboam ihiel : Da giorde Jeroboam sig rede / oc flydde i Ægypten / til Sisak / Kongen i Ægypten / oc blef i Ægypten indtil Salomon døde. | 40 Solomon sought therefore to kill Jeroboam. And Jeroboam arose, and fled into Egypt, unto Shishak king of Egypt, and was in Egypt until the death of Solomon. |
| 41 Hvad der ellers er at fortælle om Salomo, alt, hvad han gjorde, og hans visdom, står jo optegnet i Salomos krønike. | 41 Oc hvad som meere er ad sige om Salomon / oc alt hvad hand hafver giort / oc hans vjsdom / ere de Ting icke skrefne i Salomons Handels Bog? | 41 And the rest of the acts of Solomon, and all that he did, and his wisdom, are they not written in the book of the acts of Solomon? |
| 42 Den tid, Salomo herskede i Jerusalem over hele Israel, udgjorde fyrretyve år. | 42 Men Tjden som Salomon var Konge i Jerusalem ofver all Jsrael / var fyrretive Aar. | 42 And the time that Solomon reigned in Jerusalem over all Israel was forty years. |
| 43 Så lagde Salomo sig til hvile hos sine fædre og blev jordet i sin fader Davids by. Og hans søn Rehabeam blev konge i hans sted. | 43 Oc Salomon sof hen med sine Fædre /oc blef begrafven i Davids sin Faders Stad / oc Rhoboam hans Søn / blef konge i hans sted. | 43 And Solomon slept with his fathers, and was buried in the city of David his father: and Rehoboam his son reigned in his stead. |