Første Kongebog 12 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 2 Da Jeroboam, Nebats søn, der endnu opholdt sig i Ægypten, hvorhen han var flygtet for kong Salomo, fik nys om, at Salomo var død, vendte han hjem fra Ægypten. | 2 XII. Capitel. OC Rhoboam drag til Sichem : Thi all Jsrael var kommen til Sichem / ad giøre hannem til Konge. | 2 And Rehoboam went to Shechem: for all Israel were come to Shechem to make him king. |
| 1 Men Rehabeam begav sig til Sikem, thi derhen var hele Israel stævnet for at hylde ham som konge. | 1 Oc det skeede / der Jeroboam Nebats søn hørde det / der hand var endnu i Ægypten / (thi hand var flyyd fra Kong Slomon / oc Jeroboam boode i Ægypten.) | 1 And it came to pass, when Jeroboam the son of Nebat, who was yet in Egypt, heard of it, (for he was fled from the presence of king Solomon, and Jeroboam dwelt in Egypt;) |
| 3 Og de sagde til Rehabeam: | 3 Ad de hafde sendt hen oc kaldet hannem. Oc Jeroboam / oc all Jsraels Meenighed / komme / oc talede med Rhoboam / oc sagde : | 3 That they sent and called him. And Jeroboam and all the congregation of Israel came, and spake unto Rehoboam, saying, |
| 4 »Din fader lagde et hårdt åg på os, men let du nu det hårde arbejde, din fader krævede, og det tunge åg han lagde på os, så vil vi tjene dig!« | 4 Din Fader giorde vort Aag for Hart : formild du nu (noget) af din Faders haarde tieniste / oc af hans svaare Aag som hand lagde paa os / oc vi bille tiene dig. | 4 Thy father made our yoke grievous: now therefore make thou the grievous service of thy father, and his heavy yoke which he put upon us, lighter, and we will serve thee. |
| 5 han svarede dem: »Gå bort, bi tre dage og kom så til mig igen!« Så gik folket. | 5 Oc hand sagde til dem : Gaar hen endnu tre Dage / oc kommer igien til mig : Oc Folcket gick bort. | 5 And he said unto them, Depart yet for three days, then come again to me. And the people departed. |
| 6 Derpå rådførte kong Rehabeam sig med de gamle, der havde stået i hans fader Salomos tjeneste, dengang han levede, og spurgte dem: »Hvad råder I mig til at svare dette folk?« | 6 Oc Konge Rhoboam holt et Raad med de Ældste / som stoode for hans Fader Salomon / der hand var lefvendes / oc sagde : Hvad raade j / ad vi kunde gifve dette Folck for Svar? | 6 And king Rehoboam consulted with the old men, that stood before Solomon his father while he yet lived, and said, How do ye advise that I may answer this people? |
| 7 De svarede: »Hvis du i dag vil være dette folk til tjeneste, være dem til behag, svare dem vel og give dem gode ord, så vil de blive dine tjenere for bestandig!« | 7 Oc de sagde til hannem / sigendes : vilt du giøre dette Folck en tieniste i Dag / oc være dem til villie / oc svare dem (vel/) oc tale gode Ord til dem / da blifve de dine Tienere alle Dage. | 7 And they spake unto him, saying, If thou wilt be a servant unto this people this day, and wilt serve them, and answer them, and speak good words to them, then they will be thy servants for ever. |
| 8 Men han fulgte ikke det råd, de gamle gav ham; derimod rådførte han sig med de unge, der var vokset op sammen med ham og stod i hans tjeneste, | 8 Men hand forlod de Ældstes Raad / som de gafve hannem / oc holt et Raad med de unge / som vare opvoxte med hannem / som stoode for hannem. | 8 But he forsook the counsel of the old men, which they had given him, and consulted with the young men that were grown up with him, and which stood before him: |
| 9 og spurgte dem: »Hvad råder I os til at svare dette folk, som kræver af mig, at jeg skal lette dem det åg, min fader lagde på dem?« | 9 Oc hand sagde til dem : Hvad raade j / ad vi skulle svare dette Folck / som sagde til mig / sigendes : Formild (noget) af det Aag / som din Fader lagde paa os? | 9 And he said unto them, What counsel give ye that we may answer this people, who have spoken to me, saying, Make the yoke which thy father did put upon us lighter? |
| 10 De unge, der var vokset op sammen med ham, sagde da til ham: »Således skal du svare dette folk, som sagde til dig: Din fader lagde et tungt åg på os, let du det for os! Således skal du svare dem: min lillefinger er tykkere end min faders hofter! | 10 Oc de unge / som vare opvoxte med hannem / talede til hannem / sigendes : Saa skalt du sige til det Folck / som talede til dig / sigendes : Din fader giorde vort Aag for svaart / Men giør du os det lættere : Saa skalt du tale til dem : Min mindste Finger skal være tyckere end min Faders Lender. | 10 And the young men that were grown up with him spake unto him, saying, Thus shalt thou speak unto this people that spake unto thee, saying, Thy father made our yoke heavy, but make thou it lighter unto us; thus shalt thou say unto them, My little finger shall be thicker than my father's loins. |
| 11 Har derfor min fader lagt et tungt åg på eder, vil jeg gøre åget tungere; har min fader tugtet eder med svøber, vil jeg tugte eder med skorpioner!« | 11 Nu vel / min Fader lagde et Svart Aag paa eder / Men jeg vil legge til ofver ederes Aag / Min Fader straffede eder med Svøber / men jeg vil straffe eder med Scorpioner. | 11 And now whereas my father did lade you with a heavy yoke, I will add to your yoke: my father hath chastised you with whips, but I will chastise you with scorpions. |
| 12 Da alt folket tredjedagen kom til Rehabeam, som kongen havde sagt, | 12 Saa kom Jeroboam / oc alt Folcket / til Rhoboam / paa den tredje Dag / som Kongen hafde talet / oc sagt / Kommer igien til mig paa den tredje Dag. | 12 So Jeroboam and all the people came to Rehoboam the third day, as the king had appointed, saying, Come to me again the third day. |
| 13 gav han dem et hårdt svar, og uden at tage hensyn til de gamles råd | 13 Oc Kongen svarede Folcket hart / oc forlod de Ældstes Raad / som de hafde raad hannem. | 13 And the king answered the people roughly, and forsook the old men's counsel that they gave him; |
| 14 sagde han efter de unges råd til dem: »Har min fader lagt et tungt åg på eder, vil jeg gøre åget tungere; har min fader tugtet eder med svøber, vil jeg tugte eder med skorpioner!« | 14 Oc talede til dem / efter de unges Raad / oc sagde : Min Fader giorde eders Aag svaart / Men jeg vil legge til / ofver eders Aag / Min Fader straffede eder med Svøber / men jeg vil straffe eder med Scorpioner. | 14 And spake to them after the counsel of the young men, saying, My father made your yoke heavy, and I will add to your yoke: my father also chastised you with whips, but I will chastise you with scorpions. |
| 15 Kongen hørte ikke på folket, thi Herren føjede det således for at opfylde det ord, Herren havde talet ved Ahija fra Silo til Jeroboam, Nebats søn. | 15 Oc saa hørde Kongen icke Folcket / Thi den Handel var af HErren / ad hand vilde stadfæste sit Ord / som HErren hafde talt ved Ahia den Siloniter / til Jeroboam Nebats søn. | 15 Wherefore the king hearkened not unto the people; for the cause was from the LORD, that he might perform his saying, which the LORD spake by Ahijah the Shilonite unto Jeroboam the son of Nebat. |
| 16 Men da hele Israel mærkede, at kongen ikke hørte på dem, gavfolket kongen det svar: »Hvad del har vi i David? Vi har ingen lod i Isajs søn! Til dine telte, Israel! Sørg nu, David, for dit eget hus!« Derpå vendte Israel tilbage til sine telte. | 16 Der all Jsrael saa / ad Kongen vilde icke høre dem / da gaf Folcket Kongen et Svar / oc sagde : Hvad deel hafve vi da hos David / ja vi hafve ingen Arf hos Jsai søn? Jsrael (drag) til dine bolige / saa forsiun nu dit Huus / O David : Saa gick Jsrael til sine Bolige : | 16 So when all Israel saw that the king hearkened not unto them, the people answered the king, saying, What portion have we in David? neither have we inheritance in the son of Jesse: to your tents, O Israel: now see to thine own house, David. So Israel departed unto their tents. |
| 17 Men over de israeliter, der boede i Judas byer, blev Rehabeam konge. | 17 Dog boede der Jsraels Børn i Juda Stæder / ofver dem regærede Rhoboam. | 17 But as for the children of Israel which dwelt in the cities of Judah, Rehoboam reigned over them. |
| 18 Nu sendte kong Rehabeam adoniram, der havde opsyn med hoveriarbejdet, ud til dem, men hele Israel stenede ham til døde. Da steg kong Rebabeam i største hast op på sin stridsvogn og flygtede til Jerusalem. | 18 Da sendte Konge Rhoboam Adoram sin Rentemestere ud / oc all Jsrael stenede hannem med Steen / ad hand døde. Men Kong Rhoboam stjgede hasteligen i en Vogn / ad flyy til Jerusalem. | 18 Then king Rehoboam sent Adoram, who was over the tribute; and all Israel stoned him with stones, that he died. Therefore king Rehoboam made speed to get him up to his chariot, to flee to Jerusalem. |
| 19 Således brød Israel med Davids hus, og det er stillingen den dag i dag. | 19 Saa falt Jsrael fra Davids Huus / indtil denne dag. | 19 So Israel rebelled against the house of David unto this day. |
| 20 Men da hele Israel hørte, at Jeroboam var kommet tilbage, lod de ham hente til forsamlingen og hyldede ham som konge over hele Israel. Der var ingen, som holdt fast ved Davids hus undtagen Judas stamme. | 20 Oc det skeede / der all Jsrael hørde nu ad Jeroboam var igenkommen / da sendte de hen / oc kaldede hannem til Meenigheden / oc giorde hannem til Kongen ofver all Jsrael : Der fulde ingen Davids Huus / uden Juda Stamme Alleene. | 20 And it came to pass, when all Israel heard that Jeroboam was come again, that they sent and called him unto the congregation, and made him king over all Israel: there was none that followed the house of David, but the tribe of Judah only. |
| 21 Da Rehabeam var kommet til Jerusalem, samlede han hele Judas hus og Benjamins stamme, 180 000 udsøgte folk, øvede krigere, til at føre krig med Israels hus og vinde riget tilbage til Rehabeam, Salomos søn. | 21 Der nu Rhoboam kom til Jerusalem / forsamlede hand all Juda huus / oc BenJamin Stamme / hundrede oc firesindstive tusinde udvalde Strjdsmænd / ad strjde imod Jsraels huus /ad føre Kongeriget igien til Rhoboam / Salomons Søn. | 21 And when Rehoboam was come to Jerusalem, he assembled all the house of Judah, with the tribe of Benjamin, an hundred and fourscore thousand chosen men, which were warriors, to fight against the house of Israel, to bring the kingdom again to Rehoboam the son of Solomon. |
| 22 Men da kom Guds ord til den Guds mand Sjemaja således: | 22 Men Guds Ord kom til Semaia Guds Mand / oc sagde : | 22 But the word of God came unto Shemaiah the man of God, saying, |
| 23 »Sig til Judas konge Rehabeam, Salomos søn, og til hele Judas og Benjamins hus og det øvrige folk: | 23 Tal til Rhoboam Salomons søn / Juda Konge / oc til all Juda huus oc BenJamin / oc til det andet Folck / oc sjg : | 23 Speak unto Rehoboam, the son of Solomon, king of Judah, and unto all the house of Judah and Benjamin, and to the remnant of the people, saying, |
| 24 så siger Herren: I må ikke drage op og kæmpe med eders brødre israeliterne; vend hjem hver til sit, thi hvad her er sket, har jeg tilskikket!« Da adlød de Herrens ord og vendte tilbage. | 24 Saa sagde HErren : J skulle icke drage op / oc ey strjde imod eders Brødre / Jsraels Børn / hver mand gaa hiem igien / Thi denne Handel er skeet af mig : Oc de lydde HErrens Ord / oc de vandte om / ad gaae hen / lige som HErren sagde. | 24 Thus saith the LORD, Ye shall not go up, nor fight against your brethren the children of Israel: return every man to his house; for this thing is from me. They hearkened therefore to the word of the LORD, and returned to depart, according to the word of the LORD. |
| 25 Jeroboam befæstede Sikem i Efraims bjerge og tog bolig der; senere drog han derfra og befæstede penuel. | 25 Oc Jeroboam bygde Sichem paa Ephraims Bierg / oc boode derudi / oc drog der fra / oc bygde Pnuel. | 25 Then Jeroboam built Shechem in mount Ephraim, and dwelt therein; and went out from thence, and built Penuel. |
| 26 Men Jeroboam tænkte ved sig selv: »Som det nu går, vil riget atter tilfalde Davids hus; | 26 Oc Jeroboam tænckte i sit Hierte : Kongeriget falder nu igien til Davids huus / | 26 And Jeroboam said in his heart, Now shall the kingdom return to the house of David: |
| 27 når folket her drager op for at ofre i Herrens hus i Jerusalem, vil dets hu atter vende sig til dets herre, kong Rehabeam af Juda; så slår de mig ihjel og vender tilbage til kong Rehabeam af Juda!« | 27 Om dette Folck skal gaa op ad giøre Offer i HErrens huus i Jerusalem / da skal Folckenes Hierte vende sig igien til deres HErre / til Rhoboam / Juda Konge / oc de skulle slaae mig ihiel / oc falde til Rhoboam Juda Konge igien. | 27 If this people go up to do sacrifice in the house of the LORD at Jerusalem, then shall the heart of this people turn again unto their lord, even unto Rehoboam king of Judah, and they shall kill me, and go again to Rehoboam king of Judah. |
| 28 Og da kongen havde overvejet sagen, lod han lave to guldkalve og sagde til folket »Det er for meget for eder med de rejser til Jerusalem! Se, Israel, her er dine guder, som førte dig ud af Ægypten!« | 28 Derfor holt Kongen et Raad / oc giorde to GuldKalfve / oc sagde til dem : Det er eder svart ad gaae op til Jerusalem / See / der ere dine Guder Jsrael / som opførde dig af Ægypti land. | 28 Whereupon the king took counsel, and made two calves of gold, and said unto them, It is too much for you to go up to Jerusalem: behold thy gods, O Israel, which brought thee up out of the land of Egypt. |
| 29 Den ene lod han opstille i Betel, den anden i Dan. | 29 Oc hand sætte den eene i Bethel / oc den anden sætte hand i Dan. | 29 And he set the one in Bethel, and the other put he in Dan. |
| 30 Det blev Israel til synd. Og folket ledsagede i optog den ene til Dan. | 30 Oc denne Gierning blef til Synd / Thi Folcket gick hen for den eene / indtil Dan. | 30 And this thing became a sin: for the people went to worship before the one, even unto Dan. |
| 31 Tillige indrettede han offerhuse på højene og indsatte til præster alle slags folk, der ikke hørte til leviterne. | 31 Hand giorde oc et huus paa det høyre oc hand giorde Præster af de ringeste ibland Folcket / som icke vare af Levi Børn. | 31 And he made an house of high places, and made priests of the lowest of the people, which were not of the sons of Levi. |
| 32 Og Jeroboam lod fejre en fest på den femtende dag i den ottende måned i lighed med den fest, man havde i Juda; og han steg op på alteret, han havde ladet lave i Betel, for at ofre til de tyrekalve han havde ladet lave; og han lod de præster, han havde indsat på højene, gøre tjeneste i Betel. | 32 Oc Jeroboam giorde en Høytid i den ottende Maaned / paa den femtende Dag i Maaneden / lige som Høytjden i Juda / oc offrede paa Alteret / saa giorde hand i BethEl / ad mand offrede til Kalfvene / som hand hafde giort : oc hand skickede Præster paa de Høye i BethEl / som hand hafde giort. | 32 And Jeroboam ordained a feast in the eighth month, on the fifteenth day of the month, like unto the feast that is in Judah, and he offered upon the altar. So did he in Bethel, sacrificing unto the calves that he had made: and he placed in Bethel the priests of the high places which he had made. |
| 33 Han steg op på alteret, han havde ladet lave i Betel, på den femtende dag i den ottende måned, den måned, han egenmægtig hade udtænkt, og lod israeliteme fejre en fest; han steg op på alteret for at tænde offerild. | 33 Oc hand offrede paa Alteret (som hand hafde giort i BethEl) den femtende Dag i den ottende Maaned / i Maaneden som hand hafde optænckt af sit Hierte / oc hand skjckede Jsraels børn Høytjder / oc offrede paa Alteret /ad mand skulde giøre Røgelse. | 33 So he offered upon the altar which he had made in Bethel the fifteenth day of the eighth month, even in the month which he had devised of his own heart; and ordained a feast unto the children of Israel: and he offered upon the altar, and burnt incense. |