Første Kongebog 13 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Og se, på Herrens bud kom en Guds mand fra Juda til Betel, netop som Jeroboam stod på alteret for at tænde offerild. | 1 XIII. Capitel. OC see / der kom en Guds Mand af Juda / ved HErrens Ord til BethEl : oc Jeroboam stood hos Alteret / ad giøre Røgelse. | 1 And, behold, there came a man of God out of Judah by the word of the LORD unto Bethel: and Jeroboam stood by the altar to burn incense. |
| 2 Og han råbte med Herrens ord imod alteret: »Alter, alter! Så siger Herren: Der skal fødes Davids hus en søn ved navn Josias, og på dig skal han ofre højenes præster, som tænder offerild på dig, og han skal brænde menneskeknogler på dig!« | 2 Oc hand raabte imod Alteret / ved HErrens Ord / oc sagde : Altere / Altere / saa sagde HErren / See / Davids huus skal fødis en Søn / hvis Nafn (skal være) Josia / hand skal offre paa dit Høyelsens Præster / som giøre Røgelse paa dig / oc mand skal opbrænde Menneiskenes Been paa dig. | 2 And he cried against the altar in the word of the LORD, and said, O altar, altar, thus saith the LORD; Behold, a child shall be born unto the house of David, Josiah by name; and upon thee shall he offer the priests of the high places that burn incense upon thee, and men's bones shall be burnt upon thee. |
| 3 Og samtidig kundgjorde han et tegn, idet han sagde: »Dette er tegnet på, at Herren har talet: se, alteret skal revne, så asken derpå vælter ud!« | 3 Oc hand gaf samme Dag et underligt Tagn / oc sagde : Dette er det udnerlige Tegen / som HErren hafver talit : See / Alteret skal rense / oc Aftenen skal adsprees / som der er paa. | 3 And he gave a sign the same day, saying, This is the sign which the LORD hath spoken; Behold, the altar shall be rent, and the ashes that are upon it shall be poured out. |
| 4 Da nu kongen hørte de ord, den Guds mand råbte mod alteret i Betel, rakte Jeroboam sin hånd ud fra alteret og sagde: »Grib ham!« Men hånden, han rakte ud imod ham, visnede, og han kunne ikke tage den til sig igen; | 4 Oc det skeede / der Kongen hørde den Guds Mands Ord / som raabte imod Alteret i BethEl / ad racte Jeroboam sin Haand ud fra Alteret / oc sagde : Griber hannem / oc hans Haand visnede / som h and udracte mod hannem / ad hand skunde icke drage den til sig igien. | 4 And it came to pass, when king Jeroboam heard the saying of the man of God, which had cried against the altar in Bethel, that he put forth his hand from the altar, saying, Lay hold on him. And his hand, which he put forth against him, dried up, so that he could not pull it in again to him. |
| 5 og alteret revnede, så asken væltede ud fra alteret - det tegn, den Guds mand havde kundgjort med Herrens ord. | 5 Oc Alteret refnede / oc Asken blef bortspridt fra Alteret / efter det underlige Tegn / som den Guds Mand hafde gifvit / ved HErrens Ord. | 5 The altar also was rent, and the ashes poured out from the altar, according to the sign which the man of God had given by the word of the LORD. |
| 6 Da tog kongen til orde og sagde til den Guds mand: »Bed dog Herren din Gud om nåde og gå i forbøn for mig, at jeg kan tage hånden til mig igen!« Og den Guds mand bad Herren om nåde, og kongen kunne tage hånden til sig igen, og den var som før. | 6 Da svarede Kongen / oc sagdet il den Guds Mand : Kiere / bed til HErrens din Guds Ansict / oc bed for mig /ad min haand kand komme til mig igien : Da bad den Guds Mand til HErrens Ansict / oc Kongens Haand kom til hannem igien / oc blef som den var før. | 6 And the king answered and said unto the man of God, Entreat now the face of the LORD thy God, and pray for me, that my hand may be restored me again. And the man of God besought the LORD, and the king's hand was restored him again, and became as it was before. |
| 7 Derpå sagde kongen til den Guds mand: »Følg med mig hjem og vederkvæg dig, så vil jeg give dig en gave!« | 7 Oc Kongen talde med den Guds Mand / Kom hiem med mig / oc vederqvege dig / jeg vil gifve dig en Gafve. | 7 And the king said unto the man of God, Come home with me, and refresh thyself, and I will give thee a reward. |
| 8 Men den Guds mand svarede kongen: »Om du så giver mig halvdelen af dit hus, vil jeg ikke følge med dig, og jeg vil hverken spise eller drikke på dette sted; | 8 Men den Guds Mand sagde til Kognen : Vilde du end gifve mig halfdeelen af dit huus / da kommer jeg dog icke med dig / oc vilde icke æde Brød / eller dricke Vand / paa denne sted. | 8 And the man of God said unto the king, If thou wilt give me half thine house, I will not go in with thee, neither will I eat bread nor drink water in this place: |
| 9 thi det bud har jeg fået med Herrens ord: Du må hverken spise eller drikke, og du må ikke vende hjem ad den vej, du kom!« | 9 Thi det er mig sau budet // ved HErrens Ord / oc sagt: Du skalt icke æde Brød / eller dricke Vand / oc ey heller komme igien / ad den Vey / som du hafver gaait. | 9 For so was it charged me by the word of the LORD, saying, Eat no bread, nor drink water, nor turn again by the same way that thou camest. |
| 10 Derpå drog han bort ad en anden vej og vendte ikke hjem ad den vej, han var kommet til Betel. | 10 Oc hand gick bort ad en anden Vey // oc kom icke igien af den Vey / som hand var kommen til BethEl. | 10 So he went another way, and returned not by the way that he came to Bethel. |
| 11 Nu boede der i Betel en gammel profet; hans sønner kom og fortalte ham om alt, hvad den Guds mand den dag havde gjort i Betel, og om de ord, han havde talt til kongen. Men da de havde fortalt deres fader det, | 11 Oc der boode en gammel Prophete i BethEl / oc hans Søn kom / oc fortalde hannem all den Gierning / som den Guds Mand giorde den Dag i BethEl / de Ord som hand talde til Kongen / oc de fortalde deres Fader dennem. | 11 Now there dwelt an old prophet in Bethel; and his sons came and told him all the works that the man of God had done that day in Bethel: the words which he had spoken unto the king, them they told also to their father. |
| 12 spurgte han dem: »Hvilken vej gik han?« Og hans sønner viste ham, hvilken vej den Guds mand, der var kommet fra Juda, var gået. | 12 Oc deres Fader talde til dem: Hvad Vey gick han ad? Saa besaae hans Sønner Veyen / som den Guds Mand gick bort paa / som var kommen fra Juda. | 12 And their father said unto them, What way went he? For his sons had seen what way the man of God went, which came from Judah. |
| 13 Da sagde han til sine sønner: »Læg sadelen på mit æsel!« Og da de havde sadlet æselet, satte han sig op, | 13 Da sagde hand til sine Sønner : Sadler mig Asenen / oc de sadlede den / oc hand reed der paa : | 13 And he said unto his sons, Saddle me the ass. So they saddled him the ass: and he rode thereon, |
| 14 red efter den Guds mand og traf ham siddende under egetræet. Han spurgte ham da: »Er du den Guds mand, der kom fra Juda?« Han svarede: »Ja!« | 14 Oc drog efter samme Guds Mand / oc fant hannem siddendis under en Eeg / oc sagde til hannem : Est du den Guds Mand / som kom fra Juda? Oc hand sagde : Jeg (er den.) | 14 And went after the man of God, and found him sitting under an oak: and he said unto him, Art thou the man of God that camest from Judah? And he said, I am. |
| 15 Så sagde han til ham: »Kom med mig hjem og få noget at spise!« | 15 Da sagde hand til hannem : Kom hiem med mig / oc æd Brød. | 15 Then he said unto him, Come home with me, and eat bread. |
| 16 Men han svarede: »Jeg kan ikke vende om og følge med dig, og jeg kan hverken spise eller drikke sammen med dig på dette sted, | 16 Oc hand sagde : Jeg kand icke vende tilbage med dig / oc komme med dig / Jeg vil icke heller æde Brød / eller dricke Vand med dig / i denne sted. | 16 And he said, I may not return with thee, nor go in with thee: neither will I eat bread nor drink water with thee in this place: |
| 17 thi der er sagt mig med Herrens ord: du må hverken spise eller drikke der, og du må ikke vende tilbage ad den vej, du kom!« | 17 Thi der er talt med mig / ved HErrens Ord / Du skalt hvercken æde Brød eller dricke Vand der / Du skalt icke gaa tilbage igien ad den Vey som du gickst paa. | 17 For it was said to me by the word of the LORD, Thou shalt eat no bread nor drink water there, nor turn again to go by the way that thou camest. |
| 18 Da sagde han til ham: »Også jeg er profet som du, og en engel har med Herrens ord sagt til mig: tag ham med dig hjem, for at han kan få noget at spise og drikke!« Men han løj for ham. | 18 Oc hand sagde til hannem : Jeg er oc en Prophete som du / oc en Engel talde med mig / ved HErrens Ord / oc sagde : Før hannem sagde igien med dig til dit huus / ad hand æder Brød oc dricker Vand : (Men) hand løy for hannem. | 18 He said unto him, I am a prophet also as thou art; and an angel spake unto me by the word of the LORD, saying, Bring him back with thee into thine house, that he may eat bread and drink water. But he lied unto him. |
| 19 Så vendte han tilbage med ham og spiste og drak i hans hus. | 19 Oc hand vende tilbage igien med hannem / oc hand ood Brød i hans huus / oc drack Vand. | 19 So he went back with him, and did eat bread in his house, and drank water. |
| 20 Men medens de sad til bords, kom Herrens ord til profeten, der havde fået ham tilbage, | 20 Oc det skeede / der de sadde til Bords / Da skeede HErrens Ord til Propheten / som førde hannem tilbage igien. | 20 And it came to pass, as they sat at the table, that the word of the LORD came unto the prophet that brought him back: |
| 21 og han råbte til den Guds mand, der var kommet fra Juda: »Så siger Herren: Fordi du har været genstridig mod Herrens ord og ikke holdt det bud, Herren din Gud pålagde dig, | 21 Oc hand raabte til den Guds Mand / som var kommen fra Juda / oc sagde : Saa sagde HErren: Fordi /ad du hafver værit HErrens Mund ulydig / oc holt icke det Bud / som HErren din Gud bød dig : | 21 And he cried unto the man of God that came from Judah, saying, Thus saith the LORD, Forasmuch as thou hast disobeyed the mouth of the LORD, and hast not kept the commandment which the LORD thy God commanded thee, |
| 22 men vendte tilbage og spiste og drak på det sted, hvor han sagde, du ikke måtte spise og drikke, derfor skal dit lig ikke komme i dine fædres grav!« | 22 Men vende tilbage igien / oc oodst Brød / oc drackst Vand / paa den sted / som jeg sagde dig af / Du skalt hvercken æde Brød eller dricke Vand : Da skal dit Legome icke komme i dine Fædres Graf. | 22 But camest back, and hast eaten bread and drunk water in the place, of the which the LORD did say to thee, Eat no bread, and drink no water; thy carcase shall not come unto the sepulchre of thy fathers. |
| 23 Efter at han havde spist og drukket, sadlede han æselet til ham, og han gav sig på hjemvejen. | 23 Oc det skeede / der hand hafde ædit Brød / oc druckit / da sadlede mand Prophetens Asen / som hannem hafde ført tilbage igien. | 23 And it came to pass, after he had eaten bread, and after he had drunk, that he saddled for him the ass, to wit, for the prophet whom he had brought back. |
| 24 Men en løve kom imod ham på vejen og dræbte ham. Og hans lig lå henslængt på vejen, og æselet stod ved siden af; også løven stod ved siden af liget. | 24 Saa drog hand bort / oc en Løve fant hannem paa Veyen / oc drøbte hannem / oc det skeede / ad hans Legome laa kask paa Veyen / oc Aftenen Stood has hannem / oc Løve stood hos Legomet. | 24 And when he was gone, a lion met him by the way, and slew him: and his carcase was cast in the way, and the ass stood by it, the lion also stood by the carcase. |
| 25 Og se, nogle mænd kom der forbi og så liget ligge henslængt på vejen, og løven stå ved siden af, og de kom og fortalte det i byen, hvor den gamle profet boede; | 25 Oc See / Folcket som gick der fræm / saa oc Legomet bortkast paa veyen / oc Løven staa hos Legomet / oc de komme oc sagde (det) i Staden / som den gamle Prophete boode udi. | 25 And, behold, men passed by, and saw the carcase cast in the way, and the lion standing by the carcase: and they came and told it in the city where the old prophet dwelt. |
| 26 og da profeten, der havde fået ham til at vende om, hørte det, sagde han: »Det er den Guds mand, som var genstridig mod Herrens ord; derfor har Herren givet ham i løvens vold, og den har sønderrevet ham og dræbt ham efter det ord, Herren talede til ham!« | 26 Der Propheten det hørde / som førde hannem tilbage af Veyen / da sagde hand : Det er den Guds Mand / som var i HErrens Mund ulydig / derfor gaf HErren Løven hannem / oc den sønderbrød hannem / oc dræbte hannem / efter HErrens Ord / som hand talde til hannem. | 26 And when the prophet that brought him back from the way heard thereof, he said, It is the man of God, who was disobedient unto the word of the LORD: therefore the LORD hath delivered him unto the lion, which hath torn him, and slain him, according to the word of the LORD, which he spake unto him. |
| 27 Derpå sagde han til sine sønner: »Læg sadelen på mit æsel!« Og da de havde gjort det, | 27 Oc hand talde til sine Sønner / oc sagde : Sadler mig Asen. Oc de sadlede (den.) | 27 And he spake to his sons, saying, Saddle me the ass. And they saddled him. |
| 28 red han hen og fandt hans lig liggende henslængt på vejen og æselet og løven stående ved siden af, uden at løven havde ædt liget eller sønderrevet æselet. | 28 Oc hand drog bort / oc fant hans Legome bortkast paa Veyen / oc Asenen oc Løven staa hos Legomet : Løven hafde icke ædit af Legomet / oc icke heller sønderrefvit Asen. | 28 And he went and found his carcase cast in the way, and the ass and the lion standing by the carcase: the lion had not eaten the carcase, nor torn the ass. |
| 29 Da løftede profeten den Guds mands lig op, lagde ham på æselet og førte ham tilbage til byen for at holde dødeklage og jorde ham; | 29 Tog Propheten den Guds Mands Legome op / oc lagde det paa Asenen / oc førde det tilbage / saa kom den gamle Prophete i Staden / ad mand skulde begræde oc begrafve hannem. | 29 And the prophet took up the carcase of the man of God, and laid it upon the ass, and brought it back: and the old prophet came to the city, to mourn and to bury him. |
| 30 og da han havde lagt liget i sin egen grav, holdt de dødeklage over ham og sagde: »Ak ve min broder!« | 30 Oc hand lagde hans Legome i sin Graf / oc de græde ofver hannem / Hey min Broder. | 30 And he laid his carcase in his own grave; and they mourned over him, saying, Alas, my brother! |
| 31 Og efter at have jordet ham sagde han til sine sønner: »Når jeg dør, skal I lægge mig i samme grav, som den Guds mand ligger i; ved siden af hans ben skal I lægge mig, for at mine ben kan blive skånet sammen med hans; | 31 Oc det skeede / der hand hafde begrafvit hannem / da sagde hand til sine Sønner / sigendis: Naar jeg døør / saa begrafver mig oc i den Graf / som den Guds Mand er begrafven udi / legger mine Been hos hans Been. | 31 And it came to pass, after he had buried him, that he spake to his sons, saying, When I am dead, then bury me in the sepulchre wherein the man of God is buried; lay my bones beside his bones: |
| 32 thi det ord skal gå i opfyldelse, som han med Herrens ord råbte mod alteret i Betel og alle offerhusene på højene i Samarias byer!« | 32 Thi det skal vist skee / som h and raabte / ved HErrens Ord / mod Alteret som er i BethEl / oc med alle Huuse / paa de Høye som ere i Samariæ Stæder. | 32 For the saying which he cried by the word of the LORD against the altar in Bethel, and against all the houses of the high places which are in the cities of Samaria, shall surely come to pass. |
| 33 Heller ikke efter denne begivenhed opgav Jeroboam sin onde færd, men gjorde på ny alle slags folk til præster på højene, idet han indsatte enhver, der havde lyst, til præst på højene. | 33 Efter dette var skeet / vende Jeroboam sig icke fra sine Onde Veye / men hand vende om igien / oc giorde sig Høyelsens Præster / af de Ringeste af Folcket / som hand hafde lyst til / hans Haand fyllede hand / oc hand blef Præst paa de Høye. | 33 After this thing Jeroboam returned not from his evil way, but made again of the lowest of the people priests of the high places: whosoever would, he consecrated him, and he became one of the priests of the high places. |
| 34 Og det blev Jeroboams hus til synd og førte til, at det blev tilintetgjort og udryddet af jorden. | 34 Oc det blef Jeroboams huus til synd / oc ad hand skulde fordærfvis oc ødelæggis af Jorderige. | 34 And this thing became sin unto the house of Jeroboam, even to cut it off, and to destroy it from off the face of the earth. |