Første Kongebog 17 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Tisjbiten Elias fra Tisjbe i Gilead sagde til Akab: »Så sandt Herren, Israels Gud, lever, han, for hvis åsyn jeg står, i de kommende år skal der ikke falde dug eller regn uden på mit udtrykkelige bud!« | 1 XVII. Capitel. OC Elias den Thesbiter / een af dem som boode i Gilead / sagde til Achab / Saa sandelig som HErren Jsraels Gud lefter / for hvilcken jeg staar /Da skal der hvercken komme Dug eller Regn i disse Aar / uden jeg siger det. | 1 And Elijah the Tishbite, who was of the inhabitants of Gilead, said unto Ahab, As the LORD God of Israel liveth, before whom I stand, there shall not be dew nor rain these years, but according to my word. |
| 2 Derpå kom Herrens ord til ham således: | 2 Oc HErrens Ord kom til hannem / oc sagde : | 2 And the word of the LORD came unto him, saying, |
| 3 »Gå bort herfra og begiv dig østerpå og hold dig skjult ved bækken krit østen for Jordan; | 3 Gack bort her fra / oc vend dig mod Østen / oc skiul dig hos den BeckCrith / som løber mod Jordanen. | 3 Get thee hence, and turn thee eastward, and hide thyself by the brook Cherith, that is before Jordan. |
| 4 du skal drikke af bækken, og ravnene har jeg pålagt at sørge for føde til dig der.« | 4 Oc det skal skee / ad du skalt dricke af Bæcken : oc jeg hafver budit Rafnene / ad føde dig der. | 4 And it shall be, that thou shalt drink of the brook; and I have commanded the ravens to feed thee there. |
| 5 Da gik han og gjorde efter Herrens ord, han gik hen og tog bolig ved bækken krit østen for Jordan; | 5 Oc hand gick bort / oc giorde efter HErrens ord / oc gick hen / oc sætte sig hos den Bæck Crith / som flyder mod Jordanen. | 5 So he went and did according unto the word of the LORD: for he went and dwelt by the brook Cherith, that is before Jordan. |
| 6 og ravnene bragte ham brød om morgenen og kød om aftenen, og han drak af bækken. | 6 Oc Rafnene førde hannem Brød oc Kiød / om Morgen / oc Brød oc Kiød om Aftenen / oc hand drack af Bæcken. | 6 And the ravens brought him bread and flesh in the morning, and bread and flesh in the evening; and he drank of the brook. |
| 7 Men nogen tid efter tørrede bækken ud, eftersom der ingen regn faldt i landet. | 7 Oc det hende sig nogle Dage der efter / ad Bæcken blef oc tør / thi der var icke regn i Landet. | 7 And it came to pass after a while, that the brook dried up, because there had been no rain in the land. |
| 8 Da kom Herrens ord til ham således: | 8 Da skeede HErrens Ord til hannem / oc sagde : | 8 And the word of the LORD came unto him, saying, |
| 9 »Begiv dig til Zarepta, som hører til Zidon, og tag bolig der; se, jeg har pålagt en enke der at sørge for føde til dig.« | 9 Stat op / gac til Zerepta / som ligger hos Zidon / oc blif der / Thi jeg hafver budit der en Enckeqvinde / ad føde dig. | 9 Arise, get thee to Zarephath, which belongeth to Zidon, and dwell there: behold, I have commanded a widow woman there to sustain thee. |
| 10 Så begav han sig til Zarepta, og da han kom til byens port, fik han øje på en enke, som var ved at sanke brænde, og råbte til hende: »Hent mig lidt vand i et kar, for at jeg kan drikke!« | 10 Oc hand stood op / oc gick til Zarepta : Oc hand kom til Stadsporten / oc see / der var en Enckeqvinde / som sanckede Træ / oc hand kaldede ad hend e/ oc sagde : Kiere / hent mig lit Vand i et Kar / ad jeg kand dricke. | 10 So he arose and went to Zarephath. And when he came to the gate of the city, behold, the widow woman was there gathering of sticks: and he called to her, and said, Fetch me, I pray thee, a little water in a vessel, that I may drink. |
| 11 Og da hun gik bort for at hente det, råbte han efter hende: »Tag også et stykke brød med til mig!« | 11 Da gick hun hen ad hente / oc hand kaldede ad hende / oc sagde : Kiere / tag mig et stycke Brød med dig. | 11 And as she was going to fetch it, he called to her, and said, Bring me, I pray thee, a morsel of bread in thine hand. |
| 12 Men hun svarede: »Så sandt Herren din Gud lever, jeg ejer ikke brød, men kun en håndfuld mel i krukken og lidt olie i dunken; jeg var nettop ved at sanke et par stykker brænde for at gå hjem og tillave det til mig og min søn; og når vi har spist det, må vi dø!« | 12 Men hun sagde : Saa sandelig som HErren din Gud lefver / jeg hafver icke et Askebaget Brød / uden en Haandfuld Meel i en Krucke / oc lidet Olie i et Kruus / oc see / jeg sancker to Træer / oc gaar hen ind / oc vil rede det til mig oc min søn / ad vi æde det / oc døe. | 12 And she said, As the LORD thy God liveth, I have not a cake, but an handful of meal in a barrel, and a little oil in a cruse: and, behold, I am gathering two sticks, that I may go in and dress it for me and my son, that we may eat it, and die. |
| 13 Da sagde Elias til hende: »Frygt ikke! Gå hjem og gør, som du siger; men lav først et lille brød deraf til mig og bring mig det; siden kan du lave noget til dig selv og din søn! | 13 Oc Elias sagde til hende : Fryct dig icke / gack hen giør det / som du sagde / Bag mig dog først en liden Kage der af / oc bær mig hjd / siden skalt du giøre dig oc din søn noget. | 13 And Elijah said unto her, Fear not; go and do as thou hast said: but make me thereof a little cake first, and bring it unto me, and after make for thee and for thy son. |
| 14 Thi så siger Herren, Israels Gud: Melkrukken skal ikke blive tom, og olien i dunken skal ikke slippe op, før den dag Herren sender regn over jorden!« | 14 Thi saa siger HErren Jsraels Gud / Meelet i Krucken skal icke fortæris / oc Oliekruset skal icke fattis / indtil den Dag / ad HErren skal gifve Regn paa Jorderige. | 14 For thus saith the LORD God of Israel, The barrel of meal shall not waste, neither shall the cruse of oil fail, until the day that the LORD sendeth rain upon the earth. |
| 15 Da gik hun og gjorde, som Elias sagde; og både hun og han og hendes søn havde noget at spise en tid lang. | 15 Oc hun gick bort / oc giorde som Elias sagde / oc hun ood / oc hand oc hendis Huus i (mange) dage. | 15 And she went and did according to the saying of Elijah: and she, and he, and her house, did eat many days. |
| 16 Melkrukken blev ikke tom, og olien i dunken slap ikke op, efter det ord Herren havde talet ved Elias. | 16 Meelet i Kricken blef icke fortærit / oc Oliekruset fattedis intet / efter HErrens Ord / som hand talde ved Eliam. | 16 And the barrel of meal wasted not, neither did the cruse of oil fail, according to the word of the LORD, which he spake by Elijah. |
| 17 Men nogen tid efter blev kvindens, husets ejerindes, søn syg, og hans sygdom tog heftigt til, så der til sidst ikke mere var liv i ham. | 17 Oc det skeede der efter / ad samme Qvindis / Vertindens Søn / blef siug / oc hans Siugdom var så saare svaar / ad der var ingen Aande meere i hannem. | 17 And it came to pass after these things, that the son of the woman, the mistress of the house, fell sick; and his sickness was so sore, that there was no breath left in him. |
| 18 Da sagde hun til Elias: »Hvad har jeg med dig at gøre, du Guds mand! Er du kommet for at bringe min synd i erindring og volde min søns død?« | 18 Oc hun sagde til Eliam : Hvad hafver jeg ad giøre med dig du Guds Mand? Du est kommen hjd ind til mig / ad mine Misgierninger skulle komme ihu / oc ad lade slaa min Søn ihiel. | 18 And she said unto Elijah, What have I to do with thee, O thou man of God? art thou come unto me to call my sin to remembrance, and to slay my son? |
| 19 Men han svarede hende: »Lad mig få din søn!« Og han tog ham fra hendes skød og bar ham op i stuen på taget, hvor han boede, og lagde ham på sin seng. | 19 Oc hand sagde til hende : Faa mig hjd din Søn : Oc hand tog hannem af hendis Skiød / oc førde hannem op i Salen / der som hand var / oc lagde hannem paa sin Seng : | 19 And he said unto her, Give me thy son. And he took him out of her bosom, and carried him up into a loft, where he abode, and laid him upon his own bed. |
| 20 Så råbte han til Herren: »Herre min Gud, vil du virkelig handle så ilde mod den enke; i hvis hus jeg er gæst, at du lader hendes søn dø?« | 20 Oc raabte til HErren / oc sagde : HErre min Gud / hafver du saa plagit denne Encke / som jeg giester hos / ad du ihielslaar hendis Søn? | 20 And he cried unto the LORD, and said, O LORD my God, hast thou also brought evil upon the widow with whom I sojourn, by slaying her son? |
| 21 Derpå strakfe han sig tre gange hen over drengen og råbte til Herren: »Herre min Gud, lad dog drengens sjæl vende tilbage!« | 21 Saa udracte hand sig ofver Barnet tre gange / oc raabte til HErren / oc sagde : HErre min Gud / lad dette Barns Siel nu komme i hannem igien. | 21 And he stretched himself upon the child three times, and cried unto the LORD, and said, O LORD my God, I pray thee, let this child's soul come into him again. |
| 22 Og Herren hørte Eliass røst; drengens sjæl vendte tilbage, så han blev levende. | 22 Oc HErren hørde Eliæ Røst / oc Barnets Siel kom i hannem igien / oc blef lefvendes. | 22 And the LORD heard the voice of Elijah; and the soul of the child came into him again, and he revived. |
| 23 Så tog Elias drengen og bragte ham fra stuen på taget ned i huset og gav hans moder ham, idet han sagde: »Se, din søn lever!« | 23 Oc Elias tog Barnet / oc baar det ned til Salen i Huuset / od fick hans Moder det / Oc Elias sagde : Se der / din Søn lefver. | 23 And Elijah took the child, and brought him down out of the chamber into the house, and delivered him unto his mother: and Elijah said, See, thy son liveth. |
| 24 da sagde kvinden til Elias: »Nu ved jeg vist, at du er en Guds mand, og at Herrens ord i din mund er sandhed.« | 24 Oc Qvinden sagde til Eliam : Nu kiender jeg det / ad du est en Guds Mand / oc HErrens Ord / i din Mund / er Sandhed. | 24 And the woman said to Elijah, Now by this I know that thou art a man of God, and that the word of the LORD in thy mouth is truth. |