Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Første Kongebog 18

1931

1647

King James Version

1 Lang tid efter, i det tredie år, kom Herrens ord således: »Gå hen og træd frem for Akab, så vil jeg sende regn over jorden!« 1 XVIII. Capitel. OC det skeede en lang tjd der efter / ad HErrens Ord skeede til Eliam i det tredje Aar / oc sagde : Gack bort betee dig for Achab / Thi jeg vil gifve Regn paa Jorderige. 1 And it came to pass after many days, that the word of the LORD came to Elijah in the third year, saying, Go, show thyself unto Ahab; and I will send rain upon the earth.
2 da gav Elias sig på vej for at træde frem for Akab. Da hungersnøden blev trykkende i Samaria, 2 Oc Elias gick hen / ad lade sig see for Achab : oc der var en svaar Hunger i Samaria. 2 And Elijah went to show himself unto Ahab. And there was a sore famine in Samaria.
3 kaldte Akab paladsøversten Obadja til sig. Obadja var en mand, der alvorligt frygtede Herren, 3 Oc Achab hafde kalded ad Abdias sin Hofmester : oc Abdias fryctede HErren meget : 3 And Ahab called Obadiah, which was the governor of his house. (Now Obadiah feared the LORD greatly:
4 og dengang Jesabel lod Herrens profeter udrydde, tog han og skjulte hundrede profeter, halvtredsindstyve i een hule og halvtredsindstyve i en anden, og sørgede for brød og vand til dem. 4 Thi det skeede / der Jesabel lagde HErrens Propheter øde / Da tog Abdias hundrede Propheter / oc skiulte dem halftrediesinds tive i hver Huule / oc besørgede dem med Brød oc Vand. 4 For it was so, when Jezebel cut off the prophets of the LORD, that Obadiah took an hundred prophets, and hid them by fifty in a cave, and fed them with bread and water. )
5 Akab sagde nu til Obadja: »Kom, lad os drage rundt i landet til alle vandkilder og bække, om vi mulig kan finde så meget græs, at vi kan holde liv i hestene og muldyrene og slippe for at dræbe noget af dyrene!« 5 Oc Achab hafde sagt til Abdias : Reys igiennem landet til alle flydende Kilder / oc til alle Bæcke / om vi kunde finde Høø / ad holde Hestene oc Mulerne med / ad Qveget skal icke alt sammen døø. 5 And Ahab said unto Obadiah, Go into the land, unto all fountains of water, and unto all brooks: peradventure we may find grass to save the horses and mules alive, that we lose not all the beasts.
6 Så delte de landet, som de skulle gennemvandre, mellem sig, således at Akab og Obadja drog hver sin vej . 6 Oc de deelte dem i Landet / ad de droge der igiennem : Achab drog aleene paa een Vey / oc Abdias alleene den anden Vey hen.6 So they divided the land between them to pass throughout it: Ahab went one way by himself, and Obadiah went another way by himself.
7 Medens nu Obadja var undervejs, se, da trådte Elias ham i møde; Obadja genkendte ham og faldt på sit ansigt og sagde: »Er det dig, min herre Elias?« 7 Som Abdias var nu paa Veyen /see/ da møtte Elias hannem / oc hand kiende hannem / oc hand falt paa sit Ansict oc sagde : Est du icke denne min HErre Elias? 7 And as Obadiah was in the way, behold, Elijah met him: and he knew him, and fell on his face, and said, Art thou that my lord Elijah?
8 Han svarede: »Ja, det er mig! Gå hen og sig til din herre, at Elias er her!« 8 Hand sagde til hannem : Ja / gack borge / sjg til dit Herre : See / Elias (er) her. 8 And he answered him, I am: go, tell thy lord, Behold, Elijah is here.
9 Men han sagde: »Hvormed har jeg dog syndet, siden du vil give din træl i Akabs hånd, for at han kan slå mig ihjel? 9 Men hand sagde : Hvad hafver jeg syndit / ad du vilt gifve din Tienere i Achabs Hænder / ad hand skal slaa mig ihiel? 9 And he said, What have I sinned, that thou wouldest deliver thy servant into the hand of Ahab, to slay me?
10 Så sandt Herren din Gud lever, der er ikke et folk eller rige, min herre ikke har sendt bud til for at lede efter dig; og blev der sagt, at du ikke var der, tog han riget og folket i ed på, at de ikke havde fundet dig. 10 Saa sandelig som HErren din Gud lefver / der er intet Folck eller Kongerige / til hvilcket min Herre jo hafver sendt Bud / ad lede efter dig / oc de sagde : Hand er icke her / oc hand tog en Eed af det Kongerige oc Folck / ad mand hafde icke fundit dig. 10 As the LORD thy God liveth, there is no nation or kingdom, whither my lord hath not sent to seek thee: and when they said, He is not there; he took an oath of the kingdom and nation, that they found thee not.
11 Og nu siger du, at jeg skal gå hen og sige til min herre, at Elias er her! 11 Oc du siger nu : Gack hen / sjg din Herre : See / Elias er her. 11 And now thou sayest, Go, tell thy lord, Behold, Elijah is here.
12 Hvis nu Herrens Ånd, når jeg har forladt dig, fører dig bort til et sted, jeg ikke kender, og jeg kommer og melder det til Akab, og han ikke finder dig, lader han mig dræbe. Og din træl har dog frygtet Herren fra ungdommen af! 12 Oc det maatte skee / naar som jeg ginge nu bort fra dig / ad HErrens Aand tog dig bort / jeg veed icke hvort hen / oc jeg kom da / oc gaf Achab det tilkiende / oc hand fandt dig icke / da slog hand mig ihiel : men din Tienere frycter HErren af sin Barndom. 12 And it shall come to pass, as soon as I am gone from thee, that the spirit of the LORD shall carry thee whither I know not; and so when I come and tell Ahab, and he cannot find thee, he shall slay me: but I thy servant fear the LORD from my youth.
13 Er det ikke kommet min herre for øre, hvad jeg gjorde, da Jesabel lod Herrens profeter dræbe, hvorledes jeg skjulte hundrede af Herrens profeter, halvtredsindstyve i een hule og halvtredsindstyve i en anden, og sørgede for brød og vand til dem? 13 Er det icke gifvit min HErre tilkiende / vad jeg giorde / der Jesabel slog HErrens Propheter ihiel? Ad jeg da skiulte hundrede Mænd af HErrens Propheter / her hafltrediesindstive / oc der halftrediesinds tive Mænd / i huulerne / oc besørgede dem med Brød oc Vand? 13 Was it not told my lord what I did when Jezebel slew the prophets of the LORD, how I hid an hundred men of the LORD's prophets by fifty in a cave, and fed them with bread and water?
14 Og nu siger du, at jeg skal gå hen og sige til din herre, at Elias er her- han lader mig dræbe!« 14 Oc du siger nu : Gack hen / sjg din HErren : See / Elias (er her/) ad hand skal slaa mig ihiel? 14 And now thou sayest, Go, tell thy lord, Behold, Elijah is here: and he shall slay me.
15 Da sagde Elias: »Så sandt Hærskarers Herre lever, han, for hvis åsyn jeg står, i dag vil jeg træde frem for ham.« 15 Oc Elias sagde : Saa sandelig som HErren Zebaoth lefver / for hvilcken jeg staar / jeg vil lade mig see i dag for hannem. 15 And Elijah said, As the LORD of hosts liveth, before whom I stand, I will surely show myself unto him to day.
16 Obadja gik da Akab i møde og meldte ham det, og Akab gik Elias i møde. 16 Da gick Abdias hen mod Achab oc gaf hannem det tilkiende / oc achab gick hen mod Eliaa. 16 So Obadiah went to meet Ahab, and told him: and Ahab went to meet Elijah.
17 Da Akab fik øje på Elias, sagde han til ham: »Er det dig, du, som bringer ulykke over Israel!« 17 Oc det skeede / der Achab saa Eliam / da sagd Achab til hannem : Mon du icke være den som forstyrer Jsrael ? 17 And it came to pass, when Ahab saw Elijah, that Ahab said unto him, Art thou he that troubleth Israel?
18 Men han svarede: »Det er ikke mig, der har bragt ulykke over Israel, men dig og din faders hus, fordi I har forladt Herren og holder eder til ba'alerne! 18 Da sagde hand : JEg forstyrer icke Jsrael / Men du / oc din Faders Huus / der med / ad j forlode HErrens Bud / oc vandrede efter Baalim. 18 And he answered, I have not troubled Israel; but thou, and thy father's house, in that ye have forsaken the commandments of the LORD, and thou hast followed Baalim.
19 Men send nu bud og kald hele Israel sammen til mig på Karmels bjerg og tillige de 450 ba'alsprofeter og de 400 Asjeraprofeter, som spiser ved Jesabels bord!« 19 Oc nu vel / saa send nu hen / forsaml all Jsrael til mig / til Carmels Bierg / oc de fire hundrede oc halftrediesindstive Baals Propheter / oc de fire hudnrede Lundens Propheter / som æde af Jesabels Bord. 19 Now therefore send, and gather to me all Israel unto mount Carmel, and the prophets of Baal four hundred and fifty, and the prophets of the groves four hundred, which eat at Jezebel's table.
20 Da sendte Akab bud rundt til alle israeliterne og samlede profeterne på Karmels bjerg. 20 Saa sendte Achab hen iblant alle Jsraels Børn / oc forsamelde Propheternes paa Carmels Bierg. 20 So Ahab sent unto all the children of Israel, and gathered the prophets together unto mount Carmel.
21 Elias trådte så frem for alt folket og sagde: »Hvor længe vil I blive ved at halte til begge sider? Er Herren Gud, så hold eder til ham, og er ba'al Gud, så hold eder til ham!« Men folket svarede ham ikke et ord. 21 Da traade Elias fræm til alt Folcket / oc sagde : Hvor længe halte j paa baade sider? Er HErren Gud / da vandrer efter hannem / Men er Baal det / saa vandrer efter hannem: Men Folcket svarede hannem intet. 21 And Elijah came unto all the people, and said, How long halt ye between two opinions? if the LORD be God, follow him: but if Baal, then follow him. And the people answered him not a word.
22 Da sagde Elias til folket: »Jeg er den eneste af Herrens profeter, der er tilbage, og ba'als profeter er 450 Mand; 22 Da sagde Elias til Folcket : Jeg er alleene ofverblefven en HErrens Prophete / men Baals Propheter ere fire hundrede oc halftrediesinds tive Mænd. 22 Then said Elijah unto the people, I, even I only, remain a prophet of the LORD; but Baal's prophets are four hundred and fifty men.
23 lad os nu få to unge tyre; så skal de vælge den ene tyr og hugge den i stykker og lægge den på brændet, men ild må de ikke lægge til; den anden vil jeg lave til og lægge på brændet, men uden at tænde ild. 23 Saa lader dem gifve os to Øxne / oc lader dem udvæle een Oxe / oc hugge den i stycker / oc legge den paa Veden / oc legge ingen Jld der til / Saa vil jeg tage den anden Oxe / oc legge den paa Veden / oc icke heller legge Jld der til.23 Let them therefore give us two bullocks; and let them choose one bullock for themselves, and cut it in pieces, and lay it on wood, and put no fire under: and I will dress the other bullock, and lay it on wood, and put no fire under:
24 Så skal I påkalde eders Guds navn, og jeg vil påkalde Herrens navn; den Gud, der svarer med ild, han er Gud!« Alt folket sagde: »Det forslag er godt!« 24 Saa kalde j da paa eders Gudsers nafn / oc jeg vil kalde paa HErrens Nafn / Oc det skal skee / hvilcken Gud som svarer ved Jlden / hand skal være Gud : Oc det gandske Folck svarede oc sagde : Det er got. 24 And call ye on the name of your gods, and I will call on the name of the LORD: and the God that answereth by fire, let him be God. And all the people answered and said, It is well spoken.
25 Derpå sagde Elias til ba'als profefer: »Vælg eder den ene tyr og lav den til først, thi I er de mange, og påkald så eders Guds navn, men I må ikke tænde ild!« 25 Oc Elias sagde til Baals Propheter : Udvælder j en Oxe / oc giører det først / Thi ad j ere mange / oc kalder paa eders Gudsers nafn / oc legger ingen Jld der til. 25 And Elijah said unto the prophets of Baal, Choose you one bullock for yourselves, and dress it first; for ye are many; and call on the name of your gods, but put no fire under.
26 Så tog de tyren og lavede den til og påkaldte .ba'als navn fra morgen til middag, idet de råbte: »Hør os, ba'al!« Men ikke en lyd hørtes, der var ingen, som svarede; og de dansede haltende omkring det alter, de havde opført. 26 Oc de toge en Oxe / som hand fick dem / oc ridde den til / oc kaldede paa Baals nafn / fra Morgenen oc indtil Middagen / oc sagde : Baal børnhør os : Men der var hvercken Røst / oc ey nogen som svarede. Oc de sprunge mod Alteret / som mand hafde giort . 26 And they took the bullock which was given them, and they dressed it, and called on the name of Baal from morning even until noon, saying, O Baal, hear us. But there was no voice, nor any that answered. And they leaped upon the altar which was made.
27 Men da det var blevet middag, hånede Elias dem og sagde: »I må råbe højt, thi han er jo en Gud! Han er vel faldet i tanker eller gået afsides eller rejst bort, eller han er faldet i søvn og må først vågne!« 27 Oc det skeede om middagen / da spottede Elias dem / oc sagde : Raaber høyt / thi hand er en Gud / hand sidder i Tancker / eller hafver ad skaffe / eller hand er vandrit / eller / kand vel skee / hand sofver / ad hand kand opvæckis. 27 And it came to pass at noon, that Elijah mocked them, and said, Cry aloud: for he is a god; either he is talking, or he is pursuing, or he is in a journey, or peradventure he sleepeth, and must be awaked.
28 da råbte de højt, og som de havde for skik, sårede de deres legemer med sværd og spyd, til blodet flød ned ad dem. 28 Oc de raabte høyt / oc refve dem efter deres seed / med knifve oc Syle / indtil de finge Blood ud / ofver sig. 28 And they cried aloud, and cut themselves after their manner with knives and lancets, till the blood gushed out upon them.
29 Og da det var over middag, begyndte de at rase, og det varede lige til hen imod afgrødeofferets tid, men ikke en lyd hørtes, ingen svarede, og ingen agtede derpå. 29 Oc det skeede / der Middagen var for ofver / ad de oropheterede indtil mand skulde offre Madoffer / oc der var ingen røst / oc ey nogen som svarede / eller nogen som gaf act paa. 29 And it came to pass, when midday was past, and they prophesied until the time of the offering of the evening sacrifice, that there was neither voice, nor any to answer, nor any that regarded.
30 Da sagde Elias til alt folket: »Kom hen til mig!« Og da alt folket var kommet hen til ham, satte han Herrens nedbrudte alter i stand. 30 Da sagde Elias til alt Folcket : Kommer hjd til mig / oc alt Folcket traadde til hannem / oc hand bøtteHErrens Altere / som var nedbrut. 30 And Elijah said unto all the people, Come near unto me. And all the people came near unto him. And he repaired the altar of the LORD that was broken down.
31 Elias tog tolv sten, svarende til tallet på Jakobs sønners stammer, han, til hvem Herrens ord lød: »Israel skal ditnavn!« 31 Oc Elias tog tolf Steene / efter Jacobs Børns Stammers tall / (til hvilcken HErrens Ord talde / oc sagde : Dit Nafn skal være Jsrael/) 31 And Elijah took twelve stones, according to the number of the tribes of the sons of Jacob, unto whom the word of the LORD came, saying, Israel shall be thy name:
32 Og af disse sten byggede han et alter i Herrens navn og gravede rundt om alteret en rende på omtrent to sea land. 32 Oc hand bygde af de Steene et Altere i HErrens Nafn /32 And with the stones he built an altar in the name of the LORD: and he made a trench about the altar, as great as would contain two measures of seed.
33 Derpå lagde han brændet tilrette, huggede tyren i stykker og lagde den på brændet. 33 oc hand giorde en Vandgraf / saa rum som to Kornmaader / omkring Alteret.33 And he put the wood in order, and cut the bullock in pieces, and laid him on the wood, and said, Fill four barrels with water, and pour it on the burnt sacrifice, and on the wood.
34 Så sagde han: »Fyld fire krukker med vand og hæld det ud over brændofferet og brændet!« Og da de havde gjort det, sagde han: »Een gang til!« Og da de havde gjort det anden gang, sagde han: »Een gang til!« Og de gjorde det endnu en gang. 34 Oc hand sagde : Fylder fire Krucker med Vand / oc øser paa Brændofferet oc paa Veden : Oc hand sagde . Giører det anden gang / Oc de giorde det anden gang : Oc hand sagde : Giører det tredje gang / oc de giorde det tredje gang.34 And he said, Do it the second time. And they did it the second time. And he said, Do it the third time. And they did it the third time.
35 Det drev af vand rundt om alteret, også renden fik han fyldt med vand. 35 Oc Vandet løb omkring Alteret / oc mand opfyldte ocsaa Grafven med Vand. 35 And the water ran round about the altar; and he filled the trench also with water.
36 Men ved afgrødeofferets tid trådte profeten Elias frem og sagde: »Herre, Abrahams, Isaks og Israels Gud! Lad det kendes i dag, at dut er Gud i Israel og jeg din tjener, og at jeg har gjort alt dette på dit ord! 36 Oc det skeede / der det var tjd ad offre Madoffer / Da traadde Elias Propheten fræm /oc sagde : HErre / Abrahams / Jsaacs oc Jsraels Gud / lad det kiendis i Dag / ad du est Gud i Jsrael / oc jeg din Tienere /oc ad jeg hafver alt dette giort efter dit Ord. 36 And it came to pass at the time of the offering of the evening sacrifice, that Elijah the prophet came near, and said, LORD God of Abraham, Isaac, and of Israel, let it be known this day that thou art God in Israel, and that I am thy servant, and that I have done all these things at thy word.
37 Hør mig, herre, hør mig, for at dette folk må kende, at du herre er Gud, og at du atter drager deres hjerte til dig« 37 Bønhør mig HErre / bønhør mig / ad dette Folck maa vide / ad du HErre est Gud / oc ad du hafver omvendt deres Hierter tilbage. 37 Hear me, O LORD, hear me, that this people may know that thou art the LORD God, and that thou hast turned their heart back again.
38 Da for Herrens ild ned og fortærede brændofferet og brændet og stenene og jorden; endog vandet i renden slikkede den bort. 38 Da falt HErrens Jld ned / oc fortærede Brændoffeet / oc Veden / oc Steenene / oc Jorden / oc slickede Vandet af Grafven. 38 Then the fire of the LORD fell, and consumed the burnt sacrifice, and the wood, and the stones, and the dust, and licked up the water that was in the trench.
39 Da alt folket så det, faldt de på deres ansigt og råbte: »Herren er Gud, Herren er Gud!« 39 Oc alt Folcket saa det / oc fulde ned paa deres Ansict / oc sagde : HErren hand er Gud / HErren hand er Gud. 39 And when all the people saw it, they fell on their faces: and they said, The LORD, he is the God; the LORD, he is the God.
40 Men Elias sagde til dem: »Grib ba'als profeter, lad ingen af dem slippe bort!« Og de greb dem, og Elias førte dem ned til Kisjonbækken og dræbte dem der. 40 Da sagde Elias til dem : Griber Baals Propheter / ad ingen undkommer af dem / Oc de grebe dem : Oc Elias førde dem ned til Kison Beck / oc slactede dem der. 40 And Elijah said unto them, Take the prophets of Baal; let not one of them escape. And they took them: and Elijah brought them down to the brook Kishon, and slew them there.
41 Derpå sagde Elias til Akab: »Gå op og spis og drik, thi der høres susen af regn.« 41 Oc Elias sagde til Achab : Reys hen op / æd oc drick / Thi det ruser lige som det vilde meget regne. 41 And Elijah said unto Ahab, Get thee up, eat and drink; for there is a sound of abundance of rain.
42 da gik Akab op for at spise og drikke; men Elias gik op på Karmels top og bøjede sig til jorden med ansigtet mellem knæene. 42 Oc Elias gick øfverst op paa Carmel / oc bøyede sig til Jorden / oc sætte sit Hofvet imedlem sine Knæ : 42 So Ahab went up to eat and to drink. And Elijah went up to the top of Carmel; and he cast himself down upon the earth, and put his face between his knees,
43 Så sagde han til sin tjener: »Gå op og se ud over havet!« Og han gik op og så ud, men sagde: »Der er intet!« Syv gange sagde han til ham: »Gå derop igen!« Og syv gange vendte tjeneren tilbage. 43 Oc hand sagde til sin Dreng : Gack nu op / see hen mo Hafvet. Oc hand gick hen op / oc saa til / oc sagde : Der er intet . Oc hand sagde : Gack bort igien siu gange. 43 And said to his servant, Go up now, look toward the sea. And he went up, and looked, and said, There is nothing. And he said, Go again seven times.
44 Men syvende gang sagde han: »Nu stiger der en lille sky op af havet, så stor som en mands hånd!« Da sagde Elias: »Gå hen og sig til Akab: spænd for og kør hjem, at du ikke skal blive opholdt af regnen!« 44 Oc det skeede den sivende gang / ad hand sagde : See / der gaar en liden Sky op af Hafvet / lige som en Mands Haand / oc hand sagde : Gack op / sjg til Achab : Spend for / oc far ned / ad Regnen skal icke falde paa dig . 44 And it came to pass at the seventh time, that he said, Behold, there ariseth a little cloud out of the sea, like a man's hand. And he said, Go up, say unto Ahab, Prepare thy chariot, and get thee down, that the rain stop thee not.
45 et øjeblik efter var himmelen sort af stormskyer, og der faldt en voldsom regn. Akab steg til vogns og kørte til Jizre'el; 45 Oc det skeede / (i det mand saa) hjd oc djd / da blef Himmelen soort af Skyerne oc Væjr / oc der kom en stoor Regn / Men Achab foor / oc drog til Jesreel. 45 And it came to pass in the mean while, that the heaven was black with clouds and wind, and there was a great rain. And Ahab rode, and went to Jezreel.
46 men Herrens hånd kom over Elias, så han omgjordede sine lænder og løb foran Akab lige til Jizre'el. 46 Oc HErrens Haand kom ofver Eliam / oc hand opbant sig om sine Lender / oc løb hen for Achab / indtil som mand kommer til Jsraeel. 46 And the hand of the LORD was on Elijah; and he girded up his loins, and ran before Ahab to the entrance of Jezreel.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel