Første Kongebog 19 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Akab fortalte nu Jesabel alt, hvad Elias havde gjort, og hvorledes han havde ihjelslået alle profeterne med sværd, | 1 XIX. Capitel. OC Achab gaf Jesabel alt det tilkiende / som Elias hafde giort / oc alle dem hand hafde ihielslagit / som vare alle Propheterne / med Sverdet. | 1 And Ahab told Jezebel all that Elijah had done, and withal how he had slain all the prophets with the sword. |
| 2 og Jesabel sendte et sendebud til Elias og lod sige: »Guderne ramme mig både med det ene og det andet, om jeg ikke i morgen ved denne tid handler med dit liv, som der er handlet med deres!« | 2 Da sendte Jesabel et Bud til Eliam / oc lod hannem sige : Guderne giøre mig det oc det der til / om jeg icke giør i Morgen paa denne Tjd / din Siel / lige som een af disses Siele. | 2 Then Jezebel sent a messenger unto Elijah, saying, So let the gods do to me, and more also, if I make not thy life as the life of one of them by to morrow about this time. |
| 3 Da blev han bange, stod op og drog bort for at redde sit liv. Han kom da til Be'ersjeba i Juda. Der lod han sin tjener blive | 3 Der hand det saa / giore hand sig rede / oc gick hen hvort hand vilde / oc kom til Berseba som er i Juda / oc lod sin Dreng blifve der. | 3 And when he saw that, he arose, and went for his life, and came to Beersheba, which belongeth to Judah, and left his servant there. |
| 4 og vandrede selv en dagsrejse ud i ørkenen og satte sig under en gyvelbusk og ønskede sig døden, idet han sagde: »Nu er det nok, herre; tag mit liv, thi jeg er ikke bedre end mine fædre!« | 4 Oc hand gick bort i Ørcken en Dags ferd / oc kom hen ind / oc sætte sig under et Enebær Træ / oc bad / ad hans Siel maatte døø / oc sagde : Det er nok / saa tag nu min Sjel HErre / Thi jeg er icke bedre end mine Forfædre. | 4 But he himself went a day's journey into the wilderness, and came and sat down under a juniper tree: and he requested for himself that he might die; and said, It is enough; now, O LORD, take away my life; for I am not better than my fathers. |
| 5 Så lagde han sig til at sove under en gyvelbusk. Og se, en engel rørte ved ham og sagde: »Stå op og spis!« | 5 Saa lagde hand sig ned oc sof under et Enebær Træ : Oc see / der var en Engel som rørde ved hannem / oc sagd til hannem : Stat op / æd. | 5 And as he lay and slept under a juniper tree, behold, then an angel touched him, and said unto him, Arise and eat. |
| 6 Og da han så sig om, se, da lå der, hvor hans hoved havde hvilet, et ristet brød, og der stod en krukke vand; og han spiste og drak og lagde sig igen. | 6 Oc hand saa sig om / oc see / der var en steegt Kage hos hans Hofvedgier / oc en Skaale med Vand : Saa ood oc drack hand / oc vende sig oc lagde sig. | 6 And he looked, and, behold, there was a cake baken on the coals, and a cruse of water at his head. And he did eat and drink, and laid him down again. |
| 7 Men Herrens engel kom atter og rørte ved ham og sagde: »Stå op og spis, ellers bliver vejen dig for lang!« | 7 Oc HErrens Engel kom anden gang i igen / oc rørde ved hannem / oc sagde : Stat op / æd / Thi du hafver en større Vey end du troor. | 7 And the angel of the LORD came again the second time, and touched him, and said, Arise and eat; because the journey is too great for thee. |
| 8 da stod han op og spiste og drak; og styrket af dette måltid vandrede han i fyrretyve dage og fyrretyve nætter lige til Guds bjerg Horeb. | 8 Oc hand stood op / oc ood oc drack / oc gick ved den Madis Kraft fyrretive Dage / oc fyrretive Nætter / indtil Guds Bierg Horeb. | 8 And he arose, and did eat and drink, and went in the strength of that meat forty days and forty nights unto Horeb the mount of God. |
| 9 Der gik han ind i en hule og overnattede. Da lød Herrens ord til ham: »Hvad er du her efter, Elias?« | 9 Oc hand gick der ind i Huulen / oc blef der om Natten / Oc see / HErrens Ord kom til hannem / oc sagde til hannem : Hvad giør du her Elia? | 9 And he came thither unto a cave, and lodged there; and, behold, the word of the LORD came to him, and he said unto him, What doest thou here, Elijah? |
| 10 Han svarede: »Jeg har været fuld af nidkærhed for Herren, hærskarers Gud, fordi israeliterne har forladt din pagt; dine altre har de nedbrudt, og dine profeter har de ihjelslået med sværd! Jeg alene er tilbage, og nu står de mig efter livet!« | 10 Oc hand sagde : Jeg hafver jo værit njdkier for HErren Zebaoths Gud / thi ad Jersels Børn hafve forladt din Pact / de hafve nedbrut dine Altere / oc slaget dine Porpheter ihiel med Sverd oc jeg er alleene ofverblefven / oc de staae efter min Siel / ad borttage den. | 10 And he said, I have been very jealous for the LORD God of hosts: for the children of Israel have forsaken thy covenant, thrown down thine altars, and slain thy prophets with the sword; and I, even I only, am left; and they seek my life, to take it away. |
| 11 Da sagde han: »Gå ud og stil dig på bjerget for Herrens åsyn!« Og se, Herren gik forbi, og et stort og stærkt vejr, der sønderrev bjerge og sprængte klipper, gik foran Herren, men Herren var ikke i vejret. Efter vejret kom der et jordskælv, men Herren var ikke i jordskælvet. | 11 Oc hand sagde : Gack hjd ud / oc traad for HErren paa Bierget / Oc see / Heren gick fræm / oc et stoort sterckt Væjr / som sønderref Biergene / oc sønderbrød Klipperne for HErren / HErren var icke i Væjret : Oc der kom et stoort Jordskæl efter Værjet / HErren var icke i Jordskællet. | 11 And he said, Go forth, and stand upon the mount before the LORD. And, behold, the LORD passed by, and a great and strong wind rent the mountains, and brake in pieces the rocks before the LORD; but the LORD was not in the wind: and after the wind an earthquake; but the LORD was not in the earthquake: |
| 12 Efter jordskælvet kom der ild, men Herren var ikke i ilden. Men efter ilden kom der en stille, sagte susen, | 12 Oc efter det Jordskæl kom en Jld / HErren var icke i Jlden : Oc efter Jlden kom der en stille sacte liud . | 12 And after the earthquake a fire; but the LORD was not in the fire: and after the fire a still small voice. |
| 13 og da Elias hørte den, hyllede han sit hoved i sin kappe og gik ud og stillede sig ved indgangen til hulen; og se, en røst lød til ham: »Hvad er du her efter Elias?« | 13 Oc det skeede / der Elias det hørde / da skiulte hand sit Ansict med sin Kaabe / oc gick ud / oc stood i Døren paa Huulen / Oc see / da kom der en Røst til hannem / oc sagde : hvad hafver du her ad giøre Elia? | 13 And it was so, when Elijah heard it that he wrapped his face in his mantle, and went out, and stood in the entering in of the cave. And, behold, there came a voice unto him, and said, What doest thou here, Elijah? |
| 14 Han svarede: »Jeg har været fuld af nidkærhed for Herren, hærskarers Gud, fordi israeliterne har forladt din pagt; dine altre har de nedbrudt, og dine profeter har de ihjelslået med sværd! Jeg alene er tilbage, og nu står de mig efter livet!« | 14 Oc hand sagde : Jeg hafver jo værit njdkier for HErren Zebaoths Gud / thi Jsraels Børn hafve forladet din Pact / de hafve nedbrut dine Altere / oc ihielslaget dine Propheter med Sverd / oc jeg er alleene ofverblefven / oc de staae efter min Siel / ad borttage den. | 14 And he said, I have been very jealous for the LORD God of hosts: because the children of Israel have forsaken thy covenant, thrown down thine altars, and slain thy prophets with the sword; and I, even I only, am left; and they seek my life, to take it away. |
| 15 Da sagde Herren til ham: »Vend tilbage ad den vej, du kom, og gå til ørkenen ved Damaskus; gå så hen og salv hazael til konge over Aram, | 15 Oc HErren sagde til hannem : Gack / vend tilbage til din Vey igiennem Ørcken til Damascum / oc gac hen ind oc salve Hasael til Konge ofver Syrien / | 15 And the LORD said unto him, Go, return on thy way to the wilderness of Damascus: and when thou comest, anoint Hazael to be king over Syria: |
| 16 salv Jehu, Nimsjis søn, til konge over Israel og salv Elisa, Sjafats søn, fra Abel Mehola til profet i dit sted! | 16 Oc salve Jehu Rimst Søn til Konge ofver Jsrael / oc salve Elisæum Saphaz søn af AbelMehola til en Prophete i din sted. | 16 And Jehu the son of Nimshi shalt thou anoint to be king over Israel: and Elisha the son of Shaphat of Abelmeholah shalt thou anoint to be prophet in thy room. |
| 17 Den, der undslipper hazaels sværd, skal Jehu dræbe, og den, der undslipper Jehus sværd, skal Elisa dræbe. | 17 Oc det skal skee /ad hvem som undkommer fra Hasaels Sverd / den skal Jehu ihielslaa : Oc hvo som undkommer for Jehu Sverd / den skal Elisæus ihielslaa. | 17 And it shall come to pass, that him that escapeth the sword of Hazael shall Jehu slay: and him that escapeth from the sword of Jehu shall Elisha slay. |
| 18 Jeg vil lade syv tusinde blive tilbage i Israel, hvert knæ, der ikke har bøjet sig for ba'al, og hver mund, der ikke har kysset ham.« | 18 Oc jeg vil lade ofverblifve siu tusinde i Jsrael / alle Knæer som icke hafve bøyet sig for Baal / oc alle Munde / som icke hafve kysset hannem. | 18 Yet I have left me seven thousand in Israel, all the knees which have not bowed unto Baal, and every mouth which hath not kissed him. |
| 19 Så gik han derfra; og han traf Elisa, sjafats søn, i færd med at pløje; tolv spand okser havde han foran sig, og selv var han ved det tolvte. Da nu Elias gik forbi ham, kastede han sin kappe over ham. | 19 Saa gick hand der fra / od fant Elisæum Saphaz søn / hvilcken pløyede / der vare tolf par (Øxne) for hannem / oc hand var med det tolfte : oc Elias gick ofver til hannem / oc kaste sin Kaabe paa hannem. | 19 So he departed thence, and found Elisha the son of Shaphat, who was plowing with twelve yoke of oxen before him, and he with the twelfth: and Elijah passed by him, and cast his mantle upon him. |
| 20 Så forlod han okserne og løb efter Elias og sagde: »Lad mig først kysse min fader og min moder, så vil jeg følge dig!« Han svarede: »Gå kun tilbage, thi hvad er det ikke, jeg har gjort ved dig!« | 20 Oc hand forlod Øxene / oc løb efter Eliam / oc sagde : Kiere / lad mig kysse min Fader oc min Moder / saa vil jeg efterfølge dig : Oc hand sagde til hannem : Gack hen / kom igien / Thi hvad hafver jeg giort dig? | 20 And he left the oxen, and ran after Elijah, and said, Let me, I pray thee, kiss my father and my mother, and then I will follow thee. And he said unto him, Go back again: for what have I done to thee? |
| 21 da forlod han ham og vendte tilbage; så tog han og slagtede oksespandet, kogte okserne ved stavtøjet og gav folkene dem at spise; derpå brød han op og fulgte Elias og gik ham til hånde. | 21 Saa løb hand bort fra hannem igien oc tog eet par Øxne / oc slactede det / oc søød Kiødet / med Træerne som vare paa Øxnene / oc gaf Folcket / oc de oode : Oc hand stood op / oc gick efter Eliam / oc tiente hannem. | 21 And he returned back from him, and took a yoke of oxen, and slew them, and boiled their flesh with the instruments of the oxen, and gave unto the people, and they did eat. Then he arose, and went after Elijah, and ministered unto him. |