Første Kongebog 2 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Da det nu lakkede ad enden med Davids liv, gav han sin søn Salomo disse befalinger: | 1 II. Capitel. OC der Davids tjd stundede nu til / ad hand skulde dø / da bød hand sin Søn Salomon / oc sagde : | 1 Now the days of David drew nigh that he should die; and he charged Solomon his son, saying, |
| 2 »Jeg går nu al kødets gang; så vær nu frimodig og vis dig som en mand! | 2 Jeg gaar paa all Jordens Vey / saa vær trøstig /oc vær Mandelig: | 2 I go the way of all the earth: be thou strong therefore, and show thyself a man; |
| 3 Og hold Herren din Guds forskrifter, så du vandrer på hans veje og, holder hans anordninger, bud, bestemmelser og vidnesbyrd, således som skrevet står i Mose lov, for at du må have lykken med dig i alt, hvad du gør, og i alt, hvad du tager dig for, | 3 Oc tag vare paa det som HErren din Gud vil hafve taget vare paa / ad vandre i hans Veye / ad holde hans Skick oc hans Bud / oc hans Ræt oc hans Vidnisbyrd / ligesom skrefvet staar i Moose Lov / Ad du kand være forstandig / i alt det du giør / oc alt det du vender dig til. | 3 And keep the charge of the LORD thy God, to walk in his ways, to keep his statutes, and his commandments, and his judgments, and his testimonies, as it is written in the law of Moses, that thou mayest prosper in all that thou doest, and whithersoever thou turnest thyself: |
| 4 for at Herren kan opfylde den forjættelse, han gav mig, da han sagde: hvis dine sønner vogter på deres vej, så de vandrer i trofasthed for mit åsyn af hele deres hjerte og hele deres sjæl, skal der aldrig fattes dig en efterfølger på Israels trone! | 4 Paa det ad HErren skal stadfæste sit Ord / som hand talde ofver mig /oc sagde : Er det saa / ad dine Børn bevare deres Veye / ad vandre troligen for mig / i deres gandske Hierte / oc i deres gandske Siel / sigendis : Da skal dig icke faatis en Mand paa Jsraels Stool. | 4 That the LORD may continue his word which he spake concerning me, saying, If thy children take heed to their way, to walk before me in truth with all their heart and with all their soul, there shall not fail thee (said he) a man on the throne of Israel. |
| 5 Du ved jo også, hvad Joab, Zerujas søn, har voldet mig, hvorledes han handlede mod Israels to hærførere, Abner, Ners søn, og Amasa, Jeters søn, hvorledes han slog dem ihjel og således i fredstid hævnede blod, der var udgydt i krig, og besudlede bæltet om min lænd og skoene på mine fødder med uskyldigt blod; | 5 Oc du veedst vel ocsaa / hvad Joab ZeruJa Søn giorde mig / hvad hand giorde de to Strjdshøfvezmænd i Jsrael / Abner Ners søn / oc Amasa Jethers søn / som hand slog ihiel /oc udstyrte Strjdsblood der det var fred / oc kom Strjds blood pa sit Belte som var om hans Lender / oc paa hans Skoe / som vare paa hans Fødder. | 5 Moreover thou knowest also what Joab the son of Zeruiah did to me, and what he did to the two captains of the hosts of Israel, unto Abner the son of Ner, and unto Amasa the son of Jether, whom he slew, and shed the blood of war in peace, and put the blood of war upon his girdle that was about his loins, and in his shoes that were on his feet. |
| 6 gør derfor, som din klogskab tilsiger dig, og lad ikke hans grå hår stige ned i dødsriget med fred. | 6 Giør efter djn Vjshed / ad du icke lader hans graae Haar fare til Grafven med Fred. | 6 Do therefore according to thy wisdom, and let not his hoar head go down to the grave in peace. |
| 7 Men mod Gileaditen barZillajs sønner skal du vise godhed, og de skal have plads mellem dem, der spiser ved dit bord, thi på den måde kom de mig i møde, da jeg måtte flygte for din broder absalom. | 7 Men du skalt giøre Miskundhe med Barsillai den Gileaditers Sønner /oc de skulle være iblant dem som æde ofver dit Bord : Thi de hulde sig saa til mig / der jeg flydde for Absalom din Broder. | 7 But show kindness unto the sons of Barzillai the Gileadite, and let them be of those that eat at thy table: for so they came to me when I fled because of Absalom thy brother. |
| 8 Og se, så har du hos dig benjaminiten Simeon, Geras søn, fra Bahurim, ham, som udslyngede en grufuld forbandelse imod mig, dengang jeg drog til Mahanajim. Da han senere kom mig i møde ved Jordan, tilsvor jeg ham ved Herren: Jeg vil ikke slå dig ihjel med sværd! | 8 Oc see / du hafver hos dig Simi Gera søn / Jemini søns af Bahurum / som bandede mig meget skændeligen / paa den Dag der jeg gick til Mahanaim : dog hand kom ned mod mig hos Jordanen / oc jeg foor hannem ved HErren /oc sagde : Jeg vil icke slaa dig ihiel med Sverd. | 8 And, behold, thou hast with thee Shimei the son of Gera, a Benjamite of Bahurim, which cursed me with a grievous curse in the day when I went to Mahanaim: but he came down to meet me at Jordan, and I sware to him by the LORD, saying, I will not put thee to death with the sword. |
| 9 Men du skal ikke lade ham ustraffet, thi du er en klog mand og vil vide, hvorledes du skal handle med ham, og bringe hans grå hår blodige ned i dødsriget.« | 9 Men du skalt icke lade hannem være uskyldig / Thi du elst en vjs Mand /oc vedst vel hvad du skalt giøre hannem / Ad du lader hans graa Haar fare med Blood til Grafven. | 9 Now therefore hold him not guiltless: for thou art a wise man, and knowest what thou oughtest to do unto him; but his hoar head bring thou down to the grave with blood. |
| 10 Så lagde David sig til hvile hos sine fædre og blev jordet i Davidsbyen. | 10 Saa sof David hen med sine Fædre / oc blef begrafven i Davids Stad. | 10 So David slept with his fathers, and was buried in the city of David. |
| 11 Tiden, han havde været konge over Israel, udgjorde fyrretyve år; i Hebron herskede han syv år, i Jerusalem tre og tredive år. | 11 Oc den tjd som David var Konge ofver Jsrael / er fyrretive Aar / hand var Konge i Hebron i siu Aar / oc hand var Konge i Jerusalem tre oc tredive Aar. | 11 And the days that David reigned over Israel were forty years: seven years reigned he in Hebron, and thirty and three years reigned he in Jerusalem. |
| 12 Derpå satte Salomo sig på sin fader Davids trone, og hans herredømme blev såre stærkt. | 12 Oc Salomon /oc hans Kongerige blef meget stadfæst. | 12 Then sat Solomon upon the throne of David his father; and his kingdom was established greatly. |
| 13 Men Adonija, Haggits søn, kom til Batseba, Salomos moder. Hun spurgte da: »Kommer du for det gode?« Han svarede: »Ja, jeg gør!« | 13 Oc Adonias Hagiths søn / kom ind til Bathseba / Slomons Moder : Oc hun sagde : kommer deu med Fred? Hand sagde : Med Fred. | 13 And Adonijah the son of Haggith came to Bathsheba the mother of Solomon. And she said, Comest thou peaceably? And he said, Peaceably. |
| 14 Og han fortsatte: »Jeg har en sag at tale med dig om.« Hun svarede: »Så tal!« | 14 Da sagde hand: Jeg hafver ad tale med dig / Oc huns agde : Sjg fræm. | 14 He said moreover, I have somewhat to say unto thee. And she said, Say on. |
| 15 Da sagde han: »Du ved at kongeværdigheden tilkom mig, og at hele Israel havde blikket rettet på mig som den, der skulle være konge; dog gik kongeværdigbeden over til min broder, thi Herren lod det tilfalde ham. | 15 Oc hand sagde : Du veedst vel ad Kongeriget var mit / ov all Jsrael hafde vendt deres Ansicter til mig / ad jeg skulde være Konge / Men nu er Kongeriget omvendt / oc blefvet min Broders det er blefvet hans af HErren. | 15 And he said, Thou knowest that the kingdom was mine, and that all Israel set their faces on me, that I should reign: howbeit the kingdom is turned about, and is become my brother's: for it was his from the LORD. |
| 16 Men nu har jeg een eneste bøn til dig; du må ikke afvise mig!« Hun svarede: »Så tal!« | 16 Oc nu beder jeg en Bøn af dig / ad du vilt icke forskiude mit Ansict. Oc hun sagde til hannem: Sjg til. | 16 And now I ask one petition of thee, deny me not. And she said unto him, Say on. |
| 17 Da sagde han: »Sig til kong Salomo - dig vil han jo ikke afvise - at han skal give mig Abisj fra Sjunem til ægte!« | 17 Da sagde hand : Kiere / tal med Kong Salomon / Thi hand forskiuder icke dit ansict / ad hand vil gifve mgi Abisag den Sunemitiske til Hustru. | 17 And he said, Speak, I pray thee, unto Solomon the king, (for he will not say thee nay,) that he give me Abishag the Shunammite to wife. |
| 18 Og Batseba svarede: »Vel, jeg skal tale din sag hos kongen!« | 18 Oc Bathseba sagde : Got / Jeg vil tale for dig til Kongen. | 18 And Bathsheba said, Well; I will speak for thee unto the king. |
| 19 Derpå begav Batseba sig til kong Salomo for at tale adonijas sag; og kongen rejste sig, gik hende i møde og bøjede sig for hende; derpå satte han sig på sin trone og lod også en trone sætte frem til kongemoderen, og hun satte sig ved hans højre side. | 19 Oc Bathseba kom til Kong Salomon / ad tale med hannem for Adonia : Oc Kongen stood op mod hend e/ oc neyede for hende /oc sætte sig paa sin Stool : oc mand sætte en Stool til Kongens Moder / oc hun sad hos hans høyre side. | 19 Bathsheba therefore went unto king Solomon, to speak unto him for Adonijah. And the king rose up to meet her, and bowed himself unto her, and sat down on his throne, and caused a seat to be set for the king's mother; and she sat on his right hand. |
| 20 Så sagde hun: »Jeg har en eneste ringe bøn til dig; du må ikke afvise mig!« Kongen svarede: »Kom med din bøn, moder, jeg vil ikke afvise dig!« | 20 Oc hun sagde : Jeg beder en liden Bøn af dig / du vilt icke forskiude mit Ansict. Kongen sagde til hende : Bed min Moder / Jeg vil icke forskiude dit Ansict. | 20 Then she said, I desire one small petition of thee; I pray thee, say me not nay. And the king said unto her, Ask on, my mother: for I will not say thee nay. |
| 21 Da sagde hun: »Lad din broder Adonija få Abisjag fra Sjunem til hustru!« | 21 Oc hun sagde : Lad Abisag den Sunemitiske gifvis din Broder Adonia til Hustru. | 21 And she said, Let Abishag the Shunammite be given to Adonijah thy brother to wife. |
| 22 Men kong Salomo svarede sin moder: »Hvorfor beder du om Abisjag fra Sjunem til Adonija? Du skulle hellere bede om kongeværdigheden til ham; han er jo min ældre broder, og præsten Ebjatar og Joab, Zerujas søn, står på hans side!« | 22 Da svarede Kong Salomon / oc sagde til sin Moder : Oc hvorfor beder du mig om Abisag den Sunemitiske til Adonia? Bed oc om Kongeriget til hannem / Thi hand er min Broder / ældre end jeg er / oc hand hafver oc Abiathar Præsten oc Joab ZeruJa søn med sig. | 22 And king Solomon answered and said unto his mother, And why dost thou ask Abishag the Shunammite for Adonijah? ask for him the kingdom also; for he is mine elder brother; even for him, and for Abiathar the priest, and for Joab the son of Zeruiah. |
| 23 Og kong Salomo svor ved Herren: »Gud ramme mig både med det ene og det andt, om ikke det ord skal koste Adonija livet! | 23 Oc Kong Salomon soor ve HErren / oc sagde : Gud giøre mig saa / oc end saa / Adonia skal hafve talt det mod sit Ljf. | 23 Then king Solomon sware by the LORD, saying, God do so to me, and more also, if Adonijah have not spoken this word against his own life. |
| 24 Så sandt Herren lever, som indsatte mig og gav mig plads på min fader Davids trone og byggede mig et hus, som han lovede: endnu i dag skal Adonija miste livet!« | 24 Oc nu / saa sandelig som HErren lefver / som mig hafver stadfæst / oc ladit mig sidde paa min Faders Davids Stool / oc som hafver giort mig et Huus / som hand sagde : Adonia skal dø i dag. | 24 Now therefore, as the LORD liveth, which hath established me, and set me on the throne of David my father, and who hath made me an house, as he promised, Adonijah shall be put to death this day. |
| 25 Derpå gav kong Salomo Benaja, Jojadas søn, ordre til at hugge ham ned; således døde han. | 25 Oc Kong Salomon sendte hen / ved Benaia Jojada søn / oc hand falt ind paa hannem / oc hand døde. | 25 And king Solomon sent by the hand of Benaiah the son of Jehoiada; and he fell upon him that he died. |
| 26 Men til præsten Ebjatar sagde kongen: »Begiv dig til din landejendom i Anatot, thi du har forbrudt dit liv; og når jeg ikke dræber dig i dag, er det, fordi du bar den herre Herrens ark foran min fader David og delte alle min faders lidelser!« | 26 Oc Kongen sagde til Abjathar Præsten / Gack bort til din Agger i Anathort / Thi du est dødsens Mand : Men jeg vil icke slaa dig ihiel i dag / thi du baarst HErrens HErrens Arck for David min Fader / oc du lidde Modgang i all min Faders Modgang. | 26 And unto Abiathar the priest said the king, Get thee to Anathoth, unto thine own fields; for thou art worthy of death: but I will not at this time put thee to death, because thou barest the ark of the Lord GOD before David my father, and because thou hast been afflicted in all wherein my father was afflicted. |
| 27 Derpå afsatte Salomo Ebjatar fra hans stilling som Herrens præst for at opfylde det ord, Herren havde talet mod Elis hus i Silo. | 27 Saa udstøtte Salomon AbJathar / ad hand motte icke være HErrens Præst / ad hand skulde fylde HErrens Ord / som hand hafde talt ofver Eli Huus / i Silo. | 27 So Solomon thrust out Abiathar from being priest unto the LORD; that he might fulfil the word of the LORD, which he spake concerning the house of Eli in Shiloh. |
| 28 Da rygtet, herom nåede Joab - Joab havde jo sluttet sig til Adonijas parti, medens han ikke havde sluttet sig til Absaloms - søgte han tilflugt i Herrens telt og greb fat om alterets horn, | 28 Der dette Rycte kom for Joab / (Thi Joab hafde henvendt sig efter Adoniam / dog hand icke hafde henvendt sig efter Absalom: ) Da flydde Joab til HErrens Pauluun / oc tog fat om Alterets Horn. | 28 Then tidings came to Joab: for Joab had turned after Adonijah, though he turned not after Absalom. And Joab fled unto the tabernacle of the LORD, and caught hold on the horns of the altar. |
| 29 og det meldtes kong Salomo, at Joab havde søgt tilflugt i Herrens telt og stod ved alteret. Da sendte Salomo Benaja, Jojadas søn, derhen og sagde: »Gå hen og hug ham ned!« | 29 Oc det blev Kong Salomon tilkiende gifvet / ad Joab var fyld til HErrens Pauluun / oc see (hand stood) hos Alteret : Da sendte Salomon Benaia Jojada søn djd / oc sagde : Gack / falt ind paa hannem. | 29 And it was told king Solomon that Joab was fled unto the tabernacle of the LORD; and, behold, he is by the altar. Then Solomon sent Benaiah the son of Jehoiada, saying, Go, fall upon him. |
| 30 Og da Benaja kom til Herrens telt, sagde han til ham: »Således siger kongen: kom herud!« Men han svarede: »Nej, her vil jeg dø!« Benaja meldte da tilbage til kongen, hvad Joab havde sagt og svaret ham. | 30 Oc der Benaia kom til HErrens pauluun / da sagde hand til hannem : Saa siger Kongen / Gack her ud. Oc hand sagde : Ney / der vil jeg døø : Oc Benaia talde saadant til Kongen igien / oc sagde : Saa hafver Joab talet / oc saa hafver hand svarit mig. | 30 And Benaiah came to the tabernacle of the LORD, and said unto him, Thus saith the king, Come forth. And he said, Nay; but I will die here. And Benaiah brought the king word again, saying, Thus said Joab, and thus he answered me. |
| 31 Men kongen sagde til ham: »Så gør, som han siger, hug ham ned og jord ham og fri mig og min faders hus for det uskyldige blod, Joab har udgydt; | 31 Da sagde Kongen til hannem : Giør som hand sagde / oc falt ind paa hannem : oc begraf hannem / ad du skalt vende det uforskylte Blood / som Joab hafver udgydit / fra mig oc fra min Faders Huus. | 31 And the king said unto him, Do as he hath said, and fall upon him, and bury him; that thou mayest take away the innocent blood, which Joab shed, from me, and from the house of my father. |
| 32 Herren vil lade hans blodskyld komme over hans eget hoved, at han huggede to mænd ned, der var retfærdigere og bedre end han selv, og slog dem ihjel med sværdet uden min fader Davids vidende, Abner, Ners søn, Israels hærfører, og Amasa, Jeters søn, Judas hærfører; | 32 Oc HErren skal lade hans Blood komme tilbage paa hans Hofvet / ad hand falt ind paa to Mænd / de som vare retfærdigere oc bedre end hand /oc dræbte dem med Sværdet / oc min Fader David vidste det icke (som var) Abner Ners søn / Strjdshøfvezmand ofver Jsrael / oc Amasa Jethers søn / Strjdshøfvezmand ofver Juda. | 32 And the LORD shall return his blood upon his own head, who fell upon two men more righteous and better than he, and slew them with the sword, my father David not knowing thereof, to wit, Abner the son of Ner, captain of the host of Israel, and Amasa the son of Jether, captain of the host of Judah. |
| 33 så kommer deres blod over Joabs og hans, slægts hoved evindelig, medensHerren giver David og hans slægt, hans hus og hans trone fred til evig tid!« | 33 Ad deres blood skal kmme tilbage paa Joabs Hofvet oc paa hans Søds Hofvet ævindeligen / Men David oc hans Sæd /oc hans Huus / oc hans Stool / skulle hafve Fred af HErren Ævindeligen. | 33 Their blood shall therefore return upon the head of Joab, and upon the head of his seed for ever: but upon David, and upon his seed, and upon his house, and upon his throne, shall there be peace for ever from the LORD. |
| 34 Da gik Benaja, Jojadas søn, hen og huggede ham ned og dræbte ham; og han blev jordet i sit hus i ørkenen. | 34 Oc Benaia Jojadas søn gick hen op / oc falt ind paa hannem / oc dræbte hannem : Oc hand blef begrafven i sit huus i Ørcken. | 34 So Benaiah the son of Jehoiada went up, and fell upon him, and slew him: and he was buried in his own house in the wilderness. |
| 35 Og kongen satte Benaja Jojadas søn, over hæren i hans sted, medens han gav præsten Zadok Ebjatars stilling. | 35 Oc Kongen sætte Benaia Jojadas søn i hans sted ofver Hæren / oc Kongen sætte Zadok Præsten i AbJathar sted. | 35 And the king put Benaiah the son of Jehoiada in his room over the host: and Zadok the priest did the king put in the room of Abiathar. |
| 36 Derpå lod kongen Simeï kalde og sagde til ham: »Byg dig et hus i Jerusalem, bliv der og drag ikke bort, hvorhen det end er; | 36 Oc Kongen sendte hen / oc lod kalde Simei / oc sagde til Hannem : Byg dig et Huus i Jerusalem /oc boo der / oc gack icke der udaf / hvercken hjd eller djd. | 36 And the king sent and called for Shimei, and said unto him, Build thee an house in Jerusalem, and dwell there, and go not forth thence any whither. |
| 37 thi den dag du drager bort og overskrider Kedrons dal, må du vide, du er dødsens; da kommer dit blod over dit hoved!« | 37 Oc det skal skee / paa hvilcken dag du gaar ud / oc gaar ofver Kidron Beck / da vjd vist / ad du skalt visseligen døø / dit Blood skal være paa dit Hofvet. | 37 For it shall be, that on the day thou goest out, and passest over the brook Kidron, thou shalt know for certain that thou shalt surely die: thy blood shall be upon thine own head. |
| 38 Og Simeï svarede kongen: »Godt! Som min herre kongen siger, således vil din træl gøre!« Simeï blev nu en tid lang i Jerusalem. | 38 Oc Simei sagde til Kongen : Det er en god meening / lige som min HErre Kongen hafver talet / saa skal din Tienere giøre : Saa boode Simel i Jerusalem i lang tjd. | 38 And Shimei said unto the king, The saying is good: as my lord the king hath said, so will thy servant do. And Shimei dwelt in Jerusalem many days. |
| 39 Men efter tre års forløb flygtede to af Simeïs trælle til Ma'akas søn, kong Akisj af Gat, og da Simeï fik at vide, at hans trælle var i Gat, | 39 Oc det skeede / der tre Aar var ude / ad to af Simmei Svenne løbe til Achis / Macha søn / som var Konge i Gath / Oc de gafve Simei tilkiende / sigendes : See / dine Svenne ere i Gath. | 39 And it came to pass at the end of three years, that two of the servants of Shimei ran away unto Achish son of Maachah king of Gath. And they told Shimei, saying, Behold, thy servants be in Gath. |
| 40 brød han op, sadlede sit æsel og drog til Akisj i Gat for at hente sine trælle; Simeï drog altså af sted og fik sine trælle med hjem fra Gat. | 40 Saa giorde Simei sig rede / oc sadlede sin Asen / oc drog bort til Gath til Achis / ad oplede sine Svenne : Oc Simei kom hen / oc førde sine Svenne fra Gath. | 40 And Shimei arose, and saddled his ass, and went to Gath to Achish to seek his servants: and Shimei went, and brought his servants from Gath. |
| 41 Men da Salomo fik af vide, at Simeï var rejst fra Jerusalem til Gat og kommet tilbage igen, | 41 Oc et blef sagt for Salomon / as Simei var dragen fra Jerusalem til Gath / oc var kommen igien. | 41 And it was told Solomon that Shimei had gone from Jerusalem to Gath, and was come again. |
| 42 lod kongen ham kalde og sagde til ham: »Tog jeg dig ikke i ed ved Herren, og advarede jeg dig ikke: den dag du drager bort og begiver dig andetsteds hen, hvor det end er, må du vide, du er dødsens! Og svarede du mig ikke: godt! Jeg har hørt det? | 42 Oc Kongen sendte hen / oc lod kalde Simei / oc sagde til hannem : Hafver jeg icke besoorit dig ved HErren / oc vidnit for dig / oc sagt : Paa hvad Dag du drogst ud / oc gickst enten hjd eller djd / ad du skulde jo vide / ad du skulde visseligen døø / Oc du sagde til mig : Jeg hafver hørt en god meening. | 42 And the king sent and called for Shimei, and said unto him, Did I not make thee to swear by the LORD, and protested unto thee, saying, Know for a certain, on the day thou goest out, and walkest abroad any whither, that thou shalt surely die? and thou saidst unto me, The word that I have heard is good. |
| 43 hvorfor holdt du da ikke den ed, du svor ved Herren, og den befaling, jeg gav dig?« | 43 Oc hvi hafver du da icke holdit HErrens Eed / oc det Bud som jeg bød dig? | 43 Why then hast thou not kept the oath of the LORD, and the commandment that I have charged thee with? |
| 44 Endvidere sagde kongen til Simeï: »Du ved selv, og dit hjerte er sig det bevidst, alt det onde, du gjorde min fader David; nu lader Herren din ondskab komme over dit eget hoved; | 44 Oc Kongen sagde til Simei : Du veedst all den ondskab / som dit Hierte er vitterligt / som du giorde min Fader David / oc HErren hafver ladit din Ondskab komme igien paa dit Hofvet. | 44 The king said moreover to Shimei, Thou knowest all the wickedness which thine heart is privy to, that thou didst to David my father: therefore the LORD shall return thy wickedness upon thine own head; |
| 45 men kong Salomo skal være velsignet, og Davids trone skal stå urokkelig fast for Herrens åsyn til evig tid!« | 45 Oc Kong Salomon er velsignet / oc Davids Stool skal være stadfæst for HErren ævindelig. | 45 And king Solomon shall be blessed, and the throne of David shall be established before the LORD for ever. |
| 46 Derpå gav kongen ordre til Benaja, Jojadas søn, og han gik hen og huggede ham ned; således døde han. | 46 Saa bød Kongen Benaia Jojadas Søn / oc hand gick hen ud / oc falt ind paa hannem / oc hand døde : Oc Kongeriget blef stadfæst ved Salomons Haand. | 46 So the king commanded Benaiah the son of Jehoiada; which went out, and fell upon him, that he died. And the kingdom was established in the hand of Solomon. |