Første Kongebog 21 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Derefter hændte følgende. Jizrae'eliten Nabot havde en vingård i Jizre'el lige ved kong Akab af Samarias palads. | 1 XXI Capitel. OC det skeede der efter / ad Nabaoth den Jesreeliter hafde en Vjngaard / som var i Jsrael / hos Achabs Kongs Palaz / i Samaria. | 1 And it came to pass after these things, that Naboth the Jezreelite had a vineyard, which was in Jezreel, hard by the palace of Ahab king of Samaria. |
| 2 Akab sagde til Nabot: »Overlad mig din vingård, for at jeg kan få den til køkkenhave; den ligger jo lige ved mit palads; jeg vil give dig en bedre vingård i bytte eller betale dig, hvad den er værd, i rede penge, om du foretrækker det.« | 2 Oc Achab talde til Naboth / oc sagde : Und mig din Vingaard / oc jeg vil giøre mig en Urtegaard der af / efterdi den ligger saa nær hos mit Huus / Jeg vil gifve dig en bedre Vjngaard for den: Om dig saa tyckis / vil jeg gifve dig Sølf for den / saa meget som den er værd. | 2 And Ahab spake unto Naboth, saying, Give me thy vineyard, that I may have it for a garden of herbs, because it is near unto my house: and I will give thee for it a better vineyard than it; or, if it seem good to thee, I will give thee the worth of it in money. |
| 3 Men Nabot svarede Akab: »Herren bevare mig fra at overlade dig mine fædres arvelod!« | 3 Oc Naboth sagde til Achab : HErren lade det være langt fra mig / ad jeg skulde gifve dig mine Fædres Arf. | 3 And Naboth said to Ahab, The LORD forbid it me, that I should give the inheritance of my fathers unto thee. |
| 4 Så gik Akab hjem, misfornøjet og ilde til mode over det svar, Jizre'eliten Nabot havde givet ham: »Jeg vil ikke overlade dig mine fædres arvelod!« Og han lagde sig til sengs, vendte sit ansigt bort og spiste ikke. | 4 Da kom Achab ilde tilfreds oc vred hiem / for det ords skyld / dom Naboth den Jesreeliter hafde talt til hannem / oc sagt : Jeg vil icke gifve dig mine Fædres Arf / Oc hand lagde sig paa sin Seng / oc vende sit Ansict / Oc ood icke Brød. | 4 And Ahab came into his house heavy and displeased because of the word which Naboth the Jezreelite had spoken to him: for he had said, I will not give thee the inheritance of my fathers. And he laid him down upon his bed, and turned away his face, and would eat no bread. |
| 5 Da kom hans hustru Jesabel ind og sagde til ham: »Hvorfor er du så misfornøjet, og hvorfor spiser du ikke?« | 5 Da kom Jesabel / hans Hustru / ind til hannem / oc talde med hannem : Hvad skader dig / ad din Aand er saa ilde til freds / oc ad du æder icke Brød? | 5 But Jezebel his wife came to him, and said unto him, Why is thy spirit so sad, that thou eatest no bread? |
| 6 Han svarede hende: »Jo, jeg sagde til Jizreeliten Nabot: overladmig din vingård for rede penge, eller mod at jeg giver dig en anden vingård i bytte, om du hellere vil det! Men han svarede: jeg vil ikke overlade dig min vingård!« | 6 Oc hand sagde til hende : Jeg talde med Naboth den Jesreliter oc sagde til hannem : Gif mig din Vjngaard for Pendinge / eller hafver du lyst der til / da vil jeg gifve dig en anden for den / oc hand sagde : Jeg vil icke gifve dig min Vjngaard. | 6 And he said unto her, Because I spake unto Naboth the Jezreelite, and said unto him, Give me thy vineyard for money; or else, if it please thee, I will give thee another vineyard for it: and he answered, I will not give thee my vineyard. |
| 7 Da sagde hans hustru Jesabel til ham: »Er det dig, der for tiden er konge i Israel? Stå op, spis og vær ved godt mod, jeg skal skaffe dig Jizre'eliten Nabots vingård!« | 7 Da sagde Jesabel / hans Hustru / til hannem : Skulde du forstaa Kongeriget ofver Jsrael ? Stat op / æd Bræd / oc vær ved got Mod / jeg vil gifve dig Naboths den Jesreeliters Vjngaard. | 7 And Jezebel his wife said unto him, Dost thou now govern the kingdom of Israel? arise, and eat bread, and let thine heart be merry: I will give thee the vineyard of Naboth the Jezreelite. |
| 8 Derpå skrev hun et brev i Akabs navn, satte hans segl under og sendte det til de ældste og de fornemme i Nabots by, dem, han boede imellem. | 8 Oc han skref Brefve i Achabs nafn / oc beseglede dem med hans Signet / oc sendte Brefvene til de Ældste / oc til de Ypperste / som vare i hans Stad / som boede hos Naboth. | 8 So she wrote letters in Ahab's name, and sealed them with his seal, and sent the letters unto the elders and to the nobles that were in his city, dwelling with Naboth. |
| 9 I brevet havde hun skrevet: »Udråb en fastedag og sæt Nabot øverst blandt folket | 9 Oc hun skref i Brefvene oc sagde : lader udraabe en Faste / oc lader Naboth sidde øfverst iblant Folcket . | 9 And she wrote in the letters, saying, Proclaim a fast, and set Naboth on high among the people: |
| 10 og lige over for ham to niddinger, som kan vidne imod ham og sige: Du har forbandet Gud og kongen! Og før ham så ud og sten ham til døde!« | 10 Oc sticker to Mænd / som ere arrige Skalcke / mod / hannem / oc sige : Du hafver velsignet Gud oc Kongen : oc fører hannem saa ud / oc steener hannem ad hand døør. | 10 And set two men, sons of Belial, before him, to bear witness against him, saying, Thou didst blaspheme God and the king. And then carry him out, and stone him, that he may die. |
| 11 Hans bysbørn, de ældste og de fornemme, som boede i hans by, gjorde nu, som Jesabel havde sendt bud til dem om, således som der stod i brevet, hun havde sendt dem; | 11 Oc de Ældste oc Øfverste i hans Stad / som boede i hans Stad / giodrd efter det som Jesabel hafd eladit biude dem til / efter det som var skrefvet i Brefvet / som hun sendte til dem. | 11 And the men of his city, even the elders and the nobles who were the inhabitants in his city, did as Jezebel had sent unto them, and as it was written in the letters which she had sent unto them. |
| 12 de udråbte en fastedag og satte Nabot øverst blandt folket; | 12 De lode udraabe en Fadte / oc sætte naboth øfverst iblant Folcket. | 12 They proclaimed a fast, and set Naboth on high among the people. |
| 13 og de to niddinger kom og satte sig lige over for ham og vidnede imod ham i folkets påhør og sagde: »Nabot har forbandet Gud og kongen!« Og derpå førte de ham uden for byen og stenede ham til døde. | 13 Oc der komme to Mænd / to arrige Skalcke / oc sadde med hannem / oc de aarige Skalcke vidnede imod Naboth for Folcket / oc sagde : Naboth velsignede Gud oc Kongen : Oc de førde hannem af Staden oc steenede hannem / oc hand døde. | 13 And there came in two men, children of Belial, and sat before him: and the men of Belial witnessed against him, even against Naboth, in the presence of the people, saying, Naboth did blaspheme God and the king. Then they carried him forth out of the city, and stoned him with stones, that he died. |
| 14 Så sendte de Jesabel det bud: »Nabot er stenet til døde!« | 14 Oc de bøde Jesabel til / oc lode hende sige : Naboth er steenet / oc er død. | 14 Then they sent to Jezebel, saying, Naboth is stoned, and is dead. |
| 15 Og da Jesabel hørte, at Nabot var stenet til døde, sagde hun til Akab: »Stå op og tag Jizre'eliten Nabots vingård, som han vægrede sig ved at sælge dig, i besiddelse, thi Nabot lever ikke mere, han er død!« | 15 Oc det skeede /der Jesabel hørde / ad Naboth var steenet oc var død / da sagde Jesabel til Achab : Stat op / inctag Naboths den Jesreeliters Vjngaard / som hand nectede ad gifve dig for Pendinge / Thi Naboth lefter icke / men er død. | 15 And it came to pass, when Jezebel heard that Naboth was stoned, and was dead, that Jezebel said to Ahab, Arise, take possession of the vineyard of Naboth the Jezreelite, which he refused to give thee for money: for Naboth is not alive, but dead. |
| 16 Så snart Akab hørte, at Nabot var død, rejste han sig og gik ned til Jizre'eliten Nabots vingård for at tage den i besiddelse. | 16 Oc det skeede / der Achab hørde ad Naboth var død / da stood Achab op / oc ad gaa ned i Naboths Jsraeliters Vjngaard / ad indtage den til Eyedom. | 16 And it came to pass, when Ahab heard that Naboth was dead, that Ahab rose up to go down to the vineyard of Naboth the Jezreelite, to take possession of it. |
| 17 Men Herrens ord kom til tisjbiten Elias således: | 17 Oc der kom HErrens Ord til Eliam den Thesbiter / oc sagde : | 17 And the word of the LORD came to Elijah the Tishbite, saying, |
| 18 »Stå op, gå Akab, Israels konge i Samaria, i møde; han er just i Nabots vingård, som han er gået ned at tage i besiddelse. | 18 Stat op / gack ned mod Achab / Jsraels Koknge / som er i Samaria / (See/ hand er i Naboths Vjngaard / djd som hand er nedgangen / ad indtage den til Eyedom.) | 18 Arise, go down to meet Ahab king of Israel, which is in Samaria: behold, he is in the vineyard of Naboth, whither he is gone down to possess it. |
| 19 Og tal således til ham: Så siger Herren: Har du myrdet og allerede tiltrådt arven? Sig fremdeles til ham: så siger Herren: På samme sted, hundene slikkede Nabots blod, skal de også slikke dit!« | 19 Oc tal med hannem / oc sjg : Saa sagde HErren / hafver du icke ihielslagit / oc der til med indtagit en Eyedom? Derforuden skalt du tale til hannem / oc sige : Saa siger HErren paa den sted som Hundene opslickede Naboths Blood / skulle Hundene slicke dit Blood / ja ocsaa du (skalt vide det.) | 19 And thou shalt speak unto him, saying, Thus saith the LORD, Hast thou killed, and also taken possession? And thou shalt speak unto him, saying, Thus saith the LORD, In the place where dogs licked the blood of Naboth shall dogs lick thy blood, even thine. |
| 20 da sagde Akab til Elias: »Har du fundet mig, min fjende?« Og han svarede: »Ja, jeg har fundet dig! Fordi du har solgt dig selv til at gøre, hvad der er ondt i Herrens øjne, | 20 Oc Achab sagde til Eliam : Hafver du fundit mig min Fiende? Oc hand sagde : jeg hafver fundit (dig/) fordi / ad du hafver soldt dig til ad giøre det Onde for HErrens Øyne. | 20 And Ahab said to Elijah, hast thou found me, O mine enemy? And he answered, I have found thee; because thou hast sold thyself to work evil in the sight of the LORD. |
| 21 se, derfor vil jeg bringe ulykke over dig og feje dig bort og udrydde hvert mandligt væsen, store og små, af Akabs slægt, i Israel; | 21 See / jeg vil føre ulycke ofver dig / oc borttage dine Efterkommere / oc jeg vil udrydde af Achab / den som pisser paa Væggen / oc den indluckte oc forladte i Jsrael. | 21 Behold, I will bring evil upon thee, and will take away thy posterity, and will cut off from Ahab him that pisseth against the wall, and him that is shut up and left in Israel, |
| 22 jeg vil handle med dit hus som med Jeroboams, Nebats søns, hus og Basjas, Abijas søns, hus for den krænkelse, du har øvet, og fordi du har forledt Israel til synd. | 22 Oc Jeg vil giøre dit huus / som Jeroboams Nebats søns huus / oc som Baesa Ahiæ søns huus / som den fortørnelsis skyld / som du hafver fortørnit mig med / oc som Jsrael til ad synde. | 22 And will make thine house like the house of Jeroboam the son of Nebat, and like the house of Baasha the son of Ahijah, for the provocation wherewith thou hast provoked me to anger, and made Israel to sin. |
| 23 Men også om Jesabel har Herren talet og sagt: hundene skal æde Jesabel på Jizre'els mark! | 23 Oc om Jesabel hafver HErren ocsaa talet / oc sagt : Hundene skulle æde Jesabel / inde Jesreels Muure. | 23 And of Jezebel also spake the LORD, saying, The dogs shall eat Jezebel by the wall of Jezreel. |
| 24 Den af Akabs slægt, der dør i byen, skal hundene æde, og den, der dør på marken, skal himmelens fugle æde!« | 24 Hvo som døør i Staden af Achab / den skulle Hundene opæde / oc hvo som døør paa Marcken / den skulle fuglene under Himmelen opæde. | 24 Him that dieth of Ahab in the city the dogs shall eat; and him that dieth in the field shall the fowls of the air eat. |
| 25 Aldrig har der været nogen der som Akab solgte sig selv til at gøre, hvad der er ondt i Herrens øjne, fordi hans hustru Jesabel forledte ham dertil; | 25 Sandelig / der var ingen som Achab / som hafde soldt sig self til ad giøre det Onde for HErrens Øyne : Thi hans Hustru Jesabel forførde hannem : | 25 But there was none like unto Ahab, which did sell himself to work wickedness in the sight of the LORD, whom Jezebel his wife stirred up. |
| 26 han handlede såre vederstyggeligt, idet han holdt sig til afgudsbillederne ganske som amoriterne, dem, Herren drev bort foran israeliterne. | 26 Oc hand giorde stoor Vederstyggeligehd / ad hand vandrede efter de skarns Afguder / lige som Amoriterne giorde / hvilcke HErren fordref for Jsraels Børn. | 26 And he did very abominably in following idols, according to all things as did the Amorites, whom the LORD cast out before the children of Israel. |
| 27 Da Akab hørte de ord, sønderrev han sine klæder og bandt sæk om sin bare krop og fastede, og han sov i sæk og gik sagtelig om. | 27 Oc det skeede / der Achab hørde disse Ord / da sønderref hand sinde Klæder / oc lagde en Sæck paa sit Legome / oc fastede /oc laa i Sæcken /oc gick sactelig . | 27 And it came to pass, when Ahab heard those words, that he rent his clothes, and put sackcloth upon his flesh, and fasted, and lay in sackcloth, and went softly. |
| 28 Da kom Herrens ord til tisjbiten Elias således:. | 28 Oc HErrens Ord skeede til Eliam den Thesbiter /oc sagde : | 28 And the word of the LORD came to Elijah the Tishbite, saying, |
| 29 »Har du set, hvorledes Akab ydmyger sig for mig? Fordi han ydmyger sig for mig, vil jeg ikke lade ulykken komme i hans dage; i hans søns dage vil jeg lade ulykken komme over hans hus!« | 29 Hafver du icke seeit / ad Achab hafver ydmygit sig for mig? Fordi / ad hand hafver ydmygit sig for mig / da vil jeg icke føre det Onde ind i hans Dage : (Men) i hans søns Dage vil jeg føre det onde ofver hans Huus. | 29 Seest thou how Ahab humbleth himself before me? because he humbleth himself before me, I will not bring the evil in his days: but in his son's days will I bring the evil upon his house. |