Første Kongebog 22 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 De holdt sig nu rolige i tre år, der var ikke krig mellem Aram og Israel. | 1 XXII. Capitel. OC de sadde stille tre Aar / ad der var ingen Strjd imedlem de Syrer oc Jsrael. | 1 And they continued three years without war between Syria and Israel. |
| 2 Og i det tredje år drog kong Josafat af Juda ned til Israels konge. | 2 Men det skeede i det tredje Aar / der Josaphat Juda Konge / var draget ned til Jsraels Konge. | 2 And it came to pass in the third year, that Jehoshaphat the king of Judah came down to the king of Israel. |
| 3 Da sagde Israels konge til sine folk: »I ved jo, at ramot i Gilead hører os til, og dog rører vi os ikke for at tage det fra arams konge!« | 3 Ad Jsraels Konge sagde til sine Tienere : Vide j icke / ad Ramoth i Gilead hør oc til /oc vi sidde stille / ad tage det igien af Kongens Haand i Syrien? | 3 And the king of Israel said unto his servants, Know ye that Ramoth in Gilead is ours, and we be still, and take it not out of the hand of the king of Syria? |
| 4 Og han sagde til Josafat: »Vil du drage med i krig mod Ramot i Gilead?« Josafat svarede Israels konge: »Jeg som du, mit folk som dit, mine heste som dine!« | 4 Der efter sagde hand til Josaphat : Vilt du icke drage med mig til Strjd / til Ramoth i Gilead? Oc Josaphat sagde til Jsraels Konge : Jeg vil være som du / mit Folck som dit Folck / min Heste som dine Heste. | 4 And he said unto Jehoshaphat, Wilt thou go with me to battle to Ramothgilead? And Jehoshaphat said to the king of Israel, I am as thou art, my people as thy people, my horses as thy horses. |
| 5 Josafat sagde fremdeles til Israels konge: »Spørg dog først om, hvad Herren siger!« | 5 Fremdellis sagde Josaphat til Jsraels Konge . Kiere spør dog i dag om HErrens Ord. | 5 And Jehoshaphat said unto the king of Israel, Inquire, I pray thee, at the word of the LORD to day. |
| 6 Da lod Israels konge profeterne kalde sammen, henved 400 mand, og spurgte dem: »Skal jeg drage i krig mod ramot i Gilead, eller skal jeg lade være?« De svarede: »Drag derop, så skal Herren give det i kongens hånd!« | 6 Da samelde Jsraels Konge Propheterne / ved fire hudnrede mænd / oc sagde til dem : Skal jeg drage til Ramoth i Gilead til Strjd / eller skal jeg lade det bestemme? Oc de sagde : Drag hen op / oc HErren skal gifve (den) i Kongens Haand. | 6 Then the king of Israel gathered the prophets together, about four hundred men, and said unto them, Shall I go against Ramothgilead to battle, or shall I forbear? And they said, Go up; for the Lord shall deliver it into the hand of the king. |
| 7 Men Josafat spurgte: »Er her ikke endnu een af Herrens profe ter, vi kan spørge? | 7 Men Josaphat sagde : Er her icke endnu nogen HErrens Prophete / ad vi kunde spørge hannem ad? | 7 And Jehoshaphat said, Is there not here a prophet of the LORD besides, that we might inquire of him? |
| 8 Israels konge svarede: »Her er endnu en mand, ved hvem vi kan rådspørge Herren; men jeg hader ham, fordi han aldrig spår mig godt, kun ondt; det er Mika, Jimlas søn.« Men Josafat sagde: Således må kongen ikke tale!« | 8 Oc Jsraels Konge sagde til Josaphat : Her er endnu een Mand / af hvilcken mand kand spørge HErren ad / men jeg hader hannem / Thi hand icke spaar mig got / men ont / (som er) Michæas Jimla søn. Oc Josaphat sagde : Kongen sige icke saa. | 8 And the king of Israel said unto Jehoshaphat, There is yet one man, Micaiah the son of Imlah, by whom we may inquire of the LORD: but I hate him; for he doth not prophesy good concerning me, but evil. And Jehoshaphat said, Let not the king say so. |
| 9 Da kaldte Israels konge på en hofmand og sagde: »Hent hurtig Mika, Jimlas søn!« | 9 Da kaldede Jsraels Konge ad en Kammersvend / oc sagde : Hent snarligen Michaæas Jimla søn. | 9 Then the king of Israel called an officer, and said, Hasten hither Micaiah the son of Imlah. |
| 10 Imidlertid sad Israels konge og kong Josafat af Juda, iført deres skrud, hver på sin trone i Samarias portåbning, og alle profeterne spåede foran dem. | 10 Oc Jsraels Konge / oc Josaphat Juda Konge / sadde hver paa sin Stool / førde udi Klæder i Gaarden for Dørren / paa Samariæ port / oc alle Propheterne spaade for dem. | 10 And the king of Israel and Jehoshaphat the king of Judah sat each on his throne, having put on their robes, in a void place in the entrance of the gate of Samaria; and all the prophets prophesied before them. |
| 11 Da lavede Zidkija, kena'anas søn, sig horn af jern og sagde: »Så siger Herren: med sådanne skal du støde aramæerne ned, til de er tilintetgjort! | 11 Oc Zedekia Enaana søn / hafde giort sig Jernhorne : oc hand sagde / Saa sagde HErren / Med disse skalt du støde de Syrer / indtil du ødelegger dem. | 11 And Zedekiah the son of Chenaanah made him horns of iron: and he said, Thus saith the LORD, With these shalt thou push the Syrians, until thou have consumed them. |
| 12 Og alle profeterne spåede det samme og sagde: »Drag op mod Ramot i Gilead, så skal lykken følge dig, og Herren vil give det i kongens hånd!« | 12 Oc alle Propheterne spaade lige saa / oc sagde : Drag hen op til Ramoth Gilead / oc far lycksaligen fræm / oc HErren skal gifve (den) i Kongens haand. | 12 And all the prophets prophesied so, saying, Go up to Ramothgilead, and prosper: for the LORD shall deliver it into the king's hand. |
| 13 Men budet, der var gået efter Mika, sagde til ham: se, profeterne har alle som een givet kongen gunstigt svar. Tal du nu som de og giv gunstigt svar! | 13 Oc Budet / som var bortgaait ad kalde Michæam / talde til hannem / sigendis : See nu Y propheternes Ord ere samdræctelige gode for Kongen : Kiere / lad nu dit Ord være lige som eens ord af dem / oc tal got. | 13 And the messenger that was gone to call Micaiah spake unto him, saying, Behold now, the words of the prophets declare good unto the king with one mouth: let thy word, I pray thee, be like the word of one of them, and speak that which is good. |
| 14 Men Mika svarede: »Så sandt Herren lever: Hvad Herren siger mig, det vil jeg tale! | 14 Da sagde Michæas : Saa sandelig som HErren lefver / det som HErren siger mig / det vil jeg tale. | 14 And Micaiah said, As the LORD liveth, what the LORD saith unto me, that will I speak. |
| 15 Da han kom til kongen, spurgte denne ham: »Mika, skal vi drage i krig mod Ramot i Gilead, eller skal vi lade være?« Da svarede han: »Drag derop, så skal lykken følge dig, og Herren vil give det i kongens hånd!« | 15 Oc hand kom til Kongen / oc Kongen sagde til hannem : Michæa / skulle vi drage til Ramoth i Gilead til Strjd / eller skulle vi lade det betæmme? Oc hand sagde til hannem : Drag hen op / oc far lycksalig / oc HErren skal gifve (den) i Kongens haand. | 15 So he came to the king. And the king said unto him, Micaiah, shall we go against Ramothgilead to battle, or shall we forbear? And he answered him, Go, and prosper: for the LORD shall deliver it into the hand of the king. |
| 16 Men kongen sagde til ham: »Hvor mange gange skal jeg besvære dig, at du ikke siger mig andet end sandheden i Herrens navn?« | 16 Oc Kongen sagde til hannem : Jeg besvær dig saa mange gange / ad du intet ad siger mig end det som sandt er / i HErrens Nafn. | 16 And the king said unto him, How many times shall I adjure thee that thou tell me nothing but that which is true in the name of the LORD? |
| 17 Da sagde han: jeg så hele Israel spredt på bjergene som en hjord uden hyrd: Og Herren sagde: de folk har ingen herre, lad dem vende tilbage i fred, hver til sit! | 17 Oc hand sagde : Jeg saa all Jsrael adspridt paa Biergene / lige som Faar der hafve ingen Hyrde / Oc HErren sagde : Disse hafve ingen Herre / de vende sig hver til sit huus med Fred. | 17 And he said, I saw all Israel scattered upon the hills, as sheep that have not a shepherd: and the LORD said, These have no master: let them return every man to his house in peace. |
| 18 Israels konge sagde da til Josafat: »Sagde jeg dig ikke, at han aldrig spår mig godt, kun ondt! | 18 Da sagde Jsraels Konge til Josaphat / hafver jeg icke sagt dig / hand skal icke spaa mig got men ont? | 18 And the king of Israel said unto Jehoshaphat, Did I not tell thee that he would prophesy no good concerning me, but evil? |
| 19 Da sagde Mika: »Så hør da Herrens ord! Jeg så Herren sidde på sin trone og hele himmelens hær stå til højre og venstre for ham; | 19 Oc hand sagde Hør nu fordi HErrens Ord / jeg saa HErrens sidde paa sin Stool / oc all Himmelens Hær staa hos hannem / hos hans høyre oc hans venstre Side. | 19 And he said, Hear thou therefore the word of the LORD: I saw the LORD sitting on his throne, and all the host of heaven standing by him on his right hand and on his left. |
| 20 og Herren sagde: hvem vil dåre Akab, så han drager op og falder ved Ramot i Gilead? En sagde nu eet, en anden et andet; | 20 Oc HErren sagde : Hvem vil ofvertale Achab / ad hand skal drage op / oc falde i Ramoth Gilead ? Oc den eene sagde saa / oc den anden sagde saa. | 20 And the LORD said, Who shall persuade Ahab, that he may go up and fall at Ramothgilead? And one said on this manner, and another said on that manner. |
| 21 men så trådte en ånd frem og stillede sig foran Herren og sagde: jeg vil dåre ham! Herren spurgte ham: hvorledes? | 21 Da gick der en Aand ud / oc traad fræm for HErren / oc sagde : Jeg vil ofvertale hannem : Oc HErren sagde til hannem : Hvor med? | 21 And there came forth a spirit, and stood before the LORD, and said, I will persuade him. |
| 22 Han svarede: jeg vil gå hen og blive en løgnens ånd i alle hans profefers mund! Da sagde Herren: ja, du kan dåre ham; gå hen og gør det! | 22 Oc hand sagde : Jeg vil udgaa oc være en løgnactig Aand i alle hans Prophetens Munde : Oc hand sagde : Du skalt ofvertale hannem / oc du skalt oc udrette det / Gack ud / oc giør saa. | 22 And the LORD said unto him, Wherewith? And he said, I will go forth, and I will be a lying spirit in the mouth of all his prophets. And he said, Thou shalt persuade him, and prevail also: go forth, and do so. |
| 23 Se, således har Herren lagt en løgnens ånd i alle disse dine profeters mund, thi Herren har ondt i sinde imod dig!« | 23 Oc see nu / HErren hafver gifvit en løgnactig Aand i alle disse dine Propheters Munde / oc HErren hafver talet ont ofver dig. | 23 Now therefore, behold, the LORD hath put a lying spirit in the mouth of all these thy prophets, and the LORD hath spoken evil concerning thee. |
| 24 Da trådte Zidkija, kena'as søn, frem og slog Mika på kinden og, sagde: »Ad hvilken vej skulle Herrens Ånd have forladt mig for at tale til dig?« | 24 Da traade Zedekia Enaana søn frøm / oc slog Michæam paa Kindbeenet / oc sagde : Hver / er HErrens Aand vigit fra mig / ad hand taler med dig? | 24 But Zedekiah the son of Chenaanah went near, and smote Micaiah on the cheek, and said, Which way went the spirit of the LORD from me to speak unto thee? |
| 25 Men Mika sagde: »Det skal du få at se, den dag du flygter fra kammer til kammer for at skjule dig!« | 25 Oc Michæas sagde : See / du skalt see paa den Dag / naar du gaar fra et Herberge til det andet / ad skiule dig. | 25 And Micaiah said, Behold, thou shalt see in that day, when thou shalt go into an inner chamber to hide thyself. |
| 26 Så sagde Israels konge: »Tag Mika og bring ham tilbage til Amon, byens øverste, og kongesønnen Joasj | 26 Da sagde Jsrels Konge : Tag Michæam / oc lad hannem blifve hos Amon / som er Øfverst i Staden / oc hos Joas Kongens søn : | 26 And the king of Israel said, Take Micaiah, and carry him back unto Amon the governor of the city, and to Joash the king's son; |
| 27 Og sig: såleds siger kongen: kast denne mand i fængsel og sæt ham på trængselsbrød og trængselsvand, indtil jeg kommer uskadt tilbage!« | 27 Oc sjg : Saa siger Kongen / sætter denne ind i Fængsel /oc spjser hannem med Drøfvelsens Brød / oc Drøfvelsens Vand / indtil jeg kommer igien med Fred. | 27 And say, Thus saith the king, Put this fellow in the prison, and feed him with bread of affliction and with water of affliction, until I come in peace. |
| 28 Men Mika sagde: »Kommer du uskadt tilbage, så har Herren ikke talet ved mig!« Og han sagde: »Hør, alle I folkeslag!« | 28 Oc Michæas sagde : Kommer du vist igien med Fred / da hafver icke HErren talet ved mig : Oc hand sagde : Hærer j Folcke alle sammen. | 28 And Micaiah said, If thou return at all in peace, the LORD hath not spoken by me. And he said, Hearken, O people, every one of you. |
| 29 Så drog Israels konge og kong Josafat af Juda op mod Ramot i Gilead. | 29 Saa drog Jsraels Konge / oc Josaphat Juda Konge / op til Ramoth i Gilead. | 29 So the king of Israel and Jehoshaphat the king of Judah went up to Ramothgilead. |
| 30 Og Israels konge sagde til Josafat: »Jeg vil forklæde mig, før jeg drager i kampen; men tag du dine egne klæder på!« Og Israels konge forklædte sig og drog så i kampen. | 30 Oc Jsraels Konge sagde til Josaphat : Jeg vil forklæde mig oc drage i Strjden / oc tag du dine Klæder paa / oc Jsraels Konge forklædde sig / oc drog i Strjden. | 30 And the king of Israel said unto Jehoshaphat, I will disguise myself, and enter into the battle; but put thou on thy robes. And the king of Israel disguised himself, and went into the battle. |
| 31 Men Arams konge havde givet sine to og tredive vognstyrere den befaling: »I må ikke angribe nogen, være sig høj eller lav, uden Israels konge alene!« | 31 Men Kongen af Syrien bød de Øfverste for sine Vogne / som vare to oc tredive /oc sagde : J skulle icke strjde hvercken imod liden eller stoor / uden alleene imod Jsraels Konge. | 31 But the king of Syria commanded his thirty and two captains that had rule over his chariots, saying, Fight neither with small nor great, save only with the king of Israel. |
| 32 Da nu vognstyrerne fik øje på Josafat, tænkte de: »Det er sikkert Israels konge!« Og de rettede deres angreb mod ham. Da gav Josafat sig til at råbe; | 32 Oc det skeede / der de Øfverste for Vognene saae Josaphat / da sagde de : Hand er vist Jsraels Konge / oc de fulde til hannem ad strjde : Da raabte Josaphat. | 32 And it came to pass, when the captains of the chariots saw Jehoshaphat, that they said, Surely it is the king of Israel. And they turned aside to fight against him: and Jehoshaphat cried out. |
| 33 og da vognstyrene opdagede, at det ikke var Israels konge, trak de sig bort fra ham. | 33 Oc det skeede / der de Øfverste for Vognene saae / ad hand var icke Jsraels Konge / da vendte de dem fra hannem. | 33 And it came to pass, when the captains of the chariots perceived that it was not the king of Israel, that they turned back from pursuing him. |
| 34 Men en mand, der skød en pil af på lykke og fromme, ramte Israels konge mellem remmene og brynjen. Da sagde han til sin vognstyrer: »Vend og før mig ud af slaget, thi jeg er såret!« | 34 Oc en Mand spendte en Bue uforvarendis / oc skød Jsraels Konge imedlem Remmene oc Panzeret : Da sagde hand til sin Vognsvend : Vend din Haand / oc før mig udaf Hæren / thi jeg er saaret. | 34 And a certain man drew a bow at a venture, and smote the king of Israel between the joints of the harness: wherefore he said unto the driver of his chariot, Turn thine hand, and carry me out of the host; for I am wounded. |
| 35 Men kampen blev hårdere og hårdere den dag, og kongen holdt sig oprejst i sin vogn over for aramæerne til aften, skønt blodet fra såret flød ned i bunden at vognen; men om aftenen døde han. | 35 Oc Strjden fick ofverhaand samme Dag / oc Kongen stood paa Vognen mod de Syrer / oc døde om samme Aften / oc Bloodet flød af Saaret midt i Vognen. | 35 And the battle increased that day: and the king was stayed up in his chariot against the Syrians, and died at even: and the blood ran out of the wound into the midst of the chariot. |
| 36 Da solen gik ned, gik det råb gennem lejren: »Enhver drage hjem til sin by og sit land, | 36 Oc der blev udraabt i Hæren / der Solen gick ned / saa der sagdis : Hver gaa til sin Stad / oc hver til sit Land. | 36 And there went a proclamation throughout the host about the going down of the sun, saying, Every man to his city, and every man to his own country. |
| 37 thi kongen er død!« Så kom de til Samaria, og de jordede kongen der. | 37 Saa døde Kongen / oc blef ført til Samaria / oc de begrofve Kongen i Samaria. | 37 So the king died, and was brought to Samaria; and they buried the king in Samaria. |
| 38 Og da man skyllede vognen ved Samarias dam, slikkede hundene hans blod, og skøgerne badede sig deri efter det ord, Herren havde talet. | 38 Oc mand toode Vognen hos Samaria Fiskevand /oc Hundene slickede hans blod / der mand toede hans Krjgs Klæder / efter HErrens ord / som hand hafde talet. | 38 And one washed the chariot in the pool of Samaria; and the dogs licked up his blood; and they washed his armour; according unto the word of the LORD which he spake. |
| 39 Hvad der ellers er at fortælle om Akab, alt, hvad han gjorde, elfenbenshuset, han lod opføre, og alle de byer, han befæstede, står jo optegnet i Israels kongers krønike. | 39 Oc hvad der er meere ad sige om Achab / oc alt det hand giorde /oc om det Filsbeens Huus som hand bygde / oc om alle Stæder som hand bygde / Er det icke skrefvet i Jsraels Kongers Krønicke? | 39 Now the rest of the acts of Ahab, and all that he did, and the ivory house which he made, and all the cities that he built, are they not written in the book of the chronicles of the kings of Israel? |
| 40 Så lagde Akab sig til hvile hos sine fædre; og hans søn Ahazja blev konge i hans sted. | 40 Sa sof Achab hen med sine Fædre: Oc Ahasia / hans Søn / blev Konge i hans sted. | 40 So Ahab slept with his fathers; and Ahaziah his son reigned in his stead. |
| 41 Josafat, Asas søn, blev konge over Juda i kong Akab af Israels fjerde regeringsår. | 41 Oc Josaphat Asa søn blev Konge ofver Juda i det fierde Achabs Jsraels Kongis Aar. | 41 And Jehoshaphat the son of Asa began to reign over Judah in the fourth year of Ahab king of Israel. |
| 42 Josafat var fem og tredive år gammel, da han blev konge, og han herskede fem og tyve år i Jerusalem. Hans moder hed Azuba og var en datter af Sjilhi. | 42 Josaphat var fem oc tredive Aar gammel / der hand blev Konge / oc regærede fem oc tive Aar i Jerusalem : Oc hans Moders nafn var Asuba Sihi Daatter. | 42 Jehoshaphat was thirty and five years old when he began to reign; and he reigned twenty and five years in Jerusalem. And his mother's name was Azubah the daughter of Shilhi. |
| 43 Han vandrede nøje i sin fader Asas spor og veg ikke derfra, idet han gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne. | 43 Oc hand vandrede i alle sin Faders Asa Veye / hand vigede icke der fra / ad giøre det som ræt var for HErrens Øyne. | 43 And he walked in all the ways of Asa his father; he turned not aside from it, doing that which was right in the eyes of the LORD: nevertheless the high places were not taken away; for the people offered and burnt incense yet in the high places. |
| 44 Kun blev offerhøjene ikke fjernet, og folket blev ved at ofre og tænde offerild på højene. | 44 Dog blefve de Høye icke borttagne / saa Folcket offrede endnu / oc gafve Røgelse paa Høyene. | 44 And Jehoshaphat made peace with the king of Israel. |
| 45 Og Josafat havde fred med Israels konge. | 45 Oc Josaphat holt Fred med Jsraels Konge. | |
| 46 Hvad der ellers er at fortælle om Josafat, de heltegerninger, han udførte, og de krige, han førte, står jo optegnet i Judas kongers krønike. | 46 Hvad meere er ad sige om Josaphat / oc om hans Mact / hvad hand hafver giort / oc hvorledes hand stridde / Er det icke skrefvet i Juda Kongers Krønicke? | 46 Now the rest of the acts of Jehoshaphat, and his might that he showed, and how he warred, are they not written in the book of the chronicles of the kings of Judah? |
| 47 De sidste af mandsskøgerne, som var tilbage fra hans fader Asas tid, udryddede han af landet. | 47 Oc de som vare tilbage af de skændede Skalcke / som ofverblefve i Asa hans Faders Tjd / borttog hand af Landet. | 47 And the remnant of the sodomites, which remained in the days of his father Asa, he took out of the land. |
| 48 På den tid var der ingen konge i Edom. | 48 Oc der var ingen Konge i Edom : (Men) en Høfvezmand var Konge. | 48 There was then no king in Edom: a deputy was king. |
| 49 Kong Josafats statholder byggede et Tarsisskib til fart på ofir efter guld; men der kom intet ud af det, da skibet gik under ved Ezjongeber. | 49 Josaphat lod giøre Tharsis Skib / som skulde drage til Ophir / efter Guld : Men de foore icke djd / Thi Skibene blefve sønderslagne i Ezon Geber. | 49 Jehoshaphat made ships of Tharshish to go to Ophir for gold: but they went not; for the ships were broken at Eziongeber. |
| 50 Da foreslog Ahazja, Akabs søn, Josafat at lade sine folk sejle med hans; men Josafat afslog det. | 50 Da sagde Ahasia Achabs søn til Josaphat : Lad mine Svenne fare med dine Svenne paa Skibene / men Josaphat vilde icke. | 50 Then said Ahaziah the son of Ahab unto Jehoshaphat, Let my servants go with thy servants in the ships. But Jehoshaphat would not. |
| 51 Så lagde Josafat sig til hvile hos sine fædre og blev jordet hos sine fædre i sin fader Davids by og hans søn Joram blev konge i hans sted. | 51 Oc Josaphat sof hen med sine Fædre / oc blef begrafven med sine Fædre / i Davids sin Faders Stad : Oc Joram hans Søn blef Konge i hans sted. | 51 And Jehoshaphat slept with his fathers, and was buried with his fathers in the city of David his father: and Jehoram his son reigned in his stead. |
| 52 Ahazja, Akabs søn, blev konge over Israel i Samaria i kong Josafat af Judas syttende regeringsår, og han herskede to år over Israel. | 52 Ahasia Achabs søn blef Konge ofver Jsrael i Samaria / udi det syttende Josaphat Juda Kongis Aar / oc var Konge ofver Jsrael / to Aar. | 52 Ahaziah the son of Ahab began to reign over Israel in Samaria the seventeenth year of Jehoshaphat king of Judah, and reigned two years over Israel. |
| 53 Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, og vandrede i sin faders og sin moders spor og i Jeroboams, Nebats søns, spor, han, som forledte Israel til at synde. | 53 Oc hand giorde det som HErren ilde behagede / oc vandrede i sin Faders Vey / oc i sin Moders Vey / oc i Jeroboams Nebats Søns Vey / som kom Jsrael til ad synde. | 53 And he did evil in the sight of the LORD, and walked in the way of his father, and in the way of his mother, and in the way of Jeroboam the son of Nebat, who made Israel to sin: |
| 54 Han dyrkede ba'al og tilbad ham og krænkede Herren, Israels Gud, nøjagtigt som hans fader havde gjort. | 54 Oc hand tiente Baal / oc tilbad hannem / oc fortørnede HErren Jsraels Gud / efter alt det som hans Fader giorde. Ende paa Kongernes første Bog. | 54 For he served Baal, and worshipped him, and provoked to anger the LORD God of Israel, according to all that his father had done. |