Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Første Kongebog 3

1931

1647

King James Version

1 Da nu Salomo havde fået kongedømmet sikkert i hænde besvogrede han sig med Farao, ægypterkongen, idet han ægtede Faraos datter; og han førte hende ind i Davidsbyen, til han fik sit eget hus, Herrens hus og muren om Jerusalem bygget færdig. 1 III. Capitel. OC Salomon kom i Svogerskab med Pharao / Kongen af Ægypten / oc tog Pharaos Datter / oc førde i Davids Stad / indtil hand hafde fuldkmmit ad bygge sit Huus / oc HErrens Huus / oc Jerualems Muur trint omkring. 1 And Solomon made affinity with Pharaoh king of Egypt, and took Pharaoh's daughter, and brought her into the city of David, until he had made an end of building his own house, and the house of the LORD, and the wall of Jerusalem round about.
2 Kun ofrede folket på offerhøjene, thi hidindtil var der ikke bygget Herrens navn et hus. 2 Men Folcket anlangendis / var der de som offrede paa Høyene / Thi der var icke end da bygt noget Huus til HErrens Nafn / indtil de Dage. 2 Only the people sacrificed in high places, because there was no house built unto the name of the LORD, until those days.
3 Salomo elskede Herren, så at han vandrede efter sin fader Davids anordninger; kun ofrede han på højene og tændte offerild der. 3 Men Salomon elskte HErren / oc vandrede efter Davids sin Faders Skick / alleeniste ad hand offrede / oc gaf Røgelse paa Høyene. 3 And Solomon loved the LORD, walking in the statutes of David his father: only he sacrificed and burnt incense in high places.
4 Og kongen begav sig til Gibeon for at ofre der; thi det var den store offerhøj; tusind brændofre ofrede Salomo på alteret der. 4 Oc Kongen gick hen til Gibeon ad offre der / Thi det var een af de stoore Høye / oc Salomon offrede tusinde Brændoffer paa det samme Altere.4 And the king went to Gibeon to sacrifice there; for that was the great high place: a thousand burnt offerings did Solomon offer upon that altar.
5 I Gibeon lod Herren sig til syne for Salomo i en drøm om natten. Og Gud sagde: »Sig, hvad du ønsker, jeg skal give dig!« 5 Oc HErren aabenbarede sig for Salomon / i Gibeon / om Natten i Drømmen / Oc Gud sagde : Bed / hvad jeg skal gifve dig. 5 In Gibeon the LORD appeared to Solomon in a dream by night: and God said, Ask what I shall give thee.
6 Da sagde Salomo: »Du viste stor miskundhed mod din tjener, min fader David, der jo også vandrede for dit åsyn i troskab, retfærdighed og hjertets oprigtighed; og du lod denne store miskundhed blive over ham og gav ham en søn, der nu sidder på hans trone. 6 Oc Salomon sagde : Du giorde stoor Miskundhed med din Tienere David / min Fader / lige som hand vandrede for dig i Sandhed oc i Retfærdighed / oc med et retsindigt Hierte for dig / oc du hafver holdit hannem denne stoore Miskundhed / oc gifvit hannem en Søn / som sidder paa hans Stool / som paa denne Dag. 6 And Solomon said, Thou hast showed unto thy servant David my father great mercy, according as he walked before thee in truth, and in righteousness, and in uprightness of heart with thee; and thou hast kept for him this great kindness, that thou hast given him a son to sit on his throne, as it is this day.
7 Ja, nu har du, Herre min Gud, gjort din tjener til konge i min fader Davids sted. Men jeg er ganske ung og ved ikke, hvorledes jeg skal færdes ret; 7 Oc nu HErre min Gud / du hafver giort din Tiener til Konge i min Faders Davids sted / saa er jeg en liden Dreng / oc veed icke ad gaa ud eller ind. 7 And now, O LORD my God, thou hast made thy servant king instead of David my father: and I am but a little child: I know not how to go out or come in.
8 og din tjener står midt i det folk, du udvalgte, et stort folk, som ikke kan tælles eller udregnes, så mange er de. 8 Oc din Tienere er iblant det Folck / som du hafver udvalt / (som er) saa stoort et Folck / der icke kand tællis / eller beskrifvit / for mangfoldigheds skyld. 8 And thy servant is in the midst of thy people which thou hast chosen, a great people, that cannot be numbered nor counted for multitude.
9 Giv derfor din tjener et lydhørt hjerte, så han kan dømme dit folk og skelne mellem godt og ondt; thi hvem kan dømme dette dit store folk!« 9 Saa gif din Tienere et ldacitigt Hierte /ad hand kand dømme dit Folck / oc med Forstand skille imedlem Got oc Ont / Thi hvo kand (ellers) dømme dett dit mæctige Folck? 9 Give therefore thy servant an understanding heart to judge thy people, that I may discern between good and bad: for who is able to judge this thy so great a people?
10 Det vakte Herrens velbehag, at Salomo bad derom; 10 Oc det behagede HErren vel / ad Salomon bad om saadant. 10 And the speech pleased the Lord, that Solomon had asked this thing.
11 og Gud sagde til ham: »Fordi du bad om dette og ikke om et langt liv, ej heller om rigdom eller om dine fjenders liv, men om forstand til at skønne, hvad ret er, 11 Oc Gud sagde til hannem: Efterdi ad du beder om saadant / oc begærer dig icke et langt Ljf / oc begærer dig icke Rjgdom / beder oc icke om dine Fienders Siele / men beder om Forstand / ad høre Dom : See / saa hafver jeg giort efter dine Ord : 11 And God said unto him, Because thou hast asked this thing, and hast not asked for thyself long life; neither hast asked riches for thyself, nor hast asked the life of thine enemies; but hast asked for thyself understanding to discern judgment;
12 se, derfor vil jeg gøre, som du beder: se, jeg giver dig et viist og forstandigt hjerte, så at din lige aldrig før har været, ej heller siden skal fremstå; 12 See / Jeg hafver gifvit dig et vjst oc forstandigt Hierte / ad din lige hafver icke værit for dig / oc ey heller skal opkomme som du est / efter dig. 12 Behold, I have done according to thy words: lo, I have given thee a wise and an understanding heart; so that there was none like thee before thee, neither after thee shall any arise like unto thee.
13 men jeg giver dig også, hvad du ikke bad om, både rigdom og ære, så at du ikke skal have din lige blandt konger, så længe du lever. 13 Jeg hafver oc gifvit dig der til med / det som du icke hafver bedit om / (som er) baade Rjgdom oc Ære / Ad (mand skal sige/) Der hafver icke værit nogen som du / iblant Kongerne / i alle dine Dage. 13 And I have also given thee that which thou hast not asked, both riches, and honour: so that there shall not be any among the kings like unto thee all thy days.
14 Og hvis du vandrer på mine veje, så du holder mine anordninger og bud, således som din fader David gjorde, vil jeg give dig et langt liv.« 14 Oc om du vandrer i mine Veye / ad du holder mine Skick oc mine Bud / som David din Fader hafver vandret / da vil jeg gifve dig et langt Ljf. 14 And if thou wilt walk in my ways, to keep my statutes and my commandments, as thy father David did walk, then I will lengthen thy days.
15 Da vågnede Salomo, og se, det var en drøm. Derpå begav han sig til Jerusalem og stillede sig foran Herrens pagts ark og ofrede brændofre, bragte takofre og gjorde et gæstebud for alle sine folk. 15 Oc Salomon vognede / oc see/ da var det en Drøm : Oc hand kom tilJErusalem / oc stood for HErrens Pactis Arck / oc offrede Brændoffer oc giorde Tackoffer / oc giorde alle sine Tienere et Gæstebud. 15 And Solomon awoke; and, behold, it was a dream. And he came to Jerusalem, and stood before the ark of the covenant of the LORD, and offered up burnt offerings, and offered peace offerings, and made a feast to all his servants.
16 På den tid kom to skøger til kongen og trådte frem for ham. 16 Da komme to Skøger til Kongen / oc stoode for hannem. 16 Then came there two women, that were harlots, unto the king, and stood before him.
17 Den ene kvinde sagde: »Hør mig, herre! Jeg og den kvinde der bor i hus sammen. Hjemme i vort hus fødte jeg i hendes nærværelse et barn, 17 Oc den eene Qvinde sagde : Ah min Herre / Jeg oc denne Qvinde boede i eet Hus / oc jeg fødde hos hende i Huuset. 17 And the one woman said, O my lord, I and this woman dwell in one house; and I was delivered of a child with her in the house.
18 og tre dage efter min nedkomst fødte også hun et barn. Vi var sammen; der var ingen andre hos os i huset, vi to var ene i huset. 18 Oc det skeede paa den tredje Dag / efter jeg hafde født / da fødde ocsaa denne Qvinde / oc vi vare tilhobe / der var ingen Fremmed hos os i Huuset / uden vi baade hdi huuset. 18 And it came to pass the third day after that I was delivered, that this woman was delivered also: and we were together; there was no stranger with us in the house, save we two in the house.
19 Så døde hendes dreng om natten, fordi hun kom til at ligge på ham; 19 Oc denne Qvindis søn døde om Natten / Thi hun laa paa hannem. 19 And this woman's child died in the night; because she overlaid it.
20 men midt om natten, medens din trælkvinde sov, stod hun op og tog min dreng fra min side og lagde ham ved sit bryst; men sin døde dreng lagde hun ved mit bryst. 20 Oc haun stood op midt om Natten /oc tog sin søn fra mig / der din Tienerinde sof / oc hun lagde hannem i sin Arm / oc hun lagde sin døde Søn i min Arm. 20 And she arose at midnight, and took my son from beside me, while thine handmaid slept, and laid it in her bosom, and laid her dead child in my bosom.
21 Da jeg så om morgenen rejste mig for at give min dreng at die, se, da var han død; men da jeg så nøje på ham om morgenen, se, da var det ikke min dreng, ham, som jeg havde født!« 21 Oc jeg stood om Morgenen / ad gifve min Søn ad dj / oc see / det var icke min søn / som jeg hafde født. 21 And when I rose in the morning to give my child suck, behold, it was dead: but when I had considered it in the morning, behold, it was not my son, which I did bear.
22 Men den anden kvinde sagde: »Det er ikke sandt; den levende er min dreng, og den døde er din!« Og den første sagde: »Nej, den døde er din dreng, og den levende er min!« Således mundhuggedes de foran kongen. 22 Oc den anden Qvinde sagde : det er icke saa / thi min søn er den lefvendes / oc din søn er den døde / oc denne sagde : Det er ikke saa / Men din søn er den døde / oc min søn er den lefvendes / oc de talede (saa) for Kongen. 22 And the other woman said, Nay; but the living is my son, and the dead is thy son. And this said, No; but the dead is thy son, and the living is my son. Thus they spake before the king.
23 Da sagde kongen: »Den ene siger: han her, den levende, er min dreng, den døde er din! Og den anden siger: nej, den døde er din dreng, den levende min!« 23 Da sagde Kongen : Denne siger / Min søn er den lefvendes / oc din søn er den døde / oc denne siger / det er icke saa / Men din Søn er den døde / oc min søn er den lefvendes. 23 Then said the king, The one saith, This is my son that liveth, and thy son is the dead: and the other saith, Nay; but thy son is the dead, and my son is the living.
24 Derpå sagde kongen: »Hent mig et sværd!« Og de bragte kongen et. 24 Oc Kongen sagde : Henter mig et Sverd : oc de baare Sverdet for Kongen. 24 And the king said, Bring me a sword. And they brought a sword before the king.
25 Da sagde kongen: »Hug det levende barn over og giv hver af dem det halve!« 25 Da sagde Kongen: Deeler det lefvende Barn i tu / oc faar denne halfdeelen /oc den anden halfdeelen. 25 And the king said, Divide the living child in two, and give half to the one, and half to the other.
26 Da rørte kærligheden til barnet sig heftigt i den kvinde, som var moder til det levende barn, og hun sagde til kongen: »Hør mig, herre! Giv hende det levende barn; dræb det endelig ikke!« Men den anden sagde: »Det skal hverken tilhøre mig eller dig, hug det kun over!« 26 Da sagde Qvinden / hvis søn den lefvendes var / Til Kongen / (Thi hendis inderligste Hiertelov brændte ofver hendis søn/) oc sagde : Ah min HErre / gifver hende det levende Barn / oc slaar detjo icke ihiel : Men denne sagde : Det skal hvercken være mit eller dit / deeler det. 26 Then spake the woman whose the living child was unto the king, for her bowels yearned upon her son, and she said, O my lord, give her the living child, and in no wise slay it. But the other said, Let it be neither mine nor thine, but divide it.
27 Da tog kongen til orde og sagde: »Giv hende der det levende barn og dræb det ikke; thi hun er moderen!« 27 Oc Kongen svarde / oc sagde : Gifver denne det lefvende Barn / oc slaar det jo icke ihiel / hun er Moder der til. 27 Then the king answered and said, Give her the living child, and in no wise slay it: she is the mother thereof.
28 Og da Israel hørte om den dom, kongen havde fældet, fyldtes de alle af ærefrygt for kongen; thi de så, at han sad inde med Guds visdom til at skifte ret. 28 Oc all Jsrael hørde Dommen / som Kongen hafde dømt / Oc de fryctede for Kongen / Thi de saae / ad Guds Vjdsom var i hannem / til ad holde Dom. 28 And all Israel heard of the judgment which the king had judged; and they feared the king: for they saw that the wisdom of God was in him, to do judgment.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel