Første korinterbrev 11 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Bliv mine efterfølgere, ligesom jeg igen er Kristi efterfølger! « | 1 XI.Capitel. BLifver mine Efterfølgere / lige som oc jeg er Christi. | 1 Be ye followers of me, even as I also am of Christ. |
| 2 Jeg roser jer for, at I mindes mig i alt og holder fast ved overleveringerne, således som jeg har overleveret jer dem. | 2 Men jeg lofver eder / Brødre / ad I komme alle mine (Ord) ihus / oc beholde de skickelser / som jeg haver ofverantvordit eder. | 2 Now I praise you, brethren, that ye remember me in all things, and keep the ordinances, as I delivered them to you. |
| 3 Men det vil jeg, I skal vide, at Kristus er enhver mands hoved; og manden er kvindens hoved; og Gud er Kristi hoved. | 3 Men jeg vil ad I skulle vide / Ad Christus er hver Mands Hofvit / men Manden er Qvindens Hofvit / men Gud er Christi Hofvit. | 3 But I would have you know, that the head of every man is Christ; and the head of the woman is the man; and the head of Christ is God. |
| 4 Enhver mand, der beder eller profeterer med tildækket hoved, bringer skam over sit hoved. | 4 Hver Mand / som beder eller propheterer / oc hafver paa Hofvedet / hand beskæmmer sit eget Hofvet. | 4 Every man praying or prophesying, having his head covered, dishonoureth his head. |
| 5 Men enhver kvinde, der har utilhyllet hoved, når hun beder eller profeterer, bringer skam over sit hoved; thi det er det samme, som om hun havde ladet sit hår rage af. | 5 Men hver Qvinde / som beder / eller propheterer med uskiult Hofvet / hun beskæmmer sit egit Hofvet: Thi det er det selfsamme / som hun var raget. | 5 But every woman that prayeth or prophesieth with her head uncovered dishonoureth her head: for that is even all one as if she were shaven. |
| 6 Thi når en kvinde ikke vil tilhylle sit hoved kan hun lige så godt lade sit hår klippe af; men er det usømmeligt for en kvinde at lade sit hår klippe af eller rage af, så må hun tilhylle sit hoved! | 6 Thi sdersom en Qvinde icke skiuler sig / da maa hun oc klippis: Men dersom det er slemt / ad en Qvinde klippis / eller ragis / Da skiule hun sig. | 6 For if the woman be not covered, let her also be shorn: but if it be a shame for a woman to be shorn or shaven, let her be covered. |
| 7 Thi en mand behøver ikke at tilhylle sit hoved, da han er Guds billede og afglans; men kvinden er mandens afglans. | 7 Thi en Mand skal icke skiule Hofvedet / efterdi hand er er Guds Billede oc Ære: Men en Qvinde er Mandens Ære. | 7 For a man indeed ought not to cover his head, forasmuch as he is the image and glory of God: but the woman is the glory of the man. |
| 8 Manden blev jo ikke til af kvinden, men kvinden af manden. | 8 Thi manden er icke af Qvinden / men Qvinden af Manden. | 8 For the man is not of the woman; but the woman of the man. |
| 9 Ej heller blev jo manden skabt for kvindens skyld, men kvinden for mandens skyld. | 9 Oc Manden er icke skabt for Qvindens skyld / men Wvinden for Mandens skyld. | 9 Neither was the man created for the woman; but the woman for the man. |
| 10 Derfor bør kvinden have et myndighedstegn på hovedet for englenes skyld. | 10 Derfor skal Qvinden hafve en Mact paa Hofvedet / for Englenes skyld. | 10 For this cause ought the woman to have power on her head because of the angels. |
| 11 Dog, i Herren er det således, at hverken er kvinden noget uden manden eller manden noget uden kvinden. | | 11 Nevertheless neither is the man without the woman, neither the woman without the man, in the Lord. |
| 12 Thi ligesom kvinden blev til af manden, således bliver også manden til ved kvinden, men alt dette er fra Gud. | 12 Dog er hvercken en Mand uden Qvinden / ey heller en Qvinde uden Manden / i HErren: | 12 For as the woman is of the man, even so is the man also by the woman; but all things of God. |
| 13 Døm selv: Er det sømmeligt, at en kvinde beder til Gud med utilhyllet hoved? | 13 Thi lige som Qvinden er af Manden saa er oc Manden formedelst Qvinden: men alle ting af Gud. Dommer hoos eder self / lader der vel / ad en Qvinde beder aabenhofvit for Gud? | 13 Judge in yourselves: is it comely that a woman pray unto God uncovered? |
| 14 Lærer ikke også selve naturen jer, at når en mand har langt hår, er det en vanære for ham, | 14 Eller lærer icke Naturen self eder / ad dersom en Mand lader vore (langt) Haar / da er det hannem en vanære: | 14 Doth not even nature itself teach you, that, if a man have long hair, it is a shame unto him? |
| 15 men når en kvinde har langt hår, er det en ære for hende? Thi det lange hår er givet hende som et slør. | 15 Men dersom en Qvinde lader voxe (langt) Haar / da er det hende en ære. Thi Haaret er hende gifvit til et skiul. | 15 But if a woman have long hair, it is a glory to her: for her hair is given her for a covering. |
| 16 Men har nogen lyst til at trættes herom vi har ikke sådan skik, Guds menigheder ikke heller. | 16 Men er der nogen / som siunis ad hafve lyst til trætte / da hafve vi icke saadan skick / ey heller Guds Meenigheder. | 16 But if any man seem to be contentious, we have no such custom, neither the churches of God. |
| 17 Men når jeg nu giver jer følgende formaning, kan jeg ikke rose jer: Jeres sammenkomster er jo ikke til gavn, men til skade for jer. | 17 Men denne som jeg paaminder eder om / lofvre jeg icke / ad I komme icke til sammen til det bedre / emn til det verre. | 17 Now in this that I declare unto you I praise you not, that ye come together not for the better, but for the worse. |
| 18 For det første hører jeg nemlig, at der ved jeres menighedssammenkomster er splittelser iblandt jer; og til dels tror jeg det. | 18 Thi først / naar J komme tilsammen i Meenigheden / hører jeg / ad der er spljd imellem eder / eder en deel troor jeg. | 18 For first of all, when ye come together in the church, I hear that there be divisions among you; and I partly believe it. |
| 19 Der må jo være partier blandt jer, for at det kan blive åbenbart, hvem blandt jer der er ægte. | 19 Thi der ma alt oc være Partj iblandt eder / paa det / ad de retskafne kunde blifve obenbare iblant eder. | 19 For there must be also heresies among you, that they which are approved may be made manifest among you. |
| 20 Når I så kommer sammen, er det umuligt at spise Herrens nadver. | 20 Naar I da komme tilsammen / det er icke ad æde HErrens Nadvere. | 20 When ye come together therefore into one place, this is not to eat the Lord's supper. |
| 21 Thi når I spiser, tager enhver straks sin egen mad, og den ene sidder og er sulten, mens den anden bliver beruset. | 21 Thi hvre tager først (til) sin egen Nadvere / naar j æde : oc den eene er hungrig / men den anden er drucken. | 21 For in eating every one taketh before other his own supper: and one is hungry, and another is drunken. |
| 22 Har I da ikke hjem, hvor I kan spise og drikke? Eller foragter I Guds menighed og gør dem skamfulde, der intet har? Hvad skal jeg dog sige til jer? Skal jeg rose jer? Nej, for dette roser jeg jer ikke. | 22 Hafve I da icke Huuse / til ad æde oc dricke (udi?) Eller foracte i Guds Meenighed / oc beskæmme dem som icke hafve? Hvad skal jeg sige eder? Skal jeg lofve eder der ofver? I dette lofver jeg (eder) icke. | 22 What? have ye not houses to eat and to drink in? or despise ye the church of God, and shame them that have not? What shall I say to you? shall I praise you in this? I praise you not. |
| 23 Thi fra Herren har jeg modtaget, hvad jeg også har overleveret jer, at Herren Jesus i den nat, da han blev forrådt, tog brød, | 23 Thi jeg annammede det af HErren / som jeg oc hafver ofverantvordit eder / Ad den HErre JEsus / i den Nat som hand blef vorraadt / tog hand Brød: | 23 For I have received of the Lord that which also I delivered unto you, That the Lord Jesus the same night in which he was betrayed took bread: |
| 24 takkede, brød det og sagde: »Dette er mit legeme, som gives for jer; gør dette til ihukommelse af mig.« | 24 Oc tackede / oc brød (det/) oc sagde / Tager / æder: Dette er mit Legome / som brydis for eder: Dette giører til min hukommelse. | 24 And when he had given thanks, he brake it, and said, Take, eat: this is my body, which is broken for you: this do in remembrance of me. |
| 25 Ligeså tog han også kalken efter aftensmåltidet og sagde: »Denne kalk er den nye pagt, ved mit blod; gør dette, så ofte som I drikker den, til ihukommelse af mig.« | 25 Disligest oc Kalcken / efter hand hafde huldit Nadvere / oc sagde: Denne Kalck er det ny Testamente i mit Blod: Det giører / saa ofte som I dricke / til min Hukommelse. | 25 After the same manner also he took the cup, when he had supped, saying, This cup is the new testament in my blood: this do ye, as oft as ye drink it, in remembrance of me. |
| 26 Thi så ofte som I spiser dette brød og drikker kalken, forkynder I Herrens død, indtil han kommer. | 26 . Thi saa ofte som I æde dette Brød / oc dricke denne Kalck / da forkynder HErrens Død / indtil hand kommer. | 26 For as often as ye eat this bread, and drink this cup, ye do show the Lord's death till he come. |
| 27 Den, der spiser brødet eller drikker Herrens kalk på uværdig vis, pådrager sig altså skyld over for Herrens legeme og blod. | 27 Derfor / hvo som æder dette Brød / eller dricker HErrens Kalck / uværdeligen / hand skal være skyldig i HErrens Legome oc Blod. | 27 Wherefore whosoever shall eat this bread, and drink this cup of the Lord, unworthily, shall be guilty of the body and blood of the Lord. |
| 28 Enhver må prøve sig selv og så spise af brødet og drikke af kalken. | 28 Men hvert Menniske prøfve sig self / oc æde saa af Brødet / oc dricke af Kalcken. | 28 But let a man examine himself, and so let him eat of that bread, and drink of that cup. |
| 29 Thi den, som spiser og drikker uden at ænse, at det er Herrens legeme, spiser og drikker sig selv en dom til. | 29 Thi hvo som æder oc dricker Uværdeligen / hand æder oc dricker sig self Dom / i det hand icke giør forskiel paa HErrens Legome. | 29 For he that eateth and drinketh unworthily, eateth and drinketh damnation to himself, not discerning the Lord's body. |
| 30 Derfor er der mange svage og syge iblandt jer, og adskillige sover hen. | 30 Derfor (ere) mange Skrøbelige oc Vanføre iblant eder / oc en heel hob sofve. | 30 For this cause many are weak and sickly among you, and many sleep. |
| 31 Men hvis vi bedømte os selv ret, blev vi ikke dømt. | 31 Thi dersom vi dømde os self / da dømdes vi icke. | 31 For if we would judge ourselves, we should not be judged. |
| 32 Men når vi dømmes af Herren, tugtes vi, for at vi ikke skal fordømmes sammen med verden. | 32 Men naar vi dømmes / da refsis vi af HErren / ad vi icke med Verden skulle fordømmes. | 32 But when we are judged, we are chastened of the Lord, that we should not be condemned with the world. |
| 33 Derfor, mine brødre! når I kommer sammen for at holde måltid, så vent på hverandre! | 33 Dersom / mine Brødre / naar I komme tilsammen ad æde / da bier hver andre. | 33 Wherefore, my brethren, when ye come together to eat, tarry one for another. |
| 34 Er nogen sulten, skal han spise hjemme, for at jeres sammenkomster ikke skal blive jer til dom. Men om det øvrige vil jeg give forskrifter, når jeg kommer. | 34 Men dersom nogen hungrer / æde sig hiemme / ad I skulle icke komme tilsammen til Dom i. Men de andre stycker vil jeg forordne / naar jeg kommer. | 34 And if any man hunger, let him eat at home; that ye come not together unto condemnation. And the rest will I set in order when I come. |