Første korinterbrev 2 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Da jeg kom til jer, brødre, kom jeg heller ikke og forkyndte jer vidnesbyrdet fra Gud med fremragende veltalenhed eller visdom. | 1 II. Capitel. OC jeg / Brødre / der jeg kom til eder / da kom jeg icke med præctige Ord eller Vjsdom / ad forkynde eder det Guds Vidnisbyrd. | 1 And I, brethren, when I came to you, came not with excellency of speech or of wisdom, declaring unto you the testimony of God. |
| 2 Thi jeg havde fattet det forsæt ikke at ville vide af noget andet, medens jeg var iblandt jer, end Jesus Kristus, og det som korsfæstet. | 2 Thi jeg actede icke / ad vide noget iblant eder / uden JEsum Christum / oc hannem korsfæsted. | 2 For I determined not to know any thing among you, save Jesus Christ, and him crucified. |
| 3 Og jeg kom til jer i svaghed og frygt og megen bæven, | 3 Oc jeg var hoos eder / med Skrøbelighed oc med Fyrct / oc med stoor besvelfe. | 3 And I was with you in weakness, and in fear, and in much trembling. |
| 4 og min tale og mit budskab virkede ikke ved visdoms overtalende ord, men ved Ånds og krafts bevis, | 4 Oc mit Ord oc min Prædicken (var) icke i Menniskelig Vjsdoms bevægende Ord / Men i Aandens oc Kraftens klare bevjsning. | 4 And my speech and my preaching was not with enticing words of man's wisdom, but in demonstration of the Spirit and of power: |
| 5 for at jeres tro ikke skulle bygge på menneskers visdom, men på Guds kraft. | 5 Ad eders Tro skal icke være i Menniskens Vjsdom / men i Guds Kraft. | 5 That your faith should not stand in the wisdom of men, but in the power of God. |
| 6 Dog, visdom taler vi blandt de fuldvoksne, men en visdom, der ikke stammer fra denne verden, ej heller fra denne verdens herskere, som mister deres magt. | 6 Men vi tale Vjsdom / iblandt de Fuldkomne: Men icke denne Verdens Vjsdom / oc icke denne Verdens Øfverstes / hvilcke afskaffis. | 6 Howbeit we speak wisdom among them that are perfect: yet not the wisdom of this world, nor of the princes of this world, that come to nought: |
| 7 Nej, vi taler Guds visdom, den hemmelige, skjulte, som Gud før verdensløbets begyndelse har forudbestemt for at føre os til herlighed. | 7 Men vi tale Guds Vjsdom i hemmeligheden / som var skiult / hvilcken Gud hafde forordnit for Verdens begyndelse / til vor Herlighed: Hvilcken ingen af denne Verdens Øfverste kiende: Thi ad hafde de kiend (den) da hafde de icke korsfæst Herlighedens HErre. | 7 But we speak the wisdom of God in a mystery, even the hidden wisdom, which God ordained before the world unto our glory: |
| 8 Den har ingen af denne verdens herskere kendt; thi hvis de havde kendt den, ville de ikke have korsfæstet herlighedens Herre; | 8 Men / som skrefvet staar / De Ting som intet Øye hafver seet / oc intet Øre hafver hørt / oc ere icke opkomne i noget Menniskis Hierte / som Gud hafver beridt dem / der hannem elske. | 8 Which none of the princes of this world knew: for had they known it, they would not have crucified the Lord of glory. |
| 9 men den er, som der står skrevet, »hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opkommet i noget menneskes hjerte, hvad Gud har beredt for dem, der elsker ham.« | 9 Men Gud obenbarede os det formedelst sin Aand. Thi Aanden randsager alle ting / ocsaa Guds dybheder. | 9 But as it is written, Eye hath not seen, nor ear heard, neither have entered into the heart of man, the things which God hath prepared for them that love him. |
| 10 Thi hvilket menneske ved, hvad der bor i mennesket, uden menneskets ånd, som er i ham? Således kender heller ingen, hvad der bor i Gud, uden Guds Ånd. | 10 Thi hvilcket Menniske veed de Ting der ere i Mennisket / uden Menniskens Aand / som (er) i hannem? | 10 For what man knoweth the things of a man, save the spirit of man which is in him? even so the things of God knoweth no man, but the Spirit of God. |
| 11 Thi os har Gud åbenbaret det ved Ånden; Ånden ransager jo alt, endog Guds dybder. | 11 Saa veed oc ingen de Ting som i Gud ere / uden Guds Aand. | 11 But God hath revealed them unto us by his Spirit: for the Spirit searcheth all things, yea, the deep things of God. |
| 12 Men vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi kan lære at kende, hvad Gud i sin nåde har skænket os; | 12 Men vi hafve ikke annammet Verdens Aand / Men den Aand som er af Gud: Ad vi kunde vide de Ting / som os ere skenckte af Gud: | 12 Now we have received, not the spirit of the world, but the spirit which is of God; that we might know the things that are freely given to us of God. |
| 13 og derom taler vi ikke med ord, lærte af menneskelig visdom, men med ord, lærte af Ånden, idet vi tolker åndelige ting for åndelige mennesker. | 13 Hvilcke vi oc tale / icke med Ord / som Menneskelig Vjsdom lærer / men med Ord / som den Hellig-Aand lærer / i det vi befatte Aandelige (Ting) med Aandelige (Ord.) | 13 Which things also we speak, not in the words which man's wisdom teacheth, but which the Holy Ghost teacheth; comparing spiritual things with spiritual. |
| 14 Men et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der stammer fra Guds Ånd; thi det er ham en dårskab, og han kan ikke forstå det, thi det må bedømmes åndeligt. | 14 Men det Naturlige Menniske fatter icke de (ting) som høre Guds And til: De er hannem en Daarlighed / oc hand kand icke kiende (dem/ ) thi de dømmes Aandelige vjs. | 14 But the natural man receiveth not the things of the Spirit of God: for they are foolishness unto him: neither can he know them, because they are spiritually discerned. |
| 15 Den åndelige derimod kan bedømme alt, men selv kan han ikke bedømmes af nogen. | 15 Men den som er Aandelig / dømmer alle ting / men hand dømmis af ingen. | 15 But he that is spiritual judgeth all things, yet he himself is judged of no man. |
| 16 Thi hvem har lært Herrens sind at kende, så han skulle kunne undervise ham? Men vi har Kristi sind. | 16 Thi hvo hafver kiendt HErrens Sind? Eller hvo kand undervjse hannem? Men vi hafve Christi Sind. | 16 For who hath known the mind of the Lord, that he may instruct him? But we have the mind of Christ. |