Første korinterbrev 7 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Med hensyn til det, I skrev om, så er det godt for en mand ikke at røre en kvinde; | 1 VII. Capitel. MEn belangende de Ting / som I skrefve mig til om / Er det et Menniske got / ad hand icke rør en Quinde: | 1 Now concerning the things whereof ye wrote unto me: It is good for a man not to touch a woman. |
| 2 men for at undgå utugtssynder skal hver mand have sin egen hustru, og hver kvinde have sin egen mand. | 2 Men for (adskillige) Skiørlefnets skyld / hafve sig hver sin egen Hustru / oc hver hafve sin egen Mand. | 2 Nevertheless, to avoid fornication, let every man have his own wife, and let every woman have her own husband. |
| 3 Manden skal yde sin hustru, hvad han er hende skyldig; ligeledes også hustruen sin mand. | 3 Manden bevjse Hustruen den plictige velvillighed. Men disligest Hustruen Manden. | 3 Let the husband render unto the wife due benevolence: and likewise also the wife unto the husband. |
| 4 Hustruen råder ikke over sit eget legeme, det gør hendes mand. Ligeså råder heller ikke manden over sit eget legeme, det gør hans hustru. | 4 Hustruen er icke mæctig ofver sit eget Legome / men Manden: men disligest er oc manden icke mæctig ofver sit eget Legome / men Hustruen. | 4 The wife hath not power of her own body, but the husband: and likewise also the husband hath not power of his own body, but the wife. |
| 5 Unddrag jer ikke hinanden uden måske med gensidigt samtykke for en tid, for at I kan have ro til jeres bøn. Derefter skal I atter være sammen, for at Satan ikke skal friste jer, fordi I ikke kan være afholdende. | 5 Holder eder icke fra hver andre / uden noget (skeer) af samtycke / til en tjd / ad J kunde være ledige til Fasten oc Bønnen: Oc kommer atter tilsammen igien / ad Satanas icke skal friste eder / for J kunde icke holde eder. | 5 Defraud ye not one the other, except it be with consent for a time, that ye may give yourselves to fasting and prayer; and come together again, that Satan tempt you not for your incontinency. |
| 6 Dette siger jeg som en indrømmelse, ikke som en befaling. | 6 Men dette siger jeg efter tilladelse / oc icke efter befalning. | 6 But I speak this by permission, and not of commandment. |
| 7 Dog ville jeg ønske, at alle mennesker havde det som jeg selv; men hver har sin særlige nådegave fra Gud, den ene så, den anden så. | 7 Thi jeg vilde ad alle Menniske skulde vere som oc jeg self er: Men hver hafver sin egen Naadis Gafve af Gud. Den eene saa / men den anden saa. | 7 For I would that all men were even as I myself. But every man hath his proper gift of God, one after this manner, and another after that. |
| 8 Til de ugifte og til enkerne siger jeg, at det er bedst for dem, om de vedbliver at være som jeg. | 8 Men jeg siger til de ugifte oc til Encker / Ad det er dem got / om de blifve ved / som oc jeg. | 8 I say therefore to the unmarried and widows, It is good for them if they abide even as I. |
| 9 Men kan de ikke leve afholdende, så lad dem gifte sig; thi det er bedre at gifte sig end at være optændt af begær. | 9 Men kunde de icke holde sig / da gifte de sig: Thi det er bedre ad gifte sig / end ad brende sig. | 9 But if they cannot contain, let them marry: for it is better to marry than to burn. |
| 10 Men de gifte byder jeg, dog ikke jeg, men Herren, at en hustru ikke må skille sig fra sin mand | 10 Men dem som ere gifte / biuder icke jeg / men HErren / ad Hustruen skal icke skillis fra Manden. | 10 And unto the married I command, yet not I, but the Lord, Let not the wife depart from her husband: |
| 11 og hvis hun alligevel skiller sig fra ham, skal hun vedblive at være ugift eller forlige sig med sin mand og at en mand ikke må forskyde sin hustru. | 11 Men skillis hun oc (fra hannem) da blifve sig ugift / eller forlige sig med Manden: Oc ad en Mand icke skal forlade (sin) Hustru. | 11 But and if she depart, let her remain unmarried, or be reconciled to her husband: and let not the husband put away his wife. |
| 12 Men til de andre siger jeg selv, ikke Herren: Hvis en broder har en vantro hustru, og hun er villig til at blive boende sammen med ham, så må han ikke forskyde hende. | 12 Oc en Quinde som hafver en vantroo Mand / oc det behager hannem ad boo hoos hende / hun forlade hannem icke. | 12 But to the rest speak I, not the Lord: If any brother hath a wife that believeth not, and she be pleased to dwell with him, let him not put her away. |
| 13 Og hvis en hustru har en vantro mand, og han er villig til at blive boende sammen med hende, så må hun ikke forskyde manden. | 13 Men de andre / siger jeg / icke HErren / Dersom nogen Broder hafver en vantro Hustru / oc dedt behager hende / ad boo hoos hannem / hand forlade hende icke: | 13 And the woman which hath an husband that believeth not, and if he be pleased to dwell with her, let her not leave him. |
| 14 Thi den vantro mand er helliget ved sin hustru, og den vantro hustru er helliget ved broderen; ellers var jo jeres børn urene, men nu er de hellige. | 14 Thi den vantroo Mand er helliget for Hustruen / Oc den vantro Hustru er helliget for Manden. | 14 For the unbelieving husband is sanctified by the wife, and the unbelieving wife is sanctified by the husband: else were your children unclean; but now are they holy. |
| 15 Vil derimod den vantro skilles, så lad ham skilles. Ingen broder eller søster er trælbunden i sådanne tilfælde. Til fred har Gud kaldet os. | 15 Thi ellers vare jo eders Børn ureene / men nu ere de hellige. | 15 But if the unbelieving depart, let him depart. A brother or a sister is not under bondage in such cases: but God hath called us to peace. |
| 16 Thi hvor ved du, hustru, om du kan frelse din mand? eller hvor ved du, mand, om du kan frelse din hustru? | 16 Thi hvad vedst du Hustru / om du kandt giøre Manden salig? Eller hvad vedst du Mand / om d kandt giøre Hustruen salig? | 16 For what knowest thou, O wife, whether thou shalt save thy husband? or how knowest thou, O man, whether thou shalt save thy wife? |
| 17 Nej, enhver skal leve videre i de kår, som Herren har tildelt ham, og hvori Gud har kaldet ham. Det foreskriver jeg også i alle menighederne. | 17 Uden hvis som Gud hafver uddeelt til hver. Som Gud hafver kaldit en hver / saa vandre sig / oc jeg beskicker det saa i alle Menigheder. | 17 But as God hath distributed to every man, as the Lord hath called every one, so let him walk. And so ordain I in all churches. |
| 18 Blev man kaldet som omskåren, skal man ikke lade forhud drage over; er man kaldet som uomskåren, skal man ikke lade sig omskære. | 18 Er nogen kaldid som en omskaaren / hand lade sig icke dragis ofver igien: Er nogen kaldid i Forhuden / hand lade sig icke omskære. | 18 Is any man called being circumcised? let him not become uncircumcised. Is any called in uncircumcision? let him not be circumcised. |
| 19 Omskærelse betyder ikke noget, og forhud betyder ikke noget, men det at holde Guds bud. | 19 Omskærelsen er intet / oc Forhuden er intet / men ad bevare Guds Bud. | 19 Circumcision is nothing, and uncircumcision is nothing, but the keeping of the commandments of God. |
| 20 Hver skal blive i den stand, som han var i, da han blev kaldet! | 20 Hver blifve sig i det Kald / som er kaldid udi. | 20 Let every man abide in the same calling wherein he was called. |
| 21 Blev du kaldet i trællestand, så bryd dig ikke om det; men selv om du kan blive fri, så bliv hellere i den. | 21 Est du kaldid en Tienere / bekymre dig icke / men kandt du oc blifve frj / da brug det heller. | 21 Art thou called being a servant? care not for it: but if thou mayest be made free, use it rather. |
| 22 Thi den, der blev kaldet i Herren som træl, er Herrens frigivne; ligeså er den, der blev kaldet som fri, Kristi træl. | 22 Thi hvo som er kaldid en Tienere i HErren / hand er HErrens Frjgiorde. Disligest / oc hvo som er kaldid frj / hand er Christi Tienere. | 22 For he that is called in the Lord, being a servant, is the Lord's freeman: likewise also he that is called, being free, is Christ's servant. |
| 23 I er købt og prisen betalt, vær ikke menneskers trælle! | 23 J ere dyre kiøbte / vorder icke Menniskenes Trælle. | 23 Ye are bought with a price; be not ye the servants of men. |
| 24 Den stilling, som enhver var i, da han blev kaldet, brødre, den skal han blive i for Gud! | 24 Hver / Brødre / blifve der udi hoos Gud / som hand er faldid udi. | 24 Brethren, let every man, wherein he is called, therein abide with God. |
| 25 Med hensyn til jomfruerne har jeg ikke nogen befaling fra Herren, men udtaler min mening som den, der ved Herrens barmhjertighed er troværdig. | 25 Men om Jomfruer hafver jeg icke HErrens Befaling: Men jeg gifver (min) meening (tilkiende/) som den der hafver faait Barmhiertighed af HErren / ad være troo. | 25 Now concerning virgins I have no commandment of the Lord: yet I give my judgment, as one that hath obtained mercy of the Lord to be faithful. |
| 26 Jeg mener nu, at på grund af den nød, der står for døren, er det bedst for en at leve således. | 26 Saa acter jeg nu saadant got ad være / for denne nærværende Nøds skyld / ad det er et Menniske got / saa ad være. | 26 I suppose therefore that this is good for the present distress, I say, that it is good for a man so to be. |
| 27 Er du bunden til en hustru? søg ikke at blive fri! Er du fri? søg dig ikke en hustru! | 27 Est du bunden til en Hustru / da stund icke efter ad blifve løs: Est du løs fra en Hustru / da skund icke efter en Hustru. | 27 Art thou bound unto a wife? seek not to be loosed. Art thou loosed from a wife? seek not a wife. |
| 28 Men selv om du også gifter dig, har du ikke derved syndet, og selv om en jomfru gifter sig, har hun ikke derved syndet; dog vil de, der gør det, få timelig trængsel. Men jeg vil gerne skåne jer. | 28 Men dersom du oc giftede dig / da syndede du icke: Oc dersom en Jomfru giftede sig / da syndede hun icke. Dog skulle saadanne hafve Trængsel i Kiødet. Men jeg sparer eder. | 28 But and if thou marry, thou hast not sinned; and if a virgin marry, she hath not sinned. Nevertheless such shall have trouble in the flesh: but I spare you. |
| 29 Og det siger jeg jer, brødre: Tiden er knap; derfor skal herefter de, der har hustru, være, som om de ingen havde, | 29 Men det siger jeg / Brødre / Sd tjden er knap her efter / Ad oc de som hafve Hustruer / skulle være som de icke hafve: | 29 But this I say, brethren, the time is short: it remaineth, that both they that have wives be as though they had none; |
| 30 og de, der græder, som om de ikke græd, og de, der glæder sig, som om de ikke glædede sig, og de, der køber, som om de ikke ejede, | 30 Oc de der græde / som de icke glædde sig: Oc de der kiøbe / som de icke eje: | 30 And they that weep, as though they wept not; and they that rejoice, as though they rejoiced not; and they that buy, as though they possessed not; |
| 31 og de, der benytter denne verden, som om de ikke udnyttede den; thi verden i sin nuværende skikkelse går mod sin undergang. | 31 Oc de som bruge denne Verden / som de icke vanbruge den. Thi denne Verdens skickelse forgaar. | 31 And they that use this world, as not abusing it: for the fashion of this world passeth away. |
| 32 Men jeg vil gerne, at I skal være fri for bekymringer. Den ugifte mand bekymrer sig for det, der hører Herren til, hvorledes han kan tækkes Herren; | 32 Men jeg vil / ad J skulle være angerløse. Den ugifte hafver omhyggelighed for de Ting som Høre HErren til / hvorledis hand skand behagis Herren: | 32 But I would have you without carefulness. He that is unmarried careth for the things that belong to the Lord, how he may please the Lord: |
| 33 men den gifte bekymrer sig for det, der hører verden til, hvorledes han kan tækkes sin hustru; | 33 Men den sig hafver gift / hafver omhyggelighed for de ting som høre Verden til / hvorledis hand kand behagis Hustruen. | 33 But he that is married careth for the things that are of the world, how he may please his wife. |
| 34 og han er delt. Og den ugifte kvinde og jomfruen bekymrer sig for det, der hører Herren til, at hun kan være hellig både på legeme og ånd; men den gifte bekymrer sig for det, der hører verden til, hvorledes hun kan tækkes sin mand. | 34 Der er forskiel imellem Hustruen oc Jomfruen. Hun som er ugift / hafver omhyggelighed for de Ting som HErren tilhøre / ad hun kand være hellig / baade paa Legome oc i Aand: Men den som er gift / hun hafver omhyggelighed for det som Verden tilhører / Hvorledis hun kand behagis Manden. | 34 There is difference also between a wife and a virgin. The unmarried woman careth for the things of the Lord, that she may be holy both in body and in spirit: but she that is married careth for the things of the world, how she may please her husband. |
| 35 Jeg siger dette til jeres eget bedste, ikke for at lægge snare for jer, men for at I må leve sømmeligt og ufravendt holde jer til Herren. | 35 Men dette siger jeg til eders egen nytte: Icke ad jeg vil koste eder i nogen Snare paa / men til det som er skickeligt / oc ad mand varer vel paa HErren / ufortrøden. | 35 And this I speak for your own profit; not that I may cast a snare upon you, but for that which is comely, and that ye may attend upon the Lord without distraction. |
| 36 Men mener nogen at volde sin ugifte datter skam, om hun kommer ud over den giftefærdige alder, og det ikke kan være anderledes, lad ham så gøre, hvad han vil; han synder ikke; lad dem gifte sig! | 36 Men dersom nogen meener / ad det skicker sig icke med hans Jomfrne / efterdi hun er meere end Mandvoren / oc cet vil saa være: Hand giøre sig hvad hand vil / hand synder icke : Lade dem gifte sig. | 36 But if any man think that he behaveth himself uncomely toward his virgin, if she pass the flower of her age, and need so require, let him do what he will, he sinneth not: let them marry. |
| 37 Men den, der er fast i sit forsæt og ikke er under tvang, men frit kan handle efter sin vilje og i sit hjerte har besluttet vedblivende at lade sin datter være jomfru, han gør vel. | 37 Men den som hafver tagit sig stadig for i Hiertet / som er icke tvingd / men hafver mact efter sin egen villie / oc hafver besluttit dette i sit Hierte / ad giemme sin egen Jomfru / hand giør vel. | 37 Nevertheless he that standeth stedfast in his heart, having no necessity, but hath power over his own will, and hath so decreed in his heart that he will keep his virgin, doeth well. |
| 38 Altså gør både den vel, der bortgifter sin ugifte datter, og den gør bedre, der ikke bortgifter hende. | 38 Saa ad oc den som udgifter / giør bedre. | 38 So then he that giveth her in marriage doeth well; but he that giveth her not in marriage doeth better. |
| 39 En hustru er bunden, så længe hendes mand lever; men sover hendes mand hen, er hun fri, så hun kan gifte sig, med hvem hun vil, blot det sker i Herren. | 39 En Hustru er bunden til Loven / saa lang en tjd hendis Mand lefver: Men sofver hendis Mand hen, da er hun frj / ad giftis / med hvem hun vil / alleeniste / (ad det skeer) i HErren. | 39 The wife is bound by the law as long as her husband liveth; but if her husband be dead, she is at liberty to be married to whom she will; only in the Lord. |
| 40 Men lykkeligere er hun, hvis hun forbliver, som hun er efter min mening; og jeg tror, at også jeg har Guds Ånd. | 40 Men hun er saligre om hun blifver saa / efter mjn meening: Men jeg meener oc / ad hafve Guds Aand. | 40 But she is happier if she so abide, after my judgment: and I think also that I have the Spirit of God. |