Første Krønikebog 17 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Engang David sad i sit hus, sagde han til profeten Natan: »Se, jeg har et cedertræshus at bo i, men Herrens pagts ark har plads i et telt!« | 1 XVII. Capitel. OC det skeede / der David boode i sit Huus / da sagde David til Nathan Propheten : See / jeg boor i et Cederhuus / oc HErrens Pactis Arck er under Tappeter. | 1 Now it came to pass, as David sat in his house, that David said to Nathan the prophet, Lo, I dwell in an house of cedars, but the ark of the covenant of the LORD remaineth under curtains. |
| 2 Natan svarede David: »Gør alt, hvad din hu står til, thi Gud er med dig!« | 2 Da sagde Nathan til David : Alt det som er i dit HIerte / det giør / Thi Gud er med dig. | 2 Then Nathan said unto David, Do all that is in thine heart; for God is with thee. |
| 3 Men samme nat kom Guds ord til Natan således: | 3 Oc det skeede i den samme Nat / da skeede Guds Ord til Nathan / oc sagde : | 3 And it came to pass the same night, that the word of God came to Nathan, saying, |
| 4 »Gå hen og sig til min tjener David: så siger Herren: ikke du skal bygge mig det hus, jeg skal bo i! | 4 Gack / oc sjg til David mjn Tienere : Saa sagde HErren : Du skalt icke bygge mit et Huus ad boo udi. | 4 Go and tell David my servant, Thus saith the LORD, Thou shalt not build me an house to dwell in: |
| 5 Jeg har jo ikke haft noget hus at bo i, siden den dag jeg førte israeliterne op, men vandrede med, boende i et telt. | 5 Thi jeg hafver icke boit i noget Huus / fra den Dag jeg opførde Jsraels Børn / indtil denne Dag / Nmenjeg hafver stedse værit i Pauluun Tabernackel. | 5 For I have not dwelt in an house since the day that I brought up Israel unto this day; but have gone from tent to tent, and from one tabernacle to another. |
| 6 Har jeg, i al den tid jeg vandrede om blandt alle israeliterne, sagt til nogen af Israels dommere, som jeg satte til at vogte mit folk: hvorfor bygger I mig ikke et cedertræshus? | 6 J alle (de steder) som jeg hafver vandrit i all Jsrael / hafver jeg oc nogen tjd talet til nogen Dommere i Jsrael / hvilcken jeg bød ad føde mit Folck / oc sagt : Hvi bygge j mig icke et CederHuus? | 6 Wheresoever I have walked with all Israel, spake I a word to any of the judges of Israel, whom I commanded to feed my people, saying, Why have ye not built me an house of cedars? |
| 7 Sig derfor til min tjener David: Så siger Hærskarers Herre: jeg tog dig fra græsgangen, fra din plads bag småkvæget til at være fyrste over mit folk Israel, | 7 Nu da / saa skalt du sige til min Tienere David : Saa sagde den HErren Zebaoth : JEg tog dig fra Faarestjen bag Faarene / ad du skullel være en Fyrste ofver mit Folck Jsrael. | 7 Now therefore thus shalt thou say unto my servant David, Thus saith the LORD of hosts, I took thee from the sheepcote, even from following the sheep, that thou shouldest be ruler over my people Israel: |
| 8 og jeg var med dig, overalt hvor du færdedes, og udryddede alle dine fjender foran dig; jeg vil skabe dig et navn som de størstes på jorden | 8 Oc jeg hafver værit med dig / hvor du hafver gaait hen / oc jeg hafver udryddit alle dine Fiender for dig : oc jeg hafver giort dig et nafn / som de Stoores nafn der ere paa Jorden. | 8 And I have been with thee whithersoever thou hast walked, and have cut off all thine enemies from before thee, and have made thee a name like the name of the great men that are in the earth. |
| 9 Og skaffe mit folk Israel en hjemstavn og plante det, så det kan blive boende på sit sted uden mere at skulle forstyrres i sin ro, og uden at voldsmænd mere skal ødelægge det som tidligere, | 9 Oc jeg hafver sat mit Folck Jsrael en sted / oc jeg hafver plantit det / oc det skal boo paa sin sted / oc icke rockis meere / oc onde Folck skulle icke meere forrycke det / som tilforn / | 9 Also I will ordain a place for my people Israel, and will plant them, and they shall dwell in their place, and shall be moved no more; neither shall the children of wickedness waste them any more, as at the beginning, |
| 10 dengang jeg satte dommere over mit folk Israel; og jeg vil underkue alle dine fjender. Så kundgør jeg dig nu: et hus vil Herren bygge dig! | 10 Oc fra den tjd der jeg død / ad der skulde være Domemre ofver mit Folck Jsrael : oc jeg hafver nedtryckt alle dine Fiender : oc forkynder dig / ad HErren vil bygge dit Huus. | 10 And since the time that I commanded judges to be over my people Israel. Moreover I will subdue all thine enemies. Furthermore I tell thee that the LORD will build thee an house. |
| 11 Når dine dage er omme og du vandrer til dine fædre, vil jeg efter dig oprejse din sæd, en af dine sønner, og grundfæste hans kongedømme. | 11 Oc det skal skee / naar dine Dage ere ude / ad du gaar bort med dine Fædre / da vil jeg opvæcke din Sæd efter dig / som skal være af dine Sønner / oc jeg vil stadfæste hans Kongerige. | 11 And it shall come to pass, when thy days be expired that thou must go to be with thy fathers, that I will raise up thy seed after thee, which shall be of thy sons; and I will establish his kingdom. |
| 12 Han skal bygge mig et hus, og jeg vil grundfæste hans trone evindelig. | 12 Hand skal bygge mig et Huus : oc jeg vil stadfæste hans Stool ævindeligen. | 12 He shall build me an house, and I will stablish his throne for ever. |
| 13 Jeg vil være ham en fader, og han skal være mig en søn; og min miskundhed vil jeg ikke tage fra ham, som jeg tog den fra din forgænger; | 13 Jeg vil være hannem en Fader / oc hand skal være mig en Søn : Oc jeg vil icke vende min Miskundhed fra hannem / som jeg vende den fra hannem som var for dig. | 13 I will be his father, and he shall be my son: and I will not take my mercy away from him, as I took it from him that was before thee: |
| 14 jeg vilindsætte ham i mit hus og mit kongedømme til evig tid, og hans trone skal stå fast til evig tid!« | 14 Men jeg vil sætte hannem i mit Huus / oc i mit Kongerige ævindelig / oc hans Stool skal være bestandig ævindelig. | 14 But I will settle him in mine house and in my kingdom for ever: and his throne shall be established for evermore. |
| 15 Alle disse ord og hele denne åbenbaring meddelte Natan David. | 15 Efter alle disse Ord oc all denne Siun : saa talde Nathan til Kong David / | 15 According to all these words, and according to all this vision, so did Nathan speak unto David. |
| 16 Da gik kong David ind og dvælede for Herrens åsyn og sagde: »Hvem er jeg, Gud herre, og hvad er mit hus, at du har bragt mig så vidt? | 16 Da kom Kong David / oc satte sig for HErrens Ansict / oc sagde : Hvo er jeg / HErre Gud? ov hvad er mit Huus / ad du hafver ladit mig komme hjd indtil? | 16 And David the king came and sat before the LORD, and said, Who am I, O LORD God, and what is mine house, that thou hast brought me hitherto? |
| 17 Men det var dig ikke nok o Gud, du gav også din tjeners hus forjættelser for fjerne tider og lod mig skue kommende slægter, Gud herre! | 17 O Gud / Det hafver end tyckt dig ad være forlidtet / der for hafver du oc talet ofver din Tieneris Huus i længden / oc du hafver forseet mig / efter Menniskelig skick / med denne ophøyelse / du HErre Gud. | 17 And yet this was a small thing in thine eyes, O God; for thou hast also spoken of thy servant's house for a great while to come, and hast regarded me according to the estate of a man of high degree, O LORD God. |
| 18 Hvad mere har David at sige dig? Du kender jo dog din tjener, | 18 Hvad skal David meere (sige) til dig / ad giøre din Tienere herlige? dog du kiender din Tienere. | 18 What can David speak more to thee for the honour of thy servant? for thou knowest thy servant. |
| 19 herre! For din tjeners skyld, og fordi din hu stod dertil, gjorde du alt dette store og kundgjorde alle disse store ting, | 19 HErre / for din Tieneris skyld oc efter dit Hierte hafver du giort all denne stoore Ting: ad du vilde aabenbare all denne stoore Ting. | 19 O LORD, for thy servant's sake, and according to thine own heart, hast thou done all this greatness, in making known all these great things. |
| 20 Herre! Ingen er som du, og der er ingen Gud uden dig, efter alt hvad vi har hørt med vore ører. | 20 HErre / der er ingen som du / oc der er ingen Gud uden du / efter alt det som vi hafve hørt med vore Ørne. | 20 O LORD, there is none like thee, neither is there any God beside thee, according to all that we have heard with our ears. |
| 21 Og hvor på jorden findes et folk som dit folk Israel, et folk, som Gud kom og udfriede og gjorde til sit folk for at vinde sig et navn og udføre store og frygtelige gerninger ved at drive andre folkeslag bort foran sit folk, det, du udfriede fra Ægypten? | 21 Oc hvo er som dit FOlck Jsrael / et enniste Folck paa JOrden : som Gud gick hen til / ad forløse sit et Folck / ad du vilde giøre dig et Nafn / af stoore oc forfærdelige Ting / med Hedningene ad uddrifve for dit Folck / som du forløste af Ægypten? | 21 And what one nation in the earth is like thy people Israel, whom God went to redeem to be his own people, to make thee a name of greatness and terribleness, by driving out nations from before thy people, whom thou hast redeemed out of Egypt? |
| 22 Du har grundfæstet dit folk Israel som dit, folk til evig tid, og du, herre, er blevet deres Gud. | 22 Oc du giorde dit Folck Jsrael dig til et Folck ævindeligen : oc du HErre er blefven dem en Gud. | 22 For thy people Israel didst thou make thine own people for ever; and thou, LORD, becamest their God. |
| 23 Så lad da, herre, den forjættelse, du udtalte om din tjener og hans hus, gælde til evig tid og gør, som du sagde! | 23 Oc nu HErre / det Ord som du talde ofver din Tienere oc ofver hans Huus / blifve sandt ævindeligen : oc giør som du hafver talet. | 23 Therefore now, LORD, let the thing that thou hast spoken concerning thy servant and concerning his house be established for ever, and do as thou hast said. |
| 24 Da skal dit navn stå fast og blive stort til evig tid, så man siger: Hærskarers Herre, Israels Gud, Gud over Israel! Og din tjener Davids hus skal stå fast for dit åsyn. | 24 Ja det vorde sandt / oc dit Nafn blifve stoort ævindeligen / ad mand siger : Den HErre Zebaoth Jsraels Gud / er Jsraels Gud / oc din Tieneris Davids Huus være bestandigt for dit Ansict. | 24 Let it even be established, that thy name may be magnified for ever, saying, The LORD of hosts is the God of Israel, even a God to Israel: and let the house of David thy servant be established before thee. |
| 25 Thi du, min Gud, har åbenbaret for din tjener: jeg vil bygge dig et hus! Derfor har din tjener dristet sig til at bede for dit åsyn. | 25 Thi du min Gud hafver aabenbarit for din Tieneris Øre / ad du vilt bygge hannem et Huus : derfor hafver din Tienere fundit (i sit Hierte) ad bede for dit Ansict. | 25 For thou, O my God, hast told thy servant that thou wilt build him an house: therefore thy servant hath found in his heart to pray before thee. |
| 26 Derfor, herre, du er Gud, du har givet din tjener denne forjættelse, | 26 Oc nu HErre / du est den Gud / oc du hafver talet dette gode til din Tienere : | 26 And now, LORD, thou art God, and hast promised this goodness unto thy servant: |
| 27 så lad det behage dig at velsigne din tjeners hus, at det til evig tid må stå fast for dit åsyn. Thi du, herre, har velsignet det, og det bliver velsignet evindelig!« | 27 Oc nu vilde du velsigne din Tieneris Huus / ad (det maa) blifve ævindelig for dit Ansict : Thi du HErre hafver velsignet (det/) oc (det blifver) velsignet til ævig tjd. | 27 Now therefore let it please thee to bless the house of thy servant, that it may be before thee for ever: for thou blessest, O LORD, and it shall be blessed for ever. |